Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug
Postboks 269
3900 Nuuk

 

 

 

 

 

 

Nuuk, den 17. februar 2009.

 

 

 

Vedr. Udkast til bekendtgørelse om beskyttelse af fugle.

 

 

Timmiaq fik ved e-brev af 10. februar 2009 en indkaldelse til et møde to dage senere vedr. en ny Fuglebekendtgørelse med ikrafttrædelse den 1. marts 2009. Formålet med mødet var, at præsentere forslaget til den nye fuglebekendtgørelse. Det blev over for Timmiaq telefonisk oplyst, at der ikke ville blive gennemført en høring af udkastet til bekendtgørelsen, hvorfor mødet skulle betragtes som eneste mulighed for at kommentere forslaget.

 

Timmiaq kunne kun deltage i den sidste del af mødet, og på grund af den korte tidsfrist forbeholdt Timmiaq sig skriftligt at komme med yderligere bemærkninger til bekendtgørelsen.

 

Timmiaq skal indledningsvis udtrykke tilfredshed med oplysningen om en fortsættelse af arbejdsgruppen, og ser frem til et seriøst, konstruktivt og fremadrettet arbejde med udarbejdelsen af en forvaltningsstrategi for Grønlands fuglebestande, som en langsigtet løsning på flere af de problemstillinger som arbejdsgruppen berørte.

 

Men når dette er sagt, skal Timmiaq protestere skarpt over Landsstyrets og Departementets håndtering af arbejdet med den nye bekendtgørelse.

I forbindelse med 1. behandlingen af punkt EM 2007/102 ”Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tilvejebringe en vurdering af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 21. januar 2004 om beskyttelse af fugle, og såfremt der er grundlag dertil, at tilpasse bekendtgørelsen de faktiske forhold”, var der flertal for at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle foretage en grundig vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at foretage en revision af den daværende gældende fuglebekendtgørelse.

 

På trods af, at beslutningen blev taget på efterårssamlingen i 2007, blev gruppen først nedsat i slutningen af april måned 2008, med det resultat at arbejdsgruppens arbejde måtte forceres, hvilket gav dårlige og urimelige arbejdsvilkår for gruppens medlemmer.

 

Den grundige vurdering af grundlaget for en revision af den daværende gældende fuglebekendtgørelse, som arbejdsgruppen skulle foretage jf- Landstingets ønske, blev derfor ikke så grundig som man anstændig vis måtte forvente. Arbejdet i arbejdsgruppen var præget af et urimeligt tidspres og manglende prioritering fra Departementets side, idet der ikke var afset den fornødne tid og den fornødne sekretærbistand til opgaven.

 

Under 2. behandlingen af punkt EM 2007/102 oplyste Landsstyret, at man ikke ville være i stand til at følge tidsrammen for arbejdsgruppens arbejde jf. Frednings- og Miljøudvalgets betænkning, idet der i foråret 2008 forventedes at foreligge nye relevant biologiske undersøgelser omkring lomvie og edderfuglebestandene i Nordgrønland, hvorfor arbejdsgruppens anbefalinger derfor først forventedes at kunne foreligge så eventuelle ændrede jagttider ikke kunne få virkning allerede fra foråret 2008.

”Hertil kom at sådanne ændringer alene kan ske ved at følge fastlagte procedurer, herunder at eventuelle ændringer skal i høring hos alle relevante aktører, og dette tager som bekendt tid”, var Landsstyrets udmelding i svarnotatet til Landstingets 2. behandling.

 

Timmiaq stiller sig derfor uforstående over, at Landsstyret på trods af meddelelsen i Landstinget alligevel med et urimeligt hastværk vedtog en fuglebekendtgørelse den 29. februar 2008 som stort set ikke har været i høring, samt at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug igen med bekendtgørelsen for 2009 ikke gennemfører en reel høring i forbindelse med ændringen af Fuglebekendtgørelsen. Timmiaq skal derfor på det kraftigst protestere over, at denne høring ikke finder sted, og at en så væsentlig bekendtgørelse som fuglebekendtgørelsen ikke får den fornødne grundige sagsbehandling.

 

De foreslåede ændringer af jagttider er efter Timmiaq’s opfattelse ikke i overensstemmelse med kommissoriet for arbejdsgruppen, og de fire hovedprincipper, som Landstingets Frednings- og Miljøudvalg i sin betænkning af 20. oktober 2007 har fastsat som bærende elementer i forvaltningen af fuglevildtet:

 

Timmiaq er principielt modstander af al jagt på fugle i yngletiden. I den forstand må yngletiden betragtes som omfattende den periode op til æglægningen, hvor fuglene optræder udparrede. Et princip der allerede er knæsat i tidligere bekendtgørelser og forarbejder.

 

Timmiaq er derfor ikke enig i, at den foreslåede ændring af jagttider på ederfugle er bæredygtig. Grønlands Naturinstitut har jo netop ikke dokumenteret, at udvidet jagt på ederfugle er bæredygtigt. Det er derfor Timmiaq’s opfattelse at forsigtighedsprincippet ikke følges. Timmiaq finder det helt forkert, at den svage fremgang i en mindre del af ynglebestanden, der på grund af stoppet for forårsjagt i 2002, nu bruges som argument til at genindføre den skadelige forårsjagt på ederfuglene i Diskobugten og nordover.

En udvidelse af jagten på ederfugle vil ligeledes medføre, at der er stor risiko for at også kongeederfugle vil blive nedlagt under den udvidede jagtperiode på grund af vanskeligheden ved at skelne arterne fra hinanden. Dette understreger, at en udvidelse af jagten på ederfugle samlet set ikke er bæredygtig og imod forsigtighedsprincippet.

 

Tilsvarende finder Timmiaq det også i strid med principperne for bæredygtighed, fred i yngletiden og sikring af bedst mulig succes for fuglenes yngledygtighed, at der er adgang til og yderligere udvidet adgang til ægindsamling på svartbag og gråmåge. Enhver forstyrrelse på ynglekolonierne forstyrrer ikke kun de fugle, hvor der må indsamles æg fra, men også de øvrige fugle i kolonien vil blive forstyrret til skade for deres ynglesucces. Dertil kommer risikoen for indsamling af fredede fugleæg på grund af forveksling. Ægindsamling er derfor ekstra skadelig, og den udvidede ægindsamlingsperiode gør blot problemet større.

 

Timmiaq skal anmode om, at den traditionelle ungefangst af mallemuk jf. § 6, nr. 3 bliver defineret og beskrevet, således at der ikke kan være tvivl om fangstmetoden. Det bør sikres, at fuglene ikke fanges ved skud, men med net eller hænder og aflivningen foregår humant, ligesom fangsten ikke bør være tilladt i en afstand af 1.000 meter af ynglepladserne. Ligeledes bør denne jagtform dokumenteres særskilt ved indberetning af jagtudbyttet for at kunne dokumentere omfanget heraf.

 

Timmiaq skal understrege, at der ikke er grundlag for en udvidelse af jagttiden på tejst i hele Grønland jf. § 6 nr. 9. Der foreligger ikke nye undersøgelser om tejsten, hvilket som minimum må være en betingelse for ændringer i af jagttiden. En sådan udvidet jagt er derfor på ingen måde dokumenteret bæredygtig, ligesom der ikke er dokumenteret fremgang i bestanden. Timmiaq skal derfor fastholde at udvidet jagt på tejst ikke er bæredygtigt, og derfor bør jagttiden ikke slutte senere end 28/29. februar.

 

Der var enighed i arbejdsgruppen om, at en væsentlig forudsætning for overhovedet at foretage udvidelser på jagt og ægindsamling var, at Landsstyret foranledigede, at der blev øget kontrol (flere jagtbetjente), øget monitering og flere jagtfrie kerneområder. Disse forudsætninger er ikke sikret inden ikrafttrædelsen af bekendtgørelsen, ligesom det ikke ses af Landsstyrets indstilling og den endelige vedtagelse af Finansloven for 2009, at der er tiltag til en optimering af jagtbetjentenes antal og aktivitetsniveau.

 

Slutteligt skal man anmode Landstyret om snarligt at fastsætte regler for forbud mod anvendelse af blyhagl i den Grønlandske natur, som anbefalet af arbejdsgruppen.

 

Med venlig hilsen

 

Hasse Hedemand

sekretær for Timmiaq

Fugleforeningen i Grønland