AFTALEMEMORANDUM

MELLEM

KONGERIGET DANMARKS REGERING

(INKLUSIVE GRØNLANDS LANDSSTYRE)

OG

AMERIKAS FORENEDE STATERS REGERING

VEDRØRENDE

DUNDAS-OMRÃ…DET

Artikel I

1. Dette Aftalememorandum regulerer samarbejde mellem Kongeriget Danmarks regering

(inklusive Grønlands landsstyre) og Amerikas Forenede Staters regering, som der er

opnået enighed om i forbindelse med noteudveksling samme dag mellem den danske og

amerikanske regering vedrørende udskillelsen af Dundas fra forsvarsområdet ved Thule.

2. Med henvisning også til overenskomst mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat

vedrørende status for deres styrker er nærværende Aftalememorandum et led i

gennemførelsen af Overenskomsten mellem Danmark og De Forenede Stater om

forsvaret af Grønland af 27. april 1951 (herefter benævnt 1951-aftalen) og aftaler i

forbindelse hermed.

Artikel II

1. Uanset bestemmelserne i andre aftaler, accepterer den danske regering (inklusive

Grønlands landsstyre) udskillelsen af Dundas ”som det er” og påtager sig fuldt ansvar

for enhver miljømæssig afhjælpningsforanstaltning eller andre handlinger, den anser for

påkrævet.

2. Den danske regering (inklusive Grønlands landsstyre) frafalder herved ethvert

erstatningskrav fra den danske regering (inklusive Grønlands landsstyre) over for De

Forenede Staters regering, som måtte hidrøre fra nogen handling eller undladelse i

forbindelse med eller knyttet til anvendelsen af Dundas i den periode, hvor det udgjorde

en del af forsvarsområdet ved Thule.

3. Ethvert krav, der henhører under overenskomsten om retsstillingen for styrker

tilhørende deltagerlandene i NATO (NATO-statusoverenskomsten), skal behandles i

overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst.

4. Den danske regering påtager sig jurisdiktion og ansvar for ethvert erstatningskrav, der

ikke er omfattet af ovenfor citerede paragraf 3, for skader, som på enhver måde følger

helt eller delvis af handlinger eller undladelser (eller påståede handlinger eller

undladelser) af den skadelidte, den danske regering (inklusive Grønlands landsstyre) eller

tredjepart, og som sker efter udskillelsen af Dundas-halvøen. Intet heri skal på nogen

måde fortolkes som en begrænsning i, eller på anden måde indvirke på, anvendeligheden

af NATO-statusoverenskomsten vedrørende status for styrker for så vidt angår

erstatningskrav .

5. De ovennævnte paragraffer i denne artikel finder ikke anvendelse på kontraktlige krav

over for De Forenede Staters regering.

Artikel III

1. Med mindre andet måtte være aftalt i det Permanente Udvalg, må der ikke ske

bosættelse af personer eller opføres permanente bygninger i Dundas i tre år fra datoen

for noteudvekslingen vedrørende udskillelsen af Dundas fra forsvarsområdet ved Thule.

Dette udelukker ikke istandsættelser, som ikke ændrer den oprindelige størrelse og

grundlæggende karakter af eksisterende bygninger. For en yderligere periode på tre år vil

de amerikanske myndigheder blive konsulteret senest 6 måneder forud for ethvert

initiativ, der måtte tages, som ville ændre den oprindelige størrelse og grundlæggende

karakter af eksisterende bygninger.

Artikel IV

Følgende sikkerhedsforanstaltninger skal træffes vedrørende forsvarsområdet ved Thule:

1. De Forenede Staters myndigheder og de dansk/grønlandske myndigheder vil

samarbejde for at sikre, at genetableringen af dansk jurisdiktion og kontrol i Dundas

ikke vil bringe sikkerheden på Thule-basen eller forsvarsområdet ved Thule i fare. Dette

samarbejde omfatter periodiske fælles trusselsvurderinger af relevante eksperter.

2. De dansk/grønlandske myndigheder påtager sig at sikre den nødvendige overvågning af

Dundas, inklusive – om nødvendigt – ved at politistyrker med kort varsel støtter det

lokale politi. De dansk/grønlandske myndigheder skal sikre regelmæssig patruljering i og

overvågning af Dundas og – såfremt det er hensigtsmæssig og for et begrænset tidsrum -

relevant kontrol af indkommende fly og passagerer.

3. Dansk/grønlandske myndigheder skal sikre, at personer, der ikke har fast bopæl i

Qaanaaq kommune, ikke får tilladelse til at opholde sig permanent i Dundas, og at

sådanne personer ikke får adgang til forsvarsområdet ved Thule fra Dundas uden

tilladelse fra kompetente amerikanske myndigheder på Thule-basen.

4. Konsultationer og udveksling af informationer vedrørende forhold angående Dundas,

som måtte have betydning for sikkerheden på Thule-basen, vil blive behandlet i det

Permanente Udvalg.

Artikel V

Det Permanente Udvalg skal overvåge gennemførelsen af dette Aftalememorandum.

Artikel VI

1. Enhver uoverensstemmelse vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af dette

Aftalememorandum skal afgøres ved konsultationer mellem parterne.

2. Dette Aftalememorandum skal træde i kraft på datoen for underskrivelsen og skal

forblive i kraft i samme periode som 1951-aftalen. Denne aftale kan ændres til enhver tid

ved fælles skriftlig overenskomst mellem parterne.

Til bekræftelse heraf har undertegnede repræsentanter underskrevet nærværende

Aftalememorandum. Udfærdiget i Nuuk den tyvende februar 2003, i to eksemplarer på

dansk og engelsk, begge tekster af lige gyldighed.

For Kongeriget Danmarks regering

(inklusive Grønlands landsstyre)

……………….

Navn

For Danmarks regering

……………….

Navn

For Grønlands landsstyre

For Amerikas Forenede

Staters regering

……………….

Navn