Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold

 

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

10. oktober 2008

 

Lovprogrammet for 2008-09

 

Til orientering omdeles oversigten over de lovforslag, som forventes at fremsat i denne folketingssamling. 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Jakob Heltoft,

udvalgssekretær


UGF

 

Finansministeren

 

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder (Feb I)

Forslaget har til formål at regulere visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder efter lov om Grønlands Selvstyre, jf. forslag nedenfor under statsministeren.

 

Ministeren for sundhed og forebyggelse

Ændring af lov om sundhedsvæsenet i Grønland (Overførsel af lovgivningskompetence vedrørende tvang i psykiatrien) (Nov I)

Forslaget skaber det retlige grundlag for, at Grønlands hjemmestyre kan lovgive om hele det psykiatriske område, herunder også om de elementer, der vedrører tvang.

Statsministeren

Lov om Grønlands Selvstyre (Feb I)

Forslaget indfører en selvstyreordning for Grønland til afløsning af den gældende hjemmestyreordning. Selvstyreordningen indebærer bl.a. udvidet politisk kompetence for de grønlandske myndigheder samt en nyordning af det økonomiske mellemværende mellem staten og selvstyret. Det er sigtet, at den nye selvstyrelov kan træde i kraft på Grønlands nationaldag den 21. juni 2009. Forslaget følger op på betænkningen fra den grønlandsk-danske selvstyrekommission. Forslaget indgår i regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra november 2007.

Lov om forskellige forhold i forbindelse med Grønlands Selvstyre (Feb I)

Lovforslaget ændrer og ophæver gældende love i forbindelse med indførelse af en selvstyreordning for Grønland. Forslaget indgår i regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra november 2007.

Undervisningsministeren

Lov om de gymnasiale uddannelser i Grønland (Nov I)

Forslaget indebærer, at Grønlands hjemmestyre pr. 1. januar 2009 overtager opgaverne vedrørende den grønlandske gymnasiale uddannelse og de grønlandske uddannelser til højere handelseksamen og højere tekniske eksamen.