Indberetning nr. 6 / 2009Emner:Valgdeltagelsen på Færøerne ved folkeafstemningen den 7. juni 2009 om ændring af tron-følgeloven blev 11,8 pct. og dermed højere end ved folkeafstemningerne på Færøerne i 1938og 1953 om ændring af Grundloven. En samfundsforsker mener ikke, at folkeafstemningenkan tolkes som færingernes stillingtagen til hverken Grundloven eller rigsfællesskabet, menat det var royalisterne, der gik til valg for at sige sin mening om Kongehuset.Lagmand Kaj Leo Johannsen og landsstyremedlem for udenrigsanliggender Jørgen Niclasener uenige om konsekvenserne for Færøernes europapolitik af et muligt islandsk EU-medlemskab. Ifølge Jørgen Niclasen vil en islandsk ansøgning om EU-medlemskab ikke ryk-ke et komma i Færøernes europapolitik – målet er fortsat EFTA-medlemskab og et udvidetsamarbejde med EU.Lagtinget havde sidste mødedag i indeværende samling den 14. maj 2009. De sidste par ugeraf samlingen var præget af stor mødeaktivitet og oppositionen var meget kritisk over forlandsstyrets håndtering af lovarbejdet. Således blev 23 lovforslag fremsat 6 uger efter at denordinære tidsfrist for fremsættelse var udløbet.Landsstyret arbejder med en ”pakke”, der skal afhjælpe landskassens budgetproblemer. Ioffentligheden taler man om en krisepakke fra landsstyret, mens landsstyret selv taler om enstruktur- og vækstpakke med fokus på finansloven 2010. Landsstyret vil have pakken be-handlet i Lagtinget snarest muligt.De fleste kommuner på Færøerne oplever faldende skatteindtægter og flere kommuner hariværksat sparetiltag, herunder opsigelser.Nye tal for Færøernes bruttonationalprodukt viser, at flere års positiv udvikling med økono-misk højkonjunktur vendte i 2008.Udtalelser fra direktøren for Maru Seafood tyder på, at betalingsstandsningen for Kósin iKlaksvík ikke forlænges. Hvad der herefter sker med Kósin synes uvis.Lineflåden er kommet i så store problemer, at den har anmodet landsstyret om 15 mio. kr. iårlig støtte. Landsstyret har endnu ikke taget stilling til anmodningen.Fiskeribiologerne anbefaler stop for fiskeri efter torsk og kuller ved Færøerne. Nu afventerman den politiske fastsættelse af fiskedagene for det kommende fiskeår, der begynder den 1.september 2009. Sidste år skete fastsættelsen af fiskedagene under stor dramatik i Lagtinget.Landsstyret har udstedt en ny obligationsserie til en værdi af 1,8 mia. kr., der skal bruges tilfinansiering af landskassens gæld og underskuddet på landskassens budget for 2009.Der har været mere end en fordobling i antallet af stævninger og fogedsager, hvilket kan sessom en tydeligt tegn på, at konjunkturerne på Færøerne er for nedadgående.

Folkeafstemningen den 7. juni 2009 om ændring af tronfølgelovenForud for folkeafstemningen den 7. juni 2009 om ændring af tronfølgeloven meddelte fem af sekspartiformænd, at de ikke ville stemme ved folkeafstemningen, og Republikanerne frarådede færin-gerne af stemme ved folkeafstemningen. Som den eneste partiformand meddelte formanden forSambandspartiet, lagmand Kaj Leo Johannesen, at han ville stemme ved folkeafstemningen.Færøernes Radio så inden folkeafstemningen nærmere på, hvor stor stemmeprocenten havde væretde gange, hvor man på Færøerne havde stemt om grundlovsændringer, og kunne konstatere, atstemmeprocenten var faldet med årene. Den 6. september 1920 var der afstemning på Færøerne omDanmarks Riges Grundlov. Dengang var stemmeprocenten ca. 25 pct. I 1939 var der folkeafstem-ning på Færøerne om at ændre Grundloven. Da var valgdeltagelsen på Færøerne 10,7 pct. Den 28.maj 1953 stemte kun 8,7 pct. af de færøske vælgere ved folkeafstemningen i forbindelse med, atGrundloven skulle ændres. Der var på den baggrund ikke forventninger om nogen stor stemmedel-tagelse ved folkeafstemningen den 7. juni 2009.Ved folkeafstemningen den 7. juni 2009 var der 35.138 stemmeberettigede vælgere på Færøerne.Der blev i alt afgivet 4.147 stemmer, hvorefter stemmeprocenten kunne opgøres til 11,8 pct.Af tabellen herunder fremgår det endelige resultat af folkeafstemningen på Færøerne.Ja-stemmerSyslerNordøerneØsterøNordstrømøSydstrømøVågøSandøSuderøI altNej-I alt gyl- Blankestemmer dige stem- stemme-mersedler64136551143335464833289873581.4882611914774.0905622911751Ugyldige I alt afgiv-stemme- ne stemme-sedlersedler010211163339943601.5192631934854.147

Vil et islandsk EU-medlemskab ændre Færøernes europapolitik?Jørgen Niclasen (Folkeflokken), vicelagmand og landsstyremedlem for udenrigsanliggender, rede-gjorde i en samtale med Færøernes Radio den 11. maj 2009 for, at en islandsk ansøgning om med-lemskab af EU ikke rykker et komma i Færøernes europapolitik – heller ikke såfremt Island opnårmedlemskab. Island er i EFTA, men det bør ikke ændre Færøernes interesse for et EFTA-medlemskab, selv om Island ikke forbliver i EFTA, mener Jørgen Niclasen, der ikke forventer, atNorge vil følge Island og søge om EU-medlemskab. Han ønsker fortsat, at Færøerne skal udvidesamarbejdet med EU, og at Færøerne går efter at blive omfattet af de fire friheder.Lagmand Kaj Leo Johannesen (Sambandspartiet) er ikke enig i Jørgen Niclasens betragtninger om,at et islandsk EU-medlemskab ikke vil få betydning for Færøerne. Kaj Leo Johannesen mener der-imod, jf. et indslag i Færøernes Radio den 12. juni 2009, at det i høj grad vil påvirke Færøerne, så-fremt det islandske fiskerierhverv, der er en af Færøernes største konkurrenter på fiskeriområdet,bliver omfattet af EU’s subsidierordninger. Lagmanden udtalte, at han vil have vicelagmanden til atuddybe sine betragtningen om, hvorfor han mener, at et islandsk EU-medlemskab ikke vil få betyd-ning for Færøerne.Avisen Sosialurin havde den 12. juni 2009 en leder med overskriften ”Fejer EU-sagen ind undergulvtæppet”. I lederen anføres det bl.a., at det virker mærkeligt, at landsstyremedlemmet for uden-rigsanliggender konstaterer, at Færøernes situation i relation til EU ikke ændres med Islands nyekurs i EU-politikken. I den forbindelse stilles der i lederen spørgsmålstegn ved, om den ekspert-gruppe, der blev nedsat af landsstyremedlemmet for udenrigsanliggender med henblik på at under-søge mulighederne for at knytte Færøerne tættere til EU, jf. Indberetning nr. 4/2009, ikke blot er etforsøg på at parkere EU-sagen, fordi uenigheden i koalitionen om denne sag er så stor.Jørgen Niclasen havde den 22. maj 2009 en kronik i de færøske aviser, hvor han fastholder, atlandsstyrets europapolitik ikke ændres under de nuværende økonomiske og statsretlige forhold. Hanredegør i kronikken desuden for, at der udestår mange ubesvarede spørgsmål til EU-spørgsmålet iIsland og diskussionen derfor ikke er så enkel, som nogle politikere og observatører vil gøre den til.I kronikken betoner han, at det er vigtigt at vise stabilitet i den færøske europapolitik, og at der hid-til har været stor enighed om at arbejde på to fronter hvad angår europapolitikken. På den ene sidearbejdes der på at opnå færøsk EFTA-medlemskab, og på den anden side på at udvide samarbejdetmed EU. Den brede enighed, der hidtil har været om europapolitikken, har medført, at det har væretmuligt for skiftende koalitioner at bygge videre på de foregående landsstyrers resultater. En over-sættelse af kronikken er vedlagt denne Indberetning.Lagtinget havde sidste mødedag den 14. maj 2009Lagtinget havde den 14. maj 2009 den foreløbig sidste mødedag i indeværende samling. Lagtingetmødes igen til den nye lagtingsamling, der begynder til Olaj (29. juli), medmindre Lagtinget ind-kaldes ekstraordinært. Det kan blive tilfældet, hvis landsstyret fremsætter en økonomipakke medforslag til initiativer, som er tilpasset den dårlige udsigt for den færøske økonomi, hvor alt tyder pået stort underskud på de offentlige budgetter i 2009, jf. mere. i næste afsnit.Lagtingsåret 2008-2009 kan i tal sammenfattes således:

De sidste uger af lagtingssamlingen var præget at stor aktivitet, da flere omfattende lov- og beslut-ningsforslag blev fremsat af landsstyret efter at tidsfristen for at fremsætte nye forslag var overskre-det, hvilket var den 6. marts 2009.Det medførte voldsom kritik fra oppositionen, der beskyldte landsstyret for at være uansvarlige ogpresse sager igennem uden den nødvendige behandling og dermed skubbe demokratiet til side.Høgni Hoydal fra Republikanerne skrev således i en artikel i avisen Dimmalætting den 19. maj2009, at 23 forslag fra landsstyret blev fremsat for Lagtinget 6 uger efter tidsfristens udløb, hvilketaldrig tidligere var sket i Lagtingets historie. Han skrev ligeledes i artiklen, at det under behandlin-gen i Lagtinget var kommet frem, at 52 af de forslag, der var til behandling i Lagtinget, aldrig havdeundergået den juridiske gennemgang i landsstyrets Lovafdeling, som normalt er en forudsætningfor, at lovforslaget kan fremsættes i Lagtinget.Landsstyret arbejder med en økonomipakkeSom redegjort for i den foregående Indberetning er den offentlige sektor på Færøerne på vej mod etunderskud på op imod én milliard kr. i 2009. Landskassens underskud for 2009 kan ifølge de fore-løbige oplysninger ende et sted imellem 700 og 800 mio. kr.Landsstyret har tidligere oplyst, at man arbejder med en ”pakke” med forskellige tiltag, der skalrette op på landskassens budget og reducere underskuddet. Pakken benævnes i offentligheden en”krisepakke”, mens landsstyret selv taler om en ”struktur- og vækstpakke”, hvor fokus er på finans-loven for 2010. Landsstyremanden for finansanliggender, Jóannes Eidesgaard, har i den forbindelseudtalt, bl.a. på nyhedsportalen www.portal.fo den 15. maj 2009, at landsstyret er af den opfattelse,at det har så stor betydning at løse den finanspolitiske og økonomiske situation, at sagen ikke børblandes sammen med andre lagtingssager, men må behandles for sig selv, evt. i løbet af juni 2009.Avisen Dimmalætting havde den 11. juni 2009 en artikel under overskriften ”Forventer enighed omkrisepakken i næste uge”. Avisen har talt med lagmand Kaj Leo Johannesen, der udtaler, at hanønsker at få pakken igennem hurtigst muligt, men at de politiske forhandlinger i landsstyret fortsatpågår. Det er lagmandens hensigt, når landsstyret forhåbentlig inden længe når til enighed om pak-kens indhold, også at inddrage oppositionen. Lagmanden kan overfor avisen ikke bekræfte, at pak-ken kommer til behandling i Lagtinget inden Olaj (29. juli).Ifølge lagmanden er det vigtigt at påpege, at der ikke er tale om en krisepakke, men en vækst- ogstrukturpakke. Der arbejdes aktuelt med finansloven for 2010, hvor målet ifølge lagmanden er ud-giftsneutralitet, hvilket skal forstås således, at driftsudgifterne i kroner og ører bliver det samme på

finansloven som for 2009. Herudover arbejdes der med nogle mere langsigtede strukturelle og akti-vitetsskabende tiltag. Lagmanden ønsker ikke oplyse nærmere om indholdet i pakken, før end depolitiske forhandlinger er overstået. Det har andre steder i pressen været nævnt, at landsstyret arbej-der ud fra, at underskuddet på finansloven for 2010 ikke må blive over 500 mio. kr.Kommunernes indtægter faldende – men med stor variation mellem kommunerneAvisen Sosialurin bragte den 4. juni 2009 en oversigt over udviklingen i de enkelte kommunersskatteindtægter for årets første 5 måneder sammenlignet med samme periode året før. Oversigtenviser, at de 30 kommuner samlet har oplevet et fald i skatteindtægterne på 3 pct., men at der er storvariation mellem kommunerne. 5 af de mindre kommuner har hidtil i år oplevet et fald i skatteind-tægterne på mellem 10 og 19 pct., mens 7 kommuner har en mindre stigning i skatteindtægterne.Den klart største kommune på Færøerne, Tórshavn Kommune med ca. 19.650 indbyggere, har hidtiloplevet et fald i skatteindtægterne på 1,8 pct., mens en af de andre store kommuner - den i de sene-ste indberetninger meget omtalte Klaksvík Kommune med knap 4.900 indbyggere - hidtil har haft etfald i skatteindtægterne på 5,2 pct.Byrådet i Tórshavn Kommune behandlede på et møde den 5. juni 2009 et forslag om besparelser på12 mio. kr. på driftsbudgettet og 11,5 mio. kr. på anlægsbudgettet. En anden af de store kommunerpå Færøerne, Runavík Kommune på Østerø med godt 3.700 indbyggere, har sat sparetiltag i gang,bl.a. ved at udsætte planlagte udbygninger, nu hvor det ser ud til, at kommunen kommer til at mang-le 7 af de budgetterede 105 mio. kr. i indtægter, men der tales endnu ikke om opsigelser i kommu-nen. Det er derimod tilfældet i Tvøroyrar Kommune på Suderø med knap 1.800 indbyggere, der harvarslet opsigelser svarende til 9 årsværk. Sparerunden er iværksat som følge af ennedgang i skatte-indtægterne, som som på nuværende tidspunkt er på 3 pct., og kun kan hentes ind over driften, dakommunen ikke har anlægsarbejder i gang eller planer herom.Nye tal for BNP viser, at den økonomiske konjunktur blev vendt til tilbagegang i 2008Færøernes Statistik (Hagstova Føroya) har netop offentliggjort en opgørelse over BNP i løbende pri-ser for årene 2006-2008 der viser, at BNP er steget med 24 pct. i perioden 2004-2008. Stigningen ivar størst i 2006 og 2007, mens stigningen i BNP stagnerede i 2008. Med en stigning i forbrugerpri-serne i perioden 2004-2008 på ca. 14 pct., har der været tale om en markant realvækst siden 2004.Fra 2007 til 2008 har der dog været tale om et reelt fald i BNP, hvis man tager højde for stigningen iforbrugerpriserne. Stigningen i forbrugerpriserne fra 2007-2008 var 4,7 pct., hvorimod væksten i BNPi løbende priser kun var 0,5 pct.Af tabellen nedenfor fremgår BNP i årets priser for perioden 2004-2008. Der foreligger ikke enopgørelse af BNP i faste priser.Færøernes bruttonationalprodukt 2004-2008BNP, løbende priser ................Ændring i BNP, løbende priser* 2008 tallene er foreløbige tal.Kilde: Hagstova Føroya

Kósin i Klaksvik – fortsat ingen løsning i sigteIfølge direktøren for koncernen Maru Seafood, Jóhan Páll Joensen, er der ikke store forhåbningertil, at betalingsstandsningen for fiskefabrikken Kósin i Klaksvík, der udløber den 17. juni 2009,forlænges med yderligere 3 måneder. Han udtaler til avisen Dimmalætting den 9. juni 2009, at manhar arbejdet med flere løsningsmodeller i de 6 måneder, som betalingsstandsningen foreløbig harværet gældende, men at man ikke er kommet nærmere en løsning i den periode og at der heller ikkeser ud til at komme en løsning. På den baggrund ser han ikke nogen grund til at forlænge betalings-standsningen, for det vil bare trække sagen ud..Lineflåden har problemer og ønsker økonomisk støtteLineflåden har så store økonomiske problemer, at kun økonomisk støtte fra landsstyret kan reddeden. Det var udmeldingen fra Foreningen Lineskibe, da den sidst i maj måned var til møde medlagmanden og landsstyremedlemmet for finansanliggender. Den uheldige situation skyldes flerefaktorer, der er gået galt samtidig de seneste par år: manglende besætninger, høje olieudgifter og nusvigtende fiskeri og faldende fiskepriser.Ifølge formanden for Foreningen Lineskibe er der tale om, at situationen nu er så alvorlig, at manhar henvendt sig til landsstyret for at få krisehjælp. Anmodningen om økonomisk støtte skulle iføl-ge forlydender beløbe sig til 20 mio. kr. årligt, men det beløb vil formanden for Foreningen Line-skibe hverken be- eller afkræfte. Ifølge foreningens formand, vil det få store samfundsmæssige kon-sekvenser, hvis flåden må lægges op. Der er ca. 20 lineskibe i den færøske fiskeflåde, der hver harca. 14 mand ombord. Dertil kommer, at fiskefabrikkerne på land også vil mærke konsekvenserne iform af manglende landinger. Formanden er bevidst om, at flere på hinanden følgende landsstyrerikke har været indstillet på at genoptage støtten til fiskeflåden, så derfor anser han det ikke forusandsynligt, at man får afslag på anmodningen om økonomisk støtte.Jóannes Eidesgaard, landsstyremedlem for finansanliggender, citeres i en artikel i Dimmalættingden 4. juni 2009 for at sige, at personligt er han imod, at det offentlige går ind og yder økonomiskstøtte til fiskerierhvervet. Han betoner dog, at det er hans egen personlige opfattelse, og at sagen nuskal behandles i koalitionen, inden Foreningen Lineskibe får svar fra landsstyret.Den 12. juni 2009 blev det oplyst, at både Foreningen Lineskibe, Kysfiskernes Forening, Rederifor-eningen og Fiskernes Fagforening har ansøgt landsstyret om knap 15 mio. kr. i støtte i år til de i alt60 skibe, der fisker med line/krog ved Færøerne. Lønudbetalingerne for denne del af fiskeflåden erifølge det oplyste 230 mio. kr. årligt.Fiskeribiologerne anbefaler stop for fiskeri efter torsk og kuller ved FærøerneDet internationale Havundersøgelsesråd, ICES, har netop offentliggjort sine anbefalinger for fiske-riet ved Færøerne. ICES vurderer, at bestandene af torsk på Færøbanke og Færøplateauet er så lave,at ICES fraråder al fiskeri efter torsk i disse områder. Også kullerbestanden er så lav, at ICES frarå-der al fiskeri efter kuller. Bestanden af sej er i bedre stand, men ICES anbefaler dog at reducerefangsttrykket på sej med 20 pct.

Jacob Vestergaard, landsstyremedlem for fiskeri, er umiddelbart ikke indstillet på at følge rådgiv-ningen fra ICES. Han udtalte den 11. juni 2009 til Færøernes Radio, at når man bor på Færøerne, såer det ganske enkelt ikke muligt at holde op med at fiske.Dette års anbefalinger fra ICES om stop for fiskeri efter torsk og kuller er stort set lig anbefalinger-ne fra sidste år. Da antallet af fiskedage for fiskeåret 2008/2009 skulle fastsættes af Lagtinget i au-gust 2008, fremsatte daværende landstyremedlem for fiskeri, Tórbjørn Jacobsen fra Republikaner-ne, et forslag om en reduktion af antal fiskedage med 50 pct. for de fleste grupper af fiskefartøjer.Efter en heftig debat i Lagtinget, hvor Heini O. Heinesen fra Republikanerne, der var en del aflandsstyrets parlamentariske grundlag, ikke stemte for et ændringsforslag fra landsstyrets om enreduktion på 20 pct., endte Lagtinget med at vedtage en 10 pct.’s reduktion an fiskedagene. Repu-blikanerne stillede i den forbindelse spørgsmålstegn ved, om de kunne fortsætte som ”regeringsbæ-rende parti” i landsstyret, når de ikke kunne sikre sig et flertal i sådan en betydende sag. Med detteårs anbefalinger fra ICES kan der formentlig ses frem til en spændende debat, når fiskedagene forfiskeåret 2009/2010 skal behandles i Lagtinget i løbet af august måned.Ny obligationsudstedelse til finansiering af landskassens gæld og underskudLandsstyret har udstedt en ny obligationsserie til finansiering af landets gæld og underskud. Obliga-tionsudstedelsen, der havde en nominel værdi på 1,9 mia. kr., hvilket til kurs 94,96 svarer til lidtover 1,8 mia. kr. Obligationerne blev solgt den 2. juni og noteret på det islandske og danske værdi-papirmarked den 10. juni. Obligationslånet er et 3-årigt stående lån, der forfalder til betaling 11.juni 2012. Renten til investorerne er 3,808 pct. p.a. Der var ifølge Landsbanken stor interesse forobligationerne, der blev solgt på lidt over 2 timer.De 1,8 mia. kr. bliver delvis brugt til at refinansiere obligationslån, der forfalder til betaling, hvilketer godt 1 mia. kr., knap 300 mio. kr. er til førtidig indfrielse af obligationslån og 500 mio. kr. er tildelvis finansiering af underskuddet på finansloven for 2009. Men ved allerede nu, at underskuddetpå finansloven for i år sandsynligvis bliver noget højere - mellem 700 og 800 mio. kr. Sigurd Poul-sen, direktør i Landsbanken, siger hertil, at lånet ikke strækker til at finansiere underskuddet, men atlovhjemlen til lånoptagelse er på 500 mio. kr., og bliver underskuddet større, må landsstyret tilveje-bringe en ny hjemmel til lånoptagelse.Stor stigning i antallet af stævninger og fogedsagerAvisen Dimmalætting havde den 13. maj 2009 en artikel vedr. udviklingen i antal stævninger ogsager, der ender i fogedretten. Ifølge avisen giver antallet af stævninger og sager, der ender i foged-retten, et godt billede af samfundets tilstand og udvikling. Hvis det er korrekt, må det stadfæstes, atdet går dårligt på Færøerne, for antallet af stævninger ved Færøernes Ret er mere end fordoblet åretsførste 4 måneder i forhold til samme periode sidste år. Hvor antallet af stævninger var 647 de første4 måneder af 2008, er antallet steget til 1.357 stævninger i samme periode i 2009. Hvad angår antalsager, der er endt i fogedretten, har udviklingen været endnu mere markant, idet antallet her er ste-get fra 523 til 1.427 sager.

Stabilitet skaber resultater i udenrigspolitikken

Vi kan kun gætte, hvorledes forholdet mellem Island og EU bliver i fremtiden. Men vi ved, atdette i den nuværende situation ikke vil ændre vores forhold til EU. Vor Europapolitik tagerudgangspunkt i vore egne forudsætninger og interesser. Vore interesser er klare og ændresikke fra dag til dag. Derfor ændres vor udenrigspolitik ej heller fra dag til dag.De fremtidige relationer mellem Island og EU har fået stor plads i de færøske medier, siden deninternationale finanskrise tog kvælertag på den islandske økonomi sidste efterår. Overskrifterne i defærøske medier peger i forskellige retninger, og det er næppe tilfældigt. Siden EU-diskussionenblussede op igen, er den islandske holdning til EU-medlemskab ændret flere gange. Dette fremgåraf meningsmålingerne, hvor tilslutningen til EU-medlemskab siden oktober 2008 har svingetmellem hele 70 og 40 procent.Det er helt naturligt, at man spørger, hvorledes et muligt islandsk EU-medlemskab vil påvirke denfærøske europapolitik. Mit svar på det spørgsmål er helt klart, at med de nuværende økonomiske ogstatsretlige forudsætninger ændres vor europapolitik ikke.Islands vej til EU kan blive langEt af den islandske regerings hovedmål er at opnå EU-medlemskab. Men der er mange kringledeveje, der skal udredes, før islandsk EU-medlemskab kan blive en realitiet.Bliver der flertal i Altinget for at indlede forhandlinger med EU? Vil Island få undtagelser påfiskeri- og landbrugsområdet? Klarer Island at leve op til EU’s strenge finansielle kriterier? Vil denislandske befolkning efter færdige forhandlinger acceptere EU-medlemskab ved den endeligefolkeafstemning?Mange ubesvarede spørgsmål knytter sig til EU-spørgsmålet i Island og derfor er diskussionen ikkeså enkel, som nogle politikere og observatører vil gøre den til.Stabilitet er afgørendeSom udenrigsminister er det af største vigtighed at vise stabilitet og ansvar med hensyn til landetsinteresser. Det lader sig simpelthen ikke gøre at ændre eller korrigere færøsk europapolitik efter,hvad man skønner, at der rører sig i det politiske system i Island eller i andre lande. For øjeblikketer det nødvendigt at udvise moderation og ikke lade sig forføre af gætterier om, hvorledes andrelande mulighvis vil ordne deres forhold.Stabilitet er nøgleordet i færøsk europapolitik. Man kan glæde sig over, at et næsten enigt Lagtinghar været enigt om, at den fornuftigste europapolitiske kurs er at arbejde på to fronter. På den eneside at opnå færøsk medlemskab af EFTA. Og på den anden side at udvide samarbejdet med EU.Den brede enighed om europapolitikken har også medført, at det har været muligt for skiftendekoalitioner at bygge på skuldrene af deres forgængere i landsstyret.

Derfor er det afgørende at slå koldt vand i blodet, når røster foreslår, at vi med det samme skal sadleom i vores forhold til Europa, fordi Island ser ud til at gå i gang med en proces, der muligvisresulterer i EU-medlemskab.Forudsætninger og mulighederFærøsk og islandsk europapolitik kan ikke direkte sammenlignes. Vort udgangspunkt og voreforudsætninger for at agere i Europa er fundamental forskellige fra Islands. Vor statsretlige statussætter klare rammer for, hvilken europapolitisk målsætning vi kan have. Disse rammer behøverIsland ikke at tage hensyn til. Derfor forekommer det blåøjet, når det hævdes, at Færøernesporenstregs skal følge Island ind i EU.Når man tænker på vor statsretlige stilling, er det vigtigt, at vi sætter os nogle klare og konkretemål. Koalitionen har sat sig for at nærme sig Europa med tættere samarbejde.Ikoalitionsgrundlaget står:“Færøerne skal tage del i det europæiske samarbejde om de fire friheder – varer, tjenester, kapitalog arbejdskraft. Den nye samarbejdsmodel skal også tilfredsstille fremtidige krav vedrørende skoleog uddannelse, forskning, kultur, sundhed, folkesundhed og andet. Færøerne skal blive part i deneuropæiske luftfartsaftale. “.Disse mål kan alle nås med koalitionens nuværende europastrategi. Derfor kan det forekommemærkeligt, at enkelte røster siger, at Færøerne nu pludselig skal blive medlem af EU. Disse røstersynes ikke at tage hensyn til vor statsretlige stilling, og ej heller EU’s fiskeripolitik, og ej heller demange krav, Færøerne skal opfylde i et EU-medlemskab. En overordentlig stor administrativ styrkeskal til for at administrere lovværket, der følger med et medlemskab. At EU-medlemskab desudenkommer til at koste os 130 – 140 millioner om året i medlemskontingent bliver af en eller andengrund altid glemt i diskussionen.Jeg mener, at det mest betydningsfulde element i denne diskussion ofte bliver glemt, nemlig: Hvader det reelt vi tilstræber i vort samarbejde med EU? Ofte er svaret frihandel og samarbejde indenforkultur, forskning og uddannelse. Vi er for tiden inde i en proces med EU, hvor det lader til, at vi vilkunne nå de fleste af de mål, som koalitionen har sat sig. Derfor undrer det mig ikke så lidt, at nogleabsolut ønsker, at vi skal påtage os de bindinger, som et medlemskab af EU medfører, når vi kan fåde fleste af disse fordele i den nuværende situation. Hvorfor skal vi tage det sure med det søde, nårvi kan få det søde uden at skulle tage det sure?Færøerne og EUKoalitionen har et klart mål med EU, og færøsk europapolitik ligger i et trygt leje. Uden hensyn til,hvem der har siddet i landsstyret, har man fastholdt den samme europapolitiske kurs. Somudenrigsminister kan jeg glædes over denne stabilitet.Men hvordan står det så til i de mange sager, landsstyret har arbejdet med i de senere år?EU er vokset og har integereret medlemslandene mere og mere. Derfor har Færøerne de seneste årarbejdet målbevidst på at udvide samarbejdet med EU til flere områder. Foruden at udvidehandelsaftalen har man også arbejdet med at udvide den veterinære aftale, at sikre Færøernedeltagelse i luftfartspakken (ECAA) og at få associeret medlemskab af EU’s 7. Rammeprogram forforskning (FP7).

På disse område er man nu kommet så langt, at der kun mangler lidt, og nu er det kun op til os selvat få dem på plads.Som fastsat i koalitionsgrundlaget er der nedsat en ekspertgruppe til at undersøge mulighederne fortættere samarbejde med EU, som skal omfatte frihed for tjenester, kapital og personer, forudensamarbejde indenfor forskning, uddannelse, medicin, folkesundhed mv. Ligeledes skal gruppenundersøge forudsætningerne for selvstændigt færøsk medlemskab og konsekvenserne af at bliveomfattet af Danmarks medlemskab. Gruppen er gået i gang og man stiler mod, at dens arbejde erfærdigt til efteråret.Udvidelse af handelsaftalenHandelsaftalen med EU er en 1. generationsaftale, der kun omfatter varer. Vi har rejst spørgsmåletmed EU om at udvide den til en 2. generationsaftale, der også skal omfatte tjenester, personer ogkapital. EU’s holdning hertil har været positiv, og parterne er enige om at analysere, hvordan detkan føres ud i livet.Associeret medlemskab af EU’s 7. rammeplan for forskningMan er nu nået så langt med at vinde Færøerne associeret medlemskab af FP7, at EU-kommissionenhar bedt om mandat til at forhandle herom med Færøerne. Man venter ikke mangeforhandlingsrunder, og derfor sigter man imod at aftalen kan paraferes på Færøerne eller i Brysseltil sommer og at den kan forventes at træde i kraft 1. januar 2010, såfremt der er tilslutning hertil påFærøerne.ECAADet ser nu ud til, at den europæiske luftfartspakke bliver sat i kraft for Færøerne. Bliver Færøernedel af luftfartspakken, vil det stå færøske selskaber frit at flyve på det europæiske kontinent, og foreuropæiske flyselskaber at beflyve Færøerne. Den overordnede målsætning med at komme med iECAA er at skabe muligheder for fortsat udvikling af færøsk luftfart.Færøerne og EFTAKoalitionen forsøger fortsat at blive medlem af EFTA. Forhandlinger med henblik på at opnåfærøsk medlemskab af EFTA er foregået nogle år, og den mulighed forsøger Udenrigsministerietfortsat at udnytte.EFTA-medlemskab vil ikke kun være et springbræt for Færøerne ud i Europa, men også længere udi verden. For Færøerne betyder EU-medlemskab, at Færøerne bliver medlem af et internationaltsystem. Dete stiller store krav til den færøske administration og det politiske system, men harabsolutte fordele, når Færøerne skal virke og udvikles på den internationale scene.Et andet mål med at sikre Færøerne EFTA-medlemskab er at få del i de mange frihandelsaftaler,som EFTA hidtil har indgået. EFTA har stærke handelsrelationer uden for Europa og er i dag densammenslutning, der har indgået flest frihandelsaftaler over hele verden.Hold kursenEuropapolitikken er i sikre hænder med bred politisk tilslutning. Vi ved, hvad vi skal samarbejdeom med landene i Europa. Vi ved, hvilke begrænsninger vi har og hvilke muligheder. Flere mål ernået og andre er inden for synsvidde.