Uddannelsesudvalget 2008-09
UDU Alm.del Spørgsmål 62
Offentligt
616467_0001.png
616467_0002.png
616467_0003.png
616467_0004.png
616467_0005.png
616467_0006.png
616467_0007.png
616467_0008.png
616467_0009.png
616467_0010.png
616467_0011.png
616467_0012.png
616467_0013.png
Profilresultater for kommunerneAf Kristine Flagstad
En ungdomsårgangs uddannelsesniveau et bestemt år i fremtiden kan bereg-nes/estimeres ved, at den pågældende årgangs uddannelsesniveau fremskrivesfor hvert år ud fra antagelsen om, at uddannelsessystemet og uddannelsesadfær-den efter afsluttet 9. klasse vil være som ved fremskrivningens start.Fremskrivningen gøres med den såkaldte profilmodel. Profilmodellen 2006 visersåledes, hvordan den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 2006, forventesat uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessystemet og ud-dannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i 2006.Der er tidligere offentliggjort profilresultater for hele landet og for de fem regio-ner. Efter et kort oprids af resultaterne på landsplan omhandler dette notat resul-taterne for kommunerne.Resultaterne på landsplan viser, at andelen der opnår en ungdomsuddannelse iløbet af 25 år efter 9. klasse, i de seneste år har været faldende. I 2006 var den påknap 80 pct. mod knap 81 pct. i 2005.Der er elever, som fuldfører en videregåen-de uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Nogle kommer ind på di-spensation uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag, enkelte andre tager en ungdoms-uddannelse i udlandet, og nogle uddannelser har optagelsesprøver og kræver ikke enungdomsuddannelse. Hvis man tæller disse med, forventes 84 % af ungdomsårgan-gen 2006 at opnå mindst en ungdomsuddannelse.Andelen, som opnår en videre-gående uddannelse, er stigende. I 2006 forventes 47 pct. af en ungdomsårgang atopnå en videregående uddannelse.På kommuneplan viser det sig, at kommunerne nord for København har den hø-jeste andel af en ungdomsårgang, som forventes at få en uddannelse. Hvis manser på de ti kommuner med den højeste andel, som får en ungdomsuddannelse,mindst en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse, er kommunerneAllerød, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Gentofte i top ti på alle tre områder. Påde videregående uddannelser besætter de top fire. I Allerød forventes næsten 89% af den årgang som afsluttede 9. klasse i 2006 at opnå en ungdomsuddannelse.Det er 9 procentpoint højere end landsgennemsnittet på 80 %. For de videregå-ende uddannelser ligger Rudersdal helt i top, med næsten 71 % af ungdomsår-gangen 2006, som forventes at få en videregående uddannelse, mod et landsgen-nemsnit på 47 %.
UNI•C Statistik & Analyse, 14. august 2008
Side 1 af 13
Silkeborg, Ringkøbing-Skjern, Viborg, Skanderborg, Lemvig og Dragør liggerhøjt, hvad angår andelen, som opnår en ungdomsuddannelse. I kommunerneFuresø, Hørsholm, Frederiksberg, Hillerød, Århus og Gladsaxe får en stor andelaf de unge en videregående uddannelse. I Lejre og Solrød kommuner får en højandel af de unge mindst en ungdomsuddannelse.
Tabel 1. De 10 kommuner med den højeste andel af ungdomsårgangen 2006 somforventes at opnår hhv. en ungdomsuddannelse, mindst en ungdomsuddannelseog en videregående uddannelse.UngdomsuddannelseAllerødLemvigLyngby-TaarbækRudersdalSilkeborgRingkøbing-SkjernViborgSkanderborgDragør
Mindst en ungdomsuddannelse88,9 Allerød87,3 Lyngby-Taarbæk87,0 Lemvig86,0 Rudersdal85,7 Gentofte84,8 Silkeborg84,8 Lejre84,5 Skanderborg84,2 Viborg
Videregående uddannelse92,9 Rudersdal91,5 Gentofte91,1 Lyngby-Taarbæk90,9 Allerød90,4 Furesø89,9 Hørsholm88,9 Frederiksberg88,8 Hillerød88,8 Århus70,867,566,864,663,162,656,554,754,5
Kilde: UNI•C Statistik & Analyse
Det er specielt i udkantsområderne, i nogle forstadskommuner og i de små ø-kommuner, at det forventede uddannelsesniveau for ungdomsårgangen 2006 erlavt. Både med hensyn til ungdomsuddannelse og videregående uddannelse lig-ger kommunerne Ishøj, Lolland, Kalundborg, og Samsø blandt de ti kommunermed laveste andele.Specielt hvad angår andelen med ungdomsuddannelse ligger også Brøndby,Langeland, Ærø, Samsø og Odsherred lavt. På Samsø forventes 70 % at opnå enungdomsuddannelse og på Langeland er det 74 %. Andelen der opnår videregå-ende uddannelse er lav på Læsø, Langeland, Slagelse, Tårnby, Morsø og Nord-djurs. På Læsø forventes 35 % at opnå en videregående uddannelse og på Nord-djurs er det 39 %.I de små kommuner er beregningsgrundlaget mere usikkert end i de store kom-muner. Dette er vigtigt at huske ved anvendelsen af resultaterne. Se metodeaf-snittet, hvor omtrentlige konfidensintervaller for hver kommune er beregnet ogvist i tabel 6.
UNI•C Statistik & Analyse, 14. august 2008
Side 2 af 13
Tabel 2. De 10 kommuner med den laveste andel af ungdomsårgangen 2006 somforventes at opnå hhv. en ungdomsuddannelse, mindst en ungdomsuddannelseog en videregående uddannelse.UngdomsuddannelseLangelandBrøndbyAlbertslundKalundborgIshøjOdsherredÆrøLollandStevnsSamsø73,9
Mindst en ungdomsuddannelseGuldborgsund73,6 Morsø73,6 Ærø73,5 Odsherred73,1 Brøndby72,6 Kalundborg72,6 Ishøj71,4 Samsø71,1 Stevns69,7 Lolland
Videregående uddannelse78,9 Norddjurs78,8 Morsø78,3 Tårnby78,2 Samsø77,5 Slagelse77,5 Lolland77,3 Ishøj76,6 Kalundborg75,2 Langeland74,8 Læsø39,239,138,338,137,637,235,835,635,434,5
Kilde: UNI•C Statistik & Analyse
Resultater for alle kommuner kan ses i figur 1-3 samt tabel 3.Mere detaljerede resultater for hver kommune for årene 2002-2006 kan ses iprofilfigurenpå Undervisningsministeriets hjemmeside.Figur 1. Andel af ungdomsårgangen 2006 som forventes at opnå en ungdomsud-dannelse
Kilde: UNI•C Statistik & Analyse
UNI•C Statistik & Analyse, 14. august 2008
Side 3 af 13
Figur 2. Andel af ungdomsårgangen 2006 som forventes at opnå mindst en ung-domsuddannelse.
Figur 3. Andel af ungdomsårgangen 2006 som forventes at opnå en videregåendeuddannelse.
UNI•C Statistik & Analyse, 14. august 2008
Side 4 af 13
Tabel 3. Andel af ungdomsårgangen 2006 som forventes at opnå hhv. en ung-domsuddannelse, mindst en ungdomsuddannelse og en videregående uddannel-se fordelt på kommuner.UngdomsuddannelseAllerødLemvigLyngby-TaarbækRudersdalSilkeborgRingkøbing-SkjernViborgSkanderborgDragørGentofteBillundSolrødHolstebroHillerødLejreHerningFaaborg-MidtfynHørsholmSyddjursFavrskovHjørringEgedalVallensbækBrønderslevAalborgSkiveFanøStruerJammerbugtFrederikshavnKoldingÅrhusThistedRoskildeSvendborgNorddjursGladsaxeRandersBogenseAssensMindst en ungdomsuddannelseVideregående uddannelse88,9 Allerød92,9 Rudersdal70,887,3 Lyngby-Taarbæk87,0 Lemvig86,0 Rudersdal85,7 Gentofte84,8 Silkeborg84,8 Lejre84,5 Skanderborg84,2 Viborg84,2 Solrød84,1 Dragør83,8 Ringkøbing-Skjern83,8 Hillerød82,8 Billund82,8 Herning82,8 Holstebro82,7 Vallensbæk82,6 Hørsholm82,4 Faaborg-Midtfyn82,4 Favrskov82,4 Hjørring82,2 Odense82,1 Furesø82,1 Fanø82,1 Syddjurs82,0 Egedal81,9 Svendborg81,9 Struer81,6 Skive81,5 Aalborg81,2 Frederikshavn81,2 Gladsaxe81,1 Roskilde81,0 Varde80,9 Århus80,9 Brønderslev80,7 Vejle80,7 Frederiksberg80,6 Thisted80,5 Jammerbugt91,5 Gentofte91,1 Lyngby-Taarbæk90,9 Allerød90,4 Furesø89,9 Hørsholm88,9 Frederiksberg88,8 Hillerød88,8 Århus88,2 Gladsaxe88,1 Roskilde87,9 Lejre87,6 Lemvig87,6 Odder87,6 Skanderborg87,6 Aalborg87,4 Fredensborg87,1 Silkeborg87,0 Svendborg86,8 Herning86,8 Dragør86,7 Holstebro86,4 Odense86,3 Fanø86,3 Helsingør86,2 Egedal86,2 Struer86,2 Favrskov86,2 Vejle86,2 Ringkøbing-Skjern86,0 Vallensbæk85,9 Frederikssund85,9 Esbjerg85,8 Ballerup85,8 Faaborg-Midtfyn85,7 Hjørring85,2Hele landet85,1 Middelfart84,9 Brønderslev84,9 København67,566,864,663,162,656,554,754,553,752,552,552,552,552,451,551,351,250,850,850,750,450,350,150,049,548,848,848,148,148,047,847,747,647,547,5
47,447,447,347,0
UNI•C Statistik & Analyse, 14. august 2008
Side 5 af 13
OdenseVesthimmerlandFuresøVardeVejleIkast-BrandeRebildHedenstedMariagerfjordFrederiksberg
80,5 Vesthimmerland80,4 Bogense80,3 Hedensted80,2 Norddjurs80,2 Ikast-Brande80,0 Assens80,0 Kolding79,9Hele landet79,9 Middelfart79,7 Randers
84,8 Syddjurs84,7 Rebild84,6 Sønderborg84,5 Næstved84,4 Ikast-Brande84,3 Viborg84,3 Albertslund
46,946,846,746,546,446,346,045,945,745,545,545,244,744,644,444,04443,943,843,743,543,443,243,243,243,142,842,842,842,842,742,342,142,142,041,941,841,741,741,541,040,740,640,6
84,2Nyborg84,2 Vordingborg84,2 Assens84,0 Skive83,8 Billund83,7 Solrød83,7 Thisted83,2 Frederikshavn83,1 Faxe83 Kolding82,9 Varde82,5 Gribskov82,5 Mariagerfjord82,3 Høje-Taastrup82,3 Bornholm82,2 Odsherred82,1 Horsens82,1 Jammerbugt82,1 Guldborgsund82,1 Greve81,7 Kerteminde81,7 Haderslev81,6 Vesthimmerland81,6Frederiksværk-Hundested
Hele landetEsbjergMiddelfartAabenraaFredensborgVejenHorsensTønderGreveHelsingørHaderslevOdderFrederikssundNæstvedVordingborgKøgeFrederiksværk-HundestedHvidovreFaxeSorøNyborgGlostrupRingstedBallerupTårnbyBornholmRødovreFredericiaKertemindeSønderborgHolbækHøje-TaastrupHerlevLæsø
79,6Esbjerg79,4 Rebild79,3 Fredensborg79,1 Næstved78,9 Mariagerfjord78,4 Helsingør78,4 Frederikssund78,2 Odder77,9 Vordingborg77,8 Horsens77,8Frederiksværk-Hundested
77,8 Nyborg77,4 Bornholm77,2 Glostrup77,2 Kerteminde77,1 Vejen77,1 Aabenraa77,0 Faxe77,0 Tønder77,0 Ringsted77,0 Haderslev76,9 Ballerup76,9 Greve76,7 København76,7 Sorø76,4 Hvidovre76,3 Rødovre76,3 Køge76,1 Holbæk76,1 Slagelse75,9 Sønderborg75,8 Høje-Taastrup75,7 Fredericia75,1 Herlev
81,4 Glostrup81,2 Aabenraa81,0 Hedensted81,0 Herlev80,9 Rødovre80,8 Holbæk80,8 Ringsted80,5 Vejen80,4 Hvidovre80,4 Bogense80,3 Sorø80,3 Ærø80,1 Randers
UNI•C Statistik & Analyse, 14. august 2008
Side 6 af 13
KøbenhavnGribskovSlagelseGuldborgsundMorsøLangelandBrøndbyAlbertslundKalundborgIshøjOdsherredÆrøLollandStevnsSamsøKilde: UNI•C Statistik & Analyse
75,0 Tårnby74,7 Gribskov74,6 Læsø74,3 Albertslund74,2 Langeland73,9 Guldborgsund73,6 Morsø73,6 Ærø73,5 Odsherred73,1 Brøndby72,6 Kalundborg72,6 Ishøj71,4 Samsø71,1 Stevns69,7 Lolland
80,0 Tønder79,9 Fredericia79,8 Brøndby79,2 Køge79,2 Stevns78,9 Norddjurs78,8 Morsø78,3 Tårnby78,2 Samsø77,5 Slagelse77,5 Lolland77,3 Ishøj76,6 Kalundborg75,2 Langeland74,8 Læsø
40,040,039,739,639,339,239,138,338,137,637,235,835,635,434,5
MetodeMan kan finde en generel beskrivelse af den metode der anvendes til beregningaf ungdomsårgangenes forventede uddannelsesniveau påwww.uvm.dkSpecielt for beregning af kommuneprofiler gælder:Beregninger af kommunernes uddannelsesprofiler baseres på adfærden for de ele-ver, som havde bopæl i kommunen det år de gik i 9. klasse, uanset om de senere erflyttet. De elever, som afslutter deres grundskole på efterskole, er optalt i den kom-mune, hvor de havde bopæl før efterskolen. De få elever, som ikke har en oplystbopælskommune, bliver opgjort på den kommune, hvor de har gået i grundskole.Data fra Danmarks Statistik er ikke altid fuldt dækkende. Der kan mangle indberet-ninger fra enkelte skoler. Specielt kommuneprofilerne er meget sårbare for data-mangel. Hvis et gymnasium fx i et enkelt år ikke har indberettet data til DanmarksStatistik, påvirker det resultaterne for de kommuner, som har elever på det pågæl-dende gymnasiumModelberegninger af uddannelsesprofiler for kommuner er behæftet med størreusikkerhed end de tilsvarende beregninger på lands- og regionsniveau, da det empi-riske datamateriale på kommuneplan kan være meget begrænset eller helt manglen-de for enkelte uddannelser eller overgange mellem uddannelser. Derfor samles datafor to år, dvs. profiltal for 2006 er lavet på baggrund af data fra 2005 og 2006, mensprofiltal for 2005 er beregnet på baggrund af data fra 2004 og 2005 osv. Endvidere
UNI•C Statistik & Analyse, 14. august 2008
Side 7 af 13
grupperes uddannelser i større grupper i beregningerne for kommunerne for at sikrenok data. Der kan imidlertid stadig være overgange mellem uddannelser, hvor da-tamaterialet er meget tyndt. Når der til brug for beregningerne er et datagrundlag påunder ti personer, erstattes datagrundlaget med data for hele landet.Den grovere gruppering af uddannelser ved beregning af kommuneprofiler gør, atresultaterne kommer til at ligge ca. 2-4 % under landsresultaterne. Kommuneprofi-lerne korrigeres derfor efterfølgende, så de svarer til landsgennemsnittet. Da derfremskrives på individniveau og korrigeres på overordnet niveau, vil overgangemellem de forskellige tilstande iprofilfigurenpå Undervisningsministeriets hjem-meside ikke altid stemme på kommuneniveau.
Selvom der gøres meget for at nedbringe usikkerheden på kommuneprofilerne,er usikkerheden især på de små kommuner stor. Hvor stor, er der givet et bud påfor hver kommune i tabel 6.
Usikkerheden på kommuneprofilerne.Beregningerne af andelen med ungdomsuddannelse og med videregående ud-dannelse er baseret på en simuleret population af unge mennesker, som er repræ-sentativ i forhold til kommunestørrelse.Det betyder, at store kommuner har mange simulerede personer og små kommu-ner har få simulerede personer. Resultaterne for de små kommuner er derfor me-re følsomme overfor tilfældige statistiske udsving end de store kommuner, og debør derfor læses med større varsomhed.Simulationen er gennemført for årene 2002-2006. For hver kommune er der fo-retaget en beregning afmodelafvigelsenover de fem år. Modelafvigelsen er dedifferenser, der opstår, når man for hvert år sammenligner parameterestimat forkommunen med det forventede estimat, hvis kommunen udvikler sig som landetsom helhed.Spredningen på modelafvigelsener et statistisk mål for usikkerhed,hvilket i faktiske data udtrykkes ved størrelsen af udsving i data. Jo større ud-sving des højere spredningsmål.Andelen som får en ungdomsuddannelse
Figur 4 viser kommunestørrelsen langs x-aksen (målt ved antal simulerede per-soner) og den beregnede spredning i modelafvigelsen for unge i kommunen, derfår en ungdomsuddannelse (målt fra 2002-2006). Der ses en klar - og statistiskhelt logisk - sammenhæng i retning af jo mindre kommune des større spredning(hvilket er udtryk for større usikkerhed om tallene).
UNI•C Statistik & Analyse, 14. august 2008
Side 8 af 13
Figur 4 Sammenhæng mellem kommunestørrelse og spredning på modelafvi-gelsen for andel unge som får en ungdomsuddannelse
Modelafvigelsenudtrykker differensen mellem andel(simuleret) og andel(forventet). Sprednin-gen på disse modelafvigelser er for hver kommune beregnet over fem år.Kilde: UNI•C Statistik & Analyse
Der er indtegnet en trend-kurve i figuren, som viser den omtrentlige sammen-hæng mellem antal personer og spredning.Man kan udtrykke usikkerheden ved estimat med såkaldte 95%-konfidensgrænser for et parameterestimat. Disse grænser giver et interval, somman kan sige rummer ”sandheden” med 95% sikkerhed. Disse grænser kan rela-tivt præcist udtrykkes som den estimerede andel +/- 2*spredningen.Det betyder således, at man kan opstille denne tabel over den omtrentlige sam-menhæng mellem antal simulerede personer og 95%-konfidensgrænser.Tabel 4. Sammenhæng mellem antal simulerede personer og 95%-konfidensgrænser på andelen som får en ungdomsuddannelse.Antal personer iintervaller12.000-8.000-12.0004.000-8.0002.000-4.000800-2.000-800Kilde: UNI•C Statistik & AnalyseOmtrentlig spredning (afrundet)0,50 %-point0,75 %-point1,00 %-point1,50 %-point2,00 %-point2,50 %-pointOmtrentlige konfidensgrænser(afrundet)+/- 1,00 %-point+/- 1,50 %-point+/- 2,00 %-point+/- 3,00 %-point+/- 4,00 %-point+/- 5,00 %-point
UNI•C Statistik & Analyse, 14. august 2008
Side 9 af 13
Andelen som får en videregående uddannelse
Figur 5 viser kommunestørrelsen langs x-aksen (målt ved antal simulerede per-soner) og den beregnede spredning i modelafvigelsen for unge i kommunen, derfår en videregående uddannelse (målt fra 2002-2006). Der ses tilsvarende en klarsammenhæng i retning af jo mindre kommune des større spredning.
Figur 5 Sammenhæng mellem kommunestørrelse og spredning på modelafvi-gelsen for andel unge som får en videregående uddannelse.
Modelafvigelsenudtrykker differensen mellem andel(simuleret) og andel(forventet). Sprednin-gen på disse modelafvigelser er for hver kommune beregnet over fem år.Kilde: UNI•C Statistik & Analyse
Usikkerhedsniveauet (målt i procent-point og angivet ved trend-kurven) på den-ne parameter er lidt højere - på trods af identisk antal personer. Dette er dog heltlogisk og i overensstemmelse med statistisk teori, idet denne parameter estime-res til værdier omkring 0,5, som medfører størst mulig usikkerhed blandt para-metre med udfaldsrum fra 0 til 1. (Variansen på en parameter er basalt ”parame-terværdi”*(1-”parameterværdi”), heraf følger at variansen maksimeres når pa-rameterværdien er 0,5 i spektret fra 0 til 1.Det betyder således, at man kan opstille denne tabel over den omtrentlige sam-menhæng mellem antal simulerede personer og 95%-konfidensgrænser.
UNI•C Statistik & Analyse, 14. august 2008
Side 10 af 13
Tabel 5. Sammenhæng mellem antal simulerede personer og 95%-konfidensgrænser på andelen som får en videregående uddannelse.Antal personer iintervaller4.500-2.500-4.5001.500-2.500-1.500Kilde: UNI•C Statistik & AnalyseOmtrentlig spredning (afrundet)1,00 %-point1,50 %-point2,00 %-point2,50 %-pointOmtrentlige konfidensgrænser(afrundet)+/- 2,00 %-point+/- 3,00 %-point+/- 4,00 %-point+/- 5,00 %-point
På baggrund af tabel 4 og tabel 5, samt antal simulerede personer, er der i tabel 7lavet et estimat for hver kommune på de omtrentlige konfidensintervallerne forandelen, som får en ungdomsuddannelse, og andelen der får en videregåendeuddannelse.Tabel 6. Omtrentlige komfidensgrænser fordelt på kommuner.KommuneKøbenhavnFrederiksbergBallerupBrøndbyDragørGentofteGladsaxeGlostrupHerlevAlbertslundHvidovreHøje-TaastrupLyngby-TaarbækRødovreIshøjTårnbyVallensbækFuresøAllerødFredensborgHelsingørHillerødHørsholmRudersdalEgedalFrederikssundGreveKøgeFrederiksværk-HundestedRoskildeSolrødGribskovOdsherredHolbækFaxeKalundborgUngdomsuddannelse+/- 1,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 5,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-pointVideregående uddannelse+/- 2,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 5,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 5,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 5,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 5,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 3,0 %-point
UNI•C Statistik & Analyse, 14. august 2008
Side 11 af 13
KommuneRingstedSlagelseStevnsSorøLejreLollandNæstvedGuldborgsundVordingborgBornholmMiddelfartAssensFaaborg-MidtfynKertemindeNyborgOdenseSvendborgBogenseLangelandÆrøHaderslevBillundSønderborgTønderEsbjergFanøVardeVejenAabenraaFredericiaHorsensKoldingVejleHerningHolstebroLemvigStruerSyddjursNorddjursFavrskovOdderRandersSilkeborgSamsøSkanderborgÅrhusIkast-BrandeRingkøbing-SkjernHedenstedMorsøSkiveThistedViborgBrønderslev
Ungdomsuddannelse+/- 4,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 1,5 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 5,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 5,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 5,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 1,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 3,0 %-point
Videregående uddannelse+/- 4,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 5,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 5,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 5,0 %-point+/- 5,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 5,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 5,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 4,0 %-point
UNI•C Statistik & Analyse, 14. august 2008
Side 12 af 13
KommuneFrederikshavnVesthimmerlandLæsøRebildMariagerfjordJammerbugtAalborgHjørringKilde: UNI•C Statistik & Analyse
Ungdomsuddannelse+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 5,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 1,5 %-point+/- 2,0 %-point
Videregående uddannelse+/- 3,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 5,0 %-point+/- 4,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 3,0 %-point+/- 2,0 %-point+/- 2,0 %-point
UNI•C Statistik & Analyse, 14. august 2008
Side 13 af 13