Onsdag den 10.december 2008

Vedr. problemet med vejledning under elevernes Studieretnings Projektopgave

Kære Uddannelsesudvalg

Lige nu er de fleste af landets 3.års gymnasieelever, i gang med at skrive deres Studieretnings Projektopgave. I denne forbindelse har Danske Gymnasieelevers Sammenslutning modtaget mange henvendelser fra elever, der har haft problemer med vejledningen. Sidste år valgte undervisningsministeriet at tillade vejledning under elevernes skriveperiode. Dermed ændrede man bekendtgørelse formulering fra:

”Skolen udpeger blandt skolens lærere i de indgående fag en eller flere vejledere for den enkelte elev. Vejlederne medvirker i alle projektforløbets faser, indtil opgaveformuleringen, jf. pkt. 2.5, er udleveret. Derefter må vejlederne blot besvare konkrete, opgavetekniske spørgsmål og kun efter henvendelse fra eleverne[1]”

Til:

”Skolen udpeger blandt skolens lærere i de indgående fag en eller flere vejledere for den enkelte elev. Ved vejledning forstås gode råd og vink til elevens videre arbejde med projektet. Skolen tilrettelægger vejledningen på en sådan måde, at der sikres en klar adskillelse mellem lærerens rolle som vejleder og som bedømmer, og vejledningen må således ikke omfatte en bedømmelse af væsentlige dele af elevens besvarelse[2]”

I den gældende bekendtgørelse for STX uddannelsen har man ikke udspecificerede hvor meget vejleding, der skal være under skriveperioden, og dermed heller ikke at skolerne skal udbyde denne vejledning til eleverne.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning forslår; at der skrives ind i bekendtgørelsen, at eleverne skal have vejledning under deres skriveperiode. Uden vejledning til alle eleverne, har opgaven en enormt stor socialslagside, fordi elever med akademiske forældre el. lign. kan få hjælp derhjemme i modsætning til elever med faglærte og ufaglærte forældre. Endvidere skal Uddannelsesudvalget være opmærksom på, at det er første gang eleverne skal prøve at skrive en så omfattende opgave, der på mange måder minder om en mini-universitetsopgave. Til gengæld har de ikke de samme rettigheder som de universitetsstuderende, da de med sikkerhed får vejledning under deres skriveperiode.

På vegne af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) håber jeg, at vi kan finde frem til en fælles løsning.

Med håb om en konstruktiv dialog.

Mina Bernardini

Formand for DGS

DGS: 70 20 40 17

Direkte: 88 32 13 40

Mobil: 50 57 74 25

Mail: [email protected]

 

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)

Vibevej 31, 2400 København NV // Tlf.: 70 20 40 17 / Web: www.dgsnet.dk



[1] STX bekendtgørelsen juni 2007

[2] STX bekendtgørelsen juni 2008