TALEPAPIR

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

 

 

 

 

Anledning	Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg
Titel	SamrÃ¥dsspørgsmÃ¥l Q-S om sikring af, at elever i folkeskolen fÃ¥r den specialundervisning, de har behov for, samt om der er brug for at ændre lovgivningen pÃ¥ specialundervisningsomrÃ¥det Â
MÃ¥lgruppe	Folketingets Uddannelsesudvalg
Arrangør	Folketingets Uddannelsesudvalg
Taletid	8 minutter
Tid og sted	Tirsdag den 9. december 2008 kl. 14.00. Samrådet finder sted i Folketinget, mødesal S-092

 

Disposition

1.      Indledning

2.      SpørgsmÃ¥l Q og R

3.      SpørgsmÃ¥l S

4.      Undervisningsministeriets tiltag pÃ¥ specialundervisningsomrÃ¥det

 

 

1. Indledning

·        Uddannelsesudvalget har den 27. november 2008 stillet mig 3 spørgsmÃ¥l om specialundervisning i folkeskolen. Da spørgsmÃ¥l Q og R overlapper hinanden, vil jeg svare pÃ¥ disse 2 spørgsmÃ¥l samlet. Herefter vil jeg besvare spørgsmÃ¥l S. 

·        Jeg vil ogsÃ¥ gøre opmærksom pÃ¥, at jeg tidligere har besvaret spørgsmÃ¥l, der svarer til spørgsmÃ¥l Q og R. Jeg henviser herved til mine svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l 311, 313, 314 og 330 i forrige folketingssamling.   

2. Spørgsmål Q og R

·        SpørgsmÃ¥l Q: ”Hvordan vil ministeren sikre, at elever i folkeskolen fÃ¥r den specialundervisning, de har behov for?”

 

·        SpørgsmÃ¥l R: ”Hvordan vil ministeren sikre, at specialundervisning til elever ikke bliver afvist med henvisning til, at den pÃ¥gældende kommune ikke har rÃ¥d til at give specialundervisningen?”

 

·        Jeg skal gøre opmærksom pÃ¥, at folkeskolen er en kommunal opgave, hvor kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen.

·        Det er derfor kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om bevillinger til skolevæsenet og de økonomiske rammer for de enkelte skoler. Det er ogsÃ¥ kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand. 

·        Kommunalbestyrelsens beslutning om bevillinger til kommunens skolevæsen skal træffes ud fra saglige hensyn, herunder hensynet til den enkelte skoles behov for specialundervisningsressourcer.

·        Det er herefter skolens leder, der udarbejder et forslag til budget inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer. Budgettet skal godkendes af skolebestyrelsen.

·        Hvis skolens leder finder, at de økonomiske rammer er for snævre til at drive skolen forsvarligt, mÃ¥ skolens leder gøre kommunalbestyrelsen opmærksom herpÃ¥. 

·        Efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan understøttes inden for rammerne af den almindelige undervisning.

·        Økonomiske hensyn er ikke et sagligt argument til at afvise støtte til børn, der har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte.

·        Hvis usaglige argumenter i den konkrete sag har indgÃ¥et i kommunalbestyrelsens afgørelse, kan det medføre, at afgørelsen bliver sat ud af kraft af statsforvaltningen, der har tilsynet med den kommunale forvaltning. Jeg henviser herved til § 50 a i den kommunale styrelseslov.

·        Hvis en afgørelse om specialundervisning indbringes for Klagenævnet for vidtgÃ¥ende specialundervisning, og afgørelsen falder inden for klagenævnets kompetence, har klagenævnet mulighed for at træffe en anden afgørelse.

·        Jeg skal i denne forbindelse gøre opmærksom pÃ¥, at klagemulighederne pÃ¥ specialundervisningsomrÃ¥det blev væsentligt udvidet i forbindelse med kommunalreformen. Tidligere var det alene forældre, hvis børn var blevet henvist eller fÃ¥et afslag pÃ¥ henvisning til en amtskommunal foranstaltning, der kunne indbringe sager for klagenævnet. Efter kommunalreformen kan forældre til børn, der er blevet henvist eller fÃ¥et afslag pÃ¥ henvisning til kommunale specialklaser eller kommunale specialskoler, ogsÃ¥ indbringe sager for klagenævnet.   

·        Jeg finder, at tilsynet med den kommunale forvaltning og de udvidede klagemuligheder sikrer, at kommunerne i overensstemmelse med folkeskolelovgivningen yder specialundervisning til børn, der har behov herfor.

·        Det er forudsat i spørgsmÃ¥l Q og R, at kommunerne sparer pÃ¥ specialundervisningen. Det gør kommunerne ikke, tværtimod. Jeg skal herved henvise til mit brev af 1. december 2008 til Uddannelsesudvalget om budgettal for folkeskolens specialundervisning.

·        Det fremgÃ¥r af brevet, at det foreløbige budgettal for 2009 for folkeskolens specialundervisning udgør 4,6 mia. kr. I 2007 og 2008 var budgettallene henholdsvis 4,1 mia. kr. og 4,3 mia. kr. i prisniveau 2009. Der er sÃ¥ledes tale om en stigning pÃ¥ 500 mio. kr. fra 2007 til 2009.    

3. Spørgsmål S

·        SpørgsmÃ¥l S: ”Mener ministeren, der er brug for enten at ændre lovgivningen eller bekendtgørelserne, jf. notat af 11/11 08 fra tænketanken Sophia (alm. del ‑ bilag 77), og vil ministeren tage initiativ til det?”

 

·        Jeg har med interesse læst notatet fra tænketanken Sophia og har noteret mig, at der efter Sophias opfattelse ikke umiddelbart er behov for at ændre lovreglerne, sÃ¥ledes at PPR’s indstilling om specialundervisning skal følges.  

·        Det er jeg ganske enig i. Vi kan ikke have en ordning, hvorefter en gruppe ansatte i kommunen fÃ¥r beføjelser til at tilsidesætte den folkevalgte kommunalbestyrelses beslutninger om rammerne for kommunens skolevæsen, herunder de økonomiske rammer, hverken for skolevæsenet som helhed eller for den enkelte skole.

·        Det er anført i notatet, at skolens leder skal have en særdeles tungtvejende begrundelse for ikke at iværksætte den af PPR foreslÃ¥ede specialpædagogiske bistand. Det foreslÃ¥s pÃ¥ denne baggrund i notatet, at det i vejledningen om folkeskolens specialundervisning præciseres, at effektueringen af den foreslÃ¥ede specialundervisning naturligvis skal ske, medmindre der er tungtvejende faglige begrundelser for ikke at følge PPR’s indstilling.  

·        Jeg skal hertil bemærke, at den pædagogisk-psykologiske vurdering har til formÃ¥l at belyse elevens kompetencer med henblik pÃ¥ at yde skolen, forældrene og eleven rÃ¥dgivning om tilrettelæggelse og indholdet af en undervisning, der kan tilgodese elevens særlige behov. Forældrene skal altid medvirke centralt i forløbet.

·        Skolelederen træffer herefter ud fra en samlet vurdering afgørelse om den specialpædagogiske bistand til eleven. Ud over den pædagogisk-psykologiske vurdering indgÃ¥r ogsÃ¥ forældrenes ønsker og skolens kendskab til den pÃ¥gældende elev. OgsÃ¥ skolens muligheder for at yde den specialpædagogiske bistand mÃ¥ indgÃ¥ i vurderingen.

·        Det mÃ¥ derfor indgÃ¥ i vurderingen, om skolen har de nødvendige lærerkræfter til at give den specialpædagogiske bistand, eller om det er nødvendigt, at kommunalbestyrelsen inddrages med henblik pÃ¥ at henvise eleven til en anden skole eller eventuelt til et regionalt undervisningstilbud.

·        Det mÃ¥ desuden indgÃ¥ i skolelederens vurdering, om elevens behov ikke kan tilgodeses pÃ¥ en mindre omfattende mÃ¥de end foreslÃ¥et af PPR. Jeg skal i denne forbindelse gøre opmærksom pÃ¥, at økonomiske hensyn ikke er et sagligt argument til at afvise støtte til elever, der har behov for specialpædagogisk bistand.

·        Skolelederens afgørelse skal naturligvis træffes ud fra saglige grunde, og afgørelsen skal foreligge skriftligt. 

·        Hvis afgørelsen ikke fuldt ud giver forældrene medhold, skal den begrundes i henhold til forvaltningslovens regler herom.  

·        Det fremgÃ¥r af forvaltningslovens § 24, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror pÃ¥ et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

·        Som det fremgÃ¥r af det foranstÃ¥ende, er jeg ikke enig i Sophias fortolkning af de gældende regler, hvorefter effektueringen af den foreslÃ¥ede specialundervisning altid skal ske, medmindre der er tungtvejende faglige begrundelser for ikke at følge PPR’s indstilling. 

·        Da der tilsyneladende har været usikkerhed om de gældende regler, vil jeg gerne give tilsagn om, at vi ved en ændring af vejledning nr. 4 af 21. januar 2008 om folkeskolens specialundervisning m.v. uddyber de gældende regler om den pædagogisk-psykologiske vurdering, forældrenes rettigheder og skolelederens afgørelse om den specialpædagogiske bistand. Vi vil ogsÃ¥ uddybe de gældende regler om kommunalbestyrelsens behandling af klagesager pÃ¥ specialundervisningsomrÃ¥det. Der vil ogsÃ¥ indgÃ¥ de krav, som forvaltningsloven stiller om partshøring, begrundelse og klagevejledning m.v.     

4. Undervisningsministeriet tiltag på specialundervisningsområdet

·        Jeg kan desuden oplyse, at en arbejdsgruppe i Skolestyrelsen har udarbejdet en vejledning, der er rettet til kommuner og regioner med henblik pÃ¥ at forebygge processuelle og indholdsmæssige fejl i forbindelse med behandlingen af sager, der indbringes for Klagenævnet for vidtgÃ¥ende specialundervisning. I arbejdet har deltaget repræsentanter fra blandt andet Danske Regioner, KL og Danske Handicaporganisationer.  

 

·        Denne vejledning vil blive indsat pÃ¥ Skolestyrelsens hjemmeside i løbet af kort tid.

 

·        Som supplement hertil planlægger Skolestyrelsen at udsende en folder, der informerer forældrene om barnets rettigheder og ansvarsfordelingen i forbindelse med henvisning til specialundervisning.

 

·        Jeg vil ogsÃ¥ gøre opmærksom pÃ¥, at det indgÃ¥r i aftalen om kommunernes økonomi for 2009, at der skal iværksættes en analyse af den samlede specialundervisning i folkeskolen.

 

·        Som led i analysen skal det blandt andet kortlægges og analyseres, hvilke mÃ¥lgrupper der modtager specialundervisning, samt hvordan og hvorfor elever henvises hertil.

 

·        Endvidere skal der foretages en analyse af de med specialundervisningen forbundne omkostninger og ressourcetildelingsmodeller. Der skal desuden foretages en vurdering af specialundervisningens effekt, herunder effekten af forskellige former for samspil mellem normalundervisning og specialundervisning.

 

·        Jeg forventer, at analysen vil give os et bedre grundlag for at vurdere, om der er behov for ændringer pÃ¥ specialundervisningsomrÃ¥det.

 

·        Jeg kan desuden oplyse, at ministeriet vil drøfte de rejste spørgsmÃ¥l med KL.