10. december 2008
Uddannelsesudvalget har kaldt undervisningsminister Bertel Haarder i samråd om University College Sjælland. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 17. december 2008 i vær. Pro-D på Christiansborg, (Provianthuset). Samrådet begynder kl. 9.00.
Udvalget har bedt ministeren redegøre for, om ministeren mener, at University College Sjælland med planerne om at nedlægge uddannelserne i Nykøbing Falster lever op til professionshøjskolernes forpligtelse til at bidrage til regional og national udvikling og vækst af erhverv og professioner, herunder i udkantsområder.
Ministeren skal endvidere redegøre for, om ministeren har tænkt sig at gribe ind for at sikre fortsatte videregående uddannelsesmuligheder på Lolland-Falster, og om ministeren vil foretage sig noget for at sikre varige og stabile uddannelsesløsninger for landets udkantsområder.
Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Uddannelsesudvalget Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Uddannelsesudvalget har inviteret Kommunaludvalget til at deltage i samrådet.
Hele samrådsspørgsmålet kan læses her:
http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/UDU/samspm/N/index.htm
http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/UDU/samspm/O/index.htm
http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/UDU/samspm/P/index.htm
SamrÃ¥det er Ã¥bent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser gÃ¥r efter â€først til mølle princippetâ€. Hvis man ønsker at overvære det Ã¥bne samrÃ¥d, kontaktes udvalgets sekretariat pÃ¥ tlf. 33 37 55 36 eller via mail ([email protected]) senest tirsdag den 16. december kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, mÃ¥ der beregnes ekstra tid pÃ¥ grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.
Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.
En cd med lydoptagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.
Yderligere oplysninger:
Udvalgssekretær Jørgen Nielsen, tlf. 33 37 55 28