Uddannelsesudvalget 2008-09
UDU Alm.del Bilag 9
Offentligt
6. oktober 2008
Betydelige forskelle på de økonomiske resultater i de selvejende uddan-nelsesinstitutionerDe økonomiske resultater fra 2007 for de selvejende uddannelsesinstitutioner er nu kendte. Og de viser,at der er kæmpe forskelle mellem de nye og gamle selvejende uddannelsesinstitutioner. Mens de tidli-gere amtslige uddannelsesinstitutioner har haft et rigtig flot første år som nye selvejende institutionerog præsteret et samlet overskud på godt 515 mio. kr., har erhvervsskolerne, som har været selvejende imere end 17 år, et samlet underskud på den ordinære drift på 15 mio. kr. i 2007.Det almene gymnasium (stx) leverer et overskud på godt 340 mio. kr. en overskudsgrad på 7 %.VUC præsterer et overskud på 100 mio. kr. og en overskudsgrad på 6 %, og SOSU har et overskud i2007 på 75 mio. kr. svarende til en overskudsgrad på 10 %. Til sammenligning har erhvervsskolernesamlet set et underskud på 15 mio. kr., som svarer til en overskudsgrad på 0 %.UddannelseStxVUCSOSUI altErhvervsskolerneOverskud på ordinær drift340 mio. kr.100 mio. kr.75 mio. kr.515 mio. kr.¶ 15 mio. kr.Overskudsgrad7%6%10 %-0%
Hvorfor så store forskelle?
Hvad angår de tidligere amtslige uddannelsesinstitutioner havde disse et meget højt udgiftsniveau, somhar været en del af grundlaget for udregningen af taxametrene op til den dag, de blev selvejende institu-tioner. Ydermere er de nye selvejende institutioner blevet begavet med et overgangstaxameter, derskulle afhjælpe eventuelle økonomiske uhensigtsmæssigheder ved ’systemskiftet’. Med et samlet over-skud på 515 mio. kr. og en overskudsgrad mellem 6 % og 10 % må man konstatere, at overgangen fraamtslig til selvejende institution er blevet flot økonomisk afhjulpet.Derimod har de gamle selvejende institutioner ikke oplevet samme økonomiske gavmildhed fra centralthold – mildest talt. Fællestaxametret er eksempelvis ikke steget de sidste mange år og har derfor hellerikke fulgt den almindelige prisudvikling i samfundet i øvrigt. Erhvervsskolerne er ydermere blevetmødt med stadig flere krav om effektiviseringer og besparelser i deres 17 år som selvejende institutio-ner. Krav, som de tidligere amtslige uddannelsesinstitutioner ikke har været belastet af. Derudover harden politiske lydhørhed over for erhvervsskolernes økonomiske problemer ikke vist sig at være særligtstor. F.eks. har det taget mere end 17 år at få fjernet bare de ubegrundede forskelle i taxametrene mel-lem hhx og stx. (Der er stadig en forskel på 7.500 kr. i begrundede forskelle, men disse har DanskeErhvervsskoler dog svært ved at acceptere som hverken rimelige eller retfærdige).Forskelsbehandling af uddannelserne?
Er der tale om forskelsbehandling af institutionerne? Både og! Der er ingen tvivl om, at de nye selv-ejende institutioner økonomisk set har nydt særdeles godt af at have været underlagt amterne, og at den
2overgangsaftale fra amtslig til selvejende institution, de tidligere amtslige uddannelsesinstitutioner fiktilbudt, har været meget gunstig. Dog forventer vi, at de nye selvejende institutioner stille og roligt vilblive mødt med samme effektiviserings- og besparelseskrav som erhvervsskolerne. Det ændrer dogikke på billedet af, at de økonomiske udgangspunkter for starttidspunktet som selvejende institution harværet vidt forskellige. Det har selvfølgelig stor betydning for forskellige institutioners formåen og age-ren.Det ser desværre ud til at skulle fortsætte. Senest har Finansministeriet fået en rapport om administrati-ve fællesskaber fra Deloitte, der tager udgangspunkt i, at de gamle amtslige institutioner skal effektivi-seres med 15 % over de kommende 3 år. Udgangspunktet skulle være, at disse institutioner opnårsamme effektivitetsniveau som erhvervsskolerne. På mystisk vis har det nu medført, at også erhvervs-skolernes takster til fællesudgifter skal nedsættes med 15 % og det på trods af, at erhvervsskolerne istort omfang har gennemført de tiltag, som Deloitte anviser, fx fusioner, udliciteringer og generel ef-fektivisering.