Danske 4. klasser er blevet et klassetrin bedre til matematik og naturfag
Danmark har taget et markant ryk fremad. Det viser den internationale undersøgelse TIMSS,
som har målt 4. klasseelevers færdigheder i matematik og naturfag i 37 lande verden over.
Undersøgelsen viser, at de danske elever har forbedret sig et helt års skolegang siden midten af
90’erne, og de ligger nu over det internationale gennemsnit.
De danske elever på 4. klassetrin klarer sig internationalt godt
–
bedre end gennemsnittet. Der er mange
elever i kategorien ’rigtigt godt’ og få elever i ’rigtigt skidt’.
Det fremgår af den internationale undersøgelse TIMSS (Trends In International Mathematics and
Science Study), der blev offentliggjort i dag på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Fremgangen er så markant, at de danske 4. klasses elever nu har forbedret deres færdigheder "med et
helt år". Det samme er sket for læsning, som den internationale læseundersøgelse PIRLS (Progress in
International Reading Literacy Study) viste sidste år.
De danske 4. klasseelever
–
fordelt på knap 150 skoler - har løst 200 forskellige opgaver i matematik og
200 forskellige opgaver i naturfag. Desuden har de besvaret en række spørgsmål om deres holdninger til
de to fag. Danmark er bedst blandt de deltagende nordiske lande og placeret som nummer 11 i
matematik og nummer 15 i naturfag ud af de 37 lande.
Undersøgelsen viser også, at danske elevers selvtillid er helt i top sammenlignet med elever i andre
lande. Til gengæld synes de, at fagene er uinteressante
–
men klarer sig alligevel godt. Der observeres
stort set ingen kønsforskelle. De danske lærere føler sig rigtig godt rustet til at undervise i fagene. Helt i
top er danske matematiklærere, hvor mere end 90 procent føler sig godt klædt på.
Danske skoler har bedre adgang til at få dækket behov som f.eks. naturfagslokaler og materialer end
andre lande, og man kan se en klar forskel på, hvor godt eleverne klarer sig og skolens forhold. Selve
undervisningsmiljøet spiller også en stor rolle. Skolestørrelse og klassestørrelser betyder derimod ikke
noget.
Den negative sociale arv er mindre end i f.eks. Norge og Sverige, men man kan se forskel på
tosprogede og danske elevers præstationer.
Ifølge professor Peter Allerup afspejler undersøgelsen de danske læreres undervisning:
”Resultaterne reflekterer, at lærerne i den danske folkeskole har lagt mere vægt på kreativ undervisning
frem for terperi,”
siger Peter Allerup
Undervisningsminister Bertel Haarder glæder sig over den markante fremgang:
”Vi skal sige
tak til lærerne for den flotte fremgang. Det samme så vi sidste år i læsning. Der har siden
de første internationale målinger i 90’erne været øget fokus på fagligheden i folkeskolen. Vi har i de
senere år bl.a. givet flere timer til naturfag, matematik og læsning samt brugt 150 mio. kroner til
efteruddannelse i naturfag, matematik og engelsk. Endvidere har vi sammen med kommunerne givet
mere end 800 mio. kr. til renovering af naturfagslokaler. Nu skal vi have fokus på, at de gode resultater
fortsætter i
de ældre klasser,” siger Bertel Haarder.