Uddannelsesudvalget 2008-09
UDU Alm.del Bilag 87
Offentligt
621943_0001.png
Kort faktuel oversigt over hovedresultaterne fra TIMSS 2007
1.
TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study er en
international komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene
matematik (MAT) og naturfag (NAT).
2.
Danmark deltog senest i TIMSS 1995. TIMSS undersøgelserne har været
gennemført regelmæssigt siden 1960’erne og har alle årene været planlagt og
styret af IEA, International Association for the Evaluation of Educational
Achievement.
137 skoler.
3.
I denne TIMSS 2007-undersøgelsen deltager Danmark med elever fra 4. klasse fra
4.
TIMSS-scores som mål for elevfærdighederne er sat til et gennemsnit på 500 point
internationalt med spredning=100, dvs. tal fra ca. 300 til ca. 700.
5.
37 lande deltager.
6.
Danske elever er bedre end gennemsnittet, MAT=523 NAT=517. Ti lande er bedre
i MAT, 14 er bedre i NAT.
7.
Danske elever er især gode til ’geometri’ (Grafiske metoder) og ’biovidenskab’ (om
levende ting).
SWE i NAT.
8.
Danske elever er bedre end norske (NOR) og svenske (SWE) elever, bortset fra
9.
Danmark har flere elever over benchmark grænsen for ’god præstation’, 7%
sammenlignet med internationalt (5%) og færre elever under benchmarkgrænsen
for ’dårlig præstation’, 5% sammenlignet med internationalt (10%).
svarer til cirka et år.
10.
Danske elever har flyttet sig på skalaen over målte færdigheder med et beløb, der
11.
Den negative sociale arv er ikke stærk i Danmark sammenlignet med NOR og SWE
(jvf. resultater i PISA).
12.
Skolestørrelse eller klassestørrelse har ingen betydning for niveauet af TIMSS
scorerne (analyser på danske tal)
13.
Samlet årligt tidsforbrug har ingen sammenhæng med niveauet af TIMSS-scorerne
(analyser på internationale data)
14.
Der er ingen kønsforskelle
– bortset fra en lille i ’tal(teori)’ i MAT til drengenes
fordel.
15.
Der er forskel på TIMSS-score-niveauerne for etniske
danske elever, også efter
korrektion mht. til socioøkonomi. Forskellen er efter korrektion ikke stor.
 UDU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 87: Orientering om offentligtgørelse af TIMSS, fra undervisningsministeren
621943_0002.png
16.
Der er forskel på TIMSS-score-niveauerne for tosprogede
dansk talende elever,
også efter korrektion mht. til socioøkonomi. Forskellen er voksende med voksende
grad af ikke-dansk-tale i hjemmet.
17.
Danske elever er generelt meget lidt positive over for MAT og NAT. Danske elever
ligger her ekstremt internationalt; holdningen har i Danmark ikke sammenhæng
med præstationsniveauet af TIMSS- scorerne.
18.
Danske elevers selvtillid er i top sammenlignet med elever internationalt.
19.
Danske elever har ikke meget hjemmearbejde i de to fag,og hvis de har det, er det
især de svage elever, som laver det.
20.
Danske lærere føler sig godt ’klædt på’ rent fagligt til at undervise
i MAT og NAT,
bedre end gennemsnittet af lærere internationalt og mest i faget MAT, hvor det
drejer sig om over 90%.
21.
Til gengæld synes danske lærere ikke, at deres arbejdsbetingelser er gode,
betydeligt færre danske lærere har ’høj’ grad af accept
af arbejdsbetingelserne
sammenlignet med det internationale, og betydeligt flere danske lærere har tillige
’lav’ grad af accept af arbejdsbetingelserne.
behov for resurser i forbindelse med undervisningen end internationalt.
22.
Danske skoleledere mener, at de i gennemsnit har bedre adgang til at få dækket
23.
’Skoleklimaet’ betyder meget for elevernes TIMSS-score-niveau,
jo bedre klima jo
højere TIMSS-scores. Danske mål for skoleklima, set gennem lærere og
skolelederes briller, ligger på linje med, eller lidt over det internationale niveau