Uddannelsesudvalget 2008-09
UDU Alm.del Bilag 87
Offentligt
621940_0001.png
1
Uddybende oversigt over hovedresultaterne fra TIMSS 2007
Hovedresultater:
- Danske 4. klasseelever har siden 1995 udviklet deres færdigheder i matematik
og naturfag, så de i dag er på et niveau svarende til et års mere undervisning
- Interessen for både naturfag og matematik er lav blandt de danske elever
- Selvtilliden hos de danske elever er i top
- Der observeres stort set ingen kønsforskelle
Om TIMSS
TIMSS 2007
Trends In International Mathematics and Science Study
er en
international komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene
matematik (MAT) og naturfag (NAT).
Danmark deltog senest i TIMSS 1995.
TIMSS-undersøgelserne
har været gennemført regelmæssigt siden 1960’erne og har
alle årene været planlagt og styret af IEA,
International Association for the
Evaluation of Educational Achievement.
I denne undersøgelse deltager Danmark med elever fra 4. klasse fra 137 skoler.
TIMSS måler elevfærdigheder
ved hjælp af opgaver, der passer med fagenes
læseplaner (er
curriculumorienterede).
De er desuden tilpasset bestemte statistiske
egenskaber, så man kan sammenligne elevernes præstationer ’objektivt’; fx hvis de ikke
har besvaret de samme opgaver.
Dermed ligner TIMSS’s opgaver
i princippet de opgaver,
som benyttes ved folkeskolens afgangsprøver, og de adskiller sig derved fra opgaver fx fra
PISA, hvor opgaverne er konstrueret ud fra principper om at kunne sammenligne
generelle
kompetencer
i fagene (de er såkaldt
literacyorienterede)
TIMSS måler på to dimensioner:
En faglig og et kognitiv. Den faglige dimension i
matematik består af tal(teori), geometri og data (repræsentation). I naturfag består den
faglige dimension af biovidenskab, naturvidenskab og geovidenskab.
 UDU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 87: Orientering om offentligtgørelse af TIMSS, fra undervisningsministeren
621940_0002.png
2
Den kognitive dimension består for begge fags vedkommende af viden, anvendelse og
ræsonnering.
TIMSS-scores som mål for elevernes færdigheder er af tekniske grunde sat til et
gennemsnit på 500 point internationalt, med en spredning på 100 point,
dvs.
tallene varierer i praksis fra ca. 300 til ca. 700. 37 lande deltager.
Uddybning af resultater i TIMSS 2007
Danske elever er bedre end gennemsnittet,
Matematik=523. Ti lande er signifikant
bedre end Danmark i matematik (se exhibit 1.1 i matematik)
 UDU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 87: Orientering om offentligtgørelse af TIMSS, fra undervisningsministeren
621940_0003.png
3
Tallet 523 for matematik kan aflæses på figuren oven for. I tabellen herunder er tallet 523
opdelt på de tre faglige og tre kognitive dimensioner. Det ’gammeldags’ mål for elevernes
færdigheder, procent rigtige besvarelser, er også angivet.
Domæne
TIMSS
gennemsnit
Pct rigtig
gennemsnit
Alle
domæner
gennemsnit
Matematik
tal (teori)
Fagligt
Geometri
Data
Viden
Kognitivt
Anvendelse
Ræsonneri
ng
509
544
529
528
513
524
51%
60%
68%
59%
60%
47%
523
57%
523
57%
 UDU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 87: Orientering om offentligtgørelse af TIMSS, fra undervisningsministeren
621940_0004.png
4
Danske elever er bedre end gennemsnittet, Naturfag=517.
14 lande er
signifikant bedre end Danmark i naturfag.
Tallet 517 for naturfag kan aflæses på figuren oven for. I tabellen herunder er tallet 517
opdelt på de tre faglige og tre kognitive dimensioner. Det ’gammeldags’ mål for elevernes
færdigheder, procent rigtige besvarelser, er også angivet.
Domæne
TIMSS
gennemsnit
Pct rigtig
gennemsnit
Alle
domæner
gennemsnit
Naturfag
biovidsk.
527
502
522
515
516
525
56%
52%
53%
60%
50%
49%
517
54%
517
54%
Fagligt
naturvdsk.
geovdsk.
viden
Kognitivt
anvendelse
ræsonnering
 UDU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 87: Orientering om offentligtgørelse af TIMSS, fra undervisningsministeren
621940_0005.png
5
I Matematik er
danske
elever især gode til ’geometri’
(Grafiske metoder)
I naturfag er
danske elever især gode til
’biovidenskab’
(om levende ting)
Danske elever er bedre end norske (NOR) og svenske (SWE) elever, bortset fra
SWE i NAT.
Land
Sverige
Norge
Danmark
Matematik
503
473
523
Naturfag
525
477
517
Danmark har flere elever over den internationalt fastsatte grænse for
’god
præstation’,
7% sammenlignet med internationalt (5%) og
færre elever under den
internationalt fastsatte grænse for
’dårlig præstation’
, 5% sammenlignet med
internationalt (10%)
Matematik
Procentdel elever
over 625 (’godt’)
Procentdel elever
under 400 (’skidt’)
10%
5%
17%
7%
Internationalt
Danmark
Norge
Sverige
5%
7%
2%
3%
Den negative sociale arv er ikke stærkere i Danmark
sammenlignet med NOR og SWE
(jvf. resultater i PISA, hvor den negative sociale arv er markant)
Målet for negativ social arv (et statistisk mål for sammenhæng) mellem TIMSS-scores og
socioøkonomisk baggrund er gengivet i tabel herunder.
I Danmark ’forklares’ ca. 10% ( 8% og
11%) af den generelle variation i TIMSS-scorerne ved hjælp af den socioøkonomiske
baggrund. I Norge ligger forklaringsgraden på nogenlunde samme niveau, mens Sverige
har
lidt større
værdier af korrelationen.
 UDU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 87: Orientering om offentligtgørelse af TIMSS, fra undervisningsministeren
621940_0006.png
6
Land
Danmark
Norge
Sverige
Matematik
0.08
0.07
0.10
Naturfag
0.11
0.08
0.14
Skolestørrelse eller klassestørrelse har ingen sammenhæng
med niveauet af TIMSS
scorerne (analyser på danske tal).
Den
samlede årlige undervisningstid har ingen sammenhæng
med niveauet af
TIMSS scorerne (analyser på internationale data).
Der observeres
ingen kønsforskelle
– bortset fra en lille i ’tal(teori)’
i MAT til drengenes
fordel.
Der er forskel på TIMSS-score-niveauerne skolerne imellem,
også
efter korrektion
mht. til socioøkonomi. Forskellen er efter korrektionen synlig. I disse vurderinger er
variationen mellem skolerne forsøgt beskrevet statistisk set ved hjælp af
baggrundsfaktorerne ’antal bøger’, ’køn’, ’tosprogethed’ og ’etnicitet’, altså fire
faktorer.
Der er forskel på TIMSS score-niveauerne for
etniske
danske elever og for dansk
sprog ikke dansk spog,
også
efter korrektion mht. til socioøkonomi. Forskellen er efter
korrektion ikke stor.
’Den
etniske effekt’
dansk
- ikke dansk, svarer til en forskel i rigtighedsprocent på 11%-
13%.
’Den
sproglige effekt’
dansk
- ikke dansk, svarer til en forskel i rigtighedsprocent på 5%-
7%; forskellen
er voksende med voksende grad af ikke-dansk-tale i hjemmet.
gruppe
Dansk
Ikke dansk
Sprog dansk
næsten altid
Sprog dansk
engang
imellem
Sprog dansk
aldrig
etnicitet
Sprog
90%
75%
10%
25%
18%
6%
1%
 UDU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 87: Orientering om offentligtgørelse af TIMSS, fra undervisningsministeren
621940_0007.png
7
Matematik
gruppe
Dansk
Ikke dansk
Sprog dansk
næsten altid
Sprog dansk
engang
imellem
Sprog dansk
aldrig
etnicitet
Sprog
528
528
486
511
525
471
493
Naturfag
gruppe
Dansk
Ikke dansk
Sprog dansk
næsten altid
Sprog dansk
engang
imellem
Sprog dansk
aldrig
etnicitet
Sprog
522
523
479
500
519
447
461
Danske elever er
generelt meget lidt
positive
over for MAT og NAT. Danske elever
ligger her ekstremt internationalt; holdningen har i Danmark
ikke
sammenhæng med
præstationsniveauet af TIMSS-scorerne. Hyppighed af elever med Højt (Høj), Medium
(Med) og Lavt (Lav) værdi af på PAT-indekset (Positive Attitude Towards --) i tabel:
Fag
Mat
DK
Int.
Nat
DK
Int.
Høj
%elever
Høj
Score
Med
%elever
Med
score
Lav
%elever
Lav
score
Forskel
Høj-Lav
55%
72%
59%
77%
526
488
525
485
24%
14%
20%
13%
521
457
510
456
21%
14%
21%
11%
523
454
507
452
3 point
29 point
18 point
33 point
 UDU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 87: Orientering om offentligtgørelse af TIMSS, fra undervisningsministeren
621940_0008.png
8
Danske elevers selvtillid er i top
sammenlignet med elever internationalt. Hyppighed af
elever med Højt (Høj), Medium(Med) og Lavt (Lav) værdi af elevernes
indeks til måling af
selvtillid.
Høje værdier svarer til høj grad af selvtillid
.
Fag
Mat
DK
Int.
Nat
DK
Int.
Høj
%elever
Høj
score
Med
%elever
Med
score
Lav
%elever
Lav
score
Forskel
Høj-Lav
70%
57%
68%
61%
540
500
531
497
23%
32%
26%
30%
493
449
494
453
7%
11%
7%
8%
469
429
485
437
71 point
71 point
46 point
60 point
Danske elever har ikke meget hjemmearbejde
i de to fag, og hvis de har det, er det
især de svage elever, som laver det.
Danske lærere føler
sig godt ’klædt på’
rent fagligt
(information fra
lærerspørgeskemaet) til at undervise i MAT og NAT, bedre end gennemsnittet af lærere
internationalt og mest i faget MAT, hvor det drejer sig om over 90%. Hyppighed af elever,
hvis lærere føler, at
de er velforberedte til at undervise i de to fags hovedområder.
I faget matematik mødes danske elever i meget høj grad af lærere, som er ’parate’ til at
udføre undervisning i faget.
Fag
Mat
DK
Int.
Tal
geometri
Data
94%
77%
Biov.
92%
68%
Naturv.
50%
46%
91%
71%
Geov.
60%
56%
Nat
DK
Int.
57%
59%
 UDU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 87: Orientering om offentligtgørelse af TIMSS, fra undervisningsministeren
621940_0009.png
9
Til gengæld synes danske lærere (lærerspørgeskemaet) ikke, at deres
arbejdsbetingelser er gode,
betydeligt færre danske lærere har ’høj’ grad af accept af
arbejdsbetingelserne sammenlignet med det internationale, og betydeligt flere danske
lærere har tillige ’lav’ grad af accept af arbejdsbetingelserne.
Danske skoler har i gennemsnit bedre adgang til at få dækket behov for resurser
i
forbindelse med undervisningen end internationalt (information fra skolelederskemaet).
Hyppighed af elever hvor skolen kategoriseres ud fra Høje (Høj), Medium (Med) og Lave
(Lav) værdier af skolernes adgang til at få dækket behov for resurser til skolen
(’Availability of School Resources for Mathematics/Science’)
i forbindelse med afviklingen af
undervisningen. Høje værdier svarer til, at skolen har relativ let adgang til resurser.
Fag
Høj
%elever
Høj
score
Med
%elever
Med
score
Lav
%elever
Lav
score
Forskel
Høj-Lav
Mat
DK
Int.
50%
36%
47%
31%
530
480
523
483
49%
55%
52%
59%
518
472
512
477
1%
9%
1%
10%
-
429
-
442
-
51 point
-
41 point
Nat
DK
Int.
’Skoleklimaet’ betyder meget for elevernes
TIMSS-score-niveau,
jo bedre klima jo
højere TIMSS-scores. Danske mål for skoleklima ligger på linje med eller lidt over det
internationale niveau. Hyppighed af elever med Høje (Høj), Medium (Med) og Lave (Lav)
værdier af ’skoleklimaet’ belyst gennem
8 spørgsmål til skolelederen (PPSC, Index of
Principals' Perception of School Climate (PPSC)), og lærere (TPSC, Index of Teachers'
Perception of School Climate).
’S’ står for skoleleder, ’L’ for lærer, ’DK’ for værdier i
Danmark og ’Int’ for internationalt. ’Høje’ værdier af PPSC og TPSC svarer til at skolen har
et godt ’klima’.
Fag
Mat
DKL
DKS
IntL
IntS
Høj
%elever
Høj
score
Med
%elever
Med
score
Lav
%elever
Lav
score
Forskel
Høj-Lav
19%
26%
17%
22%
17%
26%
537
538
488
487
538
533
68%
69%
67%
68%
69%
69%
526
519
473
471
520
514
13%
5%
16%
10%
14%
5%
497
509
453
441
495
485
40 point
29 point
35 point
46 point
43 point
48 point
Nat
DKL
DKS
 UDU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 87: Orientering om offentligtgørelse af TIMSS, fra undervisningsministeren
621940_0010.png
10
IntL.
IntS
17%
22%
494
491
66%
68%
477
474
17%
10%
454
444
40 point
47 point