21. november 2008

PRESSEMEDDELELSE

 

Åbent samråd om arbejdsmiljøet på skolerne

 

Uddannelsesudvalget har kaldt undervisningsminister Bertel Haarder og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i samråd om arbejdsmiljøet på skolerne. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 2. december 2008 i S-092 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 14.00.

 

Udvalget har bedt ministrene redegøre for ministrenes holdning til, at kun 7 ud af 82 skoler med rød smiley har fulgt op på påtaler fra Arbejdstilsynet. Ministrene skal endvidere redegøre for, om ministrene har tænkt sig at tage politiske initiativer for at undgå arbejdsmiljøproblemer på landets skoler, og om at der er en sammenhæng mellem arbejdsmiljøproblemerne på skolerne og regeringens loft over kommunernes anlægsudgifter.

 

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra medlem af Uddannelsesudvalget Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

 

Uddannelsesudvalget har inviteret Arbejdsmarkedsudvalget til at deltage i samrådet.

 

Samrådsspørgsmålene kan læses her:

 

http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/UDU/samspm/H/index.htm

http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/UDU/samspm/I/index.htm

http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/UDU/samspm/J/index.htm

 

 

SamrÃ¥det er Ã¥bent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser gÃ¥r efter ”først til mølle princippet”. Hvis man ønsker at overvære det Ã¥bne samrÃ¥d, kontaktes udvalgets sekretariat via mail ([email protected]) senest mandag den 1. december 2008 kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, mÃ¥ der beregnes ekstra tid pÃ¥ grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.

 

Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv, hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.

 

En cd med lydoptagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.

 

Yderligere oplysninger:

Udvalgssekretær Jørgen Nielsen, tlf. 33 37 55 28