Danske Erhvervsskolers kritik af Deloittes analyser af potentialet ved administrative servicecentre

 

Danske Erhvervsskoler har 18. september 2008 orienteret Undervisningsministeriet om følgende synspunkter vedrørende Deloitte Business Consultings analyse af effektiviseringspotentialet ved etablering af administrative servicecentre på ungdomsuddannelsesinstitutionerne.

 

Generel metodekritik

Danske Erhvervsskoler vurderer, at benchmark-metoden er helt uanvendelig til belysning af et besparelsespotentiale. Metoden betragtes som en ”evighedsmaskine”, der hvert år vil kunne påvise, at nogle ligger over og andre under en median. Så længe der er en spredning, vil der kunne beregnes et besparelsespotentiale. Danske Erhvervsskoler mener, at metoden alene kan vise, om en skoleform er homogen eller heterogen.

 

Derudover mener Danske Erhvervsskoler ikke, at Deloitte har vurderet konklusionerne tilstrækkeligt kritisk. Danske Erhvervsskoler vurderer, at det må være indlysende, at de store, fusionerede kombinationsskoler ikke kan have et besparelsespotentiale pr. årselev, som er tre gange større end besparelsespotentialet på små handelsskoler og to en halv gange større end gymnasiernes.

Endelig anfører Danske Erhvervsskoler, at der ikke er sammenlignelighed i årselevsbegrebet på tværs af skoleformer med forskellig kompleksitet eller når der i beregning af gennemsnitsprisen pr. rengjort kvadratmeter ikke tages hensyn til, om alle skolens arealer faktisk rengøres eller ej. Kun 30 % af erhvervsskolernes årselever er sammenlignelige med gymnasiernes elever og kun 66 % af erhvervsskolernes arealer bliver faktisk rengjort.

 

 

 

Alternativ analyse på rengøringsområdet

Særligt har Danske Erhvervsskoler kritiseret analysen af effektiviseringspotentialet på rengøringsområdet. Halvdelen af det samlede, årlige effektiviseringspotentiale vedrørende administrative fællesskaber vedrører i Deloittes beregninger dette område, svarende til 154,3 mio. kr. årligt (2007-prisniveau) for alle fire skoleformer. Heraf vedrører 80,2 mio. kr. erhvervsskolerne.

Deloittes analyse er foretaget på grundlag af en spørgeskemaundersøgelse, der omfatter erhvervsskoler, gymnasier, SOSU-skoler og VUC’er. Den første analyse blev færdiggjort i juni 2007 og blev kvalificeret af en supplerende, grundig analyse fra december 2007. I forbindelse med denne anden analyse blev der bl.a. foretaget dybdegående interviews med fem forskellige institutioner med henblik på validering af oplysningerne i spørgeskemaet og en kvalificering af det beregnede potentiale på rengøringsområder.

 

Gennem disse interviews blev det efterprøvet, om institutionerne havde medtaget følgende omkostninger i besvarelsen af spørgeskemaerne, dvs. havde givet et ensartet og dækkende billede af omfanget af og omkostningerne relateret til rengøringsopgaven:

 

I valideringen indgik endvidere vurdering af 22 forskellige parametre, hvoraf 8 var forhold, institutionerne har mulighed for at påvirke (f.eks. krav til elevernes oprydning) og 14 var forhold, som institutionerne ikke umiddelbart kan justere på (f.eks. bygningernes sammensætning og spredning).

 

Danske Erhvervsskolers metodiske kritikpunkter i forhold til Deloittes beregninger er:

 

 

Som følge heraf har Danske Erhvervsskoler selv foretaget en alternativ analyse af effektiviseringspotentialet på rengøringsområdet. Analysen er foretaget på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse til erhvervsskolerne, som omfatter ovenstående forhold. Danske Erhvervsskoler har på baggrund heraf foretaget en konkret vurdering af, hvilken betydning en korrektion af ovenstående kritikpunkter har for potentialets størrelse. Det sker ved, at Danske Erhvervsskoler sammenligner skolernes gennemsnitlige omkostninger pr. rengjort kvadratmeter med den gennemsnitlige erhvervsskoles udgift pr. rengjort kvadratmeter. Dette er samme metode som Deloitte og der opregnes ligesom i Deloittes analyse til landsplan ved hjælp af årselevtal.

 

Konklusionen er, at der fortsat vurderes at være et besparelsespotentiale på erhvervsskolerne, hvis alle skoler realiserer samme omkostning pr. kvadratmeter som den gennemsnitlige erhvervsskole. Potentialet vurderes dog at være mindre – kun 22,0 mio. kr. årligt for erhvervsskolerne.

 

Det er Undervisningsministeriets vurdering, at Danske Erhvervsskolers analyse er redeligt udført, og at der ikke er anledning til at tvivle på, at den alternative vurdering af potentialets størrelse hviler på korrekte opgørelser af omkostningerne pr. rengjort kvadratmeter (150 kr. imod 99 kr. pr. kvadratmeter, hvis ikke-rengjorte kvadratmetre også medregnes), andelen af kvadratmetre, som faktisk bliver rengjort (66 %) og antallet af uger om året, der gøres rent på erhvervsskolerne (i gennemsnit knap 44).

 

I forhold til Deloittes analyser bygger Danske Erhvervsskolers på et større datagrundlag, der er korrigeret for de arealer, der ikke rengøres af rengøringspersonale (værksteder, haller, drivhuse og lignende). Desuden opgøres omkostningerne til rengøring til at være lavere end i Deloittes analyse.

 

Dette betyder, at der i Danske Erhvervsskolers analyse konstateres en mindre spredning i skolernes udgift pr. kvadratmeter og dermed også et mindre provenu ved at løfte de mindst effektive institutioner til et gennemsnitligt niveau.

Omvendt tages der i Danske Erhvervsskolers analyse ikke stilling til samtlige af de 22 parametre, som indgår i Deloittes validering af potentialet på rengøringsområdet, ligesom de ovenfor nævnte omkostninger ikke indgår fuldt ud, herunder er omkostninger til renovering og ressourcekrævende hovedrengøring ikke fuldt medtaget. Samtidig indgår der i Danske Erhvervsskolers analyse kun forhold vedrørende hyppigheden af rengøringen, men ikke det anvendte rengøringsprogram, som ligeledes påvirker skolernes totalomkostninger til rengøring. Danske Erhvervsskolers omkostningsbase er som følge heraf mindre end Deloittes, hvilket nødvendigvis medvirker til, at Danske Erhvervsskoler når frem til et lavere effektiviseringspotentiale.

 

Deloittes og Danske Erhvervsskolers undersøgelser er altså ikke fuldt ud sammenlignelige.

Potentialets størrelse afhænger dog under alle omstændigheder af, hvor højt "overliggeren" sættes, dvs. om man forudsætter de mindst effektive institutioner løftet op til et gennemsnitligt niveau eller et niveau svarende til f.eks. de mest effektive 10 procent af institutionerne. Den angivelige større nøjagtighed i Danske Erhvervsskolers datagrundlag for så vidt angår de mere afgrænsede rengøringsforhold, der undersøges i forhold til Deloittes analyse, kunne imidlertid give anledning til, at der anvendes et mere ambitiøst benchmark, da usikkerheden, som er begrundelsen for Deloittes anvendelse af et gennemsnitligt benchmark, samtidig er reduceret.