Aalborg, 7. november 2008

PK/bha . P2006.1, Nationale test

 

 

Undervisningsminister Bertel Haarder

Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

 

 

 

Udsættelsen af anvendelse af nationale tests

 

 

Kære Bertel Haarder

 

Det fremgår af artikler i bladet Folkeskolen og Skolelederforeningens hjemmeside og dagspressen, at anvendelsen af de nationale tests er udsat endnu en gang. Vi har drøftet dette i SOPHIA og finder på baggrund af de gentagne udsættelser anledning til at spørge dig, om det ikke rejser et moralsk problem i forhold til din ofte fremførte begrundelse for at indføre de nationale tests: ”De nationale tests skal bidrage til, at lærerne kan finde ud af, hvilke elever der har særlige behov ….”

 

Udsættelsen betyder i relation til ovennævnte begrundelse, at lærerne skal vente yderligere et år på at finde ud af, hvilke børn der har særlige behov og derfor skal tilbydes ekstraordinær undervisningsdifferentiering og derfor måske speciel støtte.

 

Jeg har før fremført, at dette moralske dilemma også eksisterer, selv om testene var indført, idet den første test i dansk ligger i 2. klasse, og den første test i matematik ligger i 3. klasse, hvorfor lærerne selv ved indførelse af nationale test skal gå i uvidenhed i 3 år, fra børnenes start i børnehaveklassen, før de får mulighed for at finde ud af, hvilke børn der har særlige behov.

 

Du har tidligere nævnt, at lærerne så på anden vis måtte finde ud af, hvilke børn der har brug for en særlig indsats. Det er fuldstændig rigtigt set, og lærerne har da også et meget omfattende testbatteri til rådighed – oven i købet diagnostiske tests – overvejende udgivet af Dansk Psykologisk Forlag. Lærerne bruger allerede disse tests i vid udstrækning og har gjort det i flere år, således at de kort tid efter skolestart i børnehaveklassen og senere i 1. klasse er meget vidende om, hvilke børn der har særlige behov, enten fordi de er særligt dygtige eller fordi de har svært ved at lære det stof, der generelt undervises i på pågældende klassetrin.

 

Så det moralske problem er i praksis ikke-tilstedeværende. Tværtimod kan man konstatere, at der med din ovennævnte begrundelse for indførelse af de nationale tests ikke er noget behov herfor. Det er fra flere sider fremført, at testene heller ikke kan anvendes som didaktisk grundlag for lærerne, idet testene hverken er diagnostiske eller umiddelbart mulige at afkode, idet de skal være adaptive.

 

Der er således ingen faglige begrundelser for at indføre de nationale tests, og med den nu meddelte fornyede udsættelse af indførelsen skal vi tillade os at foreslå, at projektet skrottes, og de mange millioner kr., som det vil koste fra nu af at færdigudvikle dem og anvende dem, bruges til et mere fornuftigt formål i folkeskolen.

 

I den forbindelse skal vi ikke undlade at gøre opmærksom på, at man nu dropper dele af det nationale testbatteri i England, og at flere forskere har påvist, hvor uheldigt testene virker i USA og har virket i England – plus det forunderlige, at de lande, der klarer sig godt i PISA-undersøgelserne, stort set ikke anvender nationale tests.

 

Under hensyntagen til den samlede viden og erfaringsbegrundede indsigt omkring anvendelse af nationale tests, diagnostiske prøver/tests samt lærernes og elevernes egen løbende iagttagelse af de daglige faglige præstationer og læringskvalitet, vil det være et flot afbureaukratiseringsinitiativ at forlade tanken om indførelse af nationale test og i stedet blot sikre, at alle elever, der ikke umiddelbart lever op til den læringsprogression, der generelt forventes, gennem eksisterende prøver og tests giver læreren et sådant pædagogisk-diagnostisk grundlag, at didaktikken kan tilpasses den enkelte elev som foreskrevet i Folkeskoleloven.

 

I lyset af, at det også er sådanne prøver og tests, der som regel danner grundlag for lærerens indstilling til pædagogisk-psykologisk rådgivning, vil skrotningen af de national tests ikke kun være fagligt begrundet, men også en fornem del af den nødvendige afbureaukratisering af arbejdet på skolerne.

 

 

Venlig hilsen

 

 

Per Kjeldsen

leder

cand.pæd.psych.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kopi til:       Folketingets Uddannelsesudvalg, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening og Skole og Samfund