Kommenteret dagsorden til møde i Rådet (uddannelse og ungdom) den 20-21. november 2008.
Ungdom:
6. Forslag til Rådets og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådets resolution om unges sundhed og trivsel
KOM-dokument foreligger ikke
-vedtagelse af rådsresolution
7. Forslag til Rådets henstilling om unge volontørers mobilitet i Europa.
KOM (2008) 424
- vedtagelse af henstilling
8. Debat om visse aspekter af problemstillingerne inden for ungdomsområdet
     - udveksling af synspunkter (offentlig debat)
Uddannelse:
9. Forslag til rådsresolution om en europæisk strategi for flersproglighed
KOM (2008) 566
- vedtagelse af rådsresolution
10. Forslag til Rådets og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådets konklusioner om de fremtidige prioriteter inden for et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse (EUD)
KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse af rådskonklusioner
11. Forslag til rådsresolution om bedre integration af livslang vejledning i strategierne for livslang læring
KOM-dokument foreligger ikke
- udveksling af synspunkter og vedtagelse af rådsresolution (offentlig debat)
12. Forslag til Rådets og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådets konklusioner om forberedelse af unge til det 21. århundrede: en dagsorden for det europæiske samarbejde på skoleområdet
KOM (2008) 425
 - udveksling af synspunkter og vedtagelse af rådskonklusioner (offentlig debat)
13. Forslag til Rådets og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådets konklusioner om unges mobilitet
KOM-dokument foreligger ikke
 - udveksling af synspunkter og vedtagelse af rådskonklusioner (offentlig debat)
UNGDOM:
Pkt. 6. Forslag til Rådets og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådets resolution om unges sundhed og trivsel
-vedtagelse af rådsresolution
1. Resumé
Gennem vedtagelsen af en Rådsresolution ønsker formandskabet at øge opmærksomheden om unges sundhed og trivsel ved at opfordre medlemsstaterne til at styrke indsatsen for en sund livsstil blandt unge.
2. Baggrund.
PÃ¥ baggrund af Kommissionens hvidbog â€Sammen om sundhed: En strategi for EU 2008-2013†fremhævede RÃ¥det i sine konklusioner af 6. december 2007 nødvendigheden af at tage fat pÃ¥ centrale â€sundhedsdeterminanter†blandt unge som ernæring, fysisk aktivitet, alkohol, narkotika, tobaksforbrug og miljørisici. Samtidig understregede RÃ¥det nødvendigheden af at fremme sundheden i hverdagen, dvs. i familien, pÃ¥ skoler, pÃ¥ arbejdspladser og de steder, hvor unge tilbringer deres fritid.
Med det nuværende forslag til resolution ønsker formandskabet at sætte fokus på, at selv om unges sundhedstilstand globalt set måske er tilfredsstillende, er der en række faktorer, som virker i modsat retning, og som gør forebyggende foranstaltninger nødvendige. Det gælder fx unges problemer i forbindelse med alkoholmisbrug, rygning, spiseforstyrrelser, fedme, vold m.m.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formålet med resolutionen er at understrege vigtigheden af, at unge understøttes i deres bestræbelser for at påtage sig et større ansvar for deres egen sundhed, blandt andet ved at bevidstgøre forældrene, de unge selv m.fl. om de positive virkninger af en sund levevis. Endvidere at sørge for, at de unge selv gennem øget information, forebyggelse og aktiv deltagelse i civilsamfundet bliver bevidste om, hvilke risici en usund levevis har for deres helbred.
PÃ¥ den baggrund opfordrer formandskabet medlemsstaterne til at
- fremme ungdomsdimensionen i initiativer, der handler om sundhed og sørge for tværgående koordinering og evaluering af disse
- inddrage unge og relevante aktører inden for det ungdomspolitiske område i initiativerne
- fremme adgangen til fritidsaktiviteter og kulturelle og fysiske aktiviteter for alle unge
- sørge for relevant information i medierne omkring unges sundhed og trivsel
- støtte uddannelsen af ungdomsledere og arbejdet i frivillige organisationer for så vidt angår forebyggelse af unges sundhed og trivsel inkl. rådgivning, tidlig indsats og identifikation af evt. problemer.
Endvidere opfordres medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen at
- forbedre kendskabet til relevant forskning inden for området unges sundhed med skyldig hensyntagen til nationale forskelle, der skyldes køn, alder, geografiske og socioøkonomiske omstændigheder, seksuel orientering eller handicap
- fremme udveksling af god praksis på området på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan
- bedst muligt udnytte de muligheder, som allerede findes i EU’s politikker og programmer, navnlig de europæiske strukturfonde og programmet Aktive Unge 2007-2013, med henblik på at udvikle gode projekter om unges sundhed og trivsel
- styrke partnerskabet med de unge og deres organisationer og andre repræsentanter for civilsamfundet inden for området unges sundhed.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Spørgsmålet er ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU's budget.
9. Høring
Forslaget har været drøftet på et møde i EU-specialudvalget vedrørende  uddannelse den 5. november 2008.
EU-specialudvalget havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Â
10. Regeringens holdning
Danmark støtter formandskabets forslag.
11. Forhandlingssituationen
Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.
12. Indstilling
Det indstilles, at man fra dansk side tilslutter sig formandskabets udkast, som det foreligger.
Sagen skønnes at burde forelægges for Folketingets Europaudvalg med henblik på en orientering.
13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
------------------------------------------------------------------------------------
Pkt. 7. Forslag til Rådets henstilling om unge volontørers mobilitet i Europa.
- vedtagelse af henstilling
1. Resumé
Kommissionen ønsker at forbedre unges muligheder for at tage på fuldtids volontørophold i en af EU’s andre medlemsstater. I mange lande foregår volontørophold mest nationalt eller evt. oversøisk. Kommissionen har derfor fremsat forslag til en henstilling fra Rådet om unge volontørers mobilitet i Europa.
Forslaget er siden sin fremsættelse blevet modificeret i retning af at tage bedre hensyn til en forskellig organisering af unges frivillige arbejde i medlemsstaterne og til at respektere landenes forskellige måder at implementere dette på. I Danmark er unges volontørarbejde p.t. som oftest organiseret på deltid i kortere perioder, medens fuldtids volontørarbejde er en sjældenhed.
2. Baggrund.
Kommissionen har den 3. juli 2008 fremsat forslag til Rådet om en henstilling om unge volontørers mobilitet i Europa. Forslaget har baggrund i Kommissionens meddelelse af 5. september 2007 om Fremme af unges fulde deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og samfundsliv. Baggrunden er, at Kommissionens analyse af medlemsstaternes nationale rapporter over opfyldelsen af de fælles målsætninger for unges frivillige arbejde inden for den åbne koordinationsmetode har vist signifikante forskelle i den måde og det omfang, hvorpå unges deltagelse i frivilligt arbejde er organiseret på nationalt plan i Unionen.
Desuden peger såvel en evaluering af Europæisk Volontørtjeneste for Unge – European Voluntary Service (EVS) – som en Eurobarometer-undersøgelse fra 2007 i samme retning. Sidstnævnte viste fx, at medens kun 16 % af de interviewede unge rent faktisk havde deltaget i frivilligt arbejde, viste 74 % interesse i at deltage i en sådan aktivitet, hvis der var flere programmer, som tilskyndede til det.
Kommissionen har derfor fremsat det foreliggende forslag til en henstilling.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 149 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.
4. Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at en forbedring af den tværnationale dimension af unges volontørtjeneste ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men bedre kan gennemføres på fællesskabsplan ved at EU fastsætter anbefalinger om bedre indbyrdes samspil mellem de nationale systemer. Kommissionen fastslår på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.
Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt, idet der lægges vægt på, at henstillingen ikke regulerer nationale ordninger, men alene har til formål at fremme udveksling af eksempler på god praksis.
5. Formål og indhold
FormÃ¥let med henstillingen er at opmuntre medlemslandene til at støtte alle organisationer, bÃ¥de offentlige og private, der organiserer frivilligt arbejde for unge, i deres bestræbelser for at give unge mulighed for at komme pÃ¥ et ophold i et andet medlemsland. Forslaget er ét af en række EU-initiativer for at fremme mobilitet og er et led i EU’s aktion â€Fornyet social dagsorden: Muligheder, adgang og solidaritet i det 21. Ã¥rhundredes Europa.â€
Sådanne tværnationale ophold er karakteriseret ved, at de er
· åbne for alle unge under 30 år
· frivillige
· for en tidsbestemt periode
· med klare målsætninger, strukturer og rammer, samt
· ulønnede, men vederlagt med lommepenge og godtgørelse af konkrete udgifter som ophold, fortæring m.m.
· fastlagte med hensyn til arbejdsbetingelser, social sikring m.v.
De nationale forskelligheder medlemslandene imellem ønsker Kommissionen at mindske gennem henstillingen, som skal få landene til at intensivere deres tværnationale samarbejde.
Med respekt for medlemslandenes forskellige nationale forhold både lovgivningsmæssigt, finansielt og i øvrigt henstiller Kommissionen derfor til medlemsstaterne at
· forbedre betingelserne, om muligt, for samarbejde på tværs af landegrænserne mellem udbyderne af frivilligt arbejde til unge, uanset om der er tale om private organisationer eller offentlige myndigheder
· øge informationsniveauet om nationale aktiviteter for unge, der søger frivilligt arbejde, og formidle denne information videre til Kommissionen til spredning til en større kreds
· gøre information om disse muligheder lettere tilgængelig for unge, ungdomsledere og andre relevante aktører i civilsamfundet
· fremme udvekslingen af oplysninger om nationale systemer på tværs af landegrænserne i Unionen og om muligt anspore udbyderne til at forenkle ansøgningsprocedurer m.v.
· støtte udvikling af bedre muligheder for unges frivillige ophold i andre medlemslande og herunder, hvis muligt, gøre brug af de nationale agenturer for EU-programmet Aktive Unge samt af andre relevante instrumenter som fx â€mobilitetskortâ€
· opmuntre til øget bevidsthed omkring betydningen af de interkulturelle kompetencer og de sprogfærdigheder, som unge kan opnå ved frivilligt arbejde i andre medlemslande
· opmuntre udbyderne af frivilligt arbejde for unge til at udvikle metoder til selvevaluering for derved bedre at sikre kvaliteten af de unges ophold
· yderligere undersøge relevante regler for social beskyttelse af de unge for at kunne gøre brug af dem på både nationalt og fællesskabsplan og især undersøge de resterende situationer, hvor volontørerne ikke er tilstrækkeligt dækket
· træffe foranstaltninger for at sikre behørig anerkendelse af de kompetencer, som unge opnår gennem frivilligt arbejde, i overensstemmelse med fællesskabets bestemmelser herom og med respekt for nationale rammer for anerkendelse af kvalifikationer, hvor sådanne findes
· i den forbindelse fremme brug af relevante instrumenter på fællesskabsniveau som Europass og Den Europæiske Ramme for Anerkendelse af Kvalifikationer for Livslang Læring – EQF
· udvikle informations- og træningsværktøjer for unge, ungdomsledere, ansatte i organisationer og andre, der arbejder med at tilrettelægge frivilligt arbejde for unge
· rette særlig opmærksomhed mod vanskeligt stillede unge ved tilrettelæggelsen af tværnationale volontørophold.
Kommissionen tilbyder på sin side at:
· støtte medlemsstaterne i arbejdet og herunder organisere udveksling af eksempler på god praksis,
· udvikle en europæisk ungdomsportal med oplysninger om unges frivillige arbejde baseret på nationale databaser eller specifikke websteder for unge volontører, hvor disse måtte findes,
· aflægge beretning til Rådet fire år efter vedtagelsen af denne henstilling for at fastslå, om målene er nået og de foreslåede foranstaltninger fungerer effektivt, og om der er behov for en yderligere indsats.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Spørgsmålet er ikke relevant.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Spørgsmålet er ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Kommissionens forslag har ingen umiddelbare finansielle konsekvenser for Danmark. Evt. udgifter vil blive afholdt inden for de afsatte rammer. Forslaget har ej heller konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Forslaget har været sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse. Der fremkom her følgende bemærkninger:
Gymnasieskolernes Lærerforening finder formålet med henstillingen prisværdigt, da der kan være god grund til at fremme tværnationale aktiviteter blandt frivillige unge. Initiativet synes imidlertid at forudsætte en bedre koordinering og åbenhed omkring eksisterende nationale aktiviteter i medlemslandene og en tydeligere udmelding om, hvor der kan hentes støtte til de foreslåede aktiviteter, herunder mulighederne for at bruge eksisterende EU-programmer til formålet. Der synes i dag at være ledige midler netop i kraft af, at mobiliteten ikke er høj nok. Foreningen skønner derfor, at der vil være plads til at lade nye aktiviteter foregå inden for nogle af de eksisterende EU-programbevillinger.
Forslaget har desuden været drøftet på et møde den 5. november 2008 i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse.
EU-specialudvalget havde ingen yderligere bemærkninger.
10. Regeringens holdning
Danmark ser umiddelbart positivt på Kommissionens forslag, da mulighederne for, at unge kan komme på volontørophold ikke kun i eget land og tredjeverdenslande, men også i EU’s egne medlemslande.
Man finder dog i lighed med en række andre medlemsstater, at nationale forskelle mellem medlemsstaterne kan føre til uønskede skævheder ved de enkelte medlemslandes implementering af henstillingen. I Danmark - ligesom i Sverige, Storbritannien, Nederlandene m.fl. - er unges frivillige arbejde ikke organiseret fra centralt hold, men som oftest lokalt, og der findes ikke en national godkendelse sted af udbyderne, ligesom der ikke er centralt fastsatte kvalitets- eller evalueringsordninger. Men det er fx i Danmark fastsat ved lov, at alle unge under 25 Ã¥r skal have et tilbud om at deltage i et frivilligt arbejde af mindst 20 timers varighed. Samtidig er man opmærksom pÃ¥, at unges frivillige arbejde ikke er en erstatning for lønnet beskæftigelse pÃ¥ arbejdsmarkedet og derfor ikke bør føre til skabelsen af et â€parallelt†arbejdsmarked.
Det er derfor vigtigt, at anbefalingen som nu er formuleret således, at implementeringen heraf respekterer de enkelte medlemslandes organisatoriske og finansielle betingelser.
11. Forhandlingssituationen
Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte Kommissionens forslag.
12. Indstilling
Det indstilles, at man fra dansk side tilslutter sig Kommissionens udkast, som det foreligger.
Sagen skønnes at burde forelægges for Folketingets Europaudvalg med henblik på en orientering.
13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
------------------------------------------------------------------------------------
Pkt. 8. Udveksling af synspunkter om aspekter af det ungdomspolitiske arbejde i Unionen.
- udveksling af synspunkter
1. Resumé
Formandskabet ønsker en generel debat mellem ministrene om tre emner af interesse for den fremtidige europæiske dagsorden på ungdomsområdet: Unges mobilitet, de fremtidige rammer for samarbejdet og Den Europæiske Ungdomspagt fra 2005.
2. Baggrund.
Formandskabet ønsker en udveksling af synspunkter mellem ministrene om emner af fælles interesse med relation til den ungdomspolitiske dagsorden i Europa. Baggrunden er den revision af rammerne for det europæiske samarbejde pÃ¥ ungdomsomrÃ¥det generelt, som skal finde sted i 2009 under det tjekkiske og svenske formandskab.Â
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formandskabet har sat tre emner til debat. Formandskabet ønsker en mere dynamisk diskussion mellem ungdomsministrene og inviterer dem derfor til at tale om ét af de tre emner efter eget valg og til at kommentere på de øvrige ministres indlæg på de to øvrige punkter.
De tre emner er følgende:
- Unges mobilitet i Unionen. – Hvordan kan Rådets kommende henstilling om unge volontørers mobilitet sikres fuld implementering i medlemslandene? Hvordan kan unges frivillige arbejde bedst få en positiv virkning for deres integration på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt? Hvilke partnerskaber bør udvikles for bedst at sikre disse mål?
- Rammerne for det fremtidige samarbejde på ungdomsområdet. – Hvordan sikrer vi en fortsat struktureret dialog med de unge og deres organisationer om en fornyelse af rammerne efter 2009?
- Den Europæiske Ungdomspagt. – Hvordan sikrer vi inden for rammerne af Lissabon-strategien, at pagtens målsætninger om at øge beskæftigelsesmulighederne for de unge kan forenes med deres øgede adgang til fritidsaktiviteter og udnyttelse af deres kreative evner?
Ministrene bedes senest 15. november 2008 meddele, om og i givet fald om hvilket punkt de ønsker at komme med et indlæg.
 6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Spørgsmålet er ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.
9. Høring
Forslaget har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens holdning
Regeringen agter at bidrage til diskussionen og lytte til og evt. kommentere de øvrige ministres indlæg, hvor det er relevant.
11. Forhandlingssituationen
Det forventes, at ministrene vil indgå i diskussionen om de enkelte punkter ud fra egne prioriteringer og ønsker og ligeledes kommentere konstruktivt på de øvrige ministres indlæg.
12. Indstilling
Det indstilles, at man fra dansk side tilslutter sig formandskabets forslag, som det foreligger.
Sagen skønnes at burde forelægges for Folketingets Europaudvalg med henblik på en orientering.
13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
-----------------------------------------------------------------------------------
UDDANNELSE
Pkt. 9. Forslag til Rådsresolution om en europæisk strategi for flersproglighed
 - vedtagelse af rådsresolution
1. Resumé
FormÃ¥let med resolutionen er generelt at fremme flersproglighed i EU. Resolutionen fremhæver, at flersproglighed kan spille en rolle for styrkelsen af social samhørighed, interkulturel dialog og for den europæiske konkurrenceevne. Resolutionen kan ses som en opfølgning pÃ¥ Kommissionens meddelelse om flersproglighed fra september 2008.  Â
2. Baggrund
Kommissionen har siden 2002 arbejdet sammen med medlemsstaterne for at virkeliggøre Barcelona-målet, der tager sigte på at sætte borgerne i stand til at kommunikere på to sprog ud over deres modersmål. Det er primært sket ved at udvikle en indikator for sprogkundskaber ved at formulere strategiske anbefalinger og ved at inkludere fremmedsprogsfærdigheder blandt de vigtigste kompetencemål for livslang læring.
Kommissionen bekræftede i sin meddelelse fra 2005 om en ny rammestrategi for flersproglighed værdien af sproglig mangfoldighed og afdækkede behovet for en bredere politik til fremme af flersproglighed.
Denne analyse blev bekræftet af en omfattende høring i 2007-08, der
omfattede en onlinehøring, der gav over 2.400 svar, og indlæg fra to rådgivende grupper om flersproglighedens bidrag til den interkulturelle dialog og sprogenes rolle i erhvervslivet.
Kommissionen fremlagde 19. september 2008 en meddelelse om flersproglighed. Meddelelsen tilsigter ifølge Kommissionen et kvalitativt skifte og fremlægger en politik, der rækker ud over det rent uddannelsesmæssige og anskuer sprogproblematikken i sammenhæng med EU's dagsorden for social samhørighed og velstand - de to centrale mål i Lissabon strategien.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
FormÃ¥let med resolutionen er generelt at fremme flersproglighed i EU. Resolutionen fremhæver, at flersproglighed kan spille en rolle for styrkelsen af social samhørighed, interkulturel dialog og for den europæiske konkurrenceevne.  Â
Inden for deres respektive kompetenceområder og under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet inviteres Kommissionen og medlemslandene til at:
1. Fremme flersproglighed under hensyntagen til at styrke social samhørighed, interkulturel dialog og europæisk konstruktion
2. Styrke livslang sproglæring
3. Fremme flersproglighed som en faktor i den europæiske økonomis konkurrenceevne og beskæftigelse
4. Fremme den sproglige forskellighed og interkulturel dialog gennem bedre oversættelser med det mål at fremme distribution af værker og udbredelsen af ideer og viden i Europa og resten af verden
5. Fremme EU sprog i resten af verden
Kommissionen inviteres bl.a. til at rapportere om implementeringen af denne resolution i midten af 2011 og her have et særligt fokus på eksempler på god praksis og forslag til at styrke flersproglighed i EU.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.
9. Høring
Forslaget har været drøftet på et møde den 5. november 2008 i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse.
Der fremkom her følgende bemærkninger:
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) nævnte, at der i forbindelse med gymnasiereformen er kommet større fokus på engelsk samt et yderligere fremmedsprog på højniveau. Denne fokusering truer andre sprog – også i erhvervsmæssig henseende - og harmonerer ikke særlig godt med budskabet i udkastet til resolution om en europæisk strategi for flersproglighed. GL henviste i øvrigt til sit kommende høringssvar på Kommissionens meddelelse om flersproglighed.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) fandt øget vægt pÃ¥ anvendelsen af sprog vigtigt globalt set, ligesom en større sproglig kompetence ogsÃ¥ over for â€indkomne†borgere var vigtig, ikke mindst set i forhold til den kulturelle dimension..
Frie Grundskolers Fællesråd (FGF) nævnte, at det i Danmark er et krav  på de frie grundskoler, at undervisningssproget er dansk, hvilket jo er en stramning i forhold til resolutionsudkastet. FGF spurgte til, hvilke sprog der anerkendes i Europa? Hertil svarede Undervisningsministeriet, at der ikke blot er tale om de officielle EU sprog, men også indvandrersprog og regionssprog.
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) udtrykte, at det også er vigtigt at kunne beherske sit eget modersmål i nærmiljøet.
10. Regeringens holdning
Danmark støtter formandskabets forslag, da flersproglighed er et vigtigt instrument til at fremme social samhørighed, interkulturel dialog og samtidig kan bidrage til bedre konkurrenceevne.
11. Forhandlingssituationen
Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.
12. Indstilling
Det indstilles, at man fra dansk side tilslutter sig formandskabets udkast, som det foreligger.
Sagen skønnes at burde forelægges for Folketingets Europaudvalg med henblik på en orientering.
13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
------------------------------------------------------------------------------------
Pkt. 10. Forslag til Rådets og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådets konklusioner om de fremtidige prioriteter inden for et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse (EUD)
- vedtagelse af rådskonklusioner
1. Resumé
Formålet med konklusionerne er at videreføre Københavnerprocessen inden for europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse. Det skal bl.a. ske inden for gennemførelse af den europæiske referenceramme for kvalifikationer, det kommende europæiske meritoverførselssystem (ECVET) samt den kommende europæiske ramme for kvalitetssikring (EQARF). Derudover skal erhvervsuddannelsessystemernes kvalitet og attraktivitet styrkes, og forbindelsen til arbejdsmarkedet forbedres.
2. Baggrund.
Siden vedtagelsen af Københavnerdeklarationen om erhvervsuddannelse under dansk EU formandskab i efteråret 2002 er der sket en løbende udbygning af det europæiske samarbejde om erhvervsuddannelse.
I 2004 skete det ved vedtagelse af et Maastricht kommunike og i 2006 ved et Helsinki kommunike. Det franske formandskab planlægger vedtagelse af et Bordeaux kommunike i november 2008. Dette kommunike baseres på disse rådskonklusioner.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formålet med konklusionerne er at videreføre Københavnerprocessen inden for europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse. Det skal bl.a. ske inden for gennemførelse af den europæiske referenceramme for kvalifikationer, det kommende europæiske meritoverførselssystem (ECVET) samt den kommende europæiske ramme for kvalitetssikring (EQARF). Derudover skal erhvervsuddannelsessystemernes kvalitet og attraktivitet styrkes, og forbindelsen til arbejdsmarkedet forbedres.
I konklusionerne fremhæves at:
- Der bør vedtages en strategi, der gør det muligt at gennemføre de forskellige redskaber på en sammenhængende og komplementær måde.
- Det er nødvendigt at give borgerne og alle andre interessenter indgående oplysninger om de fælles redskaber, så de lettere kan anvende dem.
- Foranstaltningerne i disse konklusioner gennemføres frivilligt og bør udvikles gennem et bottom-up-samarbejde. En vellykket udarbejdelse og gennemførelse af redskaberne forudsætter, at alle interessenter er engageret heri.
I konklusionerne slås fast, at de prioriteter og retningslinjer, der har været gældende i Københavnerprocessen siden 2002, forsat har gyldighed; de skal således fortsat gennemføres, idet der for perioden 2008-2010 satses på følgende fire prioritetsområder:
A: Gennemførelse på nationalt og europæisk plan af samarbejdsredskaberne og -systemerne på erhvervsuddannelsesområdet (EUD)
Det er vigtigt at udvikle nationale systemer og rammer for kvalifikationer på grundlag af læringsresultater i overensstemmelse med den europæiske referenceramme for kvalifikationer samt at gennemføre det kommende europæiske meritoverførselssystem for EUD (ECVET) sammen med den kommende europæiske ramme for kvalitetssikring (EQARF), så den gensidige tillid kan blive styrket.
Med henblik herpå bør man udvikle:
– pilotprojekter, hensigtsmæssige metoder og ledsageredskaber
– systemer og redskaber til validering af resultaterne af ikke-formel og uformel læring i sammenhæng med gennemførelsen af nationale rammer for kvalifikationer, den europæiske referenceramme for kvalifikationer og ECVET-systemet
– kvalitetssikringsinstrumenter
– sammenhængen mellem de forskellige redskaber.
B: Styrkelse af erhvervsuddannelsessystemernes kvalitet og
attraktivitet
Fremme af EUD's attraktivitet i alle målgrupper
– Man bør fremme EUD hos elever, forældre, voksne (hvad enten de er i beskæftigelse, arbejdsløse eller ikke-erhvervsaktive) og virksomheder, f.eks. ved at fortsætte med at afholde fagkonkurrencer som f.eks. EuroSkills
– sikre ikke-diskriminerende adgang til og deltagelse i EUD og tage hensyn til behovene hos de personer eller grupper, der risikerer udstødelse, især unge, der forlader skolen i utide, personer med et ringe kvalifikationsniveau samt dårligt stillede personer
– lette adgangen til information, vejledning gennem hele livet og rådgivningstjenester i kraft af en vellykket gennemførelse af den kommende rådsresolution om bedre integration af vejledning i strategierne for livslang læring
– lette forløbene, således at personer kan gå videre fra et kvalifikationsniveau til et andet, idet man styrker forbindelserne mellem almen undervisning, EUD, højere uddannelse og voksenuddannelse.
Fremme af EUD-systemernes ekspertise og kvalitet
– udvikle kvalitetssikringsmekanismer ved gennemførelse af den kommende henstilling vedrørende EQARF; deltage aktivt i det europæiske net for kvalitetssikring i EUD for således at udvikle fælles redskaber samt støtte gennemførelsen af EQF ved fremme af gensidig tillid
– øge investeringerne i grunduddannelse og efter- og videreuddannelse af erhvervsuddannelsens aktører: lærere, undervisere, tutorer og vejledere
– basere EUD-politikkerne på pålideligt oplysningsmateriale, der støttes af stringent forskning og præcise data, samt forbedre de statistiske systemer og data vedrørende EUD
– udvikle nationale kvalifikationssystemer og -rammer på grundlag af læringsresultater, der er lette at forstå, og som garanterer en høj kvalitet samtidig med, at man sikrer kompatibilitet med den europæiske referenceramme for kvalifikationer
– fremme innovation og kreativitet i EUD og gennemføre Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om fremme af kreativitet og innovation gennem uddannelse og erhvervsuddannelse
– udvikle læring af sprog og tilpasse den til erhvervsuddannelsens særlige forhold
– forbedre overgangsmulighederne og kontinuiteten i forbindelse med uddannelsesforløbene mellem EUD, almen undervisning og højere uddannelse.
C: Styrkelse af forbindelserne mellem EUD og arbejdsmarkedet
Med henblik herpå bør man
– fortsat udvikle fremadskuende mekanismer, der fokuserer på beskæftigelse og kvalifikationer på nationalt plan og i hele Europa, og som kan identificere potentielle kvalifikationskløfter og -mangler, og som svarer til økonomiens og virksomhedernes, navnlig store og mellemstore virksomheders (SMV) fremtidige - både kvantitative og kvalitative - behov for kvalifikationer og kompetencer i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner af 13.-14. marts 2008 og Rådets resolution af 15. november 2007 om de nye færdigheder til nye job,
– sikre en hensigtsmæssig medinddragelse af arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interessenter i fastlæggelsen og gennemførelsen af EUD-politikkerne,
– forbedre vejlednings- og rådgivningstjenesterne med henblik på at lette overgangen fra uddannelse til beskæftigelse og dermed bidrage til målene i Rådets resolution af 28. maj 2004 om styrkelse af politikker, systemer og praksis inden for livslang vejledning i Europa samt deltage aktivt i det europæiske netværk for udvikling af politikker for livslang vejledning,
– styrke mekanismerne, herunder også de finansielle (både offentlige og private), til fremme af voksenuddannelse - især på arbejdsstedet, med særlig vægt på SMV – for således at bidrage til bedre karrieremuligheder og til at øge virksomhedernes konkurrenceevne. I denne forbindelse bør man gennemføre de aktioner, der er skitseret i Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om voksenuddannelse,
– udvikle og gennemføre valideringen og anerkendelsen af ikke-formelle og uformelle læringsresultater,
– øge mobiliteten for personer i arbejdsrelateret erhvervsuddannelse, idet man udbygger de eksisterende EU-programmer til støtte af mobilitet, især for lærlinge. Rådets kommende konklusioner om unges mobilitet bør bidrage til denne proces,
– styrke den højere uddannelses rolle i forbindelse med erhvervsuddannelse og i forbindelse med fremme af integration på arbejdsmarkedet.
D. Styrkelse af forholdene for det europæiske samarbejde
– forbedre forholdene for det europæiske samarbejde på EUD-området ved navnlig at effektivisere peer-learning-aktiviteterne og udnytte resultaterne heraf på det nationalpolitiske plan,
– sikre, at EUD integreres i og bliver synlig blandt prioriteterne for den kommende strategiske ramme for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet, idet der drages omsorg for EUD's sammenhæng med politikkerne for skoleundervisning, højere uddannelse og voksenundervisning; udvikle forbindelserne med de europæiske politikker vedrørende flersprogethed og unge,
– konsolidere udvekslingen og samarbejdet med tredjelandene og de internationale organisationer, især OECD, Europarådet, Den Internationale Arbejdsorganisation og UNESCO. Alle medlemsstaters ret til at deltage i dette arbejde bør sikres.
I konklusionerne opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til inden for deres ansvarsområder:
– at gennemføre de aktioner, der er fastlagt på ovennævnte fire aktionsområder vedrørende prioriteterne i Københavnerprocessen for perioden 2008-2010, ved:
– hensigtsmæssig offentlig og privat finansiering med relevante EU-midler som f.eks. fra Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling samt lån fra Den Europæiske Investeringsbank til at ledsage reformerne på nationalt plan i overensstemmelse med medlemsstaternes prioriteter og uddannelsesprogrammet for livslang læring til støtte for en effektiv gennemførelse af EU-redskaberne,
– at fortsætte arbejdet med fokus på at forbedre EUD statistikkernes omfang, sammenlignelighed og pålidelighed, samt at udvikle mere eksplicitte EUD komponenter inden for en sammenhængende ramme af indikatorer og benchmarks i nært samarbejde med Eurostat, OECD, Cedefop og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut. Alle medlemsstaters ret til at deltage i dette arbejde bør sikres,
– yderligere udvikling af aktiviteter med hensyn til foregribelse af kvalifikationsbehov og manglende overensstemmelse mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer i nært samarbejde med Cedefop, Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut og Eurofound,
– udveksling af informationer med tredjelande, herunder navnlig de lande, der er omfattet af udvidelsespolitikken samt den europæiske naboskabspolitik.
I konklusionerne understreges afslutningsvis, at samarbejdet om dette arbejde bør favne bredt og involvere alle medlemsstater, Kommissionen, kandidatlande, EFTA-/EØS-lande og arbejdsmarkedets parter.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.
9. Høring
Forslaget har været drøftet på et møde den 5. november 2008 i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse.
Der fremkom her følgende bemærkninger:
DA fandt det rigtigt med â€frivilligheden†(hvorvidt man ønskede at bruge værktøjerne eller ej) i ECVET og EQFen; men hvordan tænkes systemerne indplaceret i det danske system? DA fandt endvidere, at der i papiret var for megen fokus pÃ¥ de â€svage†unge pÃ¥ bekostning af de stærke unge, som jo ogsÃ¥ gerne skulle have en erhvervsuddannelse.
Dansk Industri (DI) delte DA’s synspunkt og spurgte endvidere til kvalitetsaspektet i EQARF (europæisk referenceramme for kvalitetssikring).
Landsorganisationen i Danmark (LO) fandt overordnet set udkastet til konklusioner noget diffust: f.eks. var der ikke nok fokus pÃ¥ at sikre alle unge en uddannelse. LO savnede endvidere en henvisning til et kommuniké om â€new skills for new jobsâ€. LO fandt desuden de fire prioriteter A, B, C og D mærkelige, nemlig at inddrage forskellige perspektiver af værktøjer. Vi har et helt konkret og vigtigt værktøj: mobilitet pÃ¥ det europæiske arbejdsmarked.
Undervisningsministeriet svarede, at der konkret var lagt stor vægt på frivilligheden i f.eks. ECVET (som en del af Københavnerprocessen). Som minimum skal elever fra udlandet have point med hjem. Overordnet set er værktøjerne OK og løber over de næste to år. Af papiret fremgår det endvidere, at man ønsker at styrke forbindelsen mellem erhvervsuddannelserne og højere uddannelser for også at tilgodese stærke elever. Med hensyn til EQARF er det en kommende henstilling til videreudvikling af kvalitetssikring. Det europæiske netværk har hovedsæde i Irland. Den endelige version af dokumentet forventes at blive kortere og mere stringent.
DSF spurgte, om der skulle opereres med to pointsystemer (ECVET og ECTS) i de videregående uddannelser? Som bekendt var systemerne ikke kompatible. Undervisningsministeriet svarede hertil, at ECTS-systemet ikke ville blive berørt, og at systemerne på sigt ville blive kompatible.
10. Regeringens holdning
Danmark støtter formandskabets forslag. Konklusionerne kan ses som en forlængelse af arbejdet med Københavnerprocessen for erhvervsuddannelse, som blev påbegyndt under dansk EU formandskab 2002.
Â
11. Forhandlingssituationen
Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.
12. Indstilling
Det indstilles, at man fra dansk side tilslutter sig formandskabets udkast, som det foreligger.
Sagen skønnes at burde forelægges for Folketingets Europaudvalg med henblik på en orientering.
13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
------------------------------------------------------------------------------------
Pkt. 11. Forslag til Rådsresolution om bedre integration af livslang vejledning i strategierne for livslang læring
- udveksling af synspunkter og vedtagelse af resolution (offentlig debat)
1. Resumé
Formålet med konklusionerne er generelt at fremme livslang vejledning inden for uddannelsesområdet. I konklusionerne opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til inden for deres respektive ansvarsområder bl.a. at styrke det europæiske samarbejde om livslang vejledning, og at give borgere og vejledningsaktører pålidelige informationskilder, der omfatter alle medlemsstaternes uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og vejledningstjenester.
2. Baggrund.
RÃ¥det vedtog maj 2004 en resolution om styrkelse af politikker, systemer og praksis inden for livslang vejledning.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formålet med konklusionerne er generelt at fremme livslang vejledning inden for uddannelsesområdet. I konklusionerne opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til inden for deres respektive ansvarsområder bl.a. at styrke det europæiske samarbejde om livslang vejledning, og at give borgere og vejledningsaktører pålidelige informationskilder, der omfatter alle medlemsstaternes uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og vejledningstjenester.
I konklusionerne opfordres medlemsstaterne til:
- at styrke den rolle, som livslang vejledning spiller i de nationale strategier for livslang læring i overensstemmelse med Lissabonstrategien og den strategiske ramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet,
- at gennemgå vejledningspolitikker og –praksis på nationalt plan, hvor det er relevant,
- at anvende følgende vejledende principper (jf. prioritetsområderne i bilaget) afhængigt af den nationale kontekst og lovgivningen, og for at følge overgangene hele vejen gennem borgernes liv:
o Fremme evnen til selv at orientere sig gennem hele livet
o Lettelse af adgangen til vejledningstjenester for alle borgere
o Udvikling af kvalitetssikringen af vejledningstjenester
o Fremme af koordineringen af og samarbejdet mellem de forskellige aktører på nationalt, regionalt og lokalt plan
- at udnytte de muligheder, som programmet for livslang læring og de europæiske strukturfonde giver i overensstemmelse med medlemsstaternes prioriteter.
I konklusionerne opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til inden for deres ansvarsområder:
1. at styrke det europæiske samarbejde om livslang vejledning, især gennem ELGPN-nettet med støtte fra programmet for livslang læring og sammen med Cedefop. Navnlig:
- at lette medlemsstaternes udveksling af oplysninger om de politikker, de fører, deres praksis og deres evaluering heraf, så de kan hente inspiration i de vellykkede eksempler,
- at overvåge den nationale og europæiske gennemførelse af de fire prioritetsområder i denne resolution gennem undersøgelser, studier, rapporter og peer learning-aktiviteter, herunder casestudier og konferencer på europæisk plan,
- at bestræbe sig på at styrke livslang vejlednings sammenhæng med og indpasning i de forskellige europæiske politikområder og især områderne beskæftigelse og social inklusion,
- at undersøge mulighederne for at udvikle en mere erfaringsbaseret politik for vejledning på europæisk plan.
2. at give borgere og vejledningsaktører pålidelige informationskilder, der omfatter alle medlemsstaternes uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og vejledningstjenester, især gennem Euroguidance-nettet.
3. at fremme udviklingen af livslang vejledning i tredjelande under overholdelse af resolutionens fire prioritetsområder, især gennem Torino-instituttets (Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstituts) aktiviteter.
Konklusionerne rummer et bilag, som opstiller prioritetsområder, som landene kan anvende efter behov:
1. fremme af evnen til selv at orientere sig gennem hele livet
2. lettelse af adgangen til vejledningstjenester for alle borgere
3. udvikling af kvalitetssikringen af vejledningstjenester
4. fremme af koordineringen af og samarbejdet mellem de forskellige aktører på nationalt, regionalt og lokalt plan.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.
9. Høring
Forslaget har været drøftet på et møde den 5. november 2008 i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse.
Der fremkom her følgende bemærkninger:
LO så et problem med hensyn til strukturen i den livslange vejledning. Der er unægtelig en forskel, når vi taler om vejledning af unge i overgangen fra skole til erhvervsliv og vejledning af voksne som en generel funktion.
DA var enig med LO og savnede i dokumentet oplysninger om, hvilken rolle arbejdsmarkedet skulle spille.
DSF fandt det positivt med mere vejledning, herunder opkvalificering af kompetencer og kvalifikationer – også inden for videregående uddannelser.
10. Regeringens holdning
Danmark støtter formandskabets forslag. Danmark har nationalt lagt stor vægt på og taget initiativer for at fremme livslang vejledning inden for uddannelsesområdet.
11. Forhandlingssituationen
Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.
12. Indstilling
Det indstilles, at man fra dansk side tilslutter sig formandskabets udkast, som det foreligger.
Sagen skønnes at burde forelægges for Folketingets Europaudvalg med henblik på en orientering.
13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
------------------------------------------------------------------------------------
Pkt. 12. Forslag til Rådets og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådets konklusioner om forberedelse af unge til det 21. århundrede: en dagsorden for det europæiske samarbejde på skoleområdet
- udveksling af synspunkter og vedtagelse af rådskonklusioner (offentlig debat)
1. Resumé
Formålet med rådskonklusionerne er inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode at samarbejde i EU om at forbedre skoleuddannelse, herunder tilegnelsen af nøglekompetencer, sikring af uddannelse af høj kvalitet og styrkelse af lærerfaget.
Konklusionerne fastslår, at ansvaret for uddannelsessystemernes tilrettelæggelse og indhold ligger hos medlemsstaterne. Samtidig kan europæisk samarbejde spille en vigtig rolle ved at bistå medlemsstaterne i at tage de fælles udfordringer op.
2. Baggrund.
Gennem de seneste år, er der i EU regi vedtaget en række konklusioner og resolutioner, hvis sigte er at forbedre det europæiske samarbejde inden for skoleuddannelse.
Her kan bl.a. peges pÃ¥ rÃ¥dskonklusioner fra november 2006 om effektivitet og lige muligheder inden for uddannelse og erhvervsuddannelse samt Det Europæiske RÃ¥ds konklusioner fra marts 2008, som opfordrer landene til at reducere antallet af unge, som ikke kan læse ordentligt, og antallet af unge, der forlader skolen i utide, samt forbedre uddannelsesniveauet for elever/studerende med indvandrerbaggrund eller fra dÃ¥rligt stillede grupper.Â
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
FormÃ¥let med konklusionerne er inden for rammerne af den Ã¥bne koordinationsmetode at samarbejde i EU inden for skoleomrÃ¥det med det mÃ¥l at forbedre skoleuddannelse. Â
I konklusionerne slås fast, at ansvaret for uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemernes tilrettelæggelse og indhold ligger hos de enkelte medlemsstater. Samtidig kan europæiske samarbejde spille en vigtig rolle ved at bistå medlemsstaterne i at tage de fælles udfordringer op.
Medlemsstaterne har en fælles interesse i at samarbejde for at kunne drage fordel af de mange nyskabende metoder af høj kvalitet, som findes i de forskellige europæiske uddannelsessystemer.
I konklusionerne opstilles følgende prioriteter for det europæiske samarbejde på skoleområdet:
- at sikre og forbedre tilegnelsen af nøglekompetencer, navnlig sprog- og regnefærdigheder;
- at forstærke den væsentlige rolle, som skolen spiller med hensyn til at fremme inklusive samfund og styrke den sociale sammenhængskraft, ved at sikre alle elever en uddannelse af høj kvalitet i overensstemmelse med princippet om lige muligheder;
- at styrke lærerfaget og forbedre uddannelsen og efteruddannelsen af lærere og skoleledere;
I konklusionerne opfordres medlemslandene til med støtte fra Kommissionen:
1) at samarbejde om at øge samarbejdet i EU for at fremme gennemførelsen af de politiske prioriteter i disse konklusioner inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode
2) i forbindelse med opfølgningen af henstillingen om nøglekompetencer for livslang læring at fokusere på samarbejdet om
· at forbedre læse-, skrive og regnefærdigheder og fremme læring af mindst to sprog foruden modersmålet,
· at vække elevernes interesse for matematik, videnskab og teknik, så de allerede fra en tidlig alder bibringes en videnskabeligt orienteret tankegang,
· at forstærke ikke alene de fagspecifikke kompetencer, men også de tværgående færdigheder, herunder navnlig evnen til at "lære at lære" samt sociale kompetencer og medborgerkompetencer,
· at forbedre evalueringsteknikkerne i forbindelse med individuelt tilpasset læring.
3) i forbindelse med opfølgningen af Rådets konklusioner vedrørende effektivitet og lige muligheder inden for uddannelse og erhvervsuddannelse at koncentrere samarbejdet om
· at sikre tilgængelig førskoleundervisning af høj kvalitet,
· at reducere antallet af elever, som forlader skolesystemet i utide,
· at bekæmpe ulighed og fremme social inklusion ved at tilstræbe at reducere antallet af elever med dårlige resultater og forbedre skolernes indsats,
· at sikre en vellykket overgang mellem de forskellige skoletyper og -niveauer samt til andre former for livslang læring, bl.a. ved at forbedre adgangen til og kvaliteten af oplysnings-, vejlednings- og rådgivningstjenesterne,
· at sikre adgang til uddannelse og tjenester af høj kvalitet, navnlig for børn og unge, som er dårligt stillede på grund af personlige, sociale, kulturelle og/eller økonomiske forhold og derfor har behov for særlig støtte for at kunne realisere deres uddannelsesmæssige potentiale,
· at konstatere indlæringsproblemer på et tidligt stadium og finde løsninger på grundlag af mere individuelt indrettede undervisningsmetoder, der er skræddersyede til den enkelte elevs behov og evner,
· at sikre en rettidig og tilstrækkelig læringsstøtte for alle elever med særlige behov, både i almindelige og specialiserede skoler,
· at forbedre skolernes styring og deres åbenhed over for omverdenen.
4) i forbindelse med opfølgningen af Rådets konklusioner om forbedring af læreruddannelsens kvalitet at koncentrere samarbejdet om
· at gøre lærergerningen mere tiltrækkende,
· at sørge for, at alle nye lærere tilbydes strukturerede støtteprogrammer i begyndelsen af deres karriere,
· at forbedre udbuddet og kvaliteten af videreuddannelsesprogrammer for lærere og omfanget af deres deltagelse i disse programmer,
· at gennemgå politikkerne vedrørende rekruttering og ansættelse af lærere samt tilskyndelse til deres forbliven i erhvervet og til at benytte sig af mobilitet for at gøre deres indflydelse på skoleundervisningens kvalitet så stor som muligt,
· at give lærerne større muligheder for i en periode at arbejde i en anden medlemsstat, så de kan fortsætte deres uddannelse, indhøste nye arbejdserfaringer og udvikle deres fremmedsprogsfærdigheder,
· at forbedre rekrutteringen og uddannelsen af skoleledere for at udvikle deres ledelsesmæssige og pædagogiske færdigheder.
5) at anvende alle relevante instrumenter, f.eks. den åbne koordinationsmetode, programmet for livslang læring, 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling samt - afhængig af nationale prioriteter - Den Europæiske Socialfond for at fremme ovennævnte mål.
6) at føre en regelmæssig dialog om skolespørgsmål, herunder fremme af kreativitet og innovationskapacitet i og gennem skoleuddannelse, mellem medlemsstaternes politiske beslutningstagere.
I konklusionerne opfordres Kommissionen til:
· at foreslå passende former for samarbejde og udveksling af god praksis på de områder, der er omhandlet i disse konklusioner, som led i forberedelsen af en ny strategisk ramme for EU samarbejdet om uddannelse og erhvervsuddannelse efter 2010.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.
9. Høring
Forslaget har været drøftet på et møde den 5. november 2008 i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse.
Der fremkom her følgende bemærkninger:
GL fandt, at det var et relativt positivt dokument, navnlig omkring spørgsmålet om kernefaglighed og den noget bredere rolle som f.eks. det at være medborger. Endvidere var der god forståelse for at styrke lærer-
uddannelsen. Mange lande havde ligesom Danmark et problem med at rekruttere lærere.
DSF havde videresendt dokumentet til â€Danske Skoleeleverâ€, som mÃ¥ske ville komme med et svar.
10. Regeringens holdning
Danmark støtter formandskabets forslag, som bl.a. kan medvirke til at fremme et europæisk samarbejde om tilegnelsen af nøglekompetencer, sikring af uddannelse af høj kvalitet og styrkelse af lærerfaget.
11. Forhandlingssituationen
Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.
12. Indstilling
Det indstilles, at man fra dansk side tilslutter sig formandskabets udkast, som det foreligger.
Sagen skønnes at burde forelægges for Folketingets Europaudvalg med henblik på en orientering.
13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
-----------------------------------------------------------------------------
Pkt. 13. Forslag til Rådets og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådets konklusioner om unges mobilitet
- udveksling af synspunkter og vedtagelse af rådskonklusioner (offentlig debat)
1. Resumé
Konklusionernes formål er at fremme mobilitet blandt unge i Europa. Konklusionerne understreger, at ungdomsmobilitet både formel og uformel er et vigtigt instrument til bl.a. at fremme social og beskæftigelsesmæssig integration samt at sikre europæisk konkurrenceevne i en globaliseret verden.
2. Baggrund.
RÃ¥det vedtog november 2008 en henstilling om Mobility of Young Volunteers Across the European Union.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Konklusionernes formål er at fremme mobilitet blandt unge i Europa. Konklusionerne understreger, at ungdomsmobilitet både formel og uformel er et vigtigt instrument til bl.a. at fremme social og beskæftigelsesmæssig integration samt sikre europæisk konkurrenceevne i en globaliseret verden.
Medlemslandene inviteres til at fremme ungdomsmobilitet ved bl.a. at støtte følgende politiske målsætninger:
1) Tilslutte sig målet om gradvist at lade mobilitetsophold være reglen snarere end undtagelsen for alle unge europæere gennem at øge mulighederne for mobilitet i forskellige uddannelsesområder.
2) Opfylde målsætningerne i EU's programmer inden for uddannelse, ungdom, kultur, statsborgerskab og forskning for perioden 2007-2013.
3) I så stort omfang som muligt sigte mod følgende mål udover 2013:
· Alle unge bør have mulighed for at deltage i en form for mobilitet, hvad enten det er gennem deres studier eller i form af arbejdspraktik eller frivillige aktiviteter.
· Alle elever i grundskole eller erhvervsuddannelse bør have mulighed for at deltage i mobilitet i forbindelse med deres studier.
· Alle studerende inden for videregående uddannelse bør have mulighed for at tage et mobilitetsophold.
4) Øge mobilitet blandt lærere især inden for rammerne af de eksisterende programmer.
Kommissionen og medlemslandene inviteres til inden for deres respektive kompetencer at fjerne barrierer for mobilitet og sikre, at mobilitet anerkendes. Inden for den åbne koordinationsmetode bør de især fokusere på:
1) At udvikle mobilitetsmuligheder til alle unge.
2) At give bedre information om eksisterende mobilitetsprogrammer.
3) At simplificere procedurer.
4) At udvide finansieringskilder til ungdomsmobilitet.
5) At udbrede principperne fra European Quality Charter for Mobility til alle former for ungdomsmobilitet.
6) At øge unges viden om ungdomsmobilitet.
Kommissionen inviteres bl.a. til inden udgangen af 2010 at offentliggøre en rapport om udviklingen af ungdomsmobilitet i Europa.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.
9. Høring
Forslaget har været drøftet på et møde den 5. november 2008 i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse.
EU-specialudvalget havde ingen bemærkninger til dette punkt.
10. Regeringens holdning
Danmark støtter formandskabets forslag, som kan medvirke til at sætte ekstra fokus på vigtigheden af unges mobilitet, og dermed medvirke til at fremme social og beskæftigelsesmæssig integration samt sikre europæisk konkurrenceevne i en globaliseret verden.
11. Forhandlingssituationen
Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.
12. Indstilling
Det indstilles, at man fra dansk side tilslutter sig formandskabets udkast, som det foreligger.
Sagen skønnes at burde forelægges for Folketingets Europaudvalg med henblik på en orientering.
13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.