TALEPAPIR

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

 

 

 

 

Anledning	Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg med henblik på drøftelse af spørgsmål D-F om PricewaterhouseCoopers kritik af Deloittes rapporter om administrative servicecentre på ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
Titel	Besvarelse af spørgsmål D-F fra Folketingets Uddannelsesudvalg, alm. del.
MÃ¥lgruppe	Folketingets Uddannelsesudvalg
Arrangør	Folketingets Uddannelsesudvalg
Taletid	Ca. 10 minutter
Tid og sted	Tirsdag d. 4. november kl. 14.00 Christiansborg. Lokale S-092.

 

Disposition

1.      Indledning

2.      SpørgsmÃ¥l D-F

3.      Afslutning

 

 

1. Indledning

·        Forslaget om at etablere administrative fællesskaber pÃ¥ ungdomsuddannelsesinstitutionerne blev truffet i forbindelse med Finanslovsaftalen for 2008, hvor regeringen sammen med Dansk Folkeparti og daværende Ny Alliance indgik en aftale om at afsætte flere midler til kriminalforsorgen i perioden 2008 til 2011.

·        Grundlaget for at etablere de administrative fællesskaber bestÃ¥r i de analyser, som er gennemført af Deloitte i 2007.

·        Deloitte har sÃ¥ledes lavet en generel analyse af institutionernes administrative omkostninger pÃ¥ en række centrale omrÃ¥der. Det gælder bl.a. i forhold til økonomi, løn og personale, IT-omrÃ¥det samt rengøringsomrÃ¥det.

·        Deloitte har ligeledes lavet en supplerende grundig og dybdegÃ¥ende analyse pÃ¥ rengøringsomrÃ¥det, hvor der er set pÃ¥ 22 forskellige forhold, som kan have betydning for omkostningsniveauet pÃ¥ omrÃ¥det.   

·        Jeg vil gerne pÃ¥pege, at Deloitte’s analyse alene bygger pÃ¥ de oplysninger, som institutionerne selv har afgivet i forbindelse med de spørgeskemaer, som er sendt ud til skolerne. Det vil altsÃ¥ sige, at analysen er foretaget pÃ¥ baggrund af skolernes egne oplysninger. 

·        Skoleforeningerne har været meget kritiske overfor forslaget om at etablere administrative fællesskaber, og der har især været fremført en hÃ¥rd kritik af provenuets størrelse og ikke mindst af Deloitte’s analyse.

·        Kritikken er blandt andet Ã¥rsagen til, at lederforeningerne for gymnasierne, VUC og SOSU-skolerne har fÃ¥et PricewaterhouseCoopers (PWC) til at foretage en analyse af Deloittes’s rapport.

·        Danske Erhvervsskoler har ligeledes formuleret en generel metodekritik samt lavet deres egen analyse af rengøringsomrÃ¥det. 

·        BÃ¥de PricewaterhouseCoopers og Danske Erhvervsskolers kritik og analyse har været forelagt for Deloitte, som har kommenteret og afvist de anførte kritikpunkter. Jeg oversender gerne Deloitte’s kommentarer til udvalget.

·        Samlet set mener jeg ikke, at der er grundlag for at foretage en justering af det effektiviseringspotentiale, som indgÃ¥r i den politiske aftale om kriminalforsorgen.

2. Besvarelse af spørgsmål D, E og F

·        Som det fremgÃ¥r af de spørgsmÃ¥l, udvalget har stillet mig, er de affødt af den rapport, PricewaterhouseCoopers har lavet for lederforeningerne – og min besvarelse af spørgsmÃ¥lene handler derfor om PricewaterhouseCoopers analyse.

·        SpørgsmÃ¥lene lyder som følger:

·        SpørgsmÃ¥l D: ”Hvad er ministerens kommentarer til den hÃ¥rde kritik, som revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers retter mod Finansministeriets Deloitte-rapport om mulige administrative besparelser pÃ¥ gymnasier, SOSU-skoler, VUC og erhvervsskoler?”

·        SpørgsmÃ¥l E: ”PricewaterhouseCoopers skriver bl.a.: ”Det er vores konklusion, at den foretagne opgørelse af besparelsespotentialet ved etablering af administrative fællesskaber indeholder usædvanligt mange usikkerheder, unøjagtigheder og direkte fejl og derfor ikke umiddelbart kan lægges til grund for vurdering af størrelsen af effektiviseringspotentialet.”

Hvad vil ministeren gøre for at undersøge, hvad der er fup og fakta i de besparelser, som uddannelserne forlods er blevet udsat for?”

·        SpørgsmÃ¥l F: ”SÃ¥fremt PricewaterhouseCoopers har ret i kritikken af Deloitte-rapportens kvalitet, hvilke konsekvenser vil ministeren tage pÃ¥ vegne af de selvejende uddannelser under sit omrÃ¥de, herunder eventuel økonomisk kompensation for besparelserne? Der henvises til artikel pÃ¥ www.altinget.dk 6/10-08: Gymnasier slÃ¥r igen mod Bertels spareplan.”

·        Jeg har valgt at svare pÃ¥ spørgsmÃ¥lene samlet.

·        Det er rigtigt, at PWC foretager en kritisk gennemgang af Deloittes oprindelige rapporter om administrative servicecentre og den metode, der er brugt til at beregne, hvad effektiviseringspotentialet vil være ved at løse administrative opgaver i administrative fællesskaber.

·        PricewaterhouseCoopers kritik er grupperet under fem hovedpunkter, som omfatter:

·        1) Det generelle metodevalg, herunder timingen af undersøgelsen kort efter institutionernes overgang til selveje,

·        2) Behandling af de engangstilskud til administration, gymnasierne fik i 2007,

·        3) Kvalitet i datamaterialet bestÃ¥ende i institutionernes egne svar,

·        4) Opgørelsen af arealer, der rengøres ifht. arealer, der ikke rengøres, og endelig

·        5) Opgørelsen af Ã¥rselever.

·        PricewaterhouseCoopers angiver ikke, hvad kritikpunkterne konkret betyder for beregningen af potentialets størrelse – og PWC skriver selv flere steder, at det ikke vides, hvilken betydning de identificerede usikkerheder har for potentialets størrelse.

·        Jeg har bedt mit ministerium om at gennemgÃ¥ PricewaterhouseCoopers analyse for at vurdere, om alle kritikpunkterne og den samlede konklusion er korrekt. Deloitte har ligeledes forholdt sig til kritikken.

·        Jeg oversender gerne ministeriets tekniske gennemgang og Deloittes redegørelse til udvalget.

·        Jeg kan ikke her gÃ¥ i alle de tekniske detaljer, men jeg vil gerne fremhæve et par væsentlige forhold.

·        Deloittes gennemgang peger pÃ¥, at flere af PricewaterhouseCoopers kritikpunkter ikke stemmer overens med den faktisk gennemførte analyse, og at flere kritikpunkter slet ikke har betydning for opgørelsen af potentialet.

·        Metodekritikken omfatter ogsÃ¥ datagrundlaget for Deloittes undersøgelse. Det kan virke lidt paradoksalt, nÃ¥r man tænker pÃ¥, at Deloittes analyser netop hviler pÃ¥ oplysninger, som institutionerne selv har afgivet i besvarelserne af det spørgeskema, Deloitte har sendt dem.

·        Det fremføres, at antallet af Ã¥rselever, der anvendes til at opregne effektiviseringspotentialet til landsplan ikke er retvisende.

·        Det er rigtigt, at det samlede Ã¥rselevtal for især SOSU-skolerne ikke er helt korrekt. Det skyldes, at der kun er medtaget de elever, som finansieres af tilskud fra Undervisningsministeriet. De elever, som andre, fx kommunerne betaler for, er ikke medtaget.

·        Det forholder sig imidlertid sÃ¥dan, at dette forhold er til SOSU-skolernes fordel. Det lavere Ã¥rselevtal indebærer, at der er sket en mindre opregning af potentialet fra de skoler, der har besvaret Deloittes spørgeskema, til samtlige SOSU-skoler.

·        Hertil kommer imidlertid et helt afgørende forhold. Allerede da Deloitte-rapporten blev lavet, var man klar over, at der er usikkerhed forbundet med skønnene. Det er derfor, man i rapporten har valgt den gennemsnitlige erhvervsskoles omkostningsniveau som benchmark for alle de andre institutioner. Havde der været mindre usikkerhed, kunne man have valgt at mÃ¥le institutionerne op mod de 10 eller 25 procent af erhvervsskolerne, som er mest effektive.

·        Hvis denne tilgangsvinkel var valgt ville effektiviseringspotentialet have været betydeligt højere – henholdsvis 380 og 465 mio. kr. frem for de nuværende 324 mio. kr. - men man har altsÃ¥ bevidst valgt det lavere benchmark for at tage højde for de usikkerheder, der altid vil være i en sÃ¥dan analyse.

·        PÃ¥ den baggrund giver det heller ikke synderlig mening at diskutere alle PricewaterhouseCoopers store og smÃ¥ kritikpunkter, som om der var tale om eksakt videnskab. Effektiviseringspotentialets størrelse afhænger nemlig i sidste instans af, hvor højt man vælger at sætte overliggeren. Og i dette tilfælde er den sat relativt lavt. 

3. Afslutning

·        Den gennemførte analyse af samtlige ungdomsuddannelsesinstitutioners effektivitet er den første af sin art. Det er naturligt, at der med mellemrum bliver foretaget et eftersyn af institutionernes næsten fuldt ud statsligt finansierede opgavevaretagelse. Vi har sÃ¥ledes en pligt til løbende at undersøge, om tingene kan gøres mere effektivt – og sÃ¥ ogsÃ¥ gøre dem mere effektivt, hvis det er muligt.

·        Der har i forbindelse med udarbejdelsen af analysen og udmøntningen af forslaget været fuld bevidsthed om eventuelle usikkerheder en sÃ¥dan analyse kan være forbundet med.

·        Deloitte har derfor ogsÃ¥ taget højde for eventuelle usikkerheder i dataindsamlingen og beregningsmetoden, og Deloitte har valgt en forsigtig analysetilgang til beregning af potentialet, hvor det alene er den gennemsnitlige effektivitet i sektoren, der anvendes som benchmark.

·        Samlet set mener jeg derfor ikke, at der er med PricewaterhouseCoopers analyse er grundlag for at foretage en justering af det besparelsespotentiale, som indgÃ¥r i den politiske aftale om kriminalforsorgen.

·        NÃ¥r det er sagt vil jeg gerne tilføje, at vi fremover kan have fælles gavn af, at uddannelsesinstitutionernes foreninger inddrages tættere og tidligere i den løbende proces i forbindelse med lignende analyser.

·         Jeg mener, at vi nu i stedet skal fokusere kræfterne pÃ¥ at støtte op om institutionernes etablering af administrative fællesskaber og skabe ro om de økonomiske rammebetingelserne for det store arbejde, det er for bestyrelser, ledelser og medarbejdere.

·        Netop i forhold til implementeringen blev der allerede i forÃ¥ret igangsat et stort arbejde, som skal forberede implementeringen. Arbejdet afsluttes ved Ã¥rets udgang. Det gÃ¥r ud pÃ¥, at Undervisningsministeriet sammen med bÃ¥de lederforeningerne og nøglepersoner fra institutionerne udarbejder et beslutningsgrundlag til bestyrelser og ledelser omkring administrative fællesskaber.

·        Her gÃ¥r man netop et spadestik dybere og ser konkret pÃ¥, hvad der er af forskellige muligheder for at etablere fællesskaber, og hvordan effektiviseringerne kan opnÃ¥s i forskellige modeller. PÃ¥ den mÃ¥de illustreres det for institutionerne, hvordan man kan gøre, og hvilke økonomiske konsekvenser der er af forskellige valg af organisering, størrelse, deltagerkreds, opgaveindhold mv.

·        Ideen er at give institutionerne et oplyst grundlag for de valg, de selv skal træffe omkring etablering af fællesskaber. I og med, at lederforeningerne er tæt inde i arbejdet, og det er folk fra institutionerne, der helt konkret udarbejder beslutningsgrundlaget, er jeg helt overbevist om, at implementeringen i sidste ende vil blive gennemført pÃ¥ et godt grundlag. Jeg kan forstÃ¥, at arbejdsgrupperne har en meget seriøs og nuanceret tilgang, og der er meget stort fokus pÃ¥, at arbejdet skal afspejle institutionernes virkelighed.

·        Jeg er glad for, at lederforeningerne og institutionerne til trods for den store skepsis indgÃ¥r konstruktivt i dette arbejde.