UDU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 424: Høringsbrev, høringsliste og lovforslag vedr. produktionsskoleforsøg for elever fra Sydslesvig, fra undervisningsministeren

§1I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007, som ændret ved§ 3 i lov nr. 1173 af 10. december 2008 og § 17 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, foretages følgendeændringer:1.I§ 5, stk. 6,ændres ”social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddan-nelse” til: ”social- og sundhedsuddannelsens trin 1 og den pædagogiske assistentuddannelse”.2.I§ 6, stk. 3,og§ 43, stk. 4,ændres ”social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sund-hedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse” til: ”social- og sundhedsuddannel-sen og den pædagogiske assistentuddannelse”.3.I§ 19indsættes efter stk. 1 som nye stykker:»Stk. 2.Udenlandske elever kan kun indgå i beregningen efter stk. 1, hvis de1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighedfor varigt ophold i Danmark,2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af enudlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union elleromfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dogstk. 3,3) er udvekslet med danske elever efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandeteller4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået,har krav på ligestilling med danske statsborgere.Stk. 3.En udenlandsk elev er omfattet af stk. 2, nr. 2, uanset at forælderens opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for påbegyndelsen af uddannelsen.Stk. 4.Institutionens udbud af uddannelse til andre udenlandske elever end dem, der er nævnt istk. 2 og 3, sker som indtægtsdækket virksomhed.«Stk. 2-8 bliver herefter stk. 5-11.4.§ 19 a, stk. 1,affattes således:

»Skoleundervisningen er vederlagsfri, jf. dog § 19, stk. 4.«5.I§ 35, stk. 1, nr. 10,ændres »§ 19, stk. 6« til: »§ 19, stk. 9« og »§ 19, stk. 7, 2. pkt.« ændres til:»§ 19, stk. 10, 2. pkt.«6.I§ 43, stk. 5,ændres: ”social- og sundhedshjælperuddannelsen og til social- og sundhedsassi-stentuddannelsen” til: ”social- og sundhedsuddannelsen”.7.I§ 47, stk. 2,ændres »dommer« til: »landsdommer«.8.§ 63, stk. 4,ophæves.9.I§ 64, stk. 1,ændres »dommer« til: »landsdommer«.10.§ 69 aaffattes således:»§69 a.Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhedinden for social- og sundhedsuddannelsens område, der er nødvendige til gennemførelse og ud-møntning af EU-retlige forpligtelser eller forpligtelser, der følger af aftaler mellem Danmark ogandre lande.«§2I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 22. september2008, som ændret ved § 2 i lov nr. 289 af 15. april 2009, § 22 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 6 i lovnr. 537 af 12. juni 2009 og § 5 i lov nr. 590 af 26. juni 2009, foretages følgende ændringer:1.I§ 15, stk. 5,indsættes efter »Udenlandske deltagere i«: »erhvervsuddannelser og«.2.§ 15, stk. 6,affattes således:»Stk. 6.En udenlandsk deltager er omfattet af stk. 5, nr. 2, uanset at forælderens opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for påbegyndelsen af uddannelsen.«§3I lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1321 af 27. november 2007,som ændret ved § 38 i lov nr. 106 af 26. februar 2008, foretages følgende ændringer:1.I§ 5, stk. 3,udgår »Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.«2.I§ 5indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4.Skoleydelsen udgør 592 kr. pr. uge for elever under 18 år og 1.419 kr. pr. uge for elever,der er fyldt 18 år. De angivne beløb er fastsat i 2009-niveau og reguleres fra og med 2010 én gangårligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældendefinansår, jf. § 3, stk. 1, i lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fra-trækkes, afhængig af om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocentener højere eller lavere end 2 pct. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gæl-dende beløb. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.«Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.3.§ 5, stk. 4,der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5.Skoleydelsen udgør for ledige dagpengeberettigede under 25 år et beløb svarende til ydel-sen i aktiveringstilbud til denne gruppe, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«4.Efter § 13 indsættes:»§13 a.Kommunalbestyrelsens udgifter til skoleydelse, jf. § 5, stk. 3 og 4, refunderes af statenmed 65 pct., jf. dog stk. 4.Stk. 2.Staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til uddannelsesforløb op til entakst pr. årselev. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Refusionen omfatter udgifter til under-visning, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., og til tilskud til særlige undervisningsforløb på statsligt finansieredeuddannelsesinstitutioner, jf. § 13, stk. 2, jf. dog stk. 4.Stk. 3.Staten refunderer op til en takst pr. elev pr. år 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter tilsupplerende tilskud, jf. § 13, stk. 1, 2. pkt., jf. dog stk. 4. Taksten fastsættes på de årlige finanslove.Stk. 4.Kommunalbestyrelsens udgifter til skoleydelse, der gives under praktikforløb på værk-stedsskoler efter § 3, stk. 3, og udgifter i øvrigt, der afholdes i forbindelse med uddannelsesforløbpå værkstedsskole, er ikke omfattet af statslig refusion.Stk. 5.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse og indberetning af aktivi-tet og udgifter med henblik på refusion af kommunalbestyrelsens udgifter, jf. stk. 1-4, herunder ombetingelserne for tilskud, frister, opgørelse og indberetning af aktiviteten, udbetaling af tilskuddenesamt revision af kommunalbestyrelsens opgørelse og indberetning af aktiviteten.«§4I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 6. juli 2006, som ændret ved § 1 i lovnr. 593 af 24. juni 2005, § 2 i lov nr. 558 af 6. juni 2007, § 38 i lov nr. 311 af 30. april 2008 og § 1 ilov nr. 1173 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 6,indsættes efter 1. pkt.: »For deltagere, der er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig,vurderer kommunalbestyrelsen i produktionsskolens beliggenhedskommune gennem UngdommensUddannelsesvejledning, om den unge er omfattet af produktionsskolens målgruppe.«2.I§ 13, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter »som finansloven vedrører«: », jf. dog stk. 2«3.I§ 13indsættes som nyt stk. 2:»Stk. 2.Kommunerne fritages for betaling af bidrag til staten for den aktivitet på produktionssko-ler, der vedrører erhvervsgrunduddannelseselever.«Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.4.I§ 17, stk. 1,udgår »Skoleydelsens størrelse pr. uge fastsættes på de årlige finanslove.«5.I§ 17indsættes som nyt stk. 2:»Stk. 2.Skoleydelsen udgør 592 kr. pr. uge for elever under 18 år og 1.419 kr. pr. uge for elever,der er fyldt 18 år. De angivne beløb er fastsat i 2009-niveau og reguleres fra og med 2010 én gangårligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældendefinansår, jf. § 3, stk. 1, i lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fra-trækkes, afhængig af om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocentener højere eller lavere end 2 pct. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gæl-dende beløb. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.«Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. IndledningLovforslaget omfatter ændringer af lov om erhvervsuddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet ud-dannelse, lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler. Lov om erhvervsuddannelserog lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse foreslås ændret med henblik på uddannelsernes tilgæn-gelighed for udlændinge. Der foreslås endvidere foretaget ændringer i reglerne vedrørende Tvistighedsnæv-nets kompetence og det foreslås, at formanden for Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktik-virksomheder fremover skal være landsdommer.Desuden foreslås erhvervsgrunduddannelsesloven ændret som følge af, at finansieringsmodellen for er-hvervsgrunduddannelsen (egu) omlægges, og der ønskes foretaget konsekvensrettelser i erhvervsgrundud-dannelsesloven og produktionsskoleloven som følge af, at nogle ordninger med hjemmel i tekstanmærknin-ger til finansloven mere hensigtsmæssigt får hjemmel i uddannelseslovene. Endelig foreslås det, at en for-søgsmæssig ordning, der har indebåret en fravigelse fra produktionsskoleloven, permanentgøres i loven.2. Lovforslagets hovedpunkter2.1. Tilskud til udlændinges deltagelse i erhvervsuddannelse2.1.1. Gældende ordningVed lov nr. 334 af 18. maj 2005 om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område blevdet fastsat, at der som hovedregel ikke længere gives statstilskud til institutioner for undervisning i de vide-regående uddannelser af studerende fra tredjelande. Ved tredjelande forstås lande, der ikke er medlem af DenEuropæiske Union og lande, som ikke er omfattet af EØS-aftalen. Under lovforberedelsen blev en tilsvaren-de ændring på erhvervsuddannelsesområdet overvejet. En sådan ændring blev dog skønnet unødvendig, bl.a.fordi der ikke var konstateret nogen væsentlig aktivitet på området.Siden 2005 er aktiviteten på erhvervsuddannelsesområdet, navnlig inden for landbrugsuddannelserne,imidlertid steget, hvilket blandt andet har givet anledning til et særligt tilsyn med seks landbrugsskoler i 2008– 2009. I en af Undervisningsministeriet udarbejdet rapport om tilsynet med de seks landbrugsskolers under-visning af udenlandske elever, som undervisningsministeren sendte til Folketingets Uddannelsesudvalg den8. april 2009 (UDU alm. del – Bilag 283), er det bl.a. anført, at antallet af udenlandske elever på landbrugs-skolerne aktualiserer et behov for en tydeliggørelse af reglerne, herunder navnlig behovet for, at betingelser-ne for optagelse af udlændinge på uddannelserne præciseres i loven.Udenlandske elever i erhvervsuddannelserne kan efter gældende praksis indgå i tilskudsgrundlaget for enskole, hvis de ved optagelsen kan forventes at gennemføre uddannelsen inden for den normerede tid og indenfor den tid, de kan opholde sig lovligt i landet som deltagere i uddannelsen. De nævnte betingelser fremgårikke udtrykkeligt af lovgivningen og har derfor givet anledning til usikkerhed.2.1.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at taxametertilskuddet for tredjelandes statsborgere på erhvervsuddannelserne som udgangs-punkt bortfalder, og at institutionernes udbud af uddannelse til disse uddannelsessøgende skal ske som ind-tægtsdækket virksomhed.Lovforslaget er møntet på uddannelsessøgende, der kommer til Danmark for at få en erhvervsuddannelse,og på uddannelsessøgende, der deltager i en erhvervsuddannelse på en dansk uddannelsesinstitution, hvorundervisningen er tilrettelagt som fjernundervisning. Forslaget tilsigter ingen ændringer i reglerne vedrøren-de de videregående uddannelser. En institutions udbud af uddannelse til udenlandske elever, der ikke harkrav på ligestilling med danske statsborgere, kan ikke efter forslaget udløse statstilskud til institutionen. Med

forslaget forhindres, at uddannelsessøgende fra tredjelande kan få en gratis erhvervsuddannelse i Danmark,samtidig med at institutionerne får mulighed for at tiltrække betalende uddannelsessøgende fra disse lande.Lovforslaget indebærer, at deltagerbetaling som noget nyt som hovedregel skal opkræves af uddannelses-søgende fra tredjelande, der optages i erhvervsuddannelser. Udbuddet af uddannelse til de pågældende ud-dannelsessøgende kan ikke udløse statstilskud til institutionen, uanset om de opholder sig her i landet eller ej,herunder også når de deltager i fjernundervisning.Betalingsordningen vil ikke omfatte de uddannelsessøgende, som 1) er meddelt tidsubegrænset opholdstil-ladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, eller 2) er meddeltopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, som dels erstatsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er med-delt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, eller 3) er udvekslet med danske uddannelsessøgendeefter aftale mellem en dansk institution og en institution i udlandet, eller 4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, særlige konventioner og udvekslingsaftaler m.v. har ret til ligebehandling med danske statsborgereved optagelse på de pågældende hele eller dele af hele uddannelser. Udlændinge med opholdstilladelse efterasyl- eller familiesammenføringsreglerne vil således ikke blive omfattet af betalingsordningen.Det forudsættes, at hver udenlandsk elev, der kommer til Danmark i henhold til en udvekslingsaftale, mod-svares af en dansk elev, der er rejst til udlandet for en tilsvarende periode.Efter lovforslaget vil en institution, der er godkendt til at udbyde en erhvervsuddannelse med tilskud, udentilskud kunne udbyde denne uddannelse til udenlandske uddannelsessøgende omfattet af betalingsordningenog udstede deltagerbevis og uddannelsesbevis for deltagelse i eller gennemførelse af uddannelsen. Det ernaturligvis en forudsætning for udstedelse af deltagerbevis og uddannelsesbevis til de pågældende uddannel-sessøgende, at uddannelsen fuldt ud er i overensstemmelse med den uddannelse, der er givet godkendelse til,og som for andre uddannelsessøgende normalt vil være tilskudsudløsende for institutionen.Med hjemmel i lov om erhvervsuddannelser § 19, stk. 8, og lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-nelse § 15, stk. 4, vil der administrativt blive fastsat krav om, hvad skolerne skal sikre sig i forhold til doku-mentation for, at eleverne kan optages med tilskud.Lovforslaget indebærer ingen ændringer i forhold til reglerne om statens uddannelsesstøtte (SU).De administrativt fastsatte, gældende regler om tilskud til kostafdelinger forventes ændret efter lovforsla-gets vedtagelse således, at indkvartering på kostafdelinger af udenlandske studerende skal ske som indtægts-dækket virksomhed i det omfang, de udenlandske studerende ikke er berettiget til SU, jf. SU-reglerne, idetindkvartering på kostafdeling med tilskud anses for studiestøtte.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.2.2. Formanden for Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende PraktikvirksomhederFormandsposten for Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder har siden nævne-nes oprettelse den 1. januar 1991 været bestridt af landsdommere.Med virkning fra den 1. januar 2007 har det fremgået af retsplejelovens § 47 a, stk. 2, at hverv som med-lem af et offentligt eller privat råd eller nævn kun må varetages af højesteretsdommere, landsdommere ogpræsidenten og vicepræsidenterne for Sø- og Handelsretten, hvis det er bestemt ved lov eller godkendt afBibeskæftigelsesnævnet, at hvervet skal varetages af en sådan dommer. Nævnets godkendelse kan begrænsestil at gælde for en bestemt dommer eller for et bestemt tidsrum.Bibeskæftigelsesnævnet har godkendt, at den nuværende formand for indeværende beskikkelsesperiode,der udløber den 1. august 2012, for begge nævn er landsdommer, men har samtidig tilkendegivet, at det vilvære hensigtsmæssigt at regulere spørgsmålet ved lov.Tvistighedsnævnets afgørelser involverer betydelige interesser og omfatter ikke sjældent spørgsmål afprincipiel karakter, hvilket taler for, at formanden bør være dommer fra en overordnet ret. Da Tvistigheds-nævnets og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheders virksomhed er tilknyttet samme uddannelseslov-

givning, og begge nævn domineres af arbejdsmarkedets parter, er det af væsentlig betydning, at formands-hvervene bestrides af samme dommer.Det foreslås derfor, at det bestemmes i erhvervsuddannelsesloven, at formanden for Tvistighedsnævnet ogAnkenævnet vedrørende Praktikvirksomheder skal være landsdommer.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 9.2.3. Tvistighedsnævnets kompetenceVed lov nr. 561 af 6. juni 2007, der trådte i kraft den 1. august 2007, blev erhvervsuddannelserne, degrundlæggende social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelserne samlet i erhvervsuddannelseslo-ven. Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser blev samtidigophævet. Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser omfattede uddannelserne til social- ogsundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og den pædagogiske grunduddannelse.På tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget verserede en retssag for Højesteret om fortolkningen af er-hvervsuddannelseslovens § 64, stk. 2, hvorefter nævnet for hver sag tiltrædes af to medlemmer udpeget af deforhandlingsberettigede organisationer. Det kunne på det tidspunkt ikke udelukkes, at udfaldet af retssagenkunne få betydning for den fremtidige ordning for behandling af tvistigheder mellem elever og praktikvirk-somheder.Tvistighedsnævnet fik derfor ikke på daværende tidspunkt kompetence i forhold til de grundlæggende so-cial- og sundhedsuddannelser, herunder den pædagogiske grunduddannelse, og landbrugsuddannelserne. Pådisse områder opretholdtes således den forud for sammenlægningen gældende retstilstand angående tvistig-heder mellem elever og praktiksteder af ansættelsesretlig karakter.Højesteret afsagde dom i sagen den 9. maj 2008 (Ufr.2008.1897.H). Dommen afgjorde bl.a., at de to med-lemmer af nævnet, der skal udpeges til hver enkelt sag for at bistå nævnets fem faste medlemmer, udpeges afde organisationer, der i kraft af deres medlemsdækning og overenskomstdækning på uddannelsesområdet ogi kraft af deres medvirken ved elevuddannelsernes tilrettelæggelse, repræsenterer den ønskede sagkundskabindenfor det pågældende uddannelsesområde. Dommen har ikke givet anledning til at ændre den gældendeordning for de uddannelsesområder, der hidtil har været omfattet af Tvistighedsnævnets kompetence. Derforer der nu anledning til at tage stilling til, om social- og sundhedsuddannelserne og uddannelsen til faglærtlandmand skal omfattes af Tvistighedsnævnets kompetence.Den usikkerhed om nævnets sammensætning i sager, der angår parter, som ikke er medlemmer af organisa-tioner med forbindelse til DA og LO, som forelå før Højesterets dom, foreligger ikke efter dommen.Siden den 1. juli 2008 har de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, herunder den pædagogiskegrunduddannelse, og uddannelsen til faglært landmand, været reguleret af regler fastsat i henhold til lov omerhvervsuddannelser. Uddannelsernes navne er ændret til social- og sundhedsuddannelsen, den pædagogiskeassistentuddannelse og landbrugsuddannelsen. Uddannelserne har siden den 1. juli 2008 været så styrings-mæssigt velintegrerede i erhvervsuddannelsesområdet, at det vil være mest hensigtsmæssigt at lade dem væ-re omfattet af Tvistighedsnævnets kompetence.Det foreslås, at særreglen om, at social- og sundhedsuddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse oglandbrugsuddannelsen ikke er omfattet af Tvistighedsnævnets kompetence, ophæves.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 og bemærkningerne hertil.2.4. Omlægning af finansieringsmodellen for erhvervsgrunduddannelsen (egu) og kommunale bidrag foregu-elever på produktionsskoler.Egu henvender sig til unge under 30 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre en anden kompetencegi-vende uddannelse. De enkelte kommunalbestyrelser er forpligtet til at oprette egu for denne målgruppe.De kommunale udgifter til egu, bortset fra udgifter til vejledning, administration, elevløn mv., har tidligereværet omfattet af den kommunale budgetgaranti, hvilket indebar, at kommunerne under ét fik dækket afhold-te udgifter til uddannelsen. De kommuner, der ikke oprettede elevpladser eller oprettede relativt få pladser,

fik herved andel i den samlede kompensation til kommunerne, der oversteg deres faktiske udgifter, mens dekommuner, der oprettede relativt mange elevpladser, samlet set ikke fik fuld kompensation for deres udgif-ter. Ordningen medførte, at den enkelte kommune havde et begrænset økonomisk incitament til at sætte ungei gang med et egu-forløb.I forhold til realisering af regeringens 95 pct. målsætning har aktiviteten på egu været for lav. Globalise-ringsforligskredsen besluttede derfor i foråret 2009 at iværksætte en analyse af mulighederne for at forbedrekommunernes incitamenter til at oprette egu.Som opfølgning på analysen indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) den 7. maj 2009aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en praktikpladspakke. Detindgik i aftalen, at finansieringsmodellen for egu med virkning fra den 1. juli 2009 skulle omlægges til endelvis refusionsordning, hvor den enkelte kommune fremover modtager et aktivitetsafhængigt tilskud, der erbaseret på kommunens faktiske antal egu-elever og en del af de afholdte udgifter hertil. De kommunale ud-gifter, der ikke refunderes, indgår fortsat i budgetgarantien.Det indgik endvidere i aftalen som hovedregel, at kommunalbestyrelsens udgifter til skoleydelse refunde-res af staten med 65 pct., og at staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til undervisningog særlige undervisningsforløb på statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner op til et beløb pr. elev, derfastsættes på de årlige finanslove.Kommunale udgifter til undervisning og skoleydelse i forbindelse med tilbud på værkstedsskoler, der er-statter egentlige praktikforløb, omfattes ikke af refusionsordningen.Kommunernes udgifter til vejledning, administration og tilrettelæggelse af egu var ikke tidligere omfattetaf budgetgarantien og omfattes derfor heller ikke af refusionsordningen.Herudover er det en del af den politiske aftale, at kommunerne fritages for betaling af bidrag til staten forden aktivitet på produktionsskoler, der vedrører egu-elever. Det kommunale bidrag blev i 2000 indført for atsikre en aktivitetsudvikling på produktionsskolerne, der understøttede ønsket om at uddanne frem for at akti-vere. For at styrke kommunernes incitamenter til at oprette egu-pladser samt for at undgå unødigt betalings-kredsløb, kommunal bidragsbetaling og efterfølgende statslig refusion, bør kommunerne fritages for kom-munalt bidrag til staten for den aktivitet på produktionsskoler, der vedrører egu-elever.Finansieringsomlægningen vil for 2009 blive optaget på forslag til lov om tillægsbevilling for 2009 somtekstanmærkning i henhold til Aktstykke 160 tiltrådt af Finansudvalget 18. juni 2009. Det blev forudsat vedFinansudvalgets behandling af sagen, at ordningens videreførelse fra 2010 indarbejdes i den materielle lov-givning.Det foreslås, at finansieringsomlægningen vedrørende egu, som er gennemført for 2009 ved aktstykke nr.160, videreføres i erhvervsgrunduddannelsesloven og produktionsskoleloven, og at kommunerne fritages forkommunalt bidrag til staten for den aktivitet på produktionsskoler, der vedrører egu-elever.Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 4, og § 4, nr. 3.2.5. Optagelse af produktionsskoleelever fra danske skoler i SydslesvigEn produktionsskole kan efter de gældende regler som udgangspunkt kun optage deltagere med tilskud,hvis kommunalbestyrelsen i den unges bopælskommune gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning vur-derer, at den unge er omfattet af produktionsskolens målgruppe. Deltagere, der er udgået fra en dansk skole iSydslesvig, kan indgå i den årselevopgørelse, der berettiger til statstilskud til produktionsskolerne. Dissedeltagere har imidlertid ingen dansk bopælskommune, hvorfor lovens nuværende betingelse om målgruppe-vurdering ikke umiddelbart kan opfyldes.Enkelte produktionsskoler i Syddanmark har ønsket at optage deltagere, der er udgået fra en dansk skole iSydslesvig, og Undervisningsministeriet har på denne baggrund i perioden 2005 til marts 2010 med hjemmeli produktionsskolelovens bestemmelser om forsøg dispenseret fra udgangspunktet, således at målgruppevur-deringen i stedet foretages af produktionsskolens selv eller af Ungdommens Uddannelsesvejledning i pro-duktionsskolens beliggenhedskommune.

Det foreslås, at forsøget permanentgøres på den måde, at kommunalbestyrelsen gennem Ungdommens Ud-dannelsesvejledning i produktionsskolens beliggenhedskommune skal vurdere, om en ung, der er udgået fraen dansk skole i Sydslesvig, er omfattet af produktionsskolens målgruppe.Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.2.6. Skoleydelse i erhvervsgrunduddannelsen og på produktionsskolerStørrelsen af skoleydelsen i erhvervsgrunduddannelsen og på produktionsskoler fastsættes efter de gælden-de regler på finansloven, hvilket indebærer årlige fastsættelser som tekstanmærkninger på finansloven.Af ordensmæssige grunde foreslås tekstanmærkningerne overført til materiel lov.Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1-3, og § 4, nr. 4 og 5.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommune og regionerMed den foreslåede finansieringsomlægning ændres den kompensation kommunerne får for afholdte udgif-ter til egu fra 100 pct. bloktilskudskompensation (budgetgaranti) til en kombination af direkte statslig refusi-on og bloktilskudskompensation. Ved uændret aktivitet vil omlægningen være udgiftsneutral, idet bevillin-gen til udbetaling af refusion til kommunerne finansieres ved modregning i budgetgarantien. Der forventesimidlertid en stigning i tilgangen til egu fra ca. 950 elever i 2008 til ca. 1.200 elever årligt fra 2009. I forholdtil det beløb, som blev forudsat i den fremadrettede budgetgaranti 2008, medfører denne aktivitetsstigning ensamlet merudgift til egu på ca. 11,2 mio. kr. i 2009, 27,5 mio. kr. i 2010 og 33,0 mio. kr. i 2011 (2009 prisni-veau). Stigende aktivitet skal finansieres af globaliseringspuljen.De samlede økonomiske konsekvenser af finansieringsomlægningen, der er tiltrådt af Finansudvalget vedaktstykke nr. 160 af 18. juni 2009, er følgende:Mio. kr. (2009-prisniveau)2009201020112012Udgifter til egu ved uændret aktivitet93,493,493,493,4Udgifter til egu ved forudsat aktivitetsforøgelse104,6120,9126,4126,4Merudgifter ved aktivitetsforøgelse11,227,533,033,0De samlede kommunale udgifter er fordelt således på kompensationsområde:Udgifter omfattet af statslig refusion28,766,870,070,0Udgifter omfattet af bloktilskud (budgetgaranti)75,954,156,456,4Finansieringsomlægningen er udgiftsneutral for kommunerne under ét, men ændringen vil indebære enomfordeling mellem kommunerne, således at kompensationen i højere grad bliver i overensstemmelse medde enkelte kommuners faktiske udgifter.Som en del af finansieringsomlægningen foreslås, at kommunerne fritages for betaling af bidrag til statenfor egu-aktivitet på produktionsskoler. Ved en årlig tilgang på 1200 elever fra 2009 vil det give en kommu-nal mindreudgift og en tilsvarende statslig mindreindtægt på 0,9 mio. kr. i 2010 og 1,9 mio. kr. fra 2011.Ændringen har først bevillingsmæssige konsekvenser fra 2010, da det kommunale bidrag afregnes på grund-lag af den faktiske aktivitet i året før finansåret og med bidragstakster fastsat for året før finansåret. Beløbetberører ikke ovenstående aktivitetsbestemte merudgift til egu, men er en forskydning af udgiftsfordelingenfra kommunerne til staten.Ved reguleringen af det kommunale bloktilskud i 2009, jf. aktstykke nr. 180 tiltrådt af Finansudvalget 25.juni 2009, er der taget højde for de samlede kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget, herunderden ændrede bidragsbetaling, og ovennævnte beløb er således afstemt med KL.Da forslaget vedrørende optagelse af produktionsskoledeltagere fra danske skoler i Sydslesvig er en per-manentgørelse af et igangværende forsøg, vurderes ændringen ikke at have økonomiske konsekvenser forstaten. Aktiviteten har hidtil været under 50 elever om året og forventes ikke at stige som følge af ændringen.Forslaget vurderes derfor ikke at have økonomiske konsekvenser.Lovforslaget har ingen yderligere økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner.Finansieringsomlægningen indebærer en helt marginal administrativ opgave i form af kommunale refusi-onsindberetninger til Undervisningsministeriet, hvilket ikke giver anledning til yderligere reguleringer.

Den pædagogiske grunduddannelse har ændret navn til ”den pædagogiske assistentuddannelse”. I konse-kvens heraf ændres navnet også i loven.Til nr. 2 (§ 6, stk. 3, og § 43, stk. 4)Social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen har ændret navn til”social- og sundhedsuddannelsen”, som indeholder to trin: ”social- og sundhedshjælper” (trin 1) og ”social-og sundhedsassistent” (trin 2). I konsekvens heraf ændres navnene også i loven.Om den pædagogiske assistentuddannelse henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.Til nr. 3 (§ 19, stk. 2-4)Forslaget svarer til bestemmelserne indført ved lov nr. 334 af 18. maj 2005 om ændring af forskellige lovepå Undervisningsministeriets område og lov nr. 590 af 26. juni 2009 om ændring af forskellige love på Un-dervisningsministeriets område med de tilpasninger, som er nødvendige for at kunne finde anvendelse i er-hvervsuddannelsessystemet. Forslaget har derfor tilsvarende ordlyd, og skal forstås på samme måde sombestemmelserne i ovennævnte love.Den foreslåede bestemmelse til§ 19, stk. 2,medfører, at udenlandske elever kun kan udløse statstilskud,hvis de 1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighedfor varigt ophold i Danmark, eller 2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, sommedfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den EuropæiskeUnion eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, eller 3)er udvekslet med danske uddannelsessøgende efter aftale mellem en dansk institution og en institution i ud-landet, eller 4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, herunder konventioner ogudvekslingsaftaler m.v., har krav på ligebehandling med danske statsborgere ved optagelse på de pågældendehele eller dele af hele uddannelser.Det foreslås med bestemmelsen i§ 19, stk. 3,at en elev fortsat vil indgå ved beregningen af Undervis-ningsministeriets tilskud til uddannelsesinstitutionen i den resterende del af den påbegyndte uddannelse,uanset at forælderen efter tidspunktet for barnets optagelse på uddannelsen forlader sin beskæftigelse ellerselvstændige erhvervsvirksomhed og rejser ud af landet eller i øvrigt ophører med at have opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 a. Eleven får dermed mulighed for at færdiggøre uddannelsen uden betalings-krav.Det er i givet fald en forudsætning for elevens fortsatte ophold i Danmark og dermed videreførelse af sinuddannelse på en dansk uddannelsesinstitution, at den pågældende opnår selvstændig opholdstilladelse.En elev, der efter forælderens udrejse af Danmark, ønsker at påbegynde en ny erhvervsuddannelse i Dan-mark, vil blive omfattet af kravet om betaling.En erhvervsuddannelse anses for påbegyndt ved uddannelsesaftalens eller skoleopholdets begyndelsestids-punkt.Det foreslås i bestemmelsen til§ 19, stk. 4,at institutionernes udbud af uddannelse til de udenlandske ele-ver til deltagelse i den almindelige undervisning og prøver, og som ikke længere vil være tilskudsberettigede,sker som indtægtsdækket virksomhed. Disse elever vil kunne optages enten enkeltvis eller på hold, der ersærligt tilrettelagt af for eksempel de pågældendes elevers hjemland, en udenlandsk eller dansk virksomhedeller en udenlandsk eller dansk organisation.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.Til nr. 4 (§ 19 a, stk. 1)Som konsekvens af forslaget i nr. 1, indsættes en henvisning til undtagelsen for reglen om vederlagsfri un-dervisning.

Til nr. 5 (§ 35, stk. 1)Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 3.Til nr. 6 (§ 43, stk. 5)Social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen har ændret navn til”social- og sundhedsuddannelsen”, som indeholder to trin: ”social- og sundhedshjælper” (trin 1) og ”social-og sundhedsassistent” (trin 2). I konsekvens heraf ændres navnene også i loven.Til nr. 7 (§ 47, stk. 2)Bestemmelsen foreslås ændret som en følge af en ændring af retsplejelovens § 47 a, stk. 2, jf. de alminde-lige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 8 (§ 63, stk. 4)Det foreslås, at særreglen om, at social- og sundhedsuddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse oglandbrugsuddannelsen ikke er omfattet af Tvistighedsnævnets kompetence, ophæves.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.Til nr. 9 (§ 64, stk. 1)Bestemmelsen foreslås ændret som en følge af en ændring af retsplejelovens § 47 a, stk. 2, jf. de alminde-lige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 10 (§ 69 a)Ved kongelig resolution af 23. november 2007 blev det besluttet at oprette et Ministerium for Sundhed ogForebyggelse, således at der til dette ministerium fra det tidligere Indenrigs- og Sundhedsministerium eroverført opgaver vedrørende sundhedsområdet. Med lovforslaget bringes lovtekstens myndighedsbetegnelsei overensstemmelse hermed.Den tidligere uddannelsesbetegnelse for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser på bistands-,pleje- og omsorgsområdet dækkede over social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassi-stentuddannelsen. Uddannelsesbetegnelsen er nu ændret til ”social- og sundhedsuddannelsen”, jf. bemærk-ningerne til § 1, nr. 2.Bestemmelsen er indholdsmæssigt en uændret videreførelse af den hidtidige bemyndigelse.Til § 2Til nr. 1 (§ 15, stk. 5)Forslaget udvider bestemmelsen således, at udenlandske elever i erhvervsuddannelser nu også indgår i til-skudsberegningen efter samme regler, som har været gældende hidtil for udenlandske elever på videregåendeuddannelser. Erhvervsuddannelser er uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser.Til nr. 2 (§ 15, stk. 6)Med forslaget ændres det afgørende tidspunkt fra ’tidspunktet for den studerendes optagelse på uddannel-sen’ til ’tidspunktet for påbegyndelsen af uddannelsen’. Baggrunden for ændringen er, at erhvervsuddannel-serne er vekseluddannelser, som en elev kan påbegynde med praktik på grundlag af en uddannelsesaftaleuden at være optaget på skole. Denne optagelse finder i så fald sted efterfølgende. For disse elever påbegyn-des uddannelsen ved uddannelsesaftalens begyndelsestidspunkt.

Elever kan også begynde uddannelsen med skoleundervisning uden uddannelsesaftale. For disse elever be-gynder uddannelsen med skoleundervisningens begyndelsestidspunkt.Det fremgår af forarbejderne til den gældende bestemmelse, at optagelsestidspunktet i de videregående ud-dannelser fremgår af det brev om tilbud om optagelse, som den studerende får fra den pågældende instituti-on, og som skal bekræftes af den studerende. Optagelsestidspunktet vil normalt være 1. september eller 1.februar.Da optagelsestidspunktet på de videregående uddannelser og påbegyndelsestidspunktet på erhvervsuddan-nelser i henhold til ovenstående er sammenfaldende, tilsigtes ingen materielle ændringer vedrørende de vide-regående uddannelser.Til § 3Til nr. 1-3 (§ 5, stk. 3-5)Lovforslagets § 3, nr. 1-3, har til formål at afløse tekstanmærkning nr. 112 ad § 20, jf. Finanslov for fi-nansåret 2009, for så vidt angår skoleydelsen til elever under erhvervsgrunduddannelse.Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.6.Til nr. 4 (§ 13 a)Den foreslåede bestemmelse udgør en lovfæstelse i egu-loven af en videreførelse af den finansieringsom-lægning, der med virkning fra den 1. juli 2009 fandt sted ved Aktstykke 160 tiltrådt af Finansudvalget den18. juni 2009, som udmøntning af Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) og Socialdemokra-terne, Dansk Folkeparti og det Radikale Venstre om en praktikpladspakke af 7. maj 2009.Finansieringsomlægningen indebærer, at kommunerne får en statslig refusion for 65 pct. af udgifter til sko-leydelse. Omlægningen indebærer desuden, at kommunerne får refusion for driftsudgifter inden for et beløbpr. elev fastsat til 50 pct. af de faktiske afholdte udgifter vedrørende undervisning, supplerende tilskud samtsærlige undervisningsforløb.De resterende kommunale udgifter til skoleydelse, undervisning, supplerende tilskud samt særlige under-visningsforløb vil fortsat skulle være omfattet af budgetgarantien.Udgifter til undervisning og skoleydelse i forbindelse med tilbud på værkstedsskoler, der erstatter egentligepraktikforløb, omfattes ikke af statslig refusion og skal derfor uændret indgå fuldt ud i budgetgarantien.Udbetalingen af refusion til kommunerne sker på grundlag af den enkelte kommunes indberetning af af-holdte udgifter til henholdsvis skoleydelse, undervisning og supplerende tilskud til refusion i Under-visningsministeriet.Bevillingen og refusionsordningen udmøntes på følgende måde, idet der foretages en præcisering af de af-talte forudsætninger for refusionsudbetalingen, så de svarer til tilskudsforudsætningerne i egu-loven:Refusion vedr. udgifter til skoleydelseAf bevillingen ydes refusion på 65 pct. af kommunens udgifter til skoleydelse i forbindelse med egu.Refusion vedr. undervisningsudgifterAf bevillingen ydes refusion på 50 pct. af kommunens udgifter til undervisning, jf. egu-lovens § 13, stk. 1,1. pkt., samt særlige undervisningsforløb, jf. egu-lovens § 13, stk. 2, dog højst op til et beløb pr. årselev, der i2010 udgør 53.090 kr. En egu-årselev svarer til en elev, der deltager fuldtid i undervisningen i 200 dage.Refusion vedr. udgifter til supplerende tilskudAf bevillingen ydes refusion på 50 pct. af udgifter til de supplerende tilskud, som kommunen kan yde ihenhold til egu-lovens § 13, stk. 1, 2. pkt., dog højst op til et beløb pr. elev pr. år, der i 2010 udgør 10.400 kr.

Undervisningsministeren har behov for en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelse ogindberetning af aktivitet og udgifter med henblik på refusion af kommunens udgifter. Der er blandt andetbehov for at kunne fastsætte regler om betingelserne for tilskud, frister, opgørelse og indberetning af aktivite-ten, udbetaling af tilskuddene, samt om revision af kommunens opgørelse og indberetning af aktiviteten,herunder at aktivitetsindberetningen skal være revisorattesteret.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4., samt lovforslagets § 4, nr. 2, og bemærkninger-ne hertil.Til § 4Til nr. 1 (§ 1, stk. 6)Forslaget om ændring af produktionsskoleloven er en formalisering af et forsøg fra 2005 om målgruppe-vurdering af elever fra Sydslesvig ved optagelse på en dansk produktionsskole.Forsøget har indebåret en dispensation med hjemmel i produktionsskolelovens § 21, stk. 3, hvorefter un-dervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i produktionsskoleloven i forbindelse med forsøgs- ogudviklingsarbejder. Dispensationsadgang er imidlertid efter sin ordlyd ikke egnet som hjemmel for en per-manent ordning, og det foreslås derfor, at reglerne formuleres, således at der indføres en klar bestemmelseom, at målgruppevurderingen af deltagere på produktionsskoler, der er udgået fra en dansk skole i Sydsle-svig, skal foretages af kommunalbestyrelsen gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning i produktions-skolens beliggenhedskommune.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.Til nr. 2 (§ 13, stk. 1)Det fremgår af produktionsskolelovens § 13, stk. 1, at for hver deltager, der udløser statstilskud til en pro-duktionsskole, betaler hjemstedskommunen bidrag til staten pr. årselev med beløb, hvis størrelse fastsættespå de årlige finanslove, for aktiviteten i det finansår, som finansloven vedrører.Med forslaget vil dette ikke omfatte erhvervsgrunduddannelseselever, hvis skoleundervisning foregår på enproduktionsskole i henhold til produktionsskoleloven.Forslaget er et led i finansieringsomlægningen af egu, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.Forslaget til § 4, nr. 2 er en konsekvens af den foreslåede ændring i forslagets § 4, nr. 3.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.Til nr. 4 ( § 17, stk. 1)Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af lovens § 17, stk. 2, jf. bemærknin-gerne til lovforslagets § 4, nr. 5.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.Til nr. 5 (§ 17, stk. 2)Lovforslagets § 4, nr. 5, har til formål at afløse tekstanmærkning nr. 112 ad § 20, jf. Finanslov for finans-året 2009, for så vidt angår skoleydelsen til deltagere på produktionsskoler. I konsekvens heraf foreslås lo-vens gældende § 17, stk. 1, justeret, jf. lovforslagets § 4, nr. 4.Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.6.

§1I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007, somændret ved § 3 i lov nr. 1173 af 10. december2008 og § 17 i lov nr. 483 af 12. juni 2009,foretages følgende ændringer:§ 5.(…)Stk. 2-5.(…)Stk. 6.Offentlige og private arbejdsgivere kanansætte elever til social- og sundhedshjælper-uddannelsen og den pædagogiske grunduddan-nelse ud over de elever, der er optaget af ud-dannelsesinstitutionen, i et antal svarende tilhøjst halvdelen af det antal praktikpladser, somregionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsenhar stillet til rådighed for institutionerne i regi-onen, jf. § 43, stk. 4.§ 6.(…)Stk. 2.(…)Stk. 3.Institutioner, der er godkendt til at ud-byde social- og sundhedshjælperuddannelsen,social- og sundhedsassistentuddannelsen og denpædagogiske grunduddannelse, fordeler de ele-ver, der er optaget i medfør af stk. 1, mellem deoffentlige arbejdsgivere, der har stillet praktik-pladser, herunder praktikpladser i private virk-somheder, til rådighed, jf. § 43, stk. 4, og for-midler, at ansættelsesforholdet mellem den en-kelte elev og arbejdsgiver kommer i stand. Ar-bejdsgivere, der har stillet praktikpladser tilrådighed, har, medmindre særlige omstændig-heder gør sig gældende, pligt til at ansætte deelever, der er henvist af institutionen.§ 43.(…)Stk. 2-3.(…)Stk. 4.Regionsrådet og kommunalbestyrel-serne i regionen skal stille praktikpladser tilrådighed for de institutioner, som er godkendt1.I§ 5, stk. 6,ændres ”social- og sundheds-hjælperuddannelsen og den pædagogiskegrunduddannelse” til: ”social- og sundhedsud-dannelsens trin 1 og den pædagogiske assi-stentuddannelse”.

til at udbyde social- og sundhedshjælperuddan-nelsen, social- og sundhedsassistentuddannel-sen og den pædagogiske grunduddannelse iregionen. Antallet af praktikpladser skal mod-svare behovet for færdiguddannede i regionen.Stk. 5.(…)§ 19.(…)Stk. 2.Til institutioner, der er godkendt efterlov om institutioner for erhvervsrettet uddan-nelse eller lov om professionshøjskoler for vi-deregående uddannelser, ydes tilskud efter den-ne lov ikke til dækning af udgifter til betaling afudgifter i henhold til momsloven.Stk. 3.Undervisningsministeren kompensererinstitutionerne for udgifter til betaling af udgif-ter i henhold til momsloven, som efter moms-loven ikke kan fradrages ved en virksomhedsopgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberet-tiget købsmoms), og som institutionerne afhol-der ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvil-ke der ydes tilskud efter denne lov.Stk. 4.Undervisningsministeren fastsætternærmere regler om kompensationen efter stk. 3og kan herunder beslutte, at der skal etableresen a conto-ordning for momskompensationentil institutionerne.Stk. 5.Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-rettede Uddannelser afgiver indstilling til mini-steren om kriterier for henføring af grund- oghovedforløb til taksterne, jf. stk. 1. Undervis-ningsministeren kan i løbet af finansåret henfø-re nye uddannelser til eksisterende takster.Stk. 6.Undervisningsministeren kan fastsættesærlige tilskudsregler for uddannelser med lilleelevtilgang, hvis det ud fra erhvervsmæssigehensyn er vigtigt at bevare uddannelsen somselvstændig uddannelse på en eller flere skoler ilandet. Undervisningsministeren træffer efterindstilling fra Rådet for de Grundlæggende Er-hvervsrettede Uddannelser beslutning om, hvil-ke uddannelser der er omfattet af reglerne, oghvilke skoler der kan tilbyde uddannelserne ihenhold til reglerne.Stk. 7.Tilskuddet i henhold til stk. 1, 5 og 6ydes til institutioner godkendt efter lov om in-stitutioner for erhvervsrettet uddannelse og tilandre skoler, institutioner og virksomheder,som er godkendt til at meddele erhvervsuddan-3.I§ 19indsættes efter stk. 1 som nye stykker:»Stk. 2.Udenlandske elever kan kun indgå iberegningen efter stk. 1, hvis de1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladel-se eller tidsbegrænset opholdstilladelsemed mulighed for varigt ophold i Dan-mark,2) er meddelt opholdstilladelse efter udlæn-dingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgen-de barn af en udlænding, som dels er stats-borger i et land, der ikke er tilsluttet DenEuropæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk.3,3) er udvekslet med danske elever efter aftalemellem institutionen og en institution i ud-landet eller4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen,eller internationale aftaler, som Danmarkhar indgået, har krav på ligestilling meddanske statsborgere.Stk. 3.En udenlandsk elev er omfattet af stk.2, nr. 2, uanset at forælderens opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 a ophører eftertidspunktet for påbegyndelsen af uddannelsen.Stk. 4.Institutionens udbud af uddannelse tilandre udenlandske elever end dem, der ernævnt i stk. 2 og 3, sker som indtægtsdækketvirksomhed.«Stk. 2-8 bliver herefter stk. 5-11.

nelse, jf. § 18.Stk. 8.Undervisningsministeren kan fastsætteregler om tilskud efter stk. 1, herunder om akti-vitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, op-gørelse af årselever samt tilbagebetaling ogkontrol af udbetalte tilskud.§ 19 a.Skoleundervisningen er vederlagsfri.Stk. 2-9.(…)§ 35.Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-rettede Uddannelser rådgiver på overordnetniveau undervisningsministeren om de grund-læggende erhvervsrettede uddannelser på un-dervisningsministerens område. På erhvervsud-dannelsesområdet afgiver rådet indstilling tilundervisningsministeren om:1) – 9) (…)10) Kriterier for henføring af grund- og hoved-forløb til takster, jf. § 19, stk. 6, og afgørel-ser om, hvilke uddannelser der er omfattetaf særlige tilskudsregler for uddannelsermed lille elevtilgang, jf. § 19, stk. 7, 2. pkt.(11-24) (…)Stk. 2-6.(…)§ 43.(…)Stk. 2-4.(…)Stk. 5.Finder undervisningsministeren, atforpligtelsen efter stk. 4 ikke er opfyldt, kanministeren efter udtalelse fra vedkommendefaglige udvalg, jf. § 37, pålægge regionsrådetog kommunalbestyrelserne i regionen hver atstille et årligt mindste antal praktiksteder tilsocial- og sundhedshjælperuddannelsen og tilsocial- og sundhedsassistentuddannelsen tilrådighed for institutionerne.§ 47.(…)Stk. 2.Ankenævnet nedsættes af undervis-ningsministeren. Formanden skal være dom-mer. 1 medlem beskikkes efter indstilling fraDansk Arbejdsgiverforening og 1 medlem efterindstilling fra Landsorganisationen i Danmark.Der beskikkes tillige 1 medlem efter fælles ind-stilling fra Kommunernes Landsforening ogRegionerne i Danmark, samt 1 medlem efterindstilling fra Finansministeriet. Formanden ogmedlemmerne beskikkes for 4 år.4.§ 19 a, stk. 1,affattes således:»Skoleundervisningen er vederlagsfri, jf. dog§ 19, stk. 4.«5.I§ 35, stk. 1, nr. 10,ændres »§ 19, stk. 6«til: »§ 19, stk. 9« og »§ 19, stk. 7, 2. pkt.« æn-dres til: »§ 19, stk. 10, 2. pkt.«

Stk. 3-4.(…)§ 63.(…)Stk. 2.Hvis der ikke kan opnås forlig efterstk. 1, kan tvistigheden indbringes for Tvistig-hedsnævnet, jf. § 64.Stk. 3.Tvistigheder kan ikke indbringes fordomstolene eller i øvrigt for andre myndighederend dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, jf. dog § 65.Stk. 4.Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse fortvistigheder mellem elever og praktikvirksom-heder inden for uddannelserne til social- ogsundhedshjælper, social- og sundhedsassistent,faglært landmand og den pædagogiske grund-uddannelse.§ 64.Tvistighedsnævnet nedsættes af under-visningsministeren og består af en formand, derskal være dommer, og 4 faste medlemmer,hvoraf 2 beskikkes efter indstilling fra DanskArbejdsgiverforening og 2 efter indstilling fraLandsorganisationen i Danmark. Formanden ogde 4 faste medlemmer beskikkes for 4 år. Formedlemmerne beskikkes stedfortrædere.Stk. 2-4.(…)§ 69 a.Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte regler om udøvelse af virksomhedinden for de grundlæggende social- og sund-hedsuddannelser på bistands-, pleje-, og om-sorgsområdet, der er nødvendige til gennemfø-relse og udmøntning af EU-retlige forpligtelsereller forpligtelser, der følger af aftaler mellemDanmark og andre lande.8.§ 63, stk. 4,ophæves.

Stk. 2-4.(…)Stk. 5.Udenlandske deltagere i videregåendeuddannelser kan kun indgå i beregningen efterstk. 2 og 3 og § 19, stk. 4, hvis de1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelseeller tidsbegrænset opholdstilladelse medmulighed for varigt ophold i Danmark,2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændin-gelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgendebarn af en udlænding, som dels er statsbor-ger i et land, der ikke er tilsluttet Den Eu-ropæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 6,3) er udvekslet med danske deltagere efter afta-le mellem institutionen og en institutionen iudlandet eller4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, ellerinternationale aftaler, som Danmark harindgået, har krav på ligestilling med danskestatsborgere.Stk. 6.En udenlandsk studerende er omfattetaf stk. 5, nr. 2, uanset at forælderens opholdstil-ladelse efter udlændingelovens § 9 a ophørerefter tidspunktet for den studerendes optagelsepå uddannelsen.

tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent fordet pågældende finansår, jf. § 3, stk. 1, i lovom en satsreguleringsprocent. Tilpasningspro-centen tillægges eller fratrækkes, afhængig afom den til grund liggende lønudvikling forberegning af tilpasningsprocenten er højereeller lavere end 2 pct. Reguleringen sker pågrundlag af de på reguleringstidspunktet gæl-dende beløb. De regulerede beløb afrundes tilnærmeste kronebeløb.«Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.3.§ 5, stk. 4,der bliver stk. 5, affattes således:»Stk. 5.Skoleydelsen udgør for ledige dag-pengeberettigede under 25 år et beløb svarendetil ydelsen i aktiveringstilbud til denne gruppe,jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«4.Efter § 13 indsættes:»§ 13 a.Kommunalbestyrelsens udgifter tilskoleydelse, jf. § 5, stk. 3 og 4, refunderes afstaten med 65 pct., jf. dog stk. 4.Stk. 2.Staten refunderer 50 pct. af kommu-nalbestyrelsens udgifter til uddannelsesforløbop til en takst pr. årselev. Taksten fastsættes påde årlige finanslove. Refusionen omfatter ud-gifter til undervisning, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt.,og til tilskud til særlige undervisningsforløb påstatsligt finansierede uddannelsesinstitutioner,jf. § 13, stk. 2, jf. dog stk. 4.Stk. 3.Staten refunderer op til en takst pr.elev pr. år 50 pct. af kommunalbestyrelsensudgifter til supplerende tilskud, jf. § 13, stk. 1,2. pkt., jf. dog stk. 4. Taksten fastsættes på deårlige finanslove.Stk. 4.Kommunalbestyrelsens udgifter tilskoleydelse, der gives under praktikforløb påværkstedsskoler efter § 3, stk. 3, og udgifter iøvrigt, der afholdes i forbindelse med uddan-nelsesforløb på værkstedsskole, er ikke omfat-tet af statslig refusion.Stk. 5.Undervisningsministeren fastsætternærmere regler om opgørelse og indberetningaf aktivitet og udgifter med henblik på refusionaf kommunalbestyrelsens udgifter, jf. stk. 1-4,herunder om betingelserne for tilskud, frister,opgørelse og indberetning af aktiviteten, udbe-

taling af tilskuddene samt revision af kommu-nalbestyrelsens opgørelse og indberetning afaktiviteten.«§4I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgø-relse nr. 785 af 6. juli 2006, som ændret ved §1 i lov nr. 593 af 24. juni 2005, § 2 i lov nr.558 af 6. juni 2007, § 38 i lov nr. 311 af 30.april 2008 og § 1 i lov nr. 1173 af 10. decem-ber 2008, foretages følgende ændringer:§ 1.(…)Stk. 2-5.(…)Stk. 6.En produktionsskole kan kun optagedeltagere med tilskud efter lovens kapitel 3, nårkommunalbestyrelsen i den unges bopælskom-mune gennem Ungdommens Uddannelsesvej-ledning vurderer, at den unge er omfattet afproduktionsskolernes målgruppe efter stk. 1.Vurderer Ungdommens Uddannelsesvejled-ning, at den unge er omfattet af målgruppen,kan den unge umiddelbart og i op til 6 månederherefter optages og begynde på en produktions-skole med tilskud efter lovens kapitel 3.§ 13.For hver deltager, der udløser statstil-skud til en produktionsskole, jf. § 11, stk. 1,betaler hjemstedskommunen bidrag til statenpr. årselev med beløb, hvis størrelse fastsættespå de årlige finanslove, for aktiviteten i det fi-nansår, som finansloven vedrører. Ved hjem-stedskommune forstås den kommune, i hvilkendeltageren ifølge CPR havde bopæl den 5. sep-tember i kalenderåret forud for det finansår,hvor aktiviteten afholdes.Stk. 2.Efter hvert kvartal foretager produkti-onsskolen en særskilt beregning af de bidrags-mæssige konsekvenser for de enkelte kommu-ner, der ifølge skolens oplysning skal betalebidrag efter stk. 1, så det fremgår, hvor mangeårselever på henholdsvis under og over 18 årkommunen skal betale bidrag for. Beregningenforetages efter reglerne for beregningen afstatstilskud. Skolerne indtaster oplysningerne ien elevdatabase (Elevbasen) senest den 10. iden måned, der følger efter kvartalets udløb,1.I§ 1, stk. 6,indsættes efter 1. pkt.: »For del-tagere, der er udgået fra en dansk skole i Syd-slesvig, vurderer kommunalbestyrelsen i pro-duktionsskolens beliggenhedskommune gen-nem Ungdommens Uddannelsesvejledning, omden unge er omfattet af produktionsskolensmålgruppe.«

hvorefter Undervisningsministeriet orientererkommunerne om aktivitetsudviklingen på pro-duktionsskolerne og de forventede bidragsmæs-sige konsekvenser heraf, dels for kommunerneunder et, dels for den enkelte kommune.Stk. 3-4.(…)§ 17.Produktionsskolerne udbetaler en skole-ydelse til de deltagere, der udløser statstilskud,herunder for den tid, de følger undervisningefter § 2, stk. 7, uanset de i medfør af § 11, stk.4, ikke udløser statstilskud i den tid. Skoleydel-sen størrelse pr. uge fastsættes på de årlige fi-nanslove.Stk. 2.Undervisningsministeren fastsætternærmere regler om skoleydelsen, herunder om,at denne ikke skal udbetales til visse grupper afdeltagere og skal nedsættes forholdsmæssigt fordeltagere, der uden lovlig grund kommer forsent til eller udebliver fra produktionsskoleakti-viteten, ikke aktivt deltager i udfærdigelse, ju-stering og opfyldelse af den individuelle for-løbsplan eller ikke aktivt deltager i praktikfor-løb, som skolen skønner bidrager til opfyldelseaf forløbsplanen.