1. Samrådsspørgsmål AXI et kommende åbent samråd ønskes en drøftelse af følgende spørgsmål:UDU alm. del

Spørgsmål AX

Ifølge det webbaserede skemasystem Lectio er antallet af 1.g-klasser med mere end 32elever steget med næsten en tredjedel (30,7 pct.) siden sidste år.Antallet af 1.g-klasser med mere end 28 elever er steget med 23,45 pct.- Mener ministeren, at det er acceptabelt?- Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at elever i store klasser får dentid med læreren, som er fagligt forsvarligt?- Har ministeren en smertegrænse for, hvornår ministeren vil gribe ind overforstigende klassekvotienter?I forbindelse med undersøgelsen Fra gymnasiefremmed til student udtalte Susanne Mur-ning, videnskabelig medarbejder på Center for Ungdomsforskning, 16/5-08 i Information:”Vores undersøgelse viser, at mange af de gymnasiefremmede elever føler sig pressede ide store klasser”.- Bekymrer dette ministeren?Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Nanna Westerby (SF).

2. Klassekvotienter er ikke en sag for Folketing og ministerMen lad mig starte med at slå fast, at jeg fortsat mener, at hverken Folketingeteller ministeren skal bestemme, hvordan undervisningen skal organiseres påden enkelte skole. Det må og skal være en lokal beslutning. Det drejer sig foros som lovgivere og for mig som minister at skabe de bedste muligheder forfleksibilitet på den enkelte skole.Det vil sige: Der er faktisk et enkelt punkt, hvor vi i Gymnasieforligskredsenhar været enige om at blande os: Vi har indført et lovkrav om variation og flek-sibilitet.I aftalen om gymnasiereformen fra 2003 står der nemlig:”Reformens hoved-sigte – at styrke fagligheden og elevernes reelle studiekompetence – realiseresved bl.a. at inddrage nye arbejdsformer, fx projektarbejde, hvor eleverne mereselvstændigt forbyder sig i en problemstilling, eller virtuelle arbejdsformer.”Og derfor står der nu i gymnasieloven, at:”Undervisningen skal tilrettelægges,så eleverne gennem hele uddannelsen møder variation og progression i ar-bejdsformerne.”Hvis dette skal realiseres fuldt ud, kan det selvsagt ikke nytte at være bundet afstive centrale bestemmelser om klasse- og holdstørrelser.Det er mange år siden – helt tilbage i statsgymnasiernes tid i slutningen af for-rige årtusinde – at der har stået noget om klassestørrelser i lovgivningen forungdomsuddannelserne. Og dengang var det udelukkende for de almene gym-nasier og hf.Da amterne overtog gymnasierne i 1986, besluttede de sammen med GL atskrive noget om klassekvotienter ind i overenskomsten. Der var dog ikke taleom et loft over klassestørrelser, men alene en aftale om, at hvis der var mereend 28 elever i en klasse, skulle læreren have dobbelt betaling for at underviseden.Amtsrådsforeningen og GL blev imidlertid i 1999 enige om at ophæve dennebesynderlige bestemmelse. Yderst fornuftigt, vil jeg sige! For også Amtsråds-foreningen og GL måtte jo erkende, at forholdene og ressourcerne er så for-skellige fra skole til skole, at det er meningsløst at operere med centralt fastsat-te kriterier for klassernes størrelse.Og med gymnasiernes overgang til selveje ligger beslutningen nu på den enkel-te skole – og sådan skal det også være!3

Skolerne skal kunne indrette undervisningen efter, hvad der tjener formåletbedst – og ikke være låst af, at der kun må sidde et bestemt antal elever i loka-let.Jeg vil ikke undlade at nævne, at det ikke nødvendigvis er ministeren, som ståri vejen for at oprette flere studieretninger og på den måde nedbringe klassekvo-tienterne. En hindring er derimod de ufleksible arbejdstidsaftaler, som betyder,at udgifterne ved at oprette en ny studieretning er meget høje. Det skyldesblandt andet, at lærerne skal have 60 minutters forberedelse til 45 minuttersundervisning – uanset, om læreren underviser flere hold på samme niveau ogderfor kan tænkes at kunne genbruge noget af sit forberedelsesarbejde.Tilsvarende får hver lærer et årligt timetillæg på 56 til 83 timer pr. klasse tilgennemførselsvejledning – uanset størrelsen på klassen.Det er alt sammen forhold, som gør, at udgifterne til at oprette en ekstra studie-retning er høje. Hvis gymnasierne ønsker at oprette flere studieretninger forderved at nedbringe holdstørrelserne, er noget af vejen dertil derfor en opblød-ning af de ufleksible arbejdstidsaftaler.

3. Nogle konkrete eksemplerElevernes organisation DGS har via Internettet samlet oplysninger om klasse-størrelser fra de gymnasier, der bruger Lectio i administrationen. Jeg har fåeten kopi af DGS-undersøgelsen, og jeg må medgive, at den umiddelbart kan seskræmmende ud. Og den har i hvert fald givet anledning til en del presseomtale– og vel også til dette samråd.Undersøgelsens resultater skal imidlertid tages med et vist forbehold, og jeg vilgerne kommentere nogle af tallene øverst på listen.Topscorer på den udgave af listen, som jeg har fået, er 1.p på Ikast-BrandeGymnasium med ikke færre end 46 elever. Men der ligger en ganske enkel for-klaring bag denne ”rekord”: 1.p er skolens eneste hf-klasse, og ved ansøgnings-fristens udløb 15. marts var der 33 tilmeldte. I løbet af juni og juli kom derimidlertid usædvanligt mange ekstra ansøgninger til klassen, og da de alle duk-kede op på første skoledag, besluttede rektor straks at dele klassen i to.Nr. 2 på listen er 1.i på Struer Statsgymnasium med 39 elever. Dette er skolensIB-klasse, og IB er indrettet sådan, at eleverne vælger valgfag på kryds ogtværs inden for bestemte rammer. Det betyder, at klassen reelt aldrig er samlet,

men at undervisningen foregår på valghold på typisk 12-15 elever. Det størstehold er danskholdet på 25.1.q på Københavns Åbne Gymnasium ligger nr. 3 på listen med en klassestør-relse på 36. Også her er der tale om et planlægningstal, og i dag er klassen på32. Både til denne klasse og skolens anden klasse på 32 er der knyttet ekstrafaglærere, som går med ind efter aftale med klassens faste lærere. Det under-streger, hvad jeg adskillige gange har sagt – nemlig, at det ikke er klassestør-relserne, men derimod lærerressourcerne pr elev, der er relevante.Et sidste eksempel: Høje-Taastrup Gymnasium indtager pladserne som nr. 5 og6 på DGS’s liste med klasserne 1.j og 1.k, som begge er anført med 35 elever,hvoraf dog kun 33 mødte op på første skoledag. Skolen har dannet klasserne udfra elevernes forhåndsønsker om studieretning. I 1.j ønsker alle elever en sam-fundsmatematisk studieretning, mens 1.k består af elever, der er interesseret ien samfundssproglig studieretning. På skolen er der fire andre 1.g-klasser med23, 25, 26 og 29 elever, og her går elever, der har ønsket henholdsvis en sprog-lig, en matematisk-fysisk, en bioteknologisk og en kunstnerisk studieretning.Skolen startede skoleåret med at spørge samtlige elever i de to store klasser 1.jog 1.k, om de ville flytte til en af de mindre klasser, og mindede om, at valgetaf studieretning jo først finder sted til jul. Men ikke en eneste af eleverne øn-skede at flytte. De ville gerne blive sammen med de elever, der havde sammehovedinteresse som dem selv, og de ønskede ikke at blive indlemmet i for ek-sempel et matematik-fysik klassemiljø. Jeg har taget de to klasselister med, ogjeg vil da gerne bede Nanna Westerby, der har stillet dette samrådsspørgsmåltil mig, om at udpege de elever, der mod deres vilje skal tvangsflyttes til enklasse, de ikke vil gå i, eller tvangsoverføres til et andet gymnasium, de ikkeønsker sig.Et stift loft over klassestørrelserne vil indebære, at langt flere elever end i dagikke kan komme ind på det gymnasium, de ønsker, eller må henvises til en an-den studieretning end den, de ønsker sig.Disse eksempler er meget forskellige, og de er for mig at se stærke beviser på,at vi i stedet for at indføre centralt fastsatte klassestørrelser skal sikre en fleksi-bilitet, der gør, at skolerne kan vælge løsninger, der er afpasset efter de lokaleforhold. Skolernes økonomi besluttes af det samlede Folketing på årets finans-lov og ikke gennem en forældet central styring af, hvor mange elever der på etgivet tidspunkt må sidde i et lokale.Dermed har jeg samtidig svaret på de tre første punkter af dette samråds-spørgsmål.

4. Klassestørrelser og frafaldDet sidste punkt af samrådsspørgsmålet handler om gymnasiefremmede elever.Det er i den sammenhæng tankevækkende, at de statistiske undersøgelser viser,at der ikke er nogen sammenhæng mellem klassestørrelser og frafald. Uni-Char igen i år foretaget en særkørsel, som holder klassestørrelser ved skolestar-ten i august 2007 op mod det frafald, der skete i skoleåret 2007/08. Det er denyeste tal, som Uni-C råder over, og for hvilke denne sammenligning er mulig.Undersøgelsen viser for det almene gymnasium, at----I klasser med færre end 25 elever var fuldførelsesprocenten 87,2.I klasser med mellem 25 og 28 elever var fuldførelsesprocenten 89,5.I klasser med mellem 29 og 32 elever var fuldførelsesprocenten 90,8.Og i klasser med flere end 32 elever var fuldførelsesprocenten 92,6.

Jeg vil ikke på denne baggrund opfordre skolerne til at øge klassestørrelserne,men jeg må på den anden side tage tallene som bevis for, at større klasser ikke isig selv fører til større frafald.Jeg har lyst til at citere en artikel i Newsweek fra august i år, hvor der i tids-skriftets tillæg om uddannelse står:Studies by academics at Munich’s IFOInstitute and Stanford, among other places, show that simply spending more oneducation doesn’t yield better results. Kids don’t necessarily learn more if theysit in smaller classrooms, in more modern and better-equipped schools, oreven if their teachers are better-paid. According to Ludger Woessmann of theIFO Institute, merely raising per-student spending has no effect on achieve-ment.[Forskning ved bl.a. Stanford Universitetet og IFO – det økonomiske in-stitut ved universitetet i München – har vist, at hvis man blot bruger flere pen-ge på uddannelse, skaber man ikke bedre resultater. Elever lærer ikke nødven-digvis mere ved at sidde i mindre klasser eller at gå i mere moderne og bedreudstyrede skoler – og selv ikke, hvis deres lærere bliver betalt bedre. Ifølgeprofessor Ludger Wöβmann fra IFO har en forhøjelse af udgifterne pr. elev isig selv ingen virkning på læringsudbyttet.]Det stemmer helt overens med resultaterne fra den undersøgelse, som Uni-Cgennemførte i forbindelse med samrådet for et år siden, og som dokumentere-de, at der ikke er nogen sammenhæng mellem eksamensresultater og klasse-

størrelser. Eleverne i de store klasser får et lige så godt udbytte af undervisnin-gen som eleverne i de mindre klasser.Når talen er om gymnasiefremmede elever, løser man derfor ikke problemerneved blot at poste flere penge ud i systemet eller ved at indføre et rigidt loft overklassestørrelserne. Der skal – som det da også anbefales i den undersøgelse’Fra gymnasiefremmed til student’, som nævnes i samrådsspørgsmålet – førstog fremmest ske ændringer af selve undervisningen, så alle elever – og ikkemindst de gymnasiefremmede – kan gennemføre gymnasiet med et godt per-sonligt og fagligt udbytte.I Undervisningsministeriet har vi derfor lige før sommerferien igangsat et stør-re projekt, der har til formål at udvikle redskaber og metoder, som kan hjælpede gymnasiefremmede til at gennemføre uddannelsen. Vi har nedsat en snesarbejdsgrupper, der i det enkelte fag og i den enkelte uddannelse skal udpegebarrierer, som hindrer eller besværliggør eleverne i at få optimalt udbytte afundervisningen. Det kan være fagligt indhold, begreber eller teknikker, someleverne erfaringsmæssigt har vanskeligt ved at forstå og beherske. Men detkan også være de kriterier, som deltagelsen i undervisningen vurderes efter, el-ler det kan være lærernes tilbagemeldinger til elever i forbindelse med fxskriftligt arbejde og øvrige evalueringer.Arbejdsgrupper skal udarbejde et idékatalog med forslag til, hvordan man i detenkelte fag kan tilrettelægge undervisningen, så elever med en gymnasiefrem-med baggrund får bedre muligheder for at udvikle de kompetencer, som er be-skrevet i fagmålene. Arbejdsgrupperne skal inddrage de undersøgelser af gym-nasiefremmede elevers erfaringer fra gymnasieskolen og erfaringer fra udvik-lingsarbejder og fagdidaktisk forskning.Ministeriet har medio august sendt en opfordring til skolerne om at medvirke idette projekt ved at afprøve idékataloget og kombinere det med deres egne er-faringer. Ministeriet yder støtte på tilsammen 2,7 mio. kr. fra forsøgs- og ud-viklingsmidlerne til projektet, herunder til de skoler, der beslutter sig for at del-tage, og ministeriet taler for øjeblikket med Gymnasieskolernes Lærerforeningom, hvordan GL kan blive inddraget.Lars Ulriksen, der er en af forskerne bag rapporten ’Fra gymnasiefremmed tilstudent’, er knyttet til projektet og vil samle alle erfaringerne op, dels på en af-sluttende konference og dels i et materiale, der vil blive udsendt til alle skoler.

5. FrafaldsundersøgelseOmkring 83 % af eleverne i de gymnasiale uddannelser ender med at få studen-terhuen på – i en eller anden farve. Men selv om fuldførelsesprocenten dermeder noget højere end på de erhvervsfaglige uddannelser, skal vi ikke stille os til-fredse – tværtimod! Vi skal gerne have endnu flere til at gennemføre.Derfor var frafald i uddannelsessystemet som helhed udmeldt som et særligtfokusområde på Undervisningsministeriets tilsynsplan for 2008. Gymnasieaf-delingen har i denne sammenhæng fået gennemført en grundig undersøgelse affrafaldet i de gymnasiale uddannelser – både årsagerne til frafald og skolernesindsats for at begrænse frafaldet.Rapporten fra denne undersøgelse forventes at være klar her i september. Jeghar ikke læst den, men er blevet informeret om, at den vil indeholde en langrække eksempler på god praksis. Jeg er overbevist om, at vi med denne rapportbliver bedre til at bekæmpe frafaldet. Vi får mere præcis viden om, hvad det er,der får en gruppe af unge til at falde fra i uddannelsessystemet, og skolerne fårbedre indsigt i, hvad det er, der virker.

6. Kapaciteten på gymnasierneJeg startede med kort at omtale den proces om udvidelser af bygningsmassen,som Undervisningsministeriet næsten er færdig med at gennemføre. Lad migher til slut uddybe dette ved at fortælle lidt om, hvad vi har gjort indtil nu.Vi har kendskab til, at nogle gymnasier frem for at videresende ansøgere tilandre skoler har optaget flere elever og dannet klasser med en højere klasse-kvotient end sidste år. Men der ligger også en demografisk udvikling bag destigende klassekvotienter. Søgningen til de gymnasiale uddannelser er stigen-de, både fordi der i de kommende år er store årgange, der skal vælge ungdoms-uddannelse, og fordi andelen af unge, der søger en gymnasial uddannelse, ersteget fra sidste år til i år.Ungdomsårgangene forventes at vokse frem til 2012, hvorefter der sker et fald,og vi når omtrent tilbage til 2007-niveauet i 2020. Stigningen er ujævnt fordelt,8

så der nogle steder har været mange flere ansøgere til gymnasiet i år end sidsteår, og mens der på landsplan forventes at være et antal unge i 2020 svarende tilniveauet tilbage i 2007, dækker det over, at der i nogle områder af landet i2020 vil være væsentligt færre unge i 2020, end der var i 2007, mens der i an-dre områder vil være flere. Derfor er bygningsmassen fra 2007 ikke tilstrække-lig til at dække kapacitetsbehovet i alle områder.Undervisningsministeriet er opmærksom på den stigende søgning til gymnasietog har efter overtagelsen af bygningerne fra amterne igangsat udvidelser afbygningskapaciteten i områder, hvor der kan forudses varig kapacitetsmangel.Der udbygges blandt andet på Virum Gymnasium og Frederiksborg Gymnasi-um i Nordsjælland og på Tornbjerg Gymnasium i Odense, og vi er i gang medat opføre et nyt gymnasium i Ringsted, men disse byggerier er ikke færdige.Desuden er der allerede eller bliver der foretaget mindre ombygninger på enrække gymnasier, som kan skaffe et par eller en håndfuld ekstra undervisnings-lokaler. Beslutninger om udbygninger sker på baggrund af langsigtede progno-ser, og der kan derfor være midlertidig kapacitetsmangel nogle steder. Midler-tidig kapacitetsmangel løses ved midlertidige lejemål, herunder leje af pavillo-ner.Vi forventer at kunne overdrage bygningerne til gymnasierne med virkning fra1. januar 2010. I forbindelse med overdragelsen får gymnasierne selv mulighedfor at udbygge til kapacitetsbehovet, og der forventes afsat en tidsbegrænsetpulje til støtte til nødvendige kapacitetsudvidelser. Denne pulje skal støtte stør-re udbygninger for gymnasier i områder, hvor der ikke er ledig kapacitet. Pul-jen er tidsbegrænset, fordi ungdomsårgangene på landsplan som sagt ikke for-ventes at være stigende længere end til 2012.

7. SammenfatningAviserne har for nylig skrevet om, at mange elever nu må sidde i vindueskar-mene, men selv om ministeriet har spurgt både Rektorforeningen og DGS, erder ikke fremkommet konkrete eksempler på, at det finder sted.Som afslutning vil jeg derfor gerne understrege, at jeg har fuld tillid til, at sko-lerne udnytter de fleksible rammer på bedste vis, når de tilrettelægger og gen-nemfører undervisningen, og jeg vil gerne gentage, at jeg ikke vil være med tilat indføre snærende bånd i form af fx loft over klassestørrelserne.