UDU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 409: Henvendelse af 27/8-09 fra Kl, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse, vedr. oplægget "Udmøntning af globaliseringspulje 2010-2012

ForordMed aftale om ”Fremtidens velstand og velfærd og investeringer ifremtiden” fra 2006 ønskede regeringen sammen med S, RV ogDF at prioritere to centrale uddannelsespolitiske målsætninger.Den ene var, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføremindst en ungdomsuddannelse og den anden, at mindst 50 pct. afen ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse.Det er målsætninger, som både den nuværende og tidligere rege-ringer har haft som pejlemærker i den uddannelsespolitiske ind-sats.Men på trods af flere års indsatser er resultaterne begrænsede. Forbegge målsætninger er der i forhold til 2006 sket et mindre fald iandelen af unge, der fuldfører henholdsvis en ungdomsuddannelseog videregående uddannelse. Konsekvensen har gennem de sene-re år været tydelig i form af vigende søgning til flere af velfærds-uddannelserne – lærere, sygeplejersker m.fl. med tiltagende risikofor mangel på blandt andet lærere. Den udvikling skal vendes.KL finder derfor behov for, at kursen justeres med nye og meremålrettede initiativer, der kan vende udviklingen.Med dette udspil peger KL derfor på en række konkrete forslag ogopfordrer til, at disse kan blive omfattet af en ny aftale om ud-møntning af globaliseringspuljen for 2010-2012.København, August 2009

UdfordringenDet er Globaliseringsstrategiens formål at medvirke til at gøreDanmark til et førende vækst-, viden og iværksættersamfund. Detskal ske gennem en styrket forsknings- og uddannelsesindsats, jf.Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i frem-tiden (2006).Globaliseringspuljen 2007-2012Der blev afsat en pulje på 39 mia.kr. i til udmøntning i perioden2007-2012, og følgende overordnede mål prioriteres:• De offentlige forskningsbevillinger øges, således at de fra ogmed 2010 udgør 1 pct. af BNP.• Mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddan-nelse i 2010, og mindst 95 pct. i 2015.• Mindst 50 pct. af alle unge skal have en videregående uddannel-se i 2015 samtidig med at færdiggørelsesalderen reduceres.• Målet er, at danske virksomheder og offentlige institutioner bliverblandt de mest innovative i verden, og at Danmark i 2015 bliverblandt de lande, hvor der er flest vækstiværksættere.• Voksen- og efteruddannelsen skal styrkes, herunder gennem etmarkant løft i læse-, skrive- og regneindsatsen for voksne, 2.000flere voksenlærlinge samt en pulje på 1 mia. kr. til mere erhvervs-rettet voksen- og efteruddannelsesaktivitet.Fra ”Aftaleom udmøntning af globaliseringspuljen”(2006) indgået mellemregeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Ven-stre.

I 2007 forventes 84 pct. at fuldføre mindst en ungdomsuddannel-se og 45 pct. en videregående uddannelse, jf. Undervisningsmini-steriet (2009). For begge målsætninger et mindre fald i forhold2006. Denne udvikling kan have sammenhæng med den gode be-skæftigelsessituation, herunder mange nye ufaglærte jobs, som fornogle unge har betydet et fravalg af uddannelse. I perioden 2004-2008 har der således været en relativ større vækst i antallet af jobs,der ingen uddannelseskvalifikationer kræver i forhold til job, derforudsætter færdigheder på grundniveau.

Figur 1: Mange nye ufaglærte jobs11511010510020042005200620072008Lønmodtagere grundniveauAndre lønmodtagereLønmodtagere mellem og højeste niveau2004 = 100Kilde: Egne beregninger, Danmarks StatistikAnm.: Lønmodtagerne er opdelt efter færdighedsniveauer baseret på DISCO-88. Andre lønmodtagere dækker over en restgruppe, der omfatter detarbejde, der ikke indeholdes i de øvrige grupper – typisk ufaglært arbejde.Som eksempel på arbejdsopgaver i denne hovedgruppe kan nævnesrengøringsarbejde, budtjeneste, vagtarbejde samt pakke- ogtransportarbejde uden brug af maskiner.

Færre uddannelsesaftaler og stigende ungdomsledighedMed vendingen i dansk økonomi risikerer den svagt faldende ten-dens at blive forværret, men nu trukket ned af faldende efter-spørgsel efter arbejdskraft. Der er indgået 10.259 uddannelsesafta-ler i perioden 1. januar til 31. maj 2009. Det er et fald på 30 % iforhold til samme periode sidste år, og konsekvensen er tydelig iform af stigende ungdomsledighed. Faldet har været særlig stortinden for bygge- og anlæg og på det merkantile område.Faldet afspejler afmatningen i dansk økonomi, og der er som kon-sekvens blandt andet indgået en aftale om øget brug af skoleprak-tikordningen, som er i vækst.På det offentlige område oprettes der i medfør af trepartsaftalernefra juni/juli 2007 henholdsvis 1100 ekstra elevpladser om året påsocial- og sundhedsuddannelserne (sosu) og 1000 pladser ekstrapå den pædagogiske assistentuddannelse fra 2008. Regeringen ogKL vil på denne baggrund i det tidlige efterår drøfte en plan for atøge antallet af praktikpladser. Det vil – afhængigt af udfaldet afdrøftelserne – kunne afføde et yderligere finansieringsbehov forkommunerne i 2010.

Andelen af unge (16-24 år) fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrkener næsten fordoblet fra juni 2007 til juni 2009 fra 1,4 pct. til 2,7pct., jf. Danmarks Statistik. Og på blot et år et andelen af unge(16-24 år) på kontant- og starthjælp steget med knap 50 pct.Udviklingen skal vendes, og bekæmpelse af den stigende ung-domsledighed bør være et styrende hensyn i prioriteringen af mid-lerne fra globaliseringspuljen i 2010 og frem.Der er allerede igangsat en række initiativer fra globaliseringspul-jen, som kan være en mulig forklaring på, at der på trods udviklin-gen beskrevet ovenfor også er positivt nyt at spore. Det gælder fx

tendensen til et lavere frafald på erhvervsuddannelsernes grund-forløb i 2008.Men det stærke fokus 95 pct. målsætningen bør ikke stå alene. Derbør samtidig fortsat sikres en høj arbejdsmarkedstilknytning –med eller uden ungdomsuddannelse. Med den nuværende uddan-nelsesadfærd blandt unge udmærker Danmark sig således ved gen-nem lang tid at have været blandt de lande med den laveste ung-domsledighed blandt 15-24-årige inden for OECD-området, ogsåledes modelland for mange EU-lande.… men ledige studiepladser og mangel på velfærdsuddannedeDet er et paradoks, at mens et stigende antal unge forgæves lederefter en praktikplads på erhvervsuddannelserne, så har der i en år-række været flere ledige studiepladser på fx læreruddannelsen. Etområde, hvor der kan forventes en betydelig og tiltagende ar-bejdskraftmangel. I 2015 ventes der at mangle ca. 3.500 lærere ifolkeskolen, jf. UNI-C (2007).Det er situationen efter flere års fald i søgningen til en række afvelfærdsuddannelserne. Et fald der dog med søgningen i år synesat være bremset. Således har der været en vækst i 1. prioritetsan-søgere (kvote 1+ 2) på mellem 20 og 30 pct. på flere af de storeprofessionsbacheloruddannelser.

Afhjælpning af dettebalanceproblemi de unges søgemønster bør ef-ter KL’s opfattelse være et vigtigt politisk afsæt for forhandlinger-ne om globaliseringspuljen i dette efterår. At sikre tilstrækkeligpersonaleforsyning til velfærdssamfundets kerneopgaver bør væreèt af de styrende hensyn i prioriteringen af uddannelsesøkonomi-en.Et centralt prioritetsområde bør derfor være at styrke professi-onsbacheloruddannelserne attraktivitet for unge uddannelsessø-gende.Det skal være et langt mere attraktivt at vælge en professionsba-chelor. For den unge, der står foran at skulle vælge en videregåen-de uddannelse, skal professionshøjskolernes uddannelser være etligeså attraktivt studievalg som universitetsuddannelserne. Sådaner det ikke i dag. Det billede skal ændres. Sker det, kan man ogsåundgå mange omvalg, hvor mange frafaldne universitetsstuderen-de først efterfølgende påbegynder en professionsbacheloruddan-nelse.Skal professionshøjskolerne kunne stå sig i konkurrencen meduniversiteterne, er der behov for at understøtte professionsbache-loruddannelsernes attraktivitet ved at styrke uddannelsernes prak-sisnære og udviklingsbaserede profil.Hvis regeringens ambitioner med dannelsen af professionshøjsko-lerne, herunder skolernes lovfæstede udviklingsopgave er intakte,bør dette også afspejles i en tilsvarende økonomisk prioritering afopgaven. Den har indtil videre været forholdsvis beskeden.

af nye initiativer, herunder villighed til at afprøve helt nye løsnin-ger når det eksempelvis gælder 95 pct. målsætningen.Denne målsætning bør fortsat stå centralt parallelt med en styrketindsats for at få flere uddannelsessøgende til at vælge professions-bacheloruddannelserne.En opdateret globaliseringsstrategi 2010 bør derfor have to strate-giske hovedspor:→udvikle attraktive uddannelser gennem opbyg-ning af stærke faglige udviklingsmiljøer på pro-fessionshøjskolerneny og mere målrettet indsats i forhold til få flereunge til at gennemføre ungdomsuddannelse

KL foreslår, at strategiskiftet sker med udgangspunkt i følgende10 -punkts plan:-at den starthjælp, som videncentrene på professionshøjskolerne fik iperioden 2004-2007 (og som ophører med udgangen af 2009) er-stattes af en mere fast udviklingsbevilling, der kan sikre en højeregrad af finansiel stabilitet bag professionshøjskolernes lovfæstede ud-viklingsopgave. En sådan basisbevilling kan med fordel suppleresmed finansiering gennem indtægtsdækket virksomhed-at der oprettes et kvalitetssikringssystem, der løbende vurderer kvali-tet og anvendelsesværdien af videncentrenes udviklingsviden-at der afsættes midler til at udvikle korte målrettede efter- og vide-reuddannelsesforløb for lærere i folkeskolen med henblik på at sikredenne gruppe formel kompetence til at medvirke til undervisningenaf lærerstuderende-at taxametersystemet ændres på erhvervsskoleområdet med henblikpå at yde uddannelsessvage områder øgede driftstilskud i form af ettillægstaxameter samtidig med at det undersøges, om skolerne har et

tilstrækkeligt incitament til at sikre, at de unge ikke falder fra ud-dannelserneat der gennemføres et omfattende forsøgs- og udviklingsprogram i forholdtil at tilrettelægge erhvervsuddannelser på en ny måde, hvor job og ud-dannelse samtænkes med vekseluddannelsesprincippet som en fortsætbærende grundstenat der afsættes midler til forsøgsprojekter med det formål at styrkesamarbejdet mellem kommuner og ungdomsuddannelsesinstitutionerom unge med personlige, faglige og sociale problemer, herunder ogsåunge ledige kontanthjælpsmodtagereat der dannes et formidlingskonsortium, som kan hjælpe med atbringe viden fra forskning ind i skolens praksisat der gives dispensation til at undervise i engelsk i 1. klasse, og, atder kan undervises på engelsk i op til halvdelen af tiden i klasser ioverbygningen.at der afsættes midler til at efteruddanne lærere, så de kan undervisei engelsk fra 1. klasse og til at udarbejde undervisningsmateriale tilengelskundervisning i de mindste klasserat der afsættes midler til en massiv indsats for fremme af en it-baseret undervisningskultur i folkeskolen.

Udvikle attraktive uddannelser på professi-onshøjskolerneSkabe stærke faglige udviklingsmiljøerVisionen skal være at udvikle attraktive professionsbachelorud-dannelser, der med en stærk udviklingsbaseret faglighed tilførervelfærdsområderne en innovationskraft, så kvalitet og omkost-ningseffektivitet i den kommunale opgaveløsning kan øges. Fxskal nyuddannede lærere mestre kendskab til og kunne anvende fxeffektive læsemetoder og bære en sådan relevant og brugbar videndirekte ind i folkeskolen.Det skal ske gennem udvikling af stærke faglige udviklingsmiljøerpå professionshøjskolerne.Over en 4-årig periode har der været afsat en særlig pulje på fi-nansloven på 40-45 mio. kr. årligt til udvikling af regionale viden-centre. Formålet med puljen var at tilskynde til etablering af vi-dencentre med spydspidskompetencer inden for særlige områder,der er højt prioriteret og med krav om medfinansiering. Midlerneblev finansieret gennem en tilsvarende reduktion af statens taxa-metertilskud til en række efter- og videreuddannelser, og indebarderfor ikke nye udgifter for staten.Der var således alene tale om at yde videncentrene starthjælp medhenblik på, at disse kunne blive selvfinansierende. Men mange vi-dencentre har kun begrænsede muligheder for at opnå en tilstræk-kelig ekstern finansiering, der kan fastholde og videreudvikle kva-liteten af regionale og landsdækkende videncentre.Det foreslås derfor,-at den starthjælp, som videncentrene fik i perioden 2006-2010, er-stattes af en mere fast udviklingsbevilling, der kan sikre en højere

grad af finansiel stabilitet bag professionshøjskolernes lovfæstede ud-viklingsopgave. En sådan basisbevilling kan med fordel suppleresmed finansiering gennem indtægtsdækket virksomhed.Det er i den sammenhæng helt afgørende at forstå, at udviklings-funktionen handler om mere end blot videncentrene. Det er i højgrad et spørgsmål om professionshøjskolernes forståelse af egenidentitet som et videnshus, hvor produktion af og konkret prak-tisk anvendelse af udviklingsviden antager mange former.En fast basisbevilling vil gøre det muligt politisk at prioritere engrundudviklingsindsats i lighed med universiteternes grundforsk-ning. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning bør denne ind-sats med fordel prioriteres, så der skabes sammenhæng i indsatsenmed opbygning af et mindre antal specialiserede videnscentre, derkan indgå som del af større sammenhængende vidensmiljøer. Fxer det vigtigt, at det Nationale Videnscenter for Læsning knyttessammen med forskningsmiljøer på området, hvilket ikke sker idag.Med en fast tilførsel af midler til at understøtte udviklingsopgavenbør følge en række krav til opgaveløsningen. For det første må derformuleres en række kvalitetskrav i form af validering af ud-viklingsviden – hvornår er denne viden gyldig (i egentlig viden-skabelig forstand) og kan anvendes af praksis med sikkerhed foreffekten?Det foreslås derfor,-at der oprettes et kvalitetssikringssystem, der løbende vurderer kvali-tet og anvendelsesværdien af videncentrenes udviklingsviden.

OECD har tidligere peget på behovet for en højere grad af sam-ordning af forsknings- og udviklingsindsatsen i Danmark, og deter derfor helt afgørende, at forsknings- og udviklingsaktiviteterknyttes bedre sammen. Det forudsætter ikke blot bedre koordina-tion, men også, at professionshøjskolesektoren med dens særligeansvar for udviklingsdelen får mulighed for at løfte dette ansvarog være en attraktiv samarbejdspart i forhold til universiteterne.Og i en samarbejdsmodel, hvor universiteterne har ansvaret forforskning, og professionshøjskolerne har ansvaret for udviklings-delen.Det må således være et selvfølgeligt krav, at Danmarks Pædagogi-ske Universitetsskole (DPU) samarbejder med professionshøjsko-lerne om forsknings- og udviklingsopgaver på det pædagogiskeområde.Den manglende sammenhæng i forsknings- og udviklingsindsatsener til dels resultatet af en uhensigtsmæssig ressortopdeling medMinisteriet for Videnskab Teknologi og Udvikling som ansvarligfor de lange videregående kandidatuddannelser og forskningen påuniversiteterne på den ene side og Undervisningsministeriet somansvarlig for øvrige uddannelser på den anden side.Men forsknings- og udviklingsaktiviteterne skal samtidig tilrette-lægges i tæt direkte dialog med de praksisfelter, som indsatserne errettet mod. Det er en afgørende forudsætning for relevans og an-vendelighed af indsatsen. Det vil samtidig give mulighed for at in-tegrere nyttig praksisviden, og bygge på en anerkendelse af, atpraksis ofte videns- og udviklingsmæssigt ikke blot er i front, menofte foran vidensmiljøerne.Og endeligt – hvis visionen skal realiseres – så skal forsknings- ogudviklingsprojekter forpligtes på at have et direkte gennemslag iforhold til professionshøjskolernes undervisning. Det kan ske på

flere måder. Fx kan de studerende direkte indgå som del af disseprojekter. Det væsentlige er, at viden om nye metoder, behandlin-ger, tilbud og indsatser mv. forankres i uddannelserne med detmål for øje at sikreudviklingsbaseret undervisning.Først i dette øjeblik vil der være skabt egentlige udviklingsbasere-de undervisningsmiljøer, hvor udviklingsbasering bliver det cen-trale redskab til at sikre en løbende praksisorienteret fornyelse afuddannelserne.KL udarbejdede i april 2009 i fællesskab med Danske Regioner,FTF og Professionshøjskolernes Rektorkollegium oplægget ”Nati-onal Strategi for velfærdsuddannelserne”.Oplægget indeholder en rækkeforslag til, hvordan rekrutteringen til velfærdsuddannelserne kanstyrkes.Eet af forslagene består netop i at styrke uddannelsernes udvik-lingsbasering blandt andet gennem professionshøjskolernes viden-centre.I sammenhæng med en markant prioritering af professionshøjsko-lernes udviklingsmiljø kan uddannelsernes attraktivitet støttesgennem en række øvrige initiativer, der alle har til formål at styrkeuddannelsernes kvalitet og særlige profil som praksisnære og ud-viklingsbaserede professionsuddannelser.Den praksisnære profil understøttes først og fremmest af et vel-fungerende samspil mellem teori og praksis. Et samspil, der langtfra fungerer tilfredsstillende, jf. AKF (2009).

re ingen praktisk baggrund i folkeskolen. Tidligere var underviser-ne typisk læreruddannede. Det indebærer selvsagt et ringe kend-skab til folkeskolen og manglende indsigt i og praktisk erfaringmed undervisningsdidaktik i forhold til elever i folkeskolen mv.Årsagen hertil er, at undervisningen skal varetages af personer, derer uddannet på et højere formelt niveau end det niveau, der un-dervises på.Modsat fx på sygeplejerskeuddannelsen, hvor der er tradition for,at mange undervisere har en baggrund som sygeplejerske. Det gi-ver helt andre forudsætninger for at gennemføre praksisforankretundervisning.En væsentlig vej til at styrke uddannelsernes samspil med praksiskan således ske ved at sikre lærere og pædagoger m.fl. mulighedfor at medvirke i undervisningen af de studerende. Det kan kon-kret ske gennem brug af dobbeltlektorater/dobbeltstillinger. Meddobbeltlektorater menes typer af ansættelser, hvor personen ar-bejder såvel i kommunen som underviser på en professionshøj-skole.KL foreslår på den baggrund,-at der afsættes midler til at udvikle og gennemføre korte målrettedeefter- og videreuddannelsesforløb for lærere i folkeskolen med hen-blik på at sikre denne gruppe formel kompetence til at medvirke tilundervisningen af lærerstuderende.

En styrket ungeindsatsDen stigende ungdomsledighed risikerer at sætte Danmarks posi-tion som foregangsland på ungeområdet over styr.Danmark har gennem en årrække haft den laveste ledighed blandtunge inden for OECD området. Det er resultatet er flere politik-ker – men navnlig bør ungeindsatsen fra 1996 fremhæves. Den in-debar, at unge dagpengeberettigede under 25 år blev stillet overfor at vælge mellem enten at finde et job, påbegynde en uddannel-se på 50 pct. af dagpengeniveau eller få reduceret kontanthjælpen.Dermed blev der indført et væsentligt incitament til at gennemføreen erhvervskompetencegivende uddannelse.I samme periode har der været et betydeligt fokus på 95 pct. mål-sætningen – men uden markante resultater. De sidste 15 år harandelen, der mindst gennemfører en ungdomsuddannelse såledesligget forholdsvis stabilt på knap 85 pct., jf. Undervisningsministe-riet (2009). Én af hovedårsagerne er det store frafald på erhvervs-uddannelserne – det er således ikke fordi, de unge ikke påbegyn-der en ungdomsuddannelse efter folkeskolen (det gør 95 pct.),men fordi, de unge falder fra.Men – og på trods af en uændret uddannelsesadfærd siden 1994 -faldt ledigheden blandt unge markant i samme periode, mens denforblev høj i mange andre lande. Blandt de 20-24-årige faldt ledig-heden (i forhold til arbejdsstyrken) fra 9,3 pct. i 1996 til 3,5 pct. i2006, jf. Danmarks Statistik. Også blandt de 18-19-årige var der etfald.

Det har således været muligt at sikre en høj arbejdsmarkedstil-knytning også for unge. Årsagen er formentlig, at der trods vækst iden relative efterspørgsel efter mere uddannet arbejdskraft fortsater et forholdsvis stort ufaglært arbejdsmarked i Danmark. Ca. �af de beskæftigede er således ufaglærte.I bekæmpelsen af den stigende ungeledighed er det således heltafgørende at holde fast i, at en effektiv arbejdsmarkedspolitik ermindst lige så vigtigt et redskab som at sikre, at alle gennemføreren ungdomsuddannelse.Nytænkning af ungeindsatsenMange nye tiltag er gennemført i løbet af de seneste år med hen-blik på at komme nærmere 95 pct. målsætningen. Endnu er det fortidligt at vurdere effekten af de mange centrale og lokale initiati-ver. Derfor er det vigtigt nøje at overveje nye tiltag, førend de sæt-tes i værk. Både med henblik på trængslen af tiltag og med henblikpå at høste de eksisterende erfaringer, bl.a. i kommunerne.

En nytænkning set i lyset af udmøntningen af globaliseringsmid-lerne kan tage udgangspunkt i frafaldet på navnlig erhvervsuddan-nelserne. Årsagerne er formentlig flere. Én af årsagerne kan være,at de unge efter folkeskolen ikke har tilstrækkelige forudsætningerfor at gennemføre en ungdomsuddannelse på grund af fx mang-lende læsekundskaber. Her er en styrket indsats i folkeskolen endel af løsningen.Men der er også andre forklaringer på frafaldet som knytter sig tilerhvervsskolerne og til de unge.

Målrettede taxametertilskud til uddannelsessvageDer er stor geografisk variation i uddannelsesadfærden som et re-sultat af stor socio-økonomisk variation, herunder fx andelen afto-sprogede. Skoler i områder med et relativt lavt uddannelsesni-veau står derfor over for en større og vanskeligere opgave i for-hold til 95 pct. målsætningen.Hvor 92,6 pct. kan forventes at opnå mindst en ungdomsuddan-nelse i Allerød Kommune, er den tilsvarende andel i BrøndbyKommune 74,8 pct. Der er en klar sammenhæng med befolknin-gens uddannelsesniveau. Hvor 22,8 pct. af de 15-69-årige i AllerødKommune har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, erden samme andel i Brøndby Kommune 40,3 pct., jf. figur x.

Med den nuværende finansieringsmodel på uddannelsesområdet(aktivitetsafhængige taxametertilskud) ydes erhvervsskolerne ens-artede tilskud uanset befolkningsgrundlag. En sådan direkte aktivi-tetsstyring af udgiftsniveauet har mange fordele. Men finansie-ringssystemet tager ikke hensyn til, at der er områder med mindreressourcestærke unge, der kræver langt mere støtte og vejledning,hvis de skal fastholdes i et uddannelsesforløb.KL foreslår derfor,-at taxametersystemet ændres på erhvervsskoleområdet med hen-blik på at yde skoler med mange uddannelsessvage elever øgededriftstilskud i form af et tillægstaxameter samtidig med at detundersøges, om skolerne har et tilstrækkeligt incitament til atsikre, at de unge ikke falder fra uddannelserne.

Nye veje i erhvervsuddannelsessystemetFlere nye tiltag på erhvervsuddannelsesområdet har været igangsati forhold til at fremme uddannelsesadfærden. Fx brobygningsfor-løb, mentorordninger, diverse præmieringsordninger, trindeling aferhvervsuddannelser, indførelse af ny mesterlære m.v. Og senest ijuni 2009 aftale om finansieringsomlægning af EGU og udvidetbrug af skolepraktikordningen. Det er gode initiativer, som doggrundet den relativt korte tid, de har virket, endnu ikke kan for-ventes at have vist deres effekt.

Et væsentligt område er de skoletrætte unge, som ikke trives medudsigten til 12-13 års skolegang. Udsigten til at fortsætte i uddan-nelsessystemet umiddelbart efter folkeskolen er ikke et attraktivtvalg. Disse unge foretrækker i stedet et skifte til arbejdsmarkedet.Det bør lede til overvejelser om, hvorvidt der kan udvikles nyemåder at kombinere job og uddannelse på snarere end at insisterepå, at de unge skal fortsætte i et traditionelt uddannelsesspor efterfolkeskolen.Løsningen kan være at åbne veje til at kombinere job og uddan-nelse på nye måder, hvor hele eller dele af en erhvervskompeten-cegivende uddannelse kan gennemføres sideløbende med, at denunge er beskæftiget på almindelige vilkår (ikke støttet beskæftigel-se) – et nyt type mesterlæreforløb? Kan der fx udvikles forløbmålrettet unge, hvor den unge kan være på arbejdsmarkedet fire afugens fem dage, og være på skole den sidste dag? Det er en tilgangtil ungdomsuddannelse, som kendes fra Horsens Kommune undernavnet ”Job med uddannelsesperspektiv”.KL foreslår derfor,-at der gennemføres et omfattende forsøgs- og udviklingsprogram i forholdtil at tilrettelægge erhvervsuddannelser på en ny måde, hvor job og ud-dannelse samtænkes med vekseluddannelsesprincippet som en fortsætbærende grundsten

Styrket samarbejde mellem kommuner og erhvervs-skolerPå trods af adskillige lovændringer gennem de senere år er det ik-ke lykkedes at skabe det tætte samarbejde mellem kommuner ogerhvervsskoler, som særligt svage unge har gavn af. I lovgivnings-processen har fokus ligget på det kommunale system for sig ogerhvervsuddannelsessystemet for sig.Erfaringerne fra partnerskabsprojektet ”Ungdomsuddannelse tilalle” mellem KL, Undervisningsministeriet og 42 kommuner viser,at det er nyttigt for de unge, hvis kommunen og erhvervsskolensamarbejder om fx mentorordninger, psykologbistand, lektiehjælp,ungdomsbolig m.v.Et tæt samarbejde mellem erhvervsskoler og kommuner kan sikre,at de svagere unge inkluderes i det normale uddannelsessystem.Det er den vej rigtige vej at gå - i stedet for de forslag, som LO,DA og andre erhvervsorganisationer har peget på, som vil føre tilen øget udskillelse af unge fra erhvervsuddannelsessystemet.De seneste års regelændringer har ikke i tilstrækkelig grad under-støttet det tætte samarbejde. Fx findes der i dag både en mentor-ordning for de unge i kommunen og på erhvervsskolen – frem forblot én sammenhængende ordning. Dermed risikerer de unge atskulle skifte mentor netop i overgangen fra folkeskolen til ung-domsuddannelsen. Mentorordningerne tager med andre ord mereudgangspunkt i systemernes præmisser og ministeriernes ressort-fordelinger end de unges behov.KL foreslår derfor,-at der afsættes midler til at styrke samarbejdet mellem kommuner ogungdomsuddannelsesinstitutioner omkring unge med personlige, fag-

Med aftalen om anvendelsen af uforbrugte globaliseringsmidler fraefteråret 2008 blev det aftalt at iværksætte en række initiativer ret-tet mod folkeskolen. Det handlede blandt andet om turbodansk,forsøg med undervisningsassistenter m.fl.Men der kan gøres mere for at folkeskolen lever op til de krav,som globaliseringens tidsalder stiller og for at nå 95 pct. målsæt-ningen.KL har tidligere peget på behovet for en generel styrkelse og mål-retning af den pædagogiske forskning, herunder at der sker dennødvendige formidling af forskningsresultater ud i folkeskolenspraksis. Der er da også sket en række forbedringer på områdetmed etableringen af Center for Grundskoleforskning (underDPU), Clearinghouse mv.Men der mangler et effektivt system til at formidle forskningsre-sultater, så de bliver anvendt af lærere og pædagoger i folkeskolenog dermed hæver kvaliteten af undervisningen.I det fælles udspil Fælles viden - fælles handling fra august i år pe-ger KL, Danmarks Lærerforening, Børne- og kulturchefforenin-gen, Skolelederne og Skole og Samfund på, at der bør oprettes etformidlingskonsortium for folkeskolen.

KL foreslår derfor,-at der dannes et formidlingskonsortium, som kan hjælpe med atbringe viden fra forskning ind i skolens praksis.Potentialet til at øge elevernes udbytte af undervisningen ligger i atforbedre undervisningens kvalitet. Her skal viden fra forskningom undervisning og læring bringes aktivt og systematisk i spil ikommuner og på skoler.Som noget helt nyt skal formidlere bygge bro mellem forskere ogpraktikere. Det er nødvendigt at udbygge samarbejdet om teori ogpraksis mellem forskere og praktikere. Formidlere skal sammenmed ledere, lærere og pædagoger afprøve resultater fra forskningog anvende dem i skolens undervisning.Formidlingskonsortiet skal have medarbejdere med dyb indsigt ibåde forskning og undervisning i folkeskolen. De skal uden be-svær kunne færdes i og forstå folkeskolens kultur, organisation oglæringsmiljø samtidig med, at de uden problemer kan overskue ogsætte sig ind i viden fra national og international forskning ogformidle dette videre i samarbejde med skolens professionelle indi den daglige undervisning.Formidlingskonsortiet skal samarbejde med forskningsmiljøernepå universiteterne, SFI, AKF, fonde osv. Konsortiet kan ses somdet ene hjørne i en trekant, hvor det andet hjørne består af forsk-nings- og udviklingsmiljøerne og det tredje af praksisfeltet kom-mune og skoler.Samarbejdet med kommuner og skoler kan ske i projekter eller iandre konkrete forløb efter ønske fra kommuner og skoler, hvorny viden om pædagogik, psykologi og undervisning kan øge ele-vernes udbytte af deres skolegang. På samme måde skal ny forsk-ningsviden formidles til pædagoger, sundhedsplejersker og andre

kommunalt ansatte, når de samarbejder med familier om børn ogunges udvikling og læring.Konsortiet kan fx dannes i et samarbejde mellem professionshøj-skolerne. Professionshøjskolerne kan danne en fælles hjemmesidesammen med Clearinghouse, DPU, hvor formidlingskonsortietpræsenterer relevant forskning, aktiviteter, projekter og medarbej-dere. På den måde sikres en national portal, mens opgaveløsnin-gen finder sted regionalt og lokalt af den relevante og geografiskvelegnede professionshøjskole.Etableringen af formidlingskonsortiet kan ske med midler fra glo-baliseringspuljen. Konsortiet bør drives på grundlag af en statsliggrundbevilling kombineret med finansiering fra professionshøj-skolerne og de kommuner, der køber ydelserne.Engelsk i 1. klasse i folkeskolen

Danmark er i høj grad præget af internationalt samarbejde, og harsom en lille, åben eksportøkonomi udvist stor konkurrencekraft iden globale arbejdsdeling. Det gælder fra i år også uddannelsessy-stemet, som får mulighed for at udbyde danske uddannelser i ud-landet – nogle taler ligefrem om et nyt dansk eksporteventyr.En fortsat høj konkurrencekraft og interkulturel forståelse stillerkrav om gode sprogkompetencer. At beherske navnlig engelsk erhelt afgørende. Alle unge skal kunne kommunikere ubesværet påengelsk. De unge skal kunne studere i andre lande, og danske stu-derende skal kunne deltage i engelsksprogede studier herhjemme.Alt dette kræver en solid engelskundervisning i folkeskolen. Frastart til slut. Engelskundervisningen bør starte allerede i 1. Klasse,som det fx sker i Norge. Børn har let ved at lære sprog. Engelsk erdesuden i dag allerede en integreret del af barndommen, idet børner flittige brugere af internet, tv, gameboys, playstation osv. I fol-keskolens ældste klasser skal skoler have lov til at undervise i fa-gene på engelsk i op til halvdelen af timerne.

KL foreslår derfor,-at der gives dispensation til at undervise i engelsk i 1. klasse, og, atder kan undervises på engelsk i op til halvdelen af tiden i klasser ioverbygningen. Og at der afsættes midler til at efteruddanne lærere,så de kan undervise i engelsk fra 1. klasse og til at udarbejde un-dervisningsmateriale til engelskundervisning i de mindste klasser.Fremme af it-baseret undervisningskultur i folkeskolen

Naturlig og ubesværet anvendelse af it som et pædagogisk og fag-didaktisk redskab er fortsat en stor udfordring for mange undervi-sere i folkeskolen. Det er endnu en gang dokumenteret i en nyundersøgelse ”It i skolen” fra Danmarks Evalueringsinstitut(2009). Undersøgelsen peger på flere problemer i forhold til atudvikle af en it-baseret pædagogik og fagdidaktik i folkeskolen.Der er brug for at fremme en it-baseret undervisningskultur i fol-keskolen. Det skal være fuldstændig selvfølgeligt for alle lærere atanvende it i alle fag. Et dygtigt anvendt it-baseret undervisnings-miljø kan udfolde et stort læringspotentiale hos alle elever – ikkemindst hos drenge, der har vanskeligt ved at finde sig tilrette i etmere bogligt undervisningsmiljø.KL foreslår derfor,-at der afsættes midler til en massiv indsats for at fremme en it-baseret undervisningskultur i folkeskolen.Indsatsen skal være af samme massive karakter - holdningsbear-bejdende, forskningsmæssigt og formidlingsmæssigt – som densuccesfulde indsats for at fremme evalueringskultur i folkeskolen.Der skal rettes et fornyet fokus på, hvordan lærere erhverver it-kompetencer og anvender dem i folkeskolen. Det handler dels om,hvordan lærernes it-læringsproces struktureres og gennemføres, sålæringen får gennemslag i deres undervisningspraksis, dels om ud-buddenes indhold, karakter og lokale nytteværdi.

En it-baseret undervisningskultur skal understøttes af gode og an-vendelige undervisningsmaterialer. Udvikling og formidling af it-baserede undervisningsmaterialer skal derfor intensiveres, fx gen-nem et øget samarbejde med de andre nordiske lande, som delerdet danske syn på didaktik og pædagogik. Netop på grund af detlille danske marked er produkterne dyre, og der findes en rækkeophavsretsmæssige problemstillinger, der gør det vanskeligt forlærerne at få mulighed for at gennemse og afprøve produkterne.Indsatsen for fremme af en it-baseret undervisningskultur kræverbl.a.:- En konkret strategi for fremme af it-baseret undervis-ningskultur- Målrettet kompetenceudvikling af lærere i at anvende itsom et pædagogisk og fagdidaktisk redskab i undervisnin-gen, ikke mindst i forhold til anvendelsen af interaktivetavler- Udvikling og formidling af it-baserede undervisningsmate-riale/træningsprogrammer.