Uddannelsesudvalget 2008-09, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09
UDU Alm.del Bilag 401, FLF Alm.del Bilag 370
Offentligt
716774_0001.png
716774_0002.png
716774_0003.png
716774_0004.png
Fødevareminister Eva Kjer HansenMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriSlotsholmsgade 121216 København K
26. august 2009

EU-støttet skolefrugt 2009/10

Vi er bekendt med, at Fødevareministeren er i færd med at udarbejde en EU-støttetskolefrugtordning, hvor den nationale medfinansiering (50 %) er baseret på forældrebetalingog/eller på tilskud fra kommuner, privat sektor m.v., og hvor der ikke stilles krav om, atordningen er klassebaseret, dvs. at alle elever i klassen deltager.Netværket bagGratis skolefrugt til alle børn senest i 2012vil gerne give udtryk for alvorligbekymring over den foreslåede frugtordning, idet den hverken gavner folkesundheden,mindsker social ulighed i sundhed eller styrker trivsel og læring i skolerne. Vi kan derfor ikkestøtte op om en sådan skolefrugtordning.

Lav tilslutning til ny skolefrugtordning

Det er usandsynligt at opnå særligt høje deltageprocenter ved hel/delvis forældrebetaling, ejheller med et pristilskud på 1,25 kr. pr. frugt. Det viser tidligere frugtordninger.I Skolefrugt-projekt 1999-2003 deltog gennemsnitligt 10 % af eleverne på de tilmeldteskoler.I Frugtkvarter 2007 og 2008 blev den gennemsnitlige elevdeltagelse omkring 50 % – efteren gratisperiode på to måneder.Det norske skolefrugtprogram er aldrig nået over gennemsnitligt 28 % elevtilslutning påde tilmeldte skoler trods 30 % pristilskud (1 NOK pr. frugt) og årelang, massivmarkedsføring.

Social ulighed øges

Børn på ressourcesvage skoler og børn fra ressourcesvage familier har begrænset mulighedfor at få gavn af EU-støtten. Det er veldokumenteret, at helt/delvis forældrebetaling bidragertil social ulighed. Det er i modstrid med et væsentligt formål med EU's støtte til skolefrugt; atvære socialt afbalanceret - og med regeringens egen målsætning om at bekæmpe socialulighed i sundhed.Der er signifikant flere ressourcestærke skoler (60 %) end ressourcesvage (47 %), som harkunnet fortsætte en skolefrugtordning ifølge 1-års opfølgningsstudiet på Frugtkvarter2007. Heraf er den overvejende del af frugtordningerne individuelle, forældrebetalteordninger.Norske undersøgelser om skolefrugt og danske erfaringer med skolemælk viser, at detisær er ressourcestærke familier, som deltager i individuelle, forældrebetalte ordninger.Danske erfaringer med skolemælk viser, at lærere og ledelse på ressourcestærke skoler ihøjere grad støtter skolemælk, hvilket er afgørende for tilslutningen.

Gavner ikke læring og trivsel

Individuelle frugtordninger i lighed med skolemælken har mere karakter af servicetilbud tilforældrene end pædagogisk tiltag, som skolerne snarere vil betragte som en ekstra opgave endsom et fælles gode for skole og elever. Mange års erfaring med skolefrugt har vist, at enfrugtordning, som ikke omfatter alle børn, typisk ikke inddrages i undervisningen ellerbidrager til klassens trivsel. Skolerne vil være utilbøjelige til at gøre brug af foranstaltningerkoblet på skolefrugten, hvilket vil mindske effekten af ordningen. En frugtordning baseret påhel/delvis forældrebetaling understøtter ikke behovet hos de elever, som ernæringsmæssigthar mest brug for frugten, hvilket ofte er de samme elever, som læringsmæssigt har mest gavnaf den.

Forbedrer ikke folkesundheden

Ordningen vil i bedste fald gøre skolefrugt billigere på de skoler, som i forvejen har envelfungerende ordning. Ordningen kommer ikke til at omfatte flere børn, hvilket erintentionen med EU-støtten om at tilskynde til, at flere børn får skolefrugt – til gavn forfolkesundheden.

Skolefrugt på Finansloven

Skolefrugt skal være gratis, fordi gratis skolefrugt på samme tidforbedrer folkesundheden,mindsker social ulighed i sundhed,fremmer trivsel og læring i skolerne,understøtter forældrenes ansvar for, at deres børn får sunde kostvaner,betaler sigVi opfordrer derfor ministeren og regeringen til at sætte skolefrugt på finansloven ogvedhæfter folderen ”Gratis skolefrugt til alle børn senest i år 2012”.Med venlig hilsenNetværket – Gratis skolefrugt til alle børn senest i 2012
Nina Frahm, formand
Charlotte Guldberg, formand
Henning Pedersen, formand
Geert Jørgensen, formand
Anders Bondo Christensen, formand
Susanne Hede, formand
Ginny Rhodes, formandFlemming Nør-Pedersen, sekretariatschef
Vibeke Manniche, forkvinde
Kirsten Kenneth Larsen, direktør
Hans Jørgen Korsholm, konst. direktør
Ghita Parry, formand
Elisabeth Gregersen, formand
Frede Olesen, formand
Troels Boldt Rømer, formand
Merete Færgemand, formandAnders Flyvbjerg, formand
Peter Konow, formand
Anne Kaae-Nielsen, formand
Anders Balle, formand
Børge Koch, VidencenterlederSusanne Andersen, formand
Gitte Gross, Centerleder
c.c.Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseUndervisningsministerietIndenrigs- og SocialministerietSundhedsudvalgetUddannelsesudvalgetSocialudvalgetUdvalget for Fødevarer, Landbrug ogFiskeri