Evaluering af kampagnen "Sammen mod mobning - for trivsel,tolerance og tryghed"1. Indledning ......................................................................................................31.1 Kort om kampagnen .........................................................................32. Resumé ...........................................................................................................53. Måling af kendskabsgraden..........................................................................73.1 Kendskabsgraden til kampagnen målt ved mængden afpresseomtale..............................................................................................73.2 Kendskabsgraden til kampagnen målt ved annonceværdi,Impact Score og Net Effect....................................................................93.3 Kendskabsgrad målt ved rundringning til 98 skoleledere ..........113.4 Kendskabsgrad målt ved rundspørge blandt 834 elever i 7.klasse ........................................................................................................124. Effektmåling ................................................................................................134.1 Gentagelse af skolelederundersøgelsen ........................................144.2 Campen den 5. april 2008...............................................................174.3 Fri for mobberi indskolingskuffert................................................184.4 Registrering af antimobbestrategier på Danmarkskortet før ogefter kampagnen .....................................................................................194.5 Trivselsambassadører ......................................................................194.6 Registrering af skoler, børnehaver, forældre, lærere og børn, derhar deltaget i kampagnen.......................................................................214.7 Spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunaleskolechefer...............................................................................................224.8 Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af landetsskolebestyrelser.......................................................................................234.9 Oplysninger om antal besøgende på portalen .............................245. Sammenfattende vurdering af kampagnens målopfyldelse...................26

2Bilagsoversigt:Bilag 1: Artikeloversigt - oversigt over omtale i pressenBilag 2a: Faktablad om metoden Impact Score og Net EffectBilag 2b: Analysebureauet Cisions gennemgang af pressedækningen af kampagnenBilag 2c: Rapport: DR’s analyse af pressedækningen af kampagnenBilag 3: Kendskabsgrad målt ved rundringning til skoleledereBilag 4: Resultater fra Børnerådets børne- og ungepanel vedr. kendskab til kampagnenBilag 5: Gentagelse af skolelederundersøgelsenBilag 6: Gentagelse af skolelederundersøgelsen; graferBilag 7: Spørgeskema foretaget blandt deltagere ved Campen den 5. aprilBilag 8a: Trivselsambassadør – antal afholdte inspirationsmøderBilag 8b: Status på TrivselsambassadørprojektetBilag 8c: Antal indmeldte og registrerede TrivselsambassadørerBilag 8d: Antal kommunalt afholdte TrivselsambassadørmøderBilag 9: Om Børnerådets stiløvelse: 6. klasse fortæller om mobningBilag 10: Spørgeskema foretaget blandt kommunale skolecheferBilag 11: Spørgeskema foretaget blandt medlemmer af landets skolebestyrelserBilag 12aa: Oversigter over antal besøgende på portalen i perioden 28/3 – 2/5 2008Bilag 12ab: Oversigter over antal besøgende på portalen i perioden 28/3 – 17/12 2008Bilag 12b: Oversigt over besøgende fordelt på dage i perioden 28/3 – 17/12 2008Bilag 12c: Mest sete sider på www.sammenmodmobning.dkBilag 12d: Besøgende i forhold til indhold efter titelBilag 12e: Anvendte søgeordBilag 12fa: Oversigt over trafikkilder, oversigtBilag 12fb: Oversigt over trafikkilder, detaljeret

1. IndledningDen 28. marts 2008 blev kampagnen ”Sammen mod mobning – for triv-sel, tolerance og tryghed” lanceret. Kampagnen havde til formål at sikreelever i folkeskolen et godt undervisningsmiljø ved at forebygge og be-kæmpe mobning i landets folkeskoler. Kampagnen blev iværksat på bag-grund af trivselserklæringen fra 2004, som markerede en enighed blandtfolkeskolens interessenter om, at der var behov for at samle kræfterne iarbejdet mod mobning og for øget trivsel i landets skoler.Evalueringen af kampagnen søger at afdække, hvor stort et fingeraftrykkampagnen har sat dels på den samlede befolkning, dels på kampagnensforskellige målgrupper i og omkring skolen. I vurderingen af kampag-nens effekt er det dog væsentligt at huske på, at mange andre ting endkampagnen kan have påvirket arbejdet med emnerne trivsel og mobningi skolen, og det er derfor vanskeligt at isolere kampagnens effekt fuld-stændigt.

1.1 Kort om kampagnen

Kampagnen blev lanceret den 28. marts 2008 og afsluttes endeligt i løbetaf 1. kvartal i 2009.1Kampagnen blev til i et samarbejde mellem Skole-styrelsen, Undervisningsministeriet og følgende parter:DCUM – Dansk Center for UndervisningsmiljøKL - Kommunernes LandsforeningDR – Danmarks RadioSkole og SamfundSkolelederneDLF – Danmarks LærerforeningMary FondenRed BarnetRed Barnet UngdomBUPL – Børne- og Ungdomspædagogernes LandsforbundDanske SkoleeleverBørnerådetBørns VilkårDPU – Danmarks Pædagogiske UniversitetsskoleEt eksternt bureau, Public Communication A/S, varetog koordinationenaf den samlede kampagne.

4Kampagnen var bygget op som et samlet initiativ bestående af et antalkampagneelementer, der i form og indhold var tilpasset kampagnensforskellige målgrupper.Kampagnen bestod af følgende kampagneelementer:1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.12.13.National antimobbeportal v. DCUM.Mobning på den kommunalpolitiske dagsorden v. KL.Skolelederundersøgelse v. Skolelederne.Camp mod mobning den 5. april 2008 v. Undervisningsministe-riet og Skolestyrelsen.Trivselsambassadører v. Skole og Samfund.Ridderorden v. Red Barnet Ungdom.Mobbestopperuddannelse v. Danske Skoleelever.Graffiti mod mobning v. BUPL.Udformning/aktivering af antimobbestrategier.Stiløvelse blandt elever v. Børnerådet.Indskolingskuffert med koncepter og redskaber v. Mary Fondenog Red Barnet.PR i fagmedier v. de forskellige parter.Pressekampagne, TV-programmer og DVD-produktioner v. DR,herunder Gepetto News, Forældre på banen, Dillemmaspilletm.m.Konkurrence: Syng mod mobning v. Danske skoleelever, Under-visningsministeriet og DR.Rådgivning på børnetelefonen, børnechatten og forældretelefo-nen v. Børns Vilkår.

Kampagnen havde til formål:At skabe debat og øget bevidsthed om, at mobning er et fællesansvar.At engagere kommuner, skoleledere, lærere, SFO-pædagoger,forældre og elever i at deltage i at reducere mobning.At synliggøre værktøjer, der kan reducere mobning blandt elever.At skabe rummelige skolemiljøer præget af gensidig respekt, såder ikke er grobund for mobning.At reducere mobning blandt elever.Kampagnens omdrejningspunkt var arbejdet med lokale antimobbestra-tegier/mobbepolitik på skolerne. Dette blev valgt som omdrejnings-punkt, fordi antimobbestrategier:Skaber bedre trivsel for alle.Kan involvere alle, der har et ansvar for mobning.

2. ResuméEvalueringen af kampagnen ”Sammen mod mobning – for trivsel, tole-rance og tryghed” er opdelt i en måling af kendskabsgraden til kampag-nen og i en effektmåling af kampagnen.Målingen af kendskabsgraden giver et billede af, hvor stor en andel afkampagnens målgrupper kampagnen er nået ud til.Formålet med effektmålingen er at undersøge effekten af kampagnenhos udvalgte målgrupper, altså ikke blot om målgrupperne kender tilkampagnen, men også om kampagnens elementer har medvirket til atigangsætte initiativer og reducere mobning på skolerne.Kendskabet til kampagnenMålingen af kendskabet til kampagnen viser, at kampagnen i høj grad harskabt kendskab til dens budskaber både blandt den brede befolkning,men særligt i forhold til kampagnens relevante målgrupper. Opgørelserover omtale af kampagnen i pressen viser, at hele den danske befolkninger blevet eksponeret for omtale af kampagnen. En analyse af mediedæk-ningen i perioden fra marts til og med juli 2008 viser således, at der i altvar 713 artikler eller indslag om kampagnen i perioden.I forhold til kampagnens målgrupper er børnene særligt blevet bekendtmed kampagnens budskab via børneprogrammerne Gepetto News. Der-udover er både lærere og skoleledere blevet bekendt med kampagnen viadagspressen, tv, fagblade og via diverse nyhedsmails. Det vurderes end-

6videre af DR/Cision, at stort set al medieomtale har understøttet kam-pagnens budskaber.Evalueringens forskellige rundspørger og spørgeskemaundersøgelserillustrerer ligeledes, at kampagnen er nået bredt ud. En telefonisk rund-spørge blandt 98 skoleledere viste, at 80 procent af de adspurgte kendtetil kampagnen, mens 100 procent af de adspurgte har oplevet, at temaethar haft et særligt fokus i foråret 2009. I en rundspørge foretaget blandt834 elever i 7. klasse kendte 37 procent til kampagnens overordnede titel,mens 63 procent kendte til Gepetto News programmerne. I en spørge-skemaundersøgelse fortaget blandt skolechefer i kommunerne kendte 62procent til kampagnens titel, mens 70 procent kendte til ét eller flere afkampagnens enkelte initiativer. Blandt medlemmer i skolebestyrelserne erkendskabsgraden til kampagnen på 89 procent, mens 95 procent kendertil ét eller flere af kampagneinitiativerne. Særligt Trivselsambassadørerneer der udbredt kendskab til i denne gruppe.Derudover viser spørgeskemaundersøgelserne, at der er en positiv ind-stilling til kampagnen hos målgrupperne.Effekten af kampagnenEffektmålingen er primært foretaget på baggrund af målgruppernes op-levede effekt af kampagnen.Både forældre, elever, lærere, skoleledere, pædagoger og kommunaleforvaltninger har været involveret i eller er blevet oplyst om vigtighedenaf at forebygge og bekæmpe mobning.I forhold til målgruppernes oplevede effekt af kampagnen, viser detoverordnede billede, at hovedparten af de adspurgte har oplevet, at kam-pagnen generelt har haft en positiv indflydelse på arbejdet mod mobning.En undersøgelse blandt skoleledere viser, at 55 procent har oplevet, atkampagnen har haft en positiv indflydelse på forebyggelse og bekæmpel-se af mobning. 50 procent mener, at kampagnen har været medvirkendetil at øge ledelsens og bestyrelsens engagement i kampen mod mobning,mens 40 procent svarer, at de ikke ved, om kampagnen har haft en ef-fekt.Undersøgelsen blandt skoleledere viser ligeledes, at der er sket en stig-ning på 12 procentpoint i antallet af skoler, der har en antimobbestrategi,således at i alt 85 procent af skolerne efter kampagnen har en antimob-bestrategi.Den effekt, der er den mest dominerende blandt både deltagere på Cam-pen, skolechefer og medlemmer af skolebestyrelsen, er, at kampagnen

7har været medvirkende til at sætte gang i diskussioner om mobning mel-lem lærere, ledere og eleverDet har i analysen ikke været muligt at sammenholde navne på de skoler,der har deltaget i de forskellige initiativer. Det har derfor ikke været mu-ligt definitivt at vurdere, hvor tæt kampagnen er på kommunikationsmå-let om, at 60 procent af skolerne skulle være en aktiv del af kampagnen.Det kampagneelement, der har inddraget flest skoler, er Skole og Sam-funds projekt Trivselsambassadørerne. Her har 562 skoler deltaget i deindledende møder, mens ca. 1063 forældre fra 227 forskellige skoler hardeltaget i et uddannelses- og inspirationskursus, for at komme til at fun-gere som nøglepersoner i forhold til at inddrage forældrene i at forebyg-ge og bekæmpe mobning. Både dette og en række andre kampagneele-menter fortsætter, og det vurderes som sandsynligt, at kommunika-tionsmålet på lidt længere sigt nås.I forbindelse med kampagnen har samtlige skoler i landet i øvrigt modta-get en materialepakke, der blandt andet indeholdt en dvd med et dilem-maspil om mobning. En række skoler har anmodet om ekstra materiale.DCUM har de seneste skoleår indsamlet spørgeskemaer om skolernesundervisningsmiljø, herunder mobningens omfang, blandt elever landetover. De seneste tal dækker skoleåret 2007/2008, men da kampagnenførst blev lanceret hen imod slutningen af det pågældende skoleår, kandisse tal ikke anvendes i vurderingen af kampagnens effekt. Det vil der-imod være relevant at se på resultaterne af den tilsvarende undersøgelsefor skoleåret 2008/2009.

8ganisationers nyhedskanaler har været stor.2Særligt én kampagnepart,Mary Fonden, har medvirket til at skabe stor opmærksomhed om kam-pagnen, idet H. K. H Kronprinsesse Mary deltog personligt både i lance-ringen af kampagnen og i den efterfølgende Camp mod mobning.Det vurderes, at Kronprinsessens og Mary Fondens deltagelse i kampag-nen har medvirket til at styrke kampagnens troværdighed og har styrketmotivationen og sammenholdet blandt kampagnens mange parter i detfælles arbejde mod mobning. Kronprinsessens personlige medvirken ikampagnen har endvidere bidraget afgørende til kampagnens gennem-slagskraft. Efter et forsigtigt skøn har Kronprinsessens deltagelse i lance-ringen af kampagnen og campen fordoblet den omtale lanceringen afarrangementet ellers havde fået. Kronprinsessens deltagelse har sikretTV-dækning af kampagnen, hvilket almindeligvis er vanskeligt at opnå påden type arrangementer. Samlet set anslår DR, der har stået for pressear-bejdet på kampagnen, at Kronprinsessens og Mary Fondens deltagelse ikampagnen er nævnt i ca. halvdelen af alle indslag om kampagnen.Dækning i de store medierLige knap en tredjedel af alle danskere over tre år så lanceringen afSammen mod mobning i TV-avisen på DR1. Det svarer til 1.630.000danskere. Det gør indslaget til den enkelte historie om kampagnen, somflest danskere har set.Indslaget udgør dog kun en meget lille del af den presseomtale, som dan-skerne har oplevet fra kampagnen. I de brede medier, hvor kampagnen ihøj grad forventes at have ramt hele den voksne befolkning, herundersærligt forældrene, har der i nyhedsudsendelserne på DR1 og TV2 været17 indslag. På landets største radiostation P4 er der registreret 13 længereindslag om kampagnen ud over den dækning, der har været i Radioavisenog P3 Nyhederne.I de store dagblade har der ligeledes været meget omtale af kampagnen:Fem forsider på Politiken, MetroXpress, 24Timer og Berlingske Tidendehar haft 2,4 mio. potentielle læsere. Og yderligere 60 artikler i de lands-dækkende dagblade bidrager væsentligt til det samlede antal potentiellelæsere. Igen er det primært den voksne befolkning, som kampagnen herhar ramt.Også de regionale og lokale aviser har interesseret sig for kampagnen.Ca. 200 artikler er det blevet til her med vidt forskellige vinkler.

9Et ikke uvæsentligt bidrag til dækningen rettet mod den voksne del afbefolkningen har været ugebladene. Billedbladet, Se & Hør, Her og Nusamt Ude og Hjemme har hver omtalt kampagnen to gange. Søndag,Familie Journalen, Hjemmet og Magasinet Q hver en enkelt gang. Flereaf ugebladene er blandt andet kendetegnet ved, at de har læsertal på mel-lem 500-900.000 danskere.Mere specifikke målgrupperFor så vidt angår de enkelte målgrupper for kampagnen, vil kendskabs-graden givetvis være endnu højere i forhold til hele befolkningen. Lærer-nes og skoleledernes kendskab til kampagnen er forsøgt opnået via flerekanaler. Både gennem den brede pressedækning, men ikke mindst igen-nem egne organisationer. Faglige nyhedsbreve, web og medlemsbladehar haft mobning på dagsordenen. Det gælder fx Folkeskolen, der harhaft kampagnen på siderne i fire forskellige numre i løbet af kampagne-perioden. Folkeskolen udkommer i 86.000 eksemplarer, og læsertalletangives til 200.000.Børnene er pressemæssigt nået gennem både internettet, ugeblade og tv.Gepetto News programmerne har dog været den helt store magnet forbørnene. Filmene har nu været vist over 100 gange i børnefladen påDR1. Efter de første 58 visninger havde 62,5 procent af alle børn i landetmellem 6-13 år set en eller flere af filmene. Hertil kommer brugen affilmene på en række forskellige websites.

3.2 Kendskabsgraden til kampagnen målt ved annonceværdi,

Impact Score og Net Effect

Analysebureauet Cision har foretaget en analyse for DR på baggrund afde presseklip, der har været om kampagnen. Analysen tager udgangs-punkt i seks beregninger foretaget på baggrund af presseklippene. Disseberegninger er presseklippenes annonceværdi, omfang, bruttodækning,Impact Score og Net Effect (disse begreber bliver forklaret nedenfor).AnalysenNedenstående oversigtsskema viser hovedresultaterne af den samledepresseomtale.April er den måned, hvor der var den største dækning – først og frem-mest genereret af Campen den 5. april 2008 i DR Byen, der sammen medkampagnelanceringen formåede at placere mobbetemaet højt på dagsor-denen i flere af de store medier. Det er interessant at bemærke, at derogså i maj og juni var en forholdsvis høj dækning til trods for, at denprimære kampagneperiode var overstået på det tidspunkt. Det skyldesikke mindst de mange visninger af Gepetto News filmene i børnefladenpå DR1. Men også aviserne og bladene fortsatte med at have artikler om

10mobning og om kampagnens aktiviteter et langt stykke tid efter kampag-neperioden.MartsAntal artikler/indslagAnnonceværdi (posi-tiv/neutral)SpaltemillimeterLængde i sekunderBruttodækningGennemsnitlig Im-pact Score (procent)Net Effect1442.390.68772.7653.30022.098.51251,2512.146.810April3068.211.811122.19512.42053.567.27046,2426.124.238Maj1324.887.13624.57011.70014.731.14657,689.261.145Juni1594.010.15941.7559.51014.976.55349,778.181.209Juli32200.81629.900-2.139.73637,99832.272Total77319.700.609291.18536.930107.513.21749,5156.545.673

Annonceværdien er et udtryk for, hvad en tilsvarende mængde omtale ide pågældende medier ville have kostet, hvis man rykkede artikler-ne/indslagene ind som annoncer.Spaltemillimeter/længde i sekunder er et udtryk for henholdsvis artikler-nes og indslagenes længde. Der er ikke en direkte sammenhæng mellemspaltemillimeter/længde i sekunder og annonceværdi, da annonceprisenvarierer fra medie til medie. Således er der fx flere magasiner og blade,som har en meget lav grundpris sammenlignet med de større medier.Den meget høje annonceværdi i april og til dels maj sammenlignet medde øvrige måneder skyldes meget omtale i radio og tv, som også afspejlesi presseklippenes omfang.Bruttodækningen angiver det samlede antal potentielle læse-re/lyttere/seere baseret på de enkelte mediers læser-/lytter-/seertal. Denhøje bruttodækning i april skyldes bl.a., at der i april er en overvægt afugeblade og magasiner med meget højt læsertal.Impact Score siger noget om kvaliteten af den enkelte artikel/det enkelteindslag. Den er et udtryk for sandsynligheden for, at læseren kan huskeen artikel/et indslag vurderet ud fra forskellige parametre såsom fx tonen(positiv/negativ omtale), placeringen i avisen og sendetidspunktet. Vær-dien for Impact Score kan variere fra -100 procent til +100 procent. Un-der almindelige forhold vurderes en Impact Score på over 20 som megetflot, ifølge Cision. Mobbekampagnens Impact Score er høj for samtligemåneder. Den daler mod slutningen i takt med, at pressedækningen eb-ber ud, men selv for juli måned er den forholdsvis høj.

3.3 Kendskabsgrad målt ved rundringning til 98 skoleledere

Skolestyrelsen har ved en rundringning til 98 skoleledere undersøgtkendskabet til kampagnen og til de initiativer, der blev iværksat i forbin-delse hermed. De 98 skoleledere blev tilfældigt udvalgt, idet Skolestyrel-sen har forsøgt at kontakte en skole fra hver af de 98 kommuner. I ud-gangspunktet kontaktedes den første skole på listen over folkeskoler påkommunernes hjemmesider. 70 ud af 98 skoleledere har svaret. Svarpro-centen udgør således 71.Konklusionen af rundspørgen er, at der blandt landets skoleledere er etudbredt kendskab til kampagnen, og til de enkelte kampagneinitiativer.80 procent af de adspurgte skoleledere kendte således til kampagnen,mens 100 procent af de adspurgte mente, at mobning og trivsel har væretet særligt omtalt emne i foråret 2008.4Kendskab til de enkelte initiativerVed rundringningen blev skolelederne bedt om at nævne nogle af dekampagneinitiativer, der har været i forbindelse med kampagnen. 16 pro-cent svarede, at de kendte til Trivselsambassadørerne og 9 procent, at dekendte til Mary Fonden og Red Barnets indskolingskuffert.570 procentaf de adspurgte svarede, at de ikke kunne huske nogle af kampagneinitia-tiverne. I et senere spørgsmål blev kampagneinitiativerne remset op forinterviewpersonen. I dette tilfælde havde 29 procent ikke kendskab tilinitiativerne, imens ca. 70 procent havde kendskab til et eller flere afkampagneinitiativerne.6

12Andel af skolelederne, der havde kendskab til de enkelte kampagneinitiati-verUdformning/aktivering af antimobbestrategierNational antimobbeportal v. DCUMTrivselsambassadører v. Skole og SamfundSkolelederundersøgelse v. SkolelederneMobbestopperuddannelse v. DSEIndskolingskuffert med koncepter og redskaber v. Mary Fonden og RedBarnetStiløvelse blandt elever v. BørnerådetMobning på den kommunalpolitiske dagsorden v. KLUndersøgelse og kendskabsmåling blandt elever v. BørnerådetCampRidderordenen v. Red Barnet UngdomGraffiti mod mobning v. BUPLHar ikke hørt om nogle af initiativerneProcent5349534631332421171613929

Særligt budskabet om at udforme en antimobbestrategi, kampagneinitia-tivet trivselsambassadører, portalen sammenmodmobning.dk og skolele-derundersøgelsen var der udbredt kendskab til blandt skolelederne.Hvor kender skolelederne kampagnen fraI undersøgelsen blev der spurgt, hvor skolelederne havde hørt omtale afemnet ”mobning og trivsel”. Her svarede hovedparten, at de havde hørtom kampagnen i dagspressen, tv og fagblade. Når de derimod blevspurgt om, hvordan de havde stiftet bekendtskab med kampagnen, sva-rede 33 procent ”ved en direkte henvendelse til skolen”.Bemærkninger fra skolelederneBlandt skoleledernes kvalitative bemærkninger til kampagnen er dermange positive tilbagemeldinger. Men det kunne tyde på, at mange sko-leledere oplever, at de drukner i informationer grundet en massiv strømaf materialer, mails osv. til skolen. Det kan være svært at huske og over-skue alt, hvad der igangsættes af kampagner og lignende. Flere nævnte, atde selv har iværksat initiativer på de enkelte skoler, der skal forebygge ogbekæmpe mobning, hvorfor de har fravalgt kampagnens tilbud.7

4. EffektmålingDet er nærmest umuligt at isolere og måle effekten af en kampagne, menman kan forsøge at danne sig et indtryk af kampagnens effekt ved atspørge til den oplevede effekt hos målgrupperne. Det er gjort i denneevaluering gennem en række spørgeskemaer til skoleforvaltninger, skole-bestyrelsesmedlemmer og deltagere ved Campen den 5. april 2008. Der-udover er den skolelederundersøgelse, der blev foretaget forud for kam-pagnen, blevet gentaget. Endelig er besøgene på portalen”www.sammenmodmobning.dk” og antallet af skoler, SFO´er m.m., derhar deltaget i de enkelte kampagneinitiativer, blevet registreret.Nogle af målgrupperne har været særligt svære at nå i forhold til at måleeffekten. Dette gælder især børnene, lærere og pædagoger, hvorimodgruppen af skoleledere er godt repræsenteret i evalueringen af kampag-nen.Effekten af kampagnen er målt ved følgende:Gentagelse af skolelederundersøgelsen foretaget af Public.Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne på Campen den 5.april 2008 foretaget af Skolestyrelsen.Registrering af antimobbestrategier på Danmarkskortet før ogefter kampagnen foretaget af DCUM.Særskilt effektevaluering af kampagneinitiativet Trivselsambas-sadører foretaget af Skole og Samfund.Registrering af skoler, børnehaver, forældre, lærere og børn, derhar deltaget i kampagnen foretaget af Skolestyrelsen.Spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleforvaltninger fo-retaget af KL og Skolestyrelsen.Spørgeskemaundersøgelse blandt landets skolebestyrelser fore-taget af Skole og Samfund og Skolestyrelsen.Registrering af antal besøgende på portalenwww.sammenmodmobning.dkforetaget af DCUM.

4.1 Gentagelse af skolelederundersøgelsen

Som optakt til kampagnen gennemførtes en undersøgelse blandt landetsskoleledere med henblik på at undersøge, hvordan man arbejdede medmobning og trivsel på skolerne. I den forbindelse blev 1.584 skolelederekontaktet, hvoraf 851, svarende til 54 procent, besvarede det udsendtespørgeskema. Som en del af evalueringen gennemførtes i december 2008/ januar 2009 en tilsvarende undersøgelse for at belyse, om der var sketen ændring i perioden efter kampagnen. I denne sammenhæng blevspørgeskemaet sendt ud til 800 skoleledere. Heraf har 245, svarende til31 procent, besvaret det udsendte spørgeskema. Skolernes fordeling pågeografisk placering og skolestørrelse er forholdsvis ens i den første ogden anden undersøgelse. Undersøgelserne blev begge foretaget af PublicCommunication, og spørgerammen blev udviklet i samarbejde med Sko-lelederne10. Trods et mindre antal besvarelser og en lavere svarprocent iden anden undersøgelse vurdere Public Communication, at det er for-svarligt at sammenholde resultaterne af de to undersøgelser. Her følgeret resumé af resultaterne af den seneste undersøgelse.Kampagnen og de oplevede effekter79 procent af alle skolelederne har hørt om kampagnen. 7 procent menerikke at have hørt om kampagnen, mens 14 procent ikke kan huske det.Der er generelt en del færre, der faktisk kender de enkelte elementer elleraktiviteter fra kampagnen.Trivselsambassadører er det initiativ, som er mest kendt og mestpopulært, idet 58 procent bådekender og synes omdette initiativ,mens 11 procent erbekendt med det, men ikke synes omdet. 11 pro-centkender ikketil trivselsambassadører. 25 procent af dem, derkender eller har hørt ominitiativet(218 respondenter/89 procent),har udnævnttrivselsambassadørerpå nuværende tidspunkt.Portalen Sammen mod mobning er på andenpladsen i forhold tilpopularitet, idet 36 procent bådekender og synes omportalen. 39procent harhørt omportalen, mens 25 procentikkekender den.Tv-programmet Forældre på banen erkendt af51 procent, hvorafhalvdelensynes omdet, mens den anden halvdel kunhar hørt omdet. Kun 1 procentsynes ikkeom det. 49 procentkender ikketildet.For de øvrige elementer/aktiviteter svarer over 50 procent afskoleledernekender ikke.Kun ganske få svarersynes ikke om,menellers har de flestehørt om, men kender ikkede enkelte dele. Mindstkendt er Graffiti mod mobning v. BUPL, hvilket formentlighænger sammen med, at dette tiltag primært er henvendt tilSFO’er.

15Samlet set oplever over 50 procent af skolelederne dog, at kampagneneller de enkelte initiativer har haft en effekt.Størst effekt har der været på”skoleledelsens og skolebestyrelsens enga-gement i kampen mod mobning”, ”Opmærksomheden over for tegn på mob-ning”og”den samlede indsats mod mobning på skolen”.Mindst effekt opleves på”elevernes holdning til mobning”og”forældre-nes engagement”,men det er kun få procentpoint lavere end de øv-rige punkter ovenfor.Kun omkring 10 procent svarer, at kampagnen”slet ikke”harhaft en effekt på interessentgruppernes engagement eller hold-ning til mobning.Ovenstående passer med, at 55 procent erovervejende/helt enigei, at kam-pagnen har haft en positiv indflydelse på forebyggelse og bekæmpelse afmobning. Kun fem procent erovervejende/helt uenigei dette. 40 procentsvarerved ikke,hvilket viser, at 60 procent af skolelederne ser sig i standtil at vurdere kampagnen.Kun 11 procent af skolelederne har kendskab til, atskolepakkener blevetanvendt på deres skole. Dog svarer 30 procent, at de ikke ved, om denhar været anvendt.Ordninger, erklæringer og vurderinger96 procent af de 70 skoler, der har medvirket i undersøgelsen, har enundervisningsmiljøvurdering, 52 procent har en trivselserklæring, mens76 procent har en AKT-ordning.11Disse tal svarer til resultaterne i denførste undersøgelse blandt skoleledere, der blev gennemført forud forkampagnestart.

16svarende til et mindre fald på 3 procentpoint i forhold til nulpunktsana-lysen. 9 procent hævderslet ikkeat have problemer med mobning. Her erder også tale om en mindre forbedring fra den første undersøgelse forudfor kampagnen. Stort set alle gør en indsats mod mobning.52 procent af skolelederne mener, at problemet med mobning er størstpå 4.-7. klassetrin, mens ca. 30 procent mener, at problemet er generelt.Skolerne med over 250 elever har flest problemer med mobning, og pro-blemet stiger i det hele taget proportionelt med skolernes størrelse. Dogligger skoler med over 500 elever igen en smule under skoler med 251-500 elever.Der er en tendens til, at skolelederne øst for Storebælt i højere grad op-lever problemer med mobning, specifikt i 4.-7. klasse.Skoleledernes oplevelse af mobningens omfang er ikke påvirket af, hvor-vidt skolen har eller ikke har en handlingsplan/antimobbestrategi.Problematikken med mobning tages op i alle relevante fora. Dette skerprimært i alle klasser (99 procent), og 92 procent svarer, at det tages op iskoleledelsen. Elevrådet ligger lavest, idet 77 procent tager det op. Detsamlede billede er stort set identisk med den undersøgelse, der gennem-førtes forud for kampagnestart.Handlingsplaner/DCUM’s antimobbestrategi85 procent har udarbejdet en konkret handlingsplan til forebyggelse ogbekæmpelse af mobning. Det er en stigning på 12 procentpoint fra denførste undersøgelse. Af dem, der har en handlingsplan, har 69 procentoffentliggjort handlingsplanen på skolens hjemmeside, og 28 procent haranvendt DCUM’s skabelon for en antimobbestrategi. Der er ikke sket enudvikling i forhold til den undersøgelse, der blev gennemført forud forkampagnestart.Ligesom i nulpunktsanalysen deltager omkring 80 procent af SFO’erne ikampen mod mobning. Tallet var dog ni procentpoint højere for de sko-ler, der havde en handlingsplan i nulpunktsundersøgelsen.Handlingsplaner ser imidlertid ud til at have en positiv indvirkning påfølgende områder:

Konkrete aktiviteter92 procent af skolerne iværksætter aktiviteter, der forebygger og bekæm-per mobning. Det er lidt flere end antallet, der har en handlings-plan/antimobbestrategi (85 procent).Af de skoler, der gennemfører aktiviteter, oplyser 67 procent, at gennem-førte aktiviteter harstor/meget stor effekt,hvilket er en stigning på otte pro-centpoint i forhold til nulpunktsanalysen. Tilsvarende er antallet, dermener, at aktiviteterne harnogen effekt,faldet fra 41 procent til 33 procenti denne undersøgelse. Det ser dermed ud til, at skolerne er blevet bedretil at få en effekt af de gennemførte aktiviteter.

4.2 Campen den 5. april 2008

I forbindelse med effektmålingen blev der i efteråret 2008 udsendt etspørgeskema til de, der havde deltaget i Campen den 5. april 2008.12Derblev i alt sendt ud til 134 personer, og 32 svarede. Der var ikke mail-adresser til alle deltagerne, og særligt gruppen af elever og lærere var van-skelig at nå ud til. De besvarelser, Skolestyrelsen har modtaget, er hoved-sagligt fra skoleledere og forvaltningsniveauet, hvorimod politikere, for-ældre, elever, pædagoger og lærere kun er repræsenteret med mellem toog fem repræsentanter. Konklusionerne af dette spørgeskema må derfortages med visse forbehold.13Effekt af Campen den 5. april 2008Overordnet tyder besvarelserne på, at Campen har haft den ønskedeeffekt, eftersom 83 procent af deltagerne tilkendegiver, at de efter Cam-pen har iværksat eller planlagt initiativer, der skal forebygge og bekæmpemobning. Derudover er den mest dominerende effekt af Campen, atdeltagerne efterfølgende har diskuteret emnet med kollegaer, elever ogforældre. Blandt gruppen af lærere og pædagoger14svarer 66 procent, atde efter Campen har diskuteret mobning med børnene. Dertil har 44procent diskuteret emnet med kollegaer og ledelsen. Det samme gælder

18for gruppen af repræsentanter fra kommunale forvaltninger15, her har 71procent efter Campen diskuteret mobning med kollegaer og skoler. 43procent har igangsat deciderede tiltag for at forebygge og bekæmpemobning. For gruppen af skoleledere gælder det ligeledes, at Campen harværet med til at igangsætte diskussioner med lærerne. Derudover nævnerhovedparten, at de har justeret den allerede eksisterende strategi modmobning, og at de i højere grad har arbejdet med at inddrage forældrene iarbejdet med at forebygge og bekæmpe mobning.16Evaluering af selve CampenDet gælder for alle de adspurgte, at de er særdeles positive både i forholdtil det faglige niveau på Campen men også i forhold til vigtigheden afCampen. 59 procent af de adspurgte mente, at Campen havde et højtfagligt niveau, mens 31 procent mente, at det faglige niveau var passende.Ligeledes mente 97 procent, at Campen var relevant i forhold til at fore-bygge og bekæmpe mobning.Endelig har 75 procent af alle respondenterne været inde på portalenwww.sammenmodmobning.dk.

4.3 Fri for mobberi indskolingskuffert

Med udgangspunkt i erfaringerne fra antimobbematerialet Fri for Mob-beri, rettet mod børnehaver, lancerede Red Barnet og Mary Fonden, iforbindelse med kampagnen, en indskolingskuffert med redskaber til atarbejde med antimobning i indskolingen. Kuffertens indhold er udvikletpå baggrund af forskning om de 4-8 åriges forståelse af drilleri og mob-ning samt en evaluering af anvendeligheden af materialerne i Fri forMobberi. Se resultaterne af evalueringen på www.redbarnet.dk/mobning.Den nye Fri for Mobberi kuffert blev introduceret som en del af lance-ringen af kampagnen i marts 2008. Udviklingen af kufferten og de ende-lige materialer var dog først klar til lancering i august 2008.Status i foråret 2009 er, at Fri for Mobberi nu er godt på vej til at bliveudbredt i hele Danmark. Der er ultimo juni solgt kufferter til 420 børne-haver og Skolekufferter til 150 skoler. På kurser er ca. 1000 fagpersoner,altså pædagoger og lærere m.fl., undervist i brug af materialet. Det esti-meres, at ca. 25.000 børn i DK p.t. arbejder med Fri for Mobberi.

4.5 Trivselsambassadører

Med afholdte inspirationsmøder i hele Danmark for 1020 medlemmer afskolebestyrelser repræsenteret ved 562 skoler må Skole og Samfundskampagneinitiativ Trivselsambassadørerne siges at være det største ogmest omfangsrige kampagneinitiativ af alle18. Derudover har alle skoler,som ikke har været repræsenteret på de afholdte møder, modtaget diver-se materialer fra Skole og Samfund om, hvordan forældrene aktivt kandeltage i forebyggelsen og bekæmpelsen af mobning. Med Skole og Sam-funds initiativ har frivillige medlemmer af Skole og Samfund fungeretsom instruktører på de afholdte møder, og der er udarbejdet materialemed anvendelsesorienterede eksempler til skolebestyrelser og til de ud-nævnte trivselsambassadører.Succeskriterierne for kampagneinitiativet var:- At afholde møder i 90 ud af 98 kommuner- At mindst halvdelen af kommunernes skolebestyrelser blev repræ-senteret ved disse møder- At der udpeges trivselsambassadører på mindst 40 procent af landetsskoler.- At der afholdes kurser for trivselsambassadørerne i mindst 90 af 98kommuner.- At trivselsambassadører fra mindst 40 procent af landets skoler del-tager i inspirationskurserne.På nuværende tidspunkt er der afholdt møder med skolebestyrelsesmed-lemmer i 83 kommuner samt opfølgningsmøder i hver af de fem regio-ner. Der er dermed afholdt 88 møder i alt.Der har været svært at nå målet om, at halvdelen af kommunernes skole-bestyrelser skulle være repræsenteret ved ovenstående møder. Dette eropnået i 20 ud af de 88 afholdte møder.19Dette skyldes blandt andet, atdet tager lang tid at iværksætte initiativer gennem en skolebestyrelse. Sko-le og Samfund modtager stadigvæk mails fra skolebestyrelser, der har iDCUM´s Undervisningsmiljøkort er et interaktivt Danmarkskort, der fungerer somen platform for synliggørelse og vidensdeling i forhold til indsatser med undervis-ningsmiljøvurdering og antimobbestrategi. Kortet er et elektronisk indberetningssystemsom er baseret på institutionernes frivillige indberetning.18Se bilag 8a19Se bilag 8b17

20sinde at udnævne trivselsambassadører, så initiativet har en længere va-righed, og det er Skole og Samfunds forventning, at de ovenstående suc-ceskriterier vil blive opfyldt i fremtiden.På de afholdte uddannelses- og inspirationsforløb vedrørende trivsels-ambassadørprojektet på skolerne havde 1063 trivselsambassadører fra22720forskellige skoler tilmeldt sig. I nogle tilfælde deltog også deltagere,som ikke havde tilmeldt sig. Årsagen til at det ikke har været muligt atgive et klart billede af, hvor mange procent af trivselsambassadørerne fralandets skoler, der har deltaget i et inspirationskursus, er blandt andet, atnogle skoler ikke har startet projektet op endnu og derfor har skolebesty-relsesmedlemmer deltaget i møderne i stedet for valgte trivselsambassa-dører. Tilmed har der som sagt ved nogle kurser deltaget flere, end derhar været tilmeldt.På nuværende tidspunkt er der afholdt 42 møder for trivselsambassadø-rer. Møderne blev afholdt ud fra to kriterier. Minimum to skoler skullevære repræsenteret, og der skulle være minimum ti deltagere. Det harbetydet, at flere kommuner har deltaget i samme møde. Samlet set har9721kommuner deltaget i møder.Det forhold, at det tager lang tid at implementere et initiativ som triv-selsambassadørerne forårsager, at flere af de planlagte inspirationskurservil blive afholdt løbende i takt med tilmeldingen af trivselsambassadører.Skole og Samfund har i sine bemærkninger til evalueringen nævnt, atprojektet har fået en positiv modtagelse på skolerne, og at der er storinteresse for at arbejde med trivsel på skolerne, forhold der tilsammentyder på, at Trivselsambassadørernes fremtid på skolerne er sikret. Pro-jektet blev i øvrigt i november 2008 belønnet med den europæiske for-ældresammenslutning EPA's Alcuin-medalje. Prisen blev givet for origi-nalitet, projektets bidrag til uddannelse, involvering af forældrene, udvik-ling af skole/hjem-samarbejdet samt fordi projektet er let at lade sig in-spirere af i andre europæiske lande.

Campen den 5. april 2008Camp med oplæg og workshops om mobning21Mary Fonden og Red Barnet - Fri for MobberiRed Barnet har sammen med Mary Fonden startet projekt Fri for Mobberi. Der er udviklet1502242023materialer til brug i børnehaverne og indskolingen.Børnerådet – Stiløvelse24Børnerådet har haft en stiløvelse blandt elever i 6. klasse.7BUPL - Graffiti mod mobningFormålet med projektet har været at sætte mobning på dagsorden ud fra børneperspektivet og50give børn mulighed for at udtrykke deres tanker og følelser grafisk og malerisk med graffitisom sprog.Red Barnet Ungdom – RidderordenenRed Barnet Ungdom har uddannet to tredjeklasser samt en fjerdeklasse til riddere, der kæmpermod mobning i klasserne.Ridderordenen er nu en fast del af Red Barnet Ungdoms antimobbeindsats.DSE – MobbestopperuddannelsenUddannelse af skoleelever til at bekæmpe mobning på deres skoler. Dette er især gjort medfokus på, hvad elevrådet kan gøre, hvordan man aktiverer tilskuerne til mobning, og hvordanman kan igangsætte initiativer på skolen.Skole og Samfund – TrivselsambassadørerneProjektet går ud på at udpege trivselsambassadører blandt medlemmer af skolebestyrelser,således at der uddannes personer, der kan fungere som nøglepersoner i forhold til at inddrageforældrene i at forebygge og bekæmpe mobning.SangkonkurrenceI forbindelse med kampagnen blev der udskrevet en sangkonkurrence, hvor de elever, derhavde indsendt den bedste sang om mobning, vandt 5000 kr.

Det har i analysen ikke været muligt at sammenholde navne på de skoler,der har deltaget i de forskellige initiativer, hvorfor det ikke er muligt de-finitivt at vurdere, hvor tæt kampagnen er på kommunikationsmålet omat 60 procent skulle være en aktiv del af kampagnen.Samtlige skoler har modtaget en materialepakke, der blandt andet inde-holdt et elevrettet dilemmaspil om mobning udarbejdet af DR m.fl. Deter håbet, at dette vil finde anvendelse i undervisningsforløb på skolerneogså fremover. Ligeledes fortsætter en række af initiativerne ud i fremti-den, og det må forventes, at stadig flere skoler vil blive berørt at kam-pagnen.

4.7 Spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunale

skolechefer

Skolestyrelsen har i samarbejde med KL udsendt et spørgeskema til alle98 skolechefer vedrørende kommunernes indsats for at forebygge ogbekæmpe mobning. Ca. halvdelen af skolecheferne har svaret på spørge-skemaet, hvilket giver en svarprocent på 46 procent.Skolechefernes kendskab til kampagnen62 procent af de adspurgte skolechefer havde kendskab til kampagnenSammen mod mobning, mens 70 procent af de adspurgte kendte til eteller flere af kampagnens enkelte initiativer. Følgende initiativer kendteskolecheferne bedst til:KampagneinitiativMobning på den kommunalpolitiske dagsorden v. KLPortalen sammenmodmobning.dkMobbestopperuddannelsen v. DSETV programmet: Forældre på banenMary Fonden og Red Barnets indskolingskuffertProcent4440292413

Effekten af kampagnen i kommunerne74 procent af de adspurgte mener, at kampagnen enten har medvirketeller vil medvirke til at sætte fokus på forebyggelse og bekæmpelse afmobning på kommunens skoler, mens 22 procent mener, at kampagnenhar medvirket eller vil medvirke til at sætte fokus på mobning i kommu-nen.Blandt de, respondenter der mener, at kampagnen har haft en effekt25, eropfattelsen, at det primært indenfor følgende områder:EffektKommunen har i forbindelse med kampagnen diskuteret med repræsentanter frakommunens skoler, hvordan mobning kan forebygges og bekæmpesKommunen har via kampagnen fået nye input og redskaber til, hvordan forebyg-gelse og bekæmpelse af mobning i folkeskolen kan gribes anKommunen har i forbindelse med kampagnen igangsat, eller har til hensigt atigangsætte initiativer, der skal forebygge og bekæmpe mobning på kommunensskolerKampagnen har foranlediget kommunen til at udvikle en trivselspolitik på skole-områdetKampagnen har foranlediget kommunen til at justere den allerede eksisterendetrivselspolitik på skoleområdetKampagnen har ikke haft nogen effekt på kommunens arbejde med at forebyggeog bekæmpe mobningProcent483620201228

4.8 Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af landets

skolebestyrelser

Skolestyrelsen og Skole og Samfund har i samarbejde undersøgt kam-pagnens effekt blandt 537 skolebestyrelsesmedlemmer.26Kendskab89 procent af de adspurgte kender til kampagnen Sammen mod mob-ning, mens 95 procent kender til én eller flere af kampagnens initiativer.Særligt Trivselsambassadørerne, der er rettet mod skolebestyrelserne, erkendt.KampagneinitiativTrivselsambassadørerTv programmet: Forældre på banenPortalen sammenmodmobning.dkIndskolingskufferten fra Mary Fonden og Red BarnetMobbestopperuddannelsen v. Danske SkoleeleverProcent9241401612

De adspurgte har primært fået kendskab til kampagnen via nyhedsmailsog direkte henvendelser.Den oplevede effekt af kampagnenSpørgeskemaet viser, at det også blandt forældrene opleves, at kampag-nen har haft en effekt. Hovedparten af de adspurgte, 82 procent, har enstrategi for at forebygge og bekæmpe mobning på den skole, hvor de er iskolebestyrelsen, mens 56 procent mener, at kampagnen har været med-virkende til at reducere mobning på den skole, hvor de er i bestyrelsen.27Det er ligeledes hovedparten af de adspurgte (92 procent), der mener, atkampagnen generelt har været medvirkende til at sætte fokus på mob-ning.Blandt de adspurgte har hovedparten oplevet, at kampagnen har haft eneffekt. Kun 16 procent svarer, at de ikke mener, kampagnen har haft eneffekt, hvilket kan tolkes som, at 84 procent mener, at kampagnen harhaft en effekt. Det, der opleves som den primære effekt, er, at kampag-nen har medvirket til at skabe diskussioner om mobning og trivsel. Der-udover nævner 42 procent, at de enten har udnævnt eller har planer omat udnævne trivselsambassadører på deres skole.23 procent har udarbejdet eller vil udarbejde en strategi for at forebyggeog bekæmpe mobning, mens 20 procent er blevet inspireret til at justereen eksisterende strategi.

24EffektSkolebestyrelsen har udnævnt trivselsambassadører blandt forældrene.Skolebestyrelsen arbejder på at udnævne trivselsambassadører.Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for trivselsambassadører.Kampagnen har foranlediget, at vi har diskuteret trivsel og mobning påskolen.Kampagnen har foranlediget, at der på skolen er eller bliver udarbejdet enantimobbestrategi/-handleplan.Kampagnen har foranlediget skolebestyrelsen til at justere den eksisterendeantimobbestrategi/-handleplan.Skolebestyrelsen har i forbindelse med kampagnen deltaget i eller etableretnetværk med andre forældre/skoler for at bekæmpe mobning.Kampagnen eller de forskellige kampagneinitiativer har ikke haft nogeneffekt på vores skole.Kampagnen har på anden måde påvirket arbejdet med mobning og trivselpå skolen. (alle bemærkningerne kan læses i bilag 11 side 8)Procent1131761232081618

5. Sammenfattende vurdering af kampagnensmålopfyldelsePå baggrund af ovenstående evalueringselementer vurderes det, at kam-pagnen har været vellykket, både hvad angår kendskabsgrad og effekt.Kampagnen har ifølge evalueringen skabt fokus på trivsel i og omkringskolen både blandt eleverne selv, deres forældre, lærere, skoleledere ogpersonale i SFO, ikke mindst pga. en omfattende mediedækning.Kampagnens målgrupper har oplevet, at kampagnen generelt har haft enpositiv indflydelse på kampen mod mobning. En konkret effekt er, at deri løbet af dens gennemførelse er sket en stigning på 12 procent i antalletaf skoler, der har en antimobbestrategi.Målet om, at 60 procent af skolerne skulle involveres i et eller flere afkampagnens elementer, er endnu ikke helt opfyldt. Det initiativ, der harflest skoler med er trivselsambassadørerne. Her er 3632procent af sko-lerne indtil videre med.På baggrund af de tilfredsstillende resultater og i betragtning af, at flereaf de igangsatte initiativer vil fortsætte uafhængigt af kampagnen, vurde-res udfaldet af evalueringen at være, at kampagnen har levet op til sineoverordnede mål og dermed gjort en forskel for danske skolelevers triv-sel.

1.1 Kort om kampagnen

3.1 Kendskabsgraden til kampagnen målt ved mængden af

presseomtale

3.2 Kendskabsgraden til kampagnen målt ved annonceværdi,

Impact Score og Net Effect

3.3 Kendskabsgrad målt ved rundringning til 98 skoleledere

3.4 Kendskabsgrad målt ved rundspørge blandt 834 elever i 7.

klasse

4.1 Gentagelse af skolelederundersøgelsen

4.2 Campen den 5. april 2008

4.3 Fri for mobberi indskolingskuffert

4.4 Registrering af antimobbestrategier på Danmarkskortet

før og efter kampagnen

4.5 Trivselsambassadører

4.6 Registrering af skoler, børnehaver, forældre, lærere og

børn, der har deltaget i kampagnen

4.7 Spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunale

skolechefer

4.8 Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af landets

skolebestyrelser

4.9 Oplysninger om antal besøgende på portalen