Uddannelsesudvalget 2008-09
UDU Alm.del Bilag 384
Offentligt
TilBeskæftigelsesminister Inger StøjbergBeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KEsbjerg den 2. juli 2009
Sendt til
Beskæftigelsesminister Inger StøjbergUndervisningsminister Bertel Haarder
Vedr.: Ansøgning om dispensation fra reglerne i SVU loven i forbindelse med
arbejdsfordelinger
Der ansøges hermed om at den ansvarlige minister giver dispensation fra reglerne i SVU loven, omat der forud for ansøgning om SVU skal være minimum 26 ugers ansættelse på fuld tid.Baggrunden for ansøgningen er følgende:JobInVest er en privat virksomhed, der arbejder med at hjælpe virksomheder der står over for atskulle indskrænke deres omkostninger i en periode, hvor de har vigende afsætning og dermedindtjening.Måden vi gør det på, er at give de ansatte de bedste muligheder for at komme i anden beskæftigelse,hvis det viser sig at virksomhedernes eneste mulighed, når alt andet er afprøvet, er at afskedige detfornødne antal ansatte.Ud over at deltagerne får viden om arbejdsmarkedet, udarbejdelse af CV, udformning afansøgninger, og afklaret personlige kompetencer, får deltagerne, i samarbejde med VUC, testetderes almene kompetencer samt bliver informeret om mulighederne for at opkvalificere de almenekompetencer i VUC regi, gennem en orlov på SVU.
1
Rigtig mange ønsker at benytte denne mulighed, for at forbedre deresfolkeskole.Problemerne opstår, hvor en del virksomheder, i den nuværende situation,har benyttet sig af arbejdsfordelingsordninger.Her har de ansatte typisk arbejdet 2-3 dage pr. uge, og været på dagpenge deøvrige dage over en periode på 13 uger og i flere tilfælde med en forlængelse op til 26 uger. Det harden konsekvens at de ansatte herefter ikke er berettiget til at få orlov fra virksomheden, på SVU.
Set i lyset af den nuværende situation, hvor rigtig mange har været på arbejdsfordeling, og hvorvirksomhederne har udtømt mulighederne for yderligere arbejdsfordeling, sammenholdt med atmange ansatte ønsker almen opkvalificering, samt at virksomhederne ønsker at have mulighedenfor, at medarbejderne stadig er tilknyttet virksomheden, ser vi det som en optimal mulighed atbenytte mulighederne i SVU loven.Som situationen er i dag, er det svært at se at ledigheden vil falde inden for det næste ½ år. Samtidiger det gruppen af kort uddannede og med meget lidt skolegang der afskediges først. Derfor ser videt som en optimal mulighed for at give denne gruppe muligheden for at opkvalificere sig på detalmene niveau, og dermed være på forkant med udviklingen når der igen bliver brug for deresarbejdskraft. En udvikling som helt sikker vil kræve flere og andre kvalifikationer end dem som deer i besiddelse af i dag, og som vil kræve et godt grundlag af almene kvalifikationer at bygge ovenpå.
JobInVest har i flere år arbejdet med mennesker som skulle skifte job, enten inde i virksomhederneeller til anden virksomhed/branche. Vi ved derfor hvor væsentligt det er at mennesker har de basalealmene kundskaber opdateret. Samtidig er erfaringerne at VUC mulighederne og SVU loven errigtig gode redskaber til at bringe mennesker videre. Derfor er det ærgerligt at kravene i SVU lovenskal begrænse disse muligheder, for ansatte som har været på arbejdsfordeling.Man kunne skele til arbejdsløshedslovgivningen, hvor man arbejder med en reference periode, detvil sige et antal arbejdstimer optjent over en vis periode.
Vi håber hermed at have gjort de ansvarlige ministre opmærksom på problemerne, men ansøgersamtidig om at man dispenserer fra begrænsningerne i loven, og dermed giver mulighed for at
2
benytte mulighederne mere fleksibelt, til gavn for de mennesker som harbrug for denne kvalificering.
Med venlig hilsen
Niels FrederiksenProjektleder
Ansøgningen er sendt med kopi til:Folketingets arbejdsmarkedsudvalgFolketingets uddannelsesudvalgLODansk arbejdsgiverforening
3