UDU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 381: Publikationen: "Ansvarsfordeling mellem institutionsleder og brugerbestyrelse og bruger og pårørenderåd", fra indenrigs- og socialministeren

Uddannelsesudvalget 2008-09
UDU Alm.del Bilag 381
Offentligt

AnsvArsfordeling melleminstitutionsleder og brugerbestyrelseog bruger- og pårørenderåd

Juni 2009

udgivet af:indenrigs- og socialministerietHolmens Kanal 1060 København Kwww.ism.dkudgivet juni 009oplag: 000foto: maskot/polfototryk: sangill grafiskisbn-nr: 978-87-754-663-8 (trykt version)isbn-nr: 978-87-754-664-5 (elektronisk version)publikationen kan bestilles hos:indenrigs- og socialministerietlovekspeditionenHolmens Kanal 1060 København Ke-post: [email protected]

Klar ansvarsfordelingdet er regeringens mål, at ledere af offentlige institutioner og tilbud skal haveet klart ansvar og rum til at lede.der er derfor behov for en klar ansvarsfordeling mellem kommunalbestyrelsen,lederen af institutionen og den brugerbestyrelse eller det bruger- ogpårørenderåd, der er tilknyttet. den daglige drift af institutionen varetages isamarbejde mellem især lederen og de brugerbestyrelser og bruger- ogpårørenderåd, der er tilknyttet.publikationen beskriver primært de overordnede rammer for samspillet mellemledere og brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd, som er indeholdt ilovgivningen på de forskellige områder.beskrivelsen af de formelle rammer giver et godt afsæt for en lokal diskussion.en vigtig fælles konklusion er, at selvom de formelle rammer varierer, så giverde på alle områder et betydeligt rum for lokalt at udvikle og fastlæggeansvarsfordelingen.Jeg håber, at den foreliggende publikation kan danne grundlag for, at der på denenkelte institution tages en drøftelse af den konkrete ansvarsfordeling.indenrigs- og socialministeriet har udarbejdet publikationen i samarbejde medfinansministeriet, undervisningsministeriet og Kl.

god læselyst,

Karen ellemannindenrigs- og socialminister

indholdsfortegnelse

indledning....................................................................................... 71.11.1.31.41.5begrebsdefinitioner ............................................................................... 8Kommunalbestyrelsens rolle .............................................................. 9institutionslederens rolle ................................................................. 10brugerbestyrelsens og bruger- og pårørenderådets rolle ...... 10oversigt over publikationens indhold .......................................... 11

dagtilbud....................................................................................... 12.1..3.4.5.6.7.8.9lovfæstede kompetencer for kommunale dagtilbud ogfritidshjem..............................................................................................eventuelle yderligere kompetencer ..............................................samspillet ...............................................................................................lovfæstede kompetencer for private dagtilbud ogfritidshjem ..............................................................................................relevante love/bekendtgørelser ....................................................lovfæstede kompetencer for selvejende institutioner...........eventuelle yderligere kompetencer ..............................................samspillet ...............................................................................................relevante love/bekendtgørelser ....................................................1141517171818180

udsatte børn og unge ................................................................. 213.13.3.3lovfæstede kompetencer ................................................................. 1eventuelle yderligere kompetencer .............................................. relevante love/bekendtgørelser ....................................................

folKesKolen .................................................................................. 234.14.4.34.4lovfæstede kompetencer .................................................................eventuelle yderligere kompetencer ..............................................samspillet ...............................................................................................relevante love/bekendtgørelser ....................................................3689

Ældre .............................................................................................. 315.15.5.35.4lovfæstede kompetencer .................................................................eventuelle yderligere kompetencer ..............................................samspillet ...............................................................................................relevante love/bekendtgørelser ....................................................313334

handicappede................................................................................ 346.16.6.3lovfæstede kompetencer ................................................................. 34samspillet ............................................................................................... 36relevante love/bekendtgørelser ................................................... 37

handicappede børn ..................................................................... 387.17.7.37.4lovfæstede kompetencer .................................................................eventuelle yderligere kompetencer ..............................................samspillet ...............................................................................................relevante love/bekendtgørelser ....................................................38394041

socialt udsatte ............................................................................. 438.18.8.3lovfæstede kompetencer ................................................................. 43samspillet ............................................................................................... 43relevante love/bekendtgørelser .................................................... 44

1indledningdet indgår som et tema i regeringens kvalitetsreform, at institutionsledere skalhave et klart defineret ansvar og rum til at lede. fastlæggelsen af dette ansvar ogledelsesrum finder sted i samspillet mellem kommunalbestyrelsen, institutions-lederen og de brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd, der er tilknyttetinstitutionerne på de enkelte velfærdsområder.brugerinddragelse i form af brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd hargennem årene fået større og større betydning for den daglige drift af skoler,daginstitutioner samt andre offentlige institutioner og tilbud. der er således påflere velfærdsområder blevet lovgivet om nedsættelse og inddragelse afbrugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd.der er forskellige niveauer for, hvorledes denne brugerinddragelse kan kommetil udtryk. på centralt politisk niveau foregår brugerinddragelse f.eks. ved, atbrugerorganisationer og råd har fået høringsret i forbindelse med kommunal-bestyrelsens vedtagelse af forskellige politikker.på lokalt niveau inddrages brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd iforskellige aspekter af den daglige drift af den enkelte institution, tilbud, skoleeller daginstitution. der er på nogle af velfærdsområderne lovgivet specifikt om,hvilke kompetencer kommunalbestyrelsen skal udlægge til institutionsledere ogbrugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd.regionsrådene har ikke pligt til at etablere bruger- og pårørenderåd i tilknytningtil de regionale tilbud på ældre-, handicap- og udsatteområdet. der er mulighedfor på frivillig basis at oprette brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd itilknytning til de regionale tilbud på disse områder, men det er ikke lovpligtigt.der vil i denne publikation blive fokuseret på kommunalbestyrelsernes kom-petencer, da det er på dette område, der er foretaget langt de fleste lovreguleringer.regionsrådene nævnes hvor det er relevant.målet med denne publikation er at inspirere til en drøftelse lokalt i kommuner ogregioner og helt ude på den enkelte institution af den konkrete ansvarsfordelingmellem institutionsledere og brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd.

publikationen giver et overblik over de formelle rammer, der er opstillet for,hvorledes institutionslederens ledelsesrum og ansvar defineres i samspillet medbrugerbestyrelsen og bruger- og pårørenderådet. der bliver således redegjortfor, hvilke regler der er på de forskellige områder, og hvilke muligheder der er forlokalt at udfylde de rammer, der er for brugerbestyrelsers og bruger- ogpårørenderåds rolle i forhold til institutionerne og tilbuddene på velfærds-områderne.den formelle regulering varierer en del mellem de forskellige områder, sombeskrives. særligt tegner der sig et hovedskel mellem de områder, hvor bruger-organer er direkte involveret i ledelsen af institutioner (folkeskoler og dagtilbud)og områder, hvor brugerorganerne i højere grad indgår i en rådgivnings- ogdialogfunktion (bl.a. ældre- og handicapområdet).Hovedkonklusionen er imidlertid, at de formelle rammer på alle områder giver etbetydeligt rum for lokalt at udvikle og fastlægge ansvarsfordelingen melleminstitutionsledere og brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd.

1.1 begrebsdefinitionerinstitutionsleder:i det følgende anvendes ”institutionsleder” som betegnelse for den person, derhar det daglige ansvar for ledelsen af den pågældende institution eller tilbud,det pågældende afsnit omhandler. på handicap- og ældreområdet er der ikke taleom institutioner og derfor heller ikke om en institutionsleder, men for overblikketsskyld fastholdes ”institutionsleder” gennem hele publikationen. dog anvendesskolelederen i afsnittet om folkeskolen i stedet for institutionslederen.brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd:i publikationen nævnes brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd. der erikke differentieret imellem, hvilken type af organ der er tale om på de forskelligeområder, og brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd vil derfor igennemhele publikationen blive anvendt som en samlebetegnelse for de bruger- ogpårørendeorganer, der er tale om på det enkelte område. dog anvendesskolebestyrelse på folkeskoleområdet og forældrebestyrelse og forældreråd pådaginstitutionsområdet.

1.2 Kommunalbestyrelsens rolledet er kommunalbestyrelsens opgave - ud fra et helhedsperspektiv – at foretageden tværgående prioritering af kommunens ressourcer, fastlægge et serviceniveauog formulere politik på enkeltområder og på tværs af sektorer og særinteresser.flere og flere opgaver kræver, at der bliver tænkt på tværs af sektorer og interesser– det er forudsætningen for at skabe helhed og sammenhæng for borgeren. detgælder f.eks. på sundhedsområdet, miljøområdet, socialområdet, handicap-området, skole- og fritidsområdet og ældreområdet.i den enkelte kommune har kommunalbestyrelsen det øverste politiske ansvarfor at fastsætte mål og rammer for de forskellige politikområder og for at følgeop på effekterne af politikken – herunder de konkrete politiske beslutninger:virker beslutningerne? understøtter de den vej, politikerne ønsker udviklingenskal gå?for at mestre denne tværgående opgave må kommunalbestyrelsen være idialog med, indhente viden fra og tage temperaturen på sin omverden: detgælder borgerne, brugerbestyrelser, bruger- og pårørenderåd, de fagkyndige(ledere og medarbejdere), organisationer etc. det sker både som led i fasteprocesser og procedurer og i form af brugertilfredshedsundersøgelser,inddragelsesprojekter m.v.på nogle velfærdsområder er institutionsledere og brugerbestyrelser og bruger-og pårørenderåd i lovgivningen tillagt visse kompetencer.Kommunalbestyrelsen kan herudover inden for lovgivningens rammer uddelegerekompetence til institutionslederen og til brugerbestyrelser og bruger- ogpårørenderåd.reglerne om kommunalbestyrelsens uddelegering af kompetence er udformetsom rammebestemmelser, inden for hvilke den enkelte kommunalbestyrelse kanbeslutte den nærmere tilrettelæggelse og rammer for samspillet melleminstitutionsledere og brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd.

1.3 institutionslederens rolleinstitutionslederen har ansvaret for den daglige drift af institutionen inden forde rammer, der er udstukket af kommunalbestyrelsen og af brugerbestyrelseneller bruger- og pårørenderådet på de områder, hvor de har en kompetence. deter institutionslederens ansvar at sørge for, at institutionen drives efter de regler,der er for inddragelse af brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd.

1.4 brugerbestyrelsens og bruger- og pårørenderådets rollebrugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd har meget forskellige roller indenfor de forskellige velfærdsområder. der er grundlæggende to former forbrugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd.den første gruppe er på folkeskole- og dagtilbudsområdet, hvor bestyrelsernehar direkte indflydelse på institutionernes ledelse og dermed indflydelse påinstitutionslederens ledelsesrum og institutionens drift. på disse områder er derlovfæstede bestemmelser om ansvarsfordelingen mellem kommunalbestyrelse,brugerbestyrelse og institutionsledere.den anden gruppe er de bruger- og pårørenderåd, der findes på ældre-, udsatte-og handicapområdet. disse har i højere grad karakter af at være talsmandsorganerfor brugere og pårørende og har ikke på samme måde som forældrebestyrelserog brugerbestyrelser indflydelse på tilbuddenes daglige drift. på disse områderer der færre lovfæstede bestemmelser om ansvarsfordelingen mellemkommunalbestyrelse, brugerbestyrelse og institutionsledere, end der er påfolkeskole- og dagtilbudsområdet.der er stor forskel på, i hvor høj grad brugerbestyrelserne og bruger- ogpårørenderådene kan øve indflydelse på institutionslederens ledelsesrum oginstitutionens drift. der er i langt de fleste tilfælde mulighed for, atkommunalbestyrelsen kan udlægge endnu mere kompetence til bruger-bestyrelserne og bruger- og pårørenderådene, end de kompetencer der er fastsatved lov. det er i høj grad op til et samarbejde mellem kommunalbestyrelsen,institutionslederen og brugerbestyrelsen og bruger- og pårørenderådet atudfylde de rammer, der er for indflydelse.

det er dog ikke muligt for institutionsledere og brugerbestyrelser og bruger- ogpårørenderåd at ændre kommunalbestyrelsens rammer for de enkelte områder.

1.5 oversigt over publikationens indholdi de næste kapitler vil reglerne for ansvarsfordeling mellem kommunalbestyrelse,institutionsleder og brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd blive gennem-gået for institutioner og tilbud inden fordagtilbudsområdet, udsatte børn og unge, folkeskoleområdet, ældreområdet,handicapområdet og området for socialt udsatte. i hver gennemgang vil der væreen oversigt over de lovpligtige kompetencer, kommunalbestyrelsen skal udlæggetil institutionslederen og brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd. der vilendvidere for de områder, hvor det er muligt, være en beskrivelse af dekompetencer, kommunalbestyrelsen kan vælge at uddelegere ud over de lov-fæstede kompetencer. der vil også være en beskrivelse af, hvorledes samspilletmellem institutionsleder og brugerbestyrelse og bruger- og pårørenderåd foregår.til sidst i hvert kapitel er der en oversigt over de relevante love og bekendtgørelsersamt vejledninger, der regulerer de enkelte områder.

2dagtilbudKapitlet er opdelt i to kategorier:1.Kommunale og private dagtilbud for 0-6 årige (vuggestuer, børnehaver ogintegrerede institutioner) samt kommunale og private fritidshjem til børn iskolealderen.2.dagtilbud (vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner) og fritidshjem,der drives som selvejende institutioner.nedenfor vil de to kategorier blive gennemgået hver for sig. Kategori 1 erendvidere opdelt i kommunale og private tilbud.

2.1 lovfæstede kompetencer for kommunale dagtilbud ogfritidshjemforældre til børn i en daginstitution/fritidshjem har et retskrav på, at der iinstitutionen oprettes en forældrebestyrelse. reglerne om forældrebestyrelser ikommunale daginstitutioner og fritidshjem er udformet som rammebestem-melser.forældrebestyrelsen skal altid have den minimumskompetence, som fremgår afdagtilbudslovens § 15.forÆldrebestyrelsenMinimumskompetence :• principperne for anvendelsen af en budgetramme• indstillingsret samt ret til deltagelse ved ansættelsen af ledelsen• indstillingsret ved ansættelsen af personale• principperne for fastlæggelsen/udformningen af institutionens ydelserbudgetmæssige kompetencer:• Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at give en del af budgettet for hverenkelt daginstitution/fritidshjem til institutionen som en økonomisk ramme,inden for hvilken ledelsen og forældrebestyrelsen har kompetence til atdisponere.1

• budgetrammen

skal som minimum udgøre det beløb, daginstitutionen/fritidshjemmet har til rådighed, når de budgetterede lønudgifter og udgiftertil vedligeholdelse af bygninger er fratrukket institutionens driftsbudget.• forældrebestyrelsen har ret til at vedtage principperne for det resterendedriftsbudget, som omfatter børnerelaterede udgifter, såsom udgifterne tillegetøj, materialer og andet, der i øvrigt har med børnene at gøre.• den budgetramme, som forældrebestyrelsen har indflydelse på, kan ogsåudgøre det totale budgetterede driftsbeløb for institutionen. det vil betyde,at forældrebestyrelsen skal fastsætte principperne for anvendelsen af debeløb, der vedrører hele driften af daginstitutionen/fritidshjemmet.• Konkrete beslutninger om anvendelsen af budgettet hører ikke under for-ældrebestyrelsens kompetence.• det er ledelsen i daginstitutionen/fritidshjemmet, der er ansvarlig for at føreforældrebestyrelsens principper ud i den konkrete budgetanvendelse.ansættelsesmæssige kompetencer:Ansættelse af ledelsen• forældrebestyrelsen har efter dagtilbudsloven ret til at deltage ved ansæt-telsen og en indstillingsret i forbindelse med ansættelsen af lederen ikommunale daginstitutioner.• indstillingsretten og retten til deltagelse ved ansættelsen omfatter alle depersoner, der omfattes af ledelsesbegrebet. dette indebærer, at indstil-lingsretten omfatter den/de personer, der har en ledelsesfunktion i forhold tildaginstitutionen/fritidshjemmet, herunder en funktion i forhold til for-ældrebestyrelsens minimumskompetencer.• Kommunalbestyrelsen har altid det endelige ansvar og den endeligekompetence i forhold til ansættelsen af ledelsen.• Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at følge forældrebestyrelsensindstilling.Ansættelse af personalet• forældrebestyrelsen har indstillingsret i forbindelse med ansættelsen afpersonalet i den enkelte daginstitution/fritidshjem. retten omfatter altfastansat personale i institutionen. forældrebestyrelsen skal afgive sin ind-stilling over for kommunalbestyrelsen.• i situationer, hvor forældrebestyrelse, ledelsen og personalet peger på for-skellige ansøgere, er det ledelsen, der har den endelige kompetence til attræffe afgørelse om, hvilken ansøger der skal vælges.

Kompetencer vedrørende fastlæggelsen/udformningen af institutionensydelser:• forældrebestyrelserne skal have indflydelse på principperne for institutionensarbejde.• bestyrelsen skal ikke træffe de daglige konkrete beslutninger, der udmønterprincipperne.• principperne skal holde sig inden for de af kommunalbestyrelsen fastlagtemål og rammer.institutionslederenansættelsesmæssige kompetencer:• ledelsen i den enkelte daginstitution/fritidshjem har det endelige ansvar ogkompetence i forhold til ansættelsen af personalet.Kompetencer vedrørende budget og fastlæggelsen/udformningen afinstitutionens ydelser:• ledelsen i kommunale tilbud har den daglige pædagogiske og administrativeledelse af tilbuddet og udøver sin kompetence inden for de rammer, der erfastlagt af kommunalbestyrelsen.• ledelsen træffer pædagogiske og administrative dispositioner inden forkommunalbestyrelsens beslutninger og forældrebestyrelsens fastsatte prin-cipper og forestår den daglige drift.• ledelsen af tilbuddene varetager f.eks. konkret samarbejdet med forvaltningenog andre eksterne samarbejdspartnere. dette omfatter f.eks. den dagligepersonaleledelse, budgettering og regnskab, arbejdet med sprogvurdering,børnemiljøvurdering og de pædagogiske læreplaner samt samarbejdet medandre institutioner og skolen.

2.2 eventuelle yderligere kompetencerved siden af forældrebestyrelsens lovfæstede minimumskompetence kanforældrebestyrelsen ved delegation fra kommunalbestyrelsen eller ledelsentildeles yderligere kompetence.dagtilbudsloven fastsætter rammer for, hvilke opgaver kommunalbestyrelseneller ledelsen kan overlade til forældrebestyrelsen. udnyttes delegations-kompetencen fuldt ud til lovens grænse, taler man om, at forældrebestyrelsentillægges maksimumskompetence.14

forældrebestyrelsen er ikke forpligtet til at påtage sig yderligere kompetencerud over minimumskompetencen.forældrebestyrelsen• principper for anvendelse af alle konti vedrørende daginstitutionen/fritidshjemmet• åbningstid inden for de af kommunen fastsatte rammer• lukkedage inden for de af kommunen fastsatte rammerdelegationsforbud• optagelse af børn• lokale mål og rammer• fastsættelse af tilskud og forældrebetaling• bevillings- og arbejdsgiverkompetence• tilsyn

2.3 samspilletdet er kommunalbestyrelsen, ledelsen af dagtilbuddet/fritidshjemmet ogforældrebestyrelsen, der tilsammen udgør den helhed, der træffer beslutningervedrørende kommunale dagtilbud/fritidshjem.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for de kommunale tilbud, mens ledelsen afdet enkelte kommunale tilbud har den daglige pædagogiske og administrativeledelse af tilbuddet og agerer under ansvar for kommunalbestyrelsen.forældrebestyrelsen fastsætter principper for tilbuddets arbejde og foranvendelsen af en budgetramme for tilbuddet inden for de mål og rammer, somkommunalbestyrelsen har fastsat. i det daglige pædagogiske arbejde og i denadministrative ledelse skal ledelsen agere i overensstemmelse med de principperog den budgetramme, som forældrebestyrelsen har fastsat.det er væsentligt, at ansvarsfordelingen mellem kommunalbestyrelse, ledelse afdaginstitutionen/fritidshjemmet og forældrebestyrelsen, herunder arbejds-deling, beskrivelse af ledelseskompetencer, initiativpligt med videre er synliggjorti en vedtægt.forældrebestyrelsen har kompetence i forhold til de opgaver, der er omfattet afdens minimumskompetence i dagtilbudsloven, og de opgaver, som eventuelt15

yderligere er delegeret til forældrebestyrelsen. for at forældrebestyrelsen harmulighed for at udøve denne kompetence skal det være klart, hvilke personer deri tilbuddets ledelse har ansvar for disse opgaver, det vil sige hvem i ledelsen, derer i besiddelse af og har ansvaret for den kompetence, der modsvarerforældrebestyrelsens kompetence.det bør derfor fremgå klart af vedtægten, hvilke personer der varetager og haransvaret for de opgaver, som modsvarer forældrebestyrelsens kompetence.uenigheder mellem forældrebestyrelse, dagtilbudsledelse og kommunal-bestyrelseder er ikke i tilknytning til reglerne om forældrebestyrelser fastsat nogen retligadgang til at klage over forældrebestyrelsens eller ledelsens beslutninger. detbetyder, at uenigheder herom som udgangspunkt må løses lokalt gennem dialogmellem parterne.opstår der konflikter vedrørende forældrebestyrelsernes arbejde, er det vigtigtat være opmærksom på, om uenigheden vedrører beslutninger inden forforældrebestyrelsens selvstændige kompetence – den lovsikrede minimums-kompetence – eller inden for den delegerede kompetence (maksimums-kompetencen).rejses der tvivl om lovligheden af en beslutning, der hører ind underforældrebestyrelsens lovsikrede kompetence (minimumskompetencen), kankommunalbestyrelsen udtale sig om beslutningens lovlighed, men kom-munalbestyrelsen kan ikke tilsidesætte eller pålægge forældrebestyrelsen atændre en sådan beslutning. dette følger af, at forældrebestyrelsen ikke erunderlagt kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse, når beslutningernetræffes inden for forældrebestyrelsens selvstændige kompetence.rejses der tvivl om lovligheden af en beslutning, som forældrebestyrelsen hartruffet inden for den delegerede kompetence, kan kommunalbestyrelsenændre, ophæve eller standse beslutningen i medfør af instruktionsbeføjelsen.Kommunalbestyrelsen har desuden mulighed for at trække delegationentilbage.

2.4 lovfæstede kompetencer for private dagtilbud ogfritidshjemforældreindflydelse i private institutioner• det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor privatinstitutionen erbeliggende, der godkender privatinstitutionen.• godkendelsen beror på, om privatinstitutionen kan leve op til de kvalitetskrav,der stilles til dagtilbud på centralt og kommunalt plan.• Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med godkendelse af private dag-institutioner sikre, at forældrene får en indflydelse, der svarer til forældre-indflydelsen i selvejende daginstitutioner.• Kommunalbestyrelsen har ikke indflydelse på sammensætningen og tilrette-læggelsen af forældreindflydelsen i privatinstitutioner.• privatinstitutionen kan tilrettelægge indflydelsen selv, dog under iagttagelseaf lovkravet om, at indflydelsen som minimum skal svare til forældreind-flydelsen i selvejende daginstitutioner.særligt for private fritidshjem• i private fritidshjem er tilrettelæggelse, organisering og afgrænsning afforældreindflydelse et anliggende for det enkelte private fritidshjem.Kommunalbestyrelsen kan dog vælge at tage udgangspunkt i den mini-mumskompetence, forældrebestyrelsen har i kommunale fritidshjem, når derindgås driftsaftale med det private fritidshjem. Heraf følger, at forældre-bestyrelsenbørhave den samme minimumskompetence, som i kommunalefritidshjem.institutionslederen• udover kravet om at forældrebestyrelsen skal sikres minimumskompetenceri private dagtilbud/fritidshjem, er institutionsledelsens kompetencer ikkereguleret i dagtilbudsloven.

2.5 relevante love/bekendtgørelserlov nr. 501 af 6. juni 007 om dag-, fritids og klubtilbud m.v. til børn og unge(dagtilbudsloven)https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=32025§ 6, 14-16 og 48-50

vejledning nr. 6 af 6. maj 008 om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 008https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=116909Kapitel 5, 14 og 4

2.6 lovfæstede kompetencer for selvejende institutioner

• forældre

med børn i selvejende dagtilbud og fritidshjem har sammeminimumskompetence som forældre med børn i kommunale dagtilbud ogfritidshjem.• tilrettelæggelse af forældreindflydelsen sker i den selvejende institutionsvedtægt.• forældreindflydelsen kan tilrettelægges ud fra de særlige forhold, der gør siggældende for den enkelte selvejende daginstitution/fritidshjem.der er fastsat to modeller for, hvordan forældre med børn i selvejendedaginstitutioner og fritidshjem kan sikres en indflydelse, der som minimumsvarer til den, forældre med børn i kommunale daginstitutioner mv. har.det er den enkelte institutions bestyrelse, der inden for lovens rammer fastlægger,hvilken model man ønsker for forældreindflydelsen i institutionen.a. den enstrengede model – én bestyrelse• den enstrengede model indebærer, at der etableres én bestyrelse (institu-tionsbestyrelsen) for hele den selvejende daginstitution/fritidshjem.• forældrene skal gennem institutionens vedtægt sikres flertal i denne be-styrelse og være medlemmer af bestyrelsen på lige fod med de øvrigemedlemmer.• institutionsbestyrelsen i en selvejende daginstitution/fritidshjem har både etarbejdsgiveransvar og et økonomisk ansvar, herunder dispositionsret ihenhold til vedtægten for den selvejende institutions formue.b. den tostrengede model – en forældrebestyrelse og en institutionsbestyrelse• den tostrengede model anvendes, hvis der ikke er et flertal af valgte forældrei institutionsbestyrelsen. der bliver hermed to bestyrelser i institutionen - enforældrebestyrelse og en institutionsbestyrelse - med hver sin kompetence.• forældrebestyrelsen har samme kompetence og sammensætning som for-ældrebestyrelser i kommunale institutioner.

2.7 eventuelle yderligere kompetencer

• Kommunalbestyrelsen kan beslutte helt eller delvist at delegere beføjelsen til

at træffe afgørelse om optagelse af børn til selvejende daginstitutioners/fritidshjems bestyrelser, jf. dagtilbudsloven § 6, stk. .• der er ikke herudover adgang til at overlade kompetence til at træffe afgørelsertil selvejende daginstitutioner/fritidshjem.• Hvis kommunalbestyrelsen efter den tidligere regel i bistandslovens § 9, stk. ,har delegeret beføjelser til selvejende daginstitutioner/fritidshjem, kan dissebevares, jf. retssikkerhedslovens § 89, stk. 6.• Hvis en selvejende institution ledes efter den tostrengede model, kan deroverlades yderligere opgaver til forældrebestyrelsen. Adgangen til delegationgælder dog ikke for opgaver, som institutionsbestyrelsen efter aftale har fåetoverdraget af kommunalbestyrelsen, medmindre aftalen giver mulighed fordelegation af opgaverne.

2.8 samspilletselvejende institutioner er selvstændige juridiske enheder, som drives påprivatretligt grundlag i form af en aftale om drift med kommunalbestyrelsen. deter institutionens vedtægt samt driftsaftalen med kommunen, der regulerer denselvejende institution.Kommunalbestyrelsen, institutionsbestyrelsen og ledelsen af tilbuddet udgørsåledes tilsammen den helhed, der træffer beslutninger vedrørende selvejendedagtilbud.institutionsbestyrelsen er ansvarlig over for kommunalbestyrelsen for, at kom-munalbestyrelsens mål og rammer m.v. omsættes i ledelsen af den selvejendeinstitution.ledelsen er ansvarlig for i det daglige at omsætte og udmønte institutions-bestyrelsens retningslinjer for tilbuddene til den daglige pædagogiske praksis ogtil de daglige administrative dispositioner i tilbuddet. i de dagtilbud, hvor be-styrelsen er opdelt i institutionsbestyrelse og forældrebestyrelse, sker ledelsenendvidere under hensyn til de principper, der er besluttet af forældre-bestyrelsen.

ved valget af den tostrengede model må institutionsbestyrelsen være opmærksompå, at der skal være plads til et yderligere organ i styrelsen af institutionen. detteindebærer utvivlsomt et behov for en klar kompetenceafgrænsning, således atder er klarhed over, hvilke 'kerneområder' der varetages af henholdsvisinstitutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen.

2.9

relevante love/bekendtgørelser

lov om dag-, fritids og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)jf. lov nr.501 af 6. juni 007https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=32025§ 6, 14-16 og 48-50bekendtgørelse af lov nr. 877 af 3. september 008 om retssikkerhed ogadministration på det sociale områdehttps://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=121097§ 89, stk.6vejledning nr. 6 af 6. maj 008 om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 008https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=116909Kapitel 5, 14 og 4

3udsatte børn og unge3.1 lovfæstede kompetencerdette afsnit omhandler udsatte børn og unge, der er tilknyttet døgninstitutionereller opholdssteder, og deres familier. lov om social service (serviceloven)indeholder ikke direkte krav om formaliseret inddragelse af brugere ellerpårørende på døgninstitutioner og opholdssteder, men det følger af servicelovens§ 1, § 46 og § 47, at indsatsen så vidt muligt skal tilrettelægges i samarbejde medfamilien og med inddragelse af barnets synspunkter.forÆldreråd• forældre til børn og unge, der er optaget i døgninstitutioner og opholdssteder,skal medinddrages i stillingtagen til spørgsmål, der i almindelighed berørerforældrenes forhold til institutionen, jf. servicelovens § 1 og § 46.• døgninstitutioner og opholdssteder bør have et forældreråd.• forældrerådet har normalt ret til at udtale sig i spørgsmål, der berørerinstitutionen, og kan i øvrigt tage ethvert spørgsmål om institutionens driftop til behandling.• forældreråd har ikke formel indflydelse ved konkrete forhold.• i tilfælde, hvor et forældreråd ikke kan etableres, kan der i stedet udpeges entalsmand for forældrene• valg af forældrerepræsentanter til bestyrelse og forældreråd for stedet skerved forældremødet, hvor der i øvrigt kan ske en orientering af forældrene ominstitutionens arbejde og eventuelle planer for institutionens fremtid.budgetmæssige kompetencer:ingen kompetence.ansættelsesmæssige kompetencer:ingen kompetencer.Kompetencer vedrørende fastlæggelsen/udformningen af institutionensydelser:ingen kompetenceandet:• de selvejende institutioner har normalt forældrerepræsentanter i bestyrelsen.1

institutionsledereningen formelle kompetencer.

3.2 eventuelle yderligere kompetenceringen.

3.3 relevante love/bekendtgørelserlov om social service jf. lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 008https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=121091§ 1, §§ 46 og 47vejledning nr. 99 af 5. december 006 om særlig støtte til børn og unge og deresfamilier (vejledning nr. 3 til serviceloven)https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=20741pkt. 455

4folKesKolen4.1 lovfæstede kompetencer1sKolebestyrelsenbudgetmæssige kompetencer:• skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der afkommunalbestyrelsen er fastlagt for skolen, skolens budget.Kompetencer vedrørende fastlæggelsen/udformningen af institutionensydelser:• skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolenslæseplaner.

• skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler.• skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte• skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatteretningslinjer, om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning på 8.og 9. klassetrin, og fastsætter principper herfor.

retningslinjer, om skolens virksomhed skal omfatte kulturcenteraktiviteter,som skolen medvirker til eller forestår og koordinerer i samarbejde medlokalsamfundets folkeoplysnings- og foreningsliv, det frivillige børne- ogungdomsarbejde samt andre kredse af interesserede borgere, og fastsætterprincipper herfor.

• skolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om forsøgs- ogudviklingsarbejde, i det omfang det overskrider de mål og rammer, somkommunalbestyrelsen har fastsat.

• skolebestyrelsenfastsætter-indenfordemålogrammer,somkommunalbestyrelsenfastsætter - principper for skolens virksomhed, herunder om

i lovforslag nr. l186, fremsat den 31. marts 009, indgår forslag om en række ændringer af folkeskolelo-vens bestemmelser, der har til hensigt at præcisere og tydeliggøre ansvars- og kompetencefordelingenmellem de forskellige aktører i folkeskolen - kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen, skolelederen oglærerne. i tilslutning hertil indeholder l 186 bl.a. forslag om, at skolelederens konkrete beslutninger ved-rørende skolens elever ikke kan behandles af kommunalbestyrelsen, og at flere af kommunalbestyrelsensbeslutninger omfattes af delegationsforbud.

1. undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetalpå hvert klassetrin, skoledagens længde, udbud af valgfag, specialunder-visning på skolen og elevernes placering i klasser. samarbejdet mellem skole og hjem,3. underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen4. arbejdets fordeling mellem lærerne5. fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelsei praktik m.v.6. skolefritidsordningens virksomhed

• Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes

madordninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal op-rettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen.skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for derammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. madordninger kan alene væreet tilbud til forældrene.

ansættelsesmæssige kompetencer:• skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelseaf ledere og lærere.andet:• skolebestyrelsen fastsætter ordensregler for skolen.

• skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsenom alle spørgsmål, der vedrører den pågældende skole. skolebestyrelsen skalafgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelæggerden.

• skolebestyrelsen skal efter loven afgive udtalelse om følgende:1)oplæg til kommunalbestyrelsens beslutninger om skolestrukturen, herunderantallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin,specialundervisning og specialpædagogisk bistand, undervisning i fritiden ogskolefritidsordning.

ved vedtagelse af l 186 vil det gælde at skolebestyrelsen skal fastsætte skolens ordensregler og værdisæt.

2)oplæg til kommunalbestyrelsens beslutninger om ændringer af kommunensinddeling i skoledistrikter.3)(udkast til) kvalitetsrapporter.4) (udkast til) eventuelle handlingsplaner, der udarbejdes med henblik på atforbedre niveauet på en skole, hvis kvalitetsrapporten har vist, at det fagligeniveau på skolen ikke er tilfredsstillende.5) oplæg til kommunalbestyrelsens beslutninger om, at undervisning fra børne-haveklassen til og med 1. eller . klassetrin organiseres i klasser, der omfatterelever med forskellig skolealder (aldersintegrerede klasser).6) oplæg til kommunalbestyrelsens beslutninger om, at der skal gøres brug afindividuel optagelse baseret på barnets alder (rullende skolestart) i alders-integrerede klasser.

sKolelederenbudgetmæssige kompetencer:• skolelederen udarbejder forslag til skolens budget inden for de af kom-munalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer.Kompetencer vedrørende fastlæggelsen/udformningen af institutionensydelser:• skolelederen udarbejder forslag til skolebestyrelsen om skolens læseplaner.

• skolelederen udarbejder forslag til skolebestyrelsen vedrørende principperfor skolens virksomhed m.v.

• skolelederen har ansvaret for den konkrete organisering og tilrettelæggelseaf skolens undervisning m.v. inden for de af kommunalbestyrelsen fastsattemål og rammer og de af skolebestyrelsen fastsatte principper.

ansættelsesmæssige kompetencer:• skolelederen ansætter andet personale end lærere ved skolen under ansvarover for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.andet:• skolelederen har den administrative og pædagogiske ledelse af skolensvirksomhed under ansvar over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.

• skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer allekonkrete afgørelser vedrørende skolens elever.3

elevrådbudgetmæssige kompetencer:• ingen.Kompetencer vedrørende fastlæggelsen/udformningen af institutionensydelser:• ingen.ansættelsesmæssige kompetencer:• ingen.andet:• rådgivende kompetencer, idet elevrådet gennem samarbejde med ledelse,lærere og øvrige personalegrupper varetager elevernes fælles interesser påskolen, og idet elevrådet udpeger repræsentanter til alle råd, udvalg,arbejdsgrupper og lignende, som skolen har nedsat, og som behandlerspørgsmål, der har betydning for eleverne i almindelighed (medmindreelevernes deltagelse ikke vil være i overensstemmelse med de regler, hvorefterorganet er nedsat).

4.2 eventuelle yderligere kompetencersKolebestyrelsen• Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine beføjelser efterfolkeskoleloven til skolebestyrelsen bortset fra de beføjelser, der følger afbevillings- og arbejdsgiverkompetencen.

efter en vedtagelse af l 186 vil det gælde, at skolelederens konkrete beslutninger vedrørende skolenselever inden for de mål og rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat, ikke kan behandles af kommunalbe-styrelsen. der vil således ske en tydeliggørelse og udvidelse af skolelederens ledelsesrum.

• Kommunalbestyrelsen

kan til skolebestyrelsen delegere beføjelsen til atkræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning underekskursioner, og at forældrene skal betale for elevernes forplejning underlejrskoler og skolerejser, samt til at træffe beslutning om dækning af øvrigeudgifter til ekskursioner, lejrskoler og skolerejser.

den kommunale styrelsesvedtægt for skolevæsenet skal indeholde en beskrivelseaf beføjelser, der måtte være delegeret til skolebestyrelser.sKolelederen• Kommunalbestyrelsen kan delegere sine beføjelser til skolelederen, i detomfang de ikke er omfattet af delegationsforbud, jf. straks nedenfor. et praktiskvigtigt eksempel på en beføjelse, der kan delegeres, er ansættelse af lærere vedskolen.

delegationsforbudKommunalbestyrelsen:• skal drøfte de årlige kvalitetsrapporter og tage stilling til disse og til opfølgningherpå

• skal vedtage eventuelle handlingsplaner, der udarbejdes med henblik på atforbedre niveauet på en skole, hvis kvalitetsrapporten har vist, at det fagligeniveau på skolen ikke er tilfredsstillende

• kan

beslutte, at undervisning fra børnehaveklassen til og med 1. eller .klassetrin organiseres i klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder(aldersintegrerede klasser)

• kan beslutte, at der skal gøres brug af individuel optagelse baseret på barnetsalder (rullende skolestart) i aldersintegrerede klasser

• træffer

efter anmodning beslutning om fritagelse for hvervet som for-ældrerepræsentant i en skolebestyrelse, såfremt vedkommende på grund afsin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger ellerlignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for hvervettræffe beslutning om ydelse af vederlag m.v. til forældre- og elev-repræsentanter i skolebestyrelsen og deres stedfortrædere7

• kan

de omtalte kompetencer er underlagt et delegationsforbud og kan således ikkedelegeres til skolebestyrelsen og/eller skolelederen.4

4.3 samspilletKommunalbestyrelsen har ansvaret for kommunens skolevæsen og påser, at alleundervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får enundervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. deter kommunalbestyrelsen, der fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed,herunder økonomiske rammer for de enkelte skoler, og kommunalbestyrelsenskal i øvrigt følge med i skolernes virksomhed.skolebestyrelsen har en række beføjelser i henhold til loven, herunder en genereladgang til at fastsætte principper for skolens virksomhed. skolebestyrelsenudøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsenhar fastsat, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed.på den enkelte skole er det skolens leder, der har den administrative ogpædagogiske ledelse og er ansvarlig for skolens virksomhed over forskolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. det er skolens leder, der træffer allekonkrete afgørelser vedrørende skolens elever. skolens leder har pligt til atinddrage skolens elever, gennem elevrådet, hvor et sådant forefindes, i spørgs-mål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. elevrådets beføjelser errådgivende.

efter en vedtagelse af l 186 vil opregningen af de beslutninger hos kommunalbestyrelsen, der er omfattetaf forbudet, desuden omfatte følgende: • bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler. • skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin,specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. , og § 4, stk. , undervisning i fritidenefter § 3, stk.3, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 4. beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fraskolebestyrelserne ved de berørte skoler. • Kommunens inddeling i skoledistrikter. beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændrin-ger træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. • Antallet af skoledage samt rammer for klassedannelsen, elevernes undervisningstimetal, skoledagenslængde og specialundervisningen m.v. • generelle retningslinjer for skolernes virksomhed efter § 3, stk. 5 og 6. • frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter,om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel ellerdelvis fri forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne.4

der er rige muligheder for at delegere beføjelser fra kommunalbestyrelsen såveltil skolebestyrelsen som til skolelederen.uenigheder mellem skolebestyrelse, skoleleder og kommunalbestyrelseskolebestyrelsen træffer ingen afgørelser i forvaltningsretlig forstand. derforkan der ikke klages til nogen myndigheder for at få ændret en beslutning,skolebestyrelsen har truffet. så længe skolebestyrelsen træffer sine beslutningerinden for de regler og rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat, er densbeslutninger altid endelige. Hvis der opstår tvivl om en beslutning, skolebestyrel-sen har truffet, holder sig inden for de gældende regler, er det skolelederensopgave at vurdere, om beslutningen er lovlig eller ikke.skolelederen har pligt til ikke at efterleve en ulovlig beslutning. Hvisskolebestyrelsen ikke er enig med skolelederen, kan spørgsmålet rejses over forkommunalbestyrelsen. Hvis kommunalbestyrelsen mener, at skolelederen hartaget fejl, må kommunalbestyrelsen pålægge skolelederen at udføre skole-bestyrelsens beslutning.Hvis skolelederen mener, at en beslutning, truffet af skolebestyrelsen, liggerinden for kommunalbestyrelsens kompetenceområde, og der rejses tvivl om detfra f.eks. forældreside, kan spørgsmålet rejses over for kommunalbestyrelsen.

4.4 relevante love/bekendtgørelserlov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1049 af 8. august 007 med deændringer, der følger af lov nr. 369 af 6. maj 008https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25528sKolebestyrelsersærligt §§ 4-44Herudover § 4, stk. 3, § 4 a, § 5, stk. 7, § 34, stk. 3, § 40, stk. , nr. -4, stk. 4 og stk.5, § 40 a, stk. -3, § 41, stk. 1, § 46 a og § 55 asKolelederensærligt § 45elevråd§ 46, stk. 9

bekendtgørelse nr. 6 af 15. januar 001 om elevråd i folkeskolen og iungdomsskolenhttps://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25528undervisningsministeriet har i 1998 udgivet otte vejledende hæfter omskolebestyrelsen med følgende titler:

• ”Hvorfor og hvordan?”http://pub.uvm.dk/1998/sbesth1/• ”tilsyn”http://pub.uvm.dk/1998/sbesth4/• ”budget”http://pub.uvm.dk/1998/sbesth3/• ”samarbejde i bestyrelsen”http://pub.uvm.dk/1998/sbesth4/• ”Kontakt udadtil”http://pub.uvm.dk/1998/sbesth5/• ”undervisningens indhold”http://pub.uvm.dk/1998/sbesth6/• ”Ansættelse og afskedigelse”http://pub.uvm.dk/1998/sbesth7/• ”ordensregler”http://pub.uvm.dk/1998/sbesth8/

5Ældredet er fastsat i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal nedsætte bruger- ogpårørenderåd i tilknytning til plejehjem omfattet af serviceloven, pleje-boligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger og tilsvarende boligenheder.det er den enkelte kommunalbestyrelse, der har ansvaret for at afgrænse, hvilkeboligenheder der skal udgøre det administrative grundlag for oprettelsen afbruger- og pårørenderåd.der er ikke i lovgivningen fastsat procedurer for, hvordan rådene skal oprettes,og pladserne i rådet besættes. dermed sikres det, at der kan tages hensyn tillokale forhold, når den enkelte kommune tilrettelægger procedurerne for rådetog dets virke. det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvormange råd der skal nedsættes, samt hvordan rådene skal sammensættes. det erdog et lovkrav, at brugere og pårørende skal udgøre flertallet i rådet.brugere skal forstås som de beboere i plejehjem, plejeboliger og lignendeboligenheder, der modtager kommunale serviceydelser. begrebet pårørende skalforstås bredt, og en ikke beslægtet nærtstående, som en beboer ønsker at pegepå som sin repræsentant, vil kunne vælges ind som pårørende i rådet.

5.1 lovfæstede kompetencerbruger- og pårørenderådarbejdsområde og kompetence:Kommunen skal i samarbejde med bruger- og pårørenderådet fastsætte ved-tægterne for rådets valgperiode, mødestruktur og mødehyppighed samt rådetsarbejdsområde og kompetence.bruger- og pårørenderåd i plejehjem m.v. skal inddrages ved fastlæggelsen afretningslinjerne for det daglige liv i og omkring boligen, herunder fastlæggelse afretningslinjer for kostplaner, arbejdsrutiner, aktiviteter m.v. rådene skal desudeninddrages ved retningslinjerne for personalets måde at optræde på.rådene har ingen kompetencer i forhold til ledelsen, herunder lederensbudgetmæssige ansvar eller konkrete medarbejderes indsats. rådene kan pegepå, at der er behov for personale med specielle kompetencer/uddannelser, menrådsmedlemmerne skal ikke deltage i ansættelsessamtaler.31

rådene skal høres om de tilsynsrapporter, som udarbejdes i forbindelse med dekommunale og det sundhedsfaglige tilsynsbesøg, der gennemføres i plejehjem,plejeboliger og lignende boligenheder.institutionsledereni plejehjem, plejeboliger og lignende boligenheder afhænger lederens opgaver afden pågældendes stillingsbeskrivelse. ofte vil lederen have et budgetmæssigtansvar og et ansvar for at ansætte forskelligt personale. service i de flesteplejehjem m.v. ydes af kommunen som leverandør, hvor lederen er ansat afkommunen, men der findes også boliger, der drives af private, hvor lederen eransat af den private leverandør, der har en driftsaftale med myndigheden.

5.2 eventuelle yderligere kompetencerbruger- og pårørenderådlovgivningen om bruger- og pårørenderåd forhindrer ikke, at bruger- ogpårørenderådene – udover deres primære opgaver som brugernes og depårørendes talerør – tillige påtager sig andre opgaver, herunder eksempelvis atarrangere aktiviteter for beboerne.

5.3 samspilletHensigten med etableringen af bruger- og pårørenderåd er, at der skabes et forumfor dialog med brugerne og de pårørende. grundlæggende kan bruger- ogpårørenderåd i plejehjem, plejeboliger og lignende boligenheder ikke blande sigi ledelseskompetencen i den enkelte boligenhed. rådet kan ikke drøfte f.eks.ledelsens budgetmæssige ansvar, og rådsmedlemmerne kan ikke deltage iansættelsessamtaler på stedet.derimod skal rådet inddrages ved fastlæggelsen af retningslinjerne for detdaglige liv i og omkring boligen og i den sammenhæng fungere som brugernes ogde pårørendes repræsentanter. eksempelvis i forbindelse med udarbejdelsen afstedets generelle retningslinjer for personalets måde at optræde på.dertil kommer, at lovgivningen om bruger- og pårørenderåd ikke forhindrer, atdet i samarbejde mellem kommunen og bruger- og pårørenderådet besluttes, atrådet påtager sig andre opgaver f.eks. i tilknytning til det sociale liv på stedet.3

5.4 relevante love/bekendtgørelserlov om social service jf. lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 008https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=121091bruger- og pårørenderåd i plejehjem m.v.§ 17.vejledning nr. 94 af 5. december 006 om personlig og praktisk hjælp, træning,forebyggelse mv. (vejledning nr. til serviceloven)https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=20732Kapitel 6

6handicappedeinstitutionsbegrebet på voksenområdet er ophævet med serviceloven fra 1998.servicelovens bestemmelser om botilbud til midlertidigt eller længerevarendeophold for voksne, herunder borgere med handicap og/eller sindslidelse,regulerer alene bodelen af tilbuddene, mens den hjælp og støtte, som borgeren iøvrigt har brug for, dækkes efter servicelovens bestemmelser om personlig pleje,aktivitetstilbud etc. Hjælpen til den enkelte tildeles af kommunalbestyrelsen påbaggrund af en konkret vurdering af den pågældendes behov for hjælp.omdrejningspunktet for indsatsen i tilbuddet er derfor, at hjælpen til den enkelteborger skal ydes i overensstemmelse med den afgørelse, kommunen har truffetom hjælp til den pågældende.når det handler almene ældre- og handicapboliger, ydes hjælp og støtte i disseboliger efter serviceloven, mens boligdriften er omfattet af almenboligloven ogden almene lejelov. det indebærer bl.a., at lederen bør være opmærksom påreglerne om beboerdemokrati i almenboligloven. bruger- og pårørenderådeneskompetence omfatter ikke bestemmelserne om beboerdemokrati i almen-boligloven.

6.1 lovfæstede kompetencerbrugerindflydelse og bruger- og pårørenderåddet fremgår af servicelovens § 16, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sørge for,at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse påtilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Kommunalbestyrelsen fastsætterskriftlige retningslinjer for brugerindflydelsen. det fremgår endvidere, af ser-vicelovens § 16, stk. , at kommunalbestyrelsen kan nedsætte et eller flere råd,der rådgiver kommunen vedrørende tilrettelæggelse af indflydelsen efter dennelov. Kommunalbestyrelsen fastsætter rammer for og omfanget af rådenesopgaver. Kommunalbestyrelsen kan efter denne bestemmelse bl.a. vælge atnedsætte bruger- og pårørenderåd for de botilbud, hvor den ikke har pligt til detefter servicelovens § 17.Kommunalbestyrelsen kan også vælge at etablere råd bestående af brugere, hvorpårørende ikke er tiltænkt samme rolle, som de er tiltænkt efter servicelovens §

17, den kan herunder beslutte at etablere råd, der kun består af brugere og ingenpårørende.institutionslederenlederen er ikke i serviceloven tillagt særlige kompetencer. når det handler omhjælp efter serviceloven, afhænger den enkelte leders opgaver derfor primært afden pågældendes stillingsbeskrivelse.

ofte vil lederen have et budgetmæssigt ansvar og et ansvar for at ansætteforskelligt personale.de fleste tilbud ejes og drives af kommuner og regioner, hvor lederen er ansat afkommunen eller regionen. det vil her være kommunen eller regionen, der erarbejdsgiver for lederen, og er ansvarlig for den pågældendes stillingsbeskrivelse.der findes også botilbud, der drives af private leverandører med driftsaftale medkommunen eller regionen. Her vil lederen typisk være ansat af den privateleverandør, der som arbejdsgiver er ansvarlig for den pågældendes stillings-beskrivelse.har en driftsaftale med myndigheden. der kan også være privatetilbud, f.eks. vedrørende botilbud til midlertidig ophold, jf. servicelovens § 107,hvor ejeren og lederen af tilbuddet kan være den samme fysiske og juridiskeperson.private botilbud efter servicelovens § 107 skal ifølge servicelovens § 144, stk. 1,være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedligekommune. godkendelsen skal også omfatte den hjælp efter loven, der ydes af detprivate botilbud under opholdet. dette gælder dog ikke for tilbud, hvor enkommunalbestyrelse eller et regionsråd har indgået en generel aftale omanvendelse af et botilbud, herunder om tilsyn.Hjælpen til den enkelte borger skal ydes i overensstemmelse med den afgørelse,kommunen har truffet om hjælp til den pågældende. Kommunalbestyrelsen iborgerens opholdskommune fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelseni opholdskommunen i forhold den enkelte person har truffet afgørelse om.Kommunalbestyrelsen i borgerens opholdskommune skal løbende følge deenkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kom-munalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at ydeandre former for hjælp.

6.2 samspilletbruger- og pårørenderådets snitflade over for beboerneHjælp efter serviceloven til den enkelte borger skal ydes med respekt for denenkeltes selvbestemmelse og integritet. de aktiviteter og opgaver, som bruger –og pårørenderådet vælger at varetage, skal respektere dette. det betyder, at etbruger- og pårørenderåd f.eks. ikke kan bestemme, at alle beboere skal påbestemte udflugter, eller at de ikke må drikke alkohol. derudover har rådendeingen kompetencer i forhold til den enkelte beboer og kan således ikke besluttenoget, der udelukkende omfatter en enkelt beboer.bruger- og pårørenderådets snitflade over for institutionslederenrådene har ingen kompetencer i forhold til hverken ledelsen eller de enkeltemedarbejdere. bruger- og pårørenderådet har ikke nogen ledelsesret ellerinstruktionsbeføjelse over for institutionslederen, men kan naturligvis opfattessom samarbejdspartnere, der varetager særlige interesser. rådene kan pege på,at der er behov for personale med specielle kompetencer/uddannelser, menrådsmedlemmerne kan ikke deltage i ansættelsessamtaler.bruger- og pårørenderåd i botilbud efter servicelovens §§ 107-108 og i almeneældreboliger for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne, jf. almenboliglovens § 54, stk. 2Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at nedsætte bruger- og pårørenderådefter servicelovens § 17, stk. 1, omfatter, som det ligeledes fremgår af afsnittetom ældreområdet, plejehjem m.v., jf. § 19, plejeboligbebyggelser omfattet af lovom almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicapog andre tilsvarende boligenheder. om kommunalbestyrelsen har pligt til atetablere bruger- og pårørenderåd afhænger derfor af, om botilbuddet er en af deboligformer, der er nævnt i servicelovens § 17.Kommunerne har ikke pligt til at etablere bruger- og pårørenderåd i tilknytningtil botilbud til midlertidigt ophold efter servicelovens § 107, længerevarendebotilbud efter servicelovens § 108 og almene ældreboliger for personer medbetydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efteralmenboliglovens § 54, stk. . Kommunalbestyrelsen har pligt til at etablerebruger og pårørenderåd i andre boligtyper, f.eks. i almene ældre- oghandicapboliger, jf. almenboliglovens § 54, stk. 1, i det omfang disse boliger falderinden for kategorien ”andre tilsvarende boligenheder”, jf. servicelovens § 17, stk.1.36

6.3

relevante love/bekendtgørelser

lov om social service jf. lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 008https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=121091Kapitel 5vejledning nr. 93 af 5. december 006 om formål og andre generelle bestemmelseri serviceloven (vejledning nr. 1 til serviceloven)https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=20731vejledning nr. 94 af 5. december 006 om personlig og praktisk hjælp, træning,forebyggelse mv. (vejledning nr. til serviceloven)https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=20732kapitel 6bekendtgørelse nr. 681 af 0. juni 007 om tilbudsportalenhttps://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=20895§ 7, nr. 7bekendtgørelse nr. 60 af 15. juni 006 om kvalitetsstandard for botilbud efter §108 i servicelovenhttps://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=20592§ , stk. , nr. 3bekendtgørelse af lov nr. 1000 af 9. oktober 008 om almene boliger m.v.https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=121304#Kap2Kapitel .bekendtgørelse af lov nr. 877 af 3. september 008 om retssikkerhed ogadministration på det sociale områdehttps://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=121097§ 37 abekendtgørelse nr. 768 af 7. juni 007 om retssikkerhed og administration på detsociale områdehttps://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=20897Kapitel 10

7handicappede børnKommunalbestyrelsen er i medfør af serviceloven forpligtet til at sørge for hjælptil børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelæggesi særlige dagtilbud, i særlige klubtilbud, eller i forbindelse med andre tilbud efterserviceloven eller efter dagtilbudsloven.servicelovens generelle bestemmelser om brugerinddragelse, jf. § 16, pålæggerkommunalbestyrelsen at sørge for, at brugere af tilbud efter denne lov fårmulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene.Kommunalbestyrelsen er desuden forpligtet til at fastsætte skriftlige ret-ningslinjer for brugerinddragelsen. endvidere følger det, at indsatsen så vidtmuligt skal tilrettelægges i samarbejde med familien og med inddragelse afbarnets synspunkter.Herudover er der ingen specifikke, lovfæstede krav om formaliseret inddragelseaf brugere eller pårørende til brugere af særlige dag-, klub- eller døgntilbud.

7.1 lovfæstede kompetencerforældrebestyrelser i de særlige dagtilbud:forældrebestyrelsen i det særlige dagtilbud skal som minimum have indflydelsepå:• principperne for det særlige dagtilbuds arbejde• principperne for anvendelse af en budgetramme• vedtægterne for styrelsen af dagtilbuddene• indstillingsret til kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet i forbindelsemed ansættelse af personaleundtagelser fra forpligtelsen til at oprette forældrebestyrelser i særligedagtilbud:Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet er ikke forpligtet til at opretteen forældrebestyrelse, hvis forældrene er sikret forældreindflydelse gennemrepræsentation i en fællesbestyrelse for et kombineret tilbud efter §§ 19 og 1 idagtilbudsloven og § 3 i serviceloven.

forpligtelsen til at oprette en forældrebestyrelse bortfalder, hvis det ikke ermuligt at få valgt det nødvendige antal forældrerepræsentanter til sammensætningaf en forældrebestyrelse. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet må istedet for sikre på anden måde, at forældrene får indflydelse på dagtilbuddetsarbejde.forældreråd i døgntilbud:Krav om forældreråd i døgntilbud til børn med handicap fremgår ikke eksplicit afserviceloven, men af vejledning nr. 3 til serviceloven, punkt 455, hvoraf følgendefremgår:• døgninstitutioner og opholdssteder bør have et forældreråd.• forældrerådet har normalt ret til at udtale sig i spørgsmål, der berørerinstitutionen, og kan i øvrigt tage ethvert spørgsmål om institutionens driftop til behandling.• forældreråd har ikke formel indflydelse ved konkrete forhold.• i tilfælde, hvor et forældreråd ikke kan etableres, kan der i stedet udpeges entalsmand for forældrene.• valg af forældrerepræsentanter til bestyrelse og forældreråd for stedet skerved forældremødet, hvor der i øvrigt kan ske en orientering af forældrene ominstitutionens arbejde og eventuelle planer for institutionens fremtid.

7.2 eventuelle yderligere kompetencerforældrebestyrelser i de særlige dagtilbud:Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan tillægge forældrebestyr-elserne i de særlige dagtilbud yderligere kompetence.Kommunalbestyrelsen kan ikke til en forældrebestyrelse overlade opgaver medat udføre tilsyn efter § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde jf. bekendtgørelse om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud, § 1, stk. 6,og kompetence til at træffe afgørelse om optagelse i dagtilbuddet samt til atfastsætte forældrebetalingen.Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan ikke overlade beføjelser,der følger af kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets bevillings- ogarbejdsgiverkompetence, til en forældrebestyrelse.

Kommunalbestyrelsen kan ikke til en forældrebestyrelse overlade kompetencetil at træffe afgørelse om optagelse i dagtilbuddet og til at fastsætteforældrebetalingen.

7.3 samspilletde særlige dagtilbud:det er kommunalbestyrelsen, ledelsen af dagtilbuddet og forældrebestyrelsen,der tilsammen udgør den helhed, der træffer beslutninger vedrørende kommunaledagtilbud.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for de kommunale tilbud, mens ledelsen afdet enkelte kommunale tilbud har den daglige pædagogiske og administrativeledelse af tilbuddet og agerer under ansvar for kommunalbestyrelsen.forældrebestyrelsen fastsætter principper for tilbuddets arbejde og for an-vendelsen af en budgetramme for tilbuddet inden for de mål og rammer, somkommunalbestyrelsen har fastsat. i det daglige pædagogiske arbejde og i denadministrative ledelse skal ledelsen agere i overensstemmelse med de principperog den budgetramme, som forældrebestyrelsen har fastsat.Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet fastsætter vedtægter forstyrelsen af dagtilbuddene efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne.forældrebestyrelsen har kompetence i forhold til de opgaver, der er omfattet afdens minimumskompetence, jf. bekendtgørelse om forældrebestyrelser i særligedagtilbud, og de opgaver, som eventuelt yderligere er delegeret til forældre-bestyrelsen.forældrebestyrelsen skal ved fastlæggelsen af principper for det særlige dag-tilbuds arbejde respektere såvel kommunalbestyrelsens henholdsvis regions-rådets overordnede retningslinjer som dagtilbuddets målsætning, herunder f.eks. at dagtilbuddet er indrettet med henblik på at modtage børn med bestemtehandicap.forældrebestyrelsen har ikke indflydelse på den pædagogiske eller behandlings-mæssige indsats, der angår det enkelte barn.

uenigheder mellem forældrebestyrelse, dagtilbudsledelse og kommunal-bestyrelseder er ikke i tilknytning til reglerne om forældrebestyrelser fastsat nogen retligadgang til at klage over forældrebestyrelsens eller ledelsens beslutninger. dettebetyder, at uenigheder herom som udgangspunkt må løses lokalt gennem dialogmellem parterne.opstår der konflikter vedrørende forældrebestyrelsernes arbejde, er det vigtigtat være opmærksom på, om uenigheden vedrører beslutninger inden forforældrebestyrelsens selvstændige kompetence – den lovsikrede minimums-kompetence – eller inden for den delegerede kompetence (maksimums-kompetencen).rejses der tvivl om lovligheden af en beslutning, der hører ind underforældrebestyrelsens lovsikrede kompetence (minimumskompetencen), kankommunalbestyrelsen udtale sig om beslutningens lovlighed, men kommunal-bestyrelsen kan ikke tilsidesætte eller pålægge forældrebestyrelsen at ændre ensådan beslutning. dette følger af, at forældrebestyrelsen ikke er underlagtkommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse, når beslutningerne træffes indenfor forældrebestyrelsens selvstændige kompetence.rejses der tvivl om lovligheden af en beslutning, som forældrebestyrelsen hartruffet inden for den delegerede kompetence, kan kommunalbestyrelsen ændre,ophæve eller standse beslutningen i medfør af instruktionsbeføjelsen. Kommunal-bestyrelsen har desuden mulighed for at trække delegationen tilbage.

7.4 relevante love/bekendtgørelserlov om social service jf. lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 008https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=121091§ 3, 36 og 67bekendtgørelse af lov nr. 877 af 3. september 008 om retssikkerhed ogadministration på det sociale områdehttps://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=121097§ 16

bekendtgørelse nr. 1033 af 0. august 007 om forældrebestyrelser i særligedagtilbudhttps://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=20904bekendtgørelse nr. 983 af 1. oktober 008 om hjælp til børn og unge, der på grundaf betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov forhjælp eller særlig støtte.https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=121491vejledning nr. 99 af 5. december 006 om særlig støtte til børn og unge og deresfamilier (vejledning nr. 3 til serviceloven)https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=20741vejledning nr. 5 af 1. oktober 008 om ændring af vejledning om særlig støtte tilbørn og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven)https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=121504

8socialt udsatteder er ikke i serviceloven specifikke regler om nedsættelse af brugerråd iforbindelse med kvindekrisecenter efter servicelovens § 109 og forsorgshjemefter servicelovens § 110. det gælder for både kvindekrisecentre og forsorgshjem,at borgere frit kan henvende sig, og at det er op til lederen at beslutte om denenkelte skal optages i boformen. dette kaldesselvmøderprincippet.der ersåledes ikke tale om nogen forudgående kommunal visitation/sagsbehandling.i servicelovens § 139 er der hjemmel til at fastsætte regler om, at kom-munalbestyrelsen skal træffe bestemmelse om indhold, omfang og udførelse aftilbud til voksne. denne mulighed er udnyttet for så vidt angår kvindekrisecentre,hvor der i en bekendtgørelse er fastsat regler om kvalitetsstandarder. Heraffremgår det, at en kvalitetsstandard skal informere om eventuelle bestemmelserom brugerinddragelse og brugerråd i det enkelte tilbud.

8.1 lovfæstede kompetencerder er ikke fastsat regler om kvalitetsstandard på tilbud efter servicelovens § 110(herberger og forsorgshjem), men det enkelte tilbud kan vælge at etablere et ellerflere bruger- og/eller beboerråd.efter servicelovens § 16 skal kommunalbestyrelsen sørge for, at brugerne aftilbud efter serviceloven får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsenog udførelsen af tilbuddene. dette kan f.eks. omfatte regler om brugerinddragelsepå botilbud, herberger, aktivitetstilbud og varmestuer mv. Kommunalbestyrelsenfastsætter skriftlige retningslinjer for brugerindflydelse.

8.2 samspilletbrugerindflydelsen på boformer efter servicelovens § 110 er sikret vedbeboernes ret til at organisere sig og vælge repræsentanter til et beboerråd.beboerrådet fungerer som kontaktled mellem beboerne, ledelsen, de socialemyndigheder m.fl.

beboerrådet kan forhandle sager, der vedrører samtlige beboeres forhold til denenkelte boform, men ikke den enkelte beboers forhold.i boformer, hvor det på grund af kortvarige ophold ikke er muligt med organiseretbeboerarbejde, kan brugerindflydelse sikres gennem afholdelse af fællesmøder,hvor beboerne på boformen, ledelse og medarbejdere drøfter aktuelle forhold,som har betydning for de daglige forhold i boformen.

8.3 relevante love/bekendtgørelserlov om social service jf. lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 008https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=121091§§ 108 109 og 110bekendtgørelse nr. 60 af 15. juni 006 om kvalitetsstandard for botilbud efter §108 i servicelovenhttps://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=20592servicestyrelsen har i pjecen ”når målet er indflydelse” fra 007 beskrevet oggivet eksempler på brugerinddragelse i boformer efter servicelovens § 110.pjecen kan downloades på servicestyrelsens hjemmeside:http://www.servicestyrelsen.dk/default.asp?id=145588&sshow=1&itemid=146721