Produktionsskolerne– den institutionelle ramme for individuelle uddannelsesforløb med et praktisk udgangspunktProduktionsskolerne ønsker at bidrage til, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse trodskonjunkturnedgang. Det nuværende uddannelsessystem, der kun tillader de unge at opnå enkompetencegivende uddannelse via ét enkelt system, hvortil den enkelte unge enten tilpasser sigeller falder fra, må blive smidigere. Produktionsskolerne ønsker at medvirke til, atuddannelsessystemet bliver mere mangfoldigt og inkluderende, end tilfældet er i dag. Allerede nufungerer produktionsskolerne som institutionel ramme for individuelle uddannelsesforløb med etpraktisk udgangspunkt. Denne funktion bør udnyttes også i forbindelse med de aktuelle problemerfor de unge, hvor produktionsskolerne er indstillede på at tilbyde og indgå i forskellige konstruktiveløsningsmodeller.1. Unge på produktionsskole med uddannelsespotentiale må ikke udsluses til ledighedUngdommens Uddannelsesvejledning bør tildeles kompetencen til at forlængeproduktionsskoleforløb ud over et år, så ingen unge med uddannelsespotentialeudskrives til ledighed. Den nuværende kvote for ophold ud over et år bør fjernes.2. Et produktionsskoleforløb er starten på en ungdomsuddannelseEt produktionsskoleforløb skal være formelt kompetencegivende.Der skal stilles krav om, at der udstedes et kompetencebevis efter endt ophold på enproduktionsskole3.EGU’en skal geares til flere ungeEGU’en bør finansieres af et statsligt taxameter som andre ungdomsuddannelser ogbør forankres på produktionsskolerneDer skal være uddannelsesgaranti for unge, der påbegynder en EGU. I tilfælde hvorpraktikmuligheden svigter, skal der tilbydes ophold på et produktionsskoleværksted.4.Produktionsbaseret lærlingeuddannelse bør være et permanent tilbudDen igangværende forsøgsordning ”Produktionsbaseret Lærlingeuddannelse” harvist så gode resultater, at den bør gøres permanent for en mindre gruppe af unge,som ellers ikke ville være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse5.Midler til udvikling af produktionsskolernes tilbud og medarbejdernes kompetencerDer bør afsættes udviklingsmidler til at sikre medarbejderne de nødvendigekompetencer bl.a. i bestræbelserne på at skabe sammenhæng med de øvrigeungdomsuddannelser6. Forhøjet driftstaxameter for at sikre kvaliteten i produktionsskolernes tilbudMed baggrund i produktionsskolernes meget pressede økonomi bør skolerne tilføreset ekstraordinært driftstilskud, hvis kvaliteten i skolernes tilbud skal sikres ogudvikles

Unge med uddannelsespotentiale må ikke udskrives til ledighedDe unge, der ikke er uddannelsesparate endnu, er der i krisetider heller ikke plads til på detordinære arbejdsmarked. De har behov for mere tid til at få de nødvendige studie- ellerarbejdsmarkedskompetencer – behov for længere kompetenceopbyggende forløb, men det handlerikke om at give de unge mere af det samme. En udvidelse af rammen for et produktionsskoleforløbvil give mulighed for mere målrettede læringsforløb – fx i form af flere forlæggelser aferhvervsuddannelsernes grundforløb til produktionsskolen eller ved at udvide mulighederne for viatredjedelsreglen at deltage i almene undervisningsforløb fx VUC for ad den vej i højere grad at gørede unge klar til videre uddannelse.Hvis de unge fortsat har mere udbytte af et produktionsskoleforløb ud over et år, skal de havemuligheden. De faste kvoter for forlængelser af produktionsskoleophold ud over 1 år ønskes fjernetog erstattet af samarbejde herom med Ungdommens Uddannelsesvejledning.Produktionsskoleforeningen vil foreslå, at der sker en ændring i adgangen til dispensation efter densåkaldte etårsregel, således at det nuværende system, hvor skolerne selv kan dispensere inden forrammerne af en maksimal kvote, afløses af ordning, hvorefter det er UngdommensUddannelsesvejledning, der fremover tillægges kompetencen til at dispensere, samtidig med atkvotesystemet afskaffes eller alternativt udvides.

Produktionsskolen er starten på en ungdomsuddannelseMen produktionsskolerne ønsker også at gøre en ekstra indsats for de unge, der i dag ikkeumiddelbart har forudsætningerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Inden krisenbegyndte, var der knap 20 pct., der ikke umiddelbart kom i gang med en uddannelse. Og vi skalikke glemme, at det tal siden årtusindskiftet er steget fra 17 til 20 pct., så der er behov for at tænke ihelt nye baner.Nogle af de unge – de ”nyfattige” unge uden eksamensbeviser – har behov for en anden måde atstarte deres ungdomsuddannelsesforløb på. Disse unge behøver ekstra tid til at forbedre derespersonlige og faglige modenhed og udvikling. De unge har brug for et læringsmiljø og en socialpraksis, der skaber den fornødne tryghed for at blive i stand til at erhverve en ekstra fagfaglig elleralmenfaglig opkvalificering. På produktionsskolerne møder de unge et helstøbt forløb, hvor fagliglæring i teori og praksis går hånd i hånd i produktionsorienterede fællesskaber.Produktionsskolerne skal fortsat arbejde for en endnu mere målrettet forberedelse af de unge tilvidere uddannelse:Via længerevarende forløb med tid både til målrettede praktikforløb og faglig elleralmenfaglig opkvalificeringVia øget brug af afklaring og vurdering i forhold til almene basiskompetencer som fxmatematik, sprog og ITVia kompetenceopbyggende forløb med øget dokumentation af de erhvervede faglige,sociale og personlige kompetencer – mundende ud i ”Produktionsskolebeviset”Via formel anerkendelse af de kompetencer, der opnås på en produktionsskole, således atdisse kan føres videre på en ungdomsuddannelse og evt. give merit.

EGU’en skal geares til flere ungeDet er med stor tilfredshed, at produktionsskolerne har kunnet konstatere, at den politiske aftale,som regeringen netop har indgået med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det RadikaleVenstre om en praktikpladspakke også har medført væsentlige forbedringer i rammerne forEGU’en.Produktionsskolerne mener dog fortsat, at EGU’en kan blive et reelt og målrettet tilbud til mangeflere unge, hvis rammerne på flere helt vitale områder blev yderligere moderniseret:Fleksible praktikordningerI ovennævnte aftale mellem regeringen og forligspartierne ligger en mulighed for i enprøveperiode at udbetale løntilskud til virksomheder, der opretter nye praktikpladser i EGU’en.Det er et skridt i den rigtige retning, men i stedet for denne administrativt meget tunge løsningforeslår produktionsskolerne, at flere virksomheder motiveres til at tage EGU-elever i en lønnetopstartspraktik med udbetaling af skoleydelse i fx op til 12 uger, således at både arbejdsgiver ogelev kan tage bestik af hinanden og arbejdet i en ikke-konkurrencepræget situation og uden storeadministrative omkostninger.Der bør desuden arbejdes på at oprette flere offentlige praktikpladser.Det er under alle omstændigheder vigtigt at fokusere på, at praktikreglerne ikke må stå i vejenfor at få de unge i uddannelse.UddannelsesgarantiUnge, der ønsker at gå i gang med (eller allerede er i gang med) en EGU, skal have garanti forat kunne færdiggøre uddannelsen – også selv om praktikmulighederne forringes. Hvismulighederne for at finde en praktikplads er opbrugte, skal EGU-eleven således have mulighedfor at få den praktiske kompetenceafprøvning på et produktionsskoleværksted med højt fagligtniveau. Der bør stilles krav til produktionsskolerne om mere præcist at dokumentere, at de ungefår de nødvendige faglige, såvel som personlige kompetencer. En måde er at kræve, at et sådanproduktionsskoleophold ender med en helhedsvurdering af de opnåede kompetencer.Praktikopholdet skal være statsligt godkendt og statsligt finansieret for at sikre den nødvendigeensartethed og høje standard i uddannelsen, for EGU’en må ikke blive en blindgyde, mensamtidig er det vigtigt, at ordningen ikke hindres af unødige, omstændelige procedurer, så denunge mister motivationen og uddannelsessigtet undervejs.Fleksibel start på EGUPå linie med etablering af grundforløb som indgang til en erhvervsuddannelse foreslås mulighedfor et 12-ugers særligt forløb, inden der etableres en uddannelsesplan, dvs. ud over denuværende 40-ugers skoleophold. Det særlige forløb kan udmøntes som praktikforløb i envirksomhed eller som et introduktionskursus. En anden mulighed er at etablere EGU som enskolebaseret uddannelse med mulighed for virksomhedsforlagt undervisning på forskelligevirksomheder.Godskrivning af EGU-forløb ved start på ErhvervsuddannelseEGU-elevers realkompetencer skal dokumenteres, så de kan få merit for hele eller dele afgrundforløbet ved start på erhvervsuddannelse i forlængelse af eller ved afbrydelse af EGU-forløbet.Særlig støtteDer er brug for særlige støtteforanstaltninger i form af fx mentorordninger undervirksomhedspraktik m.v. Eftersom målgruppen implicerer unge med personlige og socialeproblemer, bør der desuden være mulighed for social og psykologisk rådgivning.3

EGU skal være en statslig uddannelseHvis EGU’en skal fremstå som en del af det ordinære uddannelsessystem, bør EGU’en på linjemed andre kompetencegivende ungdomsuddannelser fremover finansieres fuldt ud af staten.EGU’en bør primært forankres på produktionsskolenEGU er en praktisk og individuelt tilrettelagt uddannelse, hvorfor en entydig forankring afuddannelsen på produktionsskolerne vil være naturlig. Produktionsskolerne er den enesteskoleform, der med sit specielle læringsmiljø på én gang lever op til kravene i lovgivningen omudvikling af de unges personlige, sociale eller faglige kvalifikationer. Alle produktionsskolerskal dermed tilbyde EGU som kompetencegivende uddannelse.

Produktionsbaseret lærlingeuddannelse bør være et permanent tilbudSelv om den uddannelsesforberedende indsats intensiveres, vil der stadig være unge, der har behovfor en anden måde at lære på – en anden måde at uddanne sig på. Unge, der stadig ikke kangennemføre en af de uddannelser, der i dag er anerkendt som formelt kompetencegivende. Formange af disse unge vil muligheden for at få hele deres ungdomsuddannelse i regi afproduktionsskolen være yderst relevant.Derfor ønsker Produktionsskoleforeningen at få formaliseret den uddannelsesmulighed, der hidtilhar fungeret som forsøgsordningen ”Produktionsbaseret lærlingeuddannelse”. Som et led ivaretagelsen af denne uddannelse bliver produktionsskolerne godkendt som praktikplads af defaglige udvalg. Der samarbejdes ligeledes med erhvervsuddannelserne om forlagt undervisning påproduktionsskolerne og om alternative prøveformer, der på lige fod med de øvrigeerhvervsuddannelser ender med den unges erhvervelse af svendebrev.

Midler til udvikling af produktionsskolernes tilbud og medarbejderneskompetencerLærerne på produktionsskolerne er frontarbejdere i en kompleks arbejdssituation. Lærerne skal bådearbejde uddannelsesforberedende og kompetencegivende, de arbejder med det producerendeværksted som læringsrum, og deres elever har brug for en praksisorienteret pædagogik. Dennesærlige pædagogik skal til stadighed udvikles, og det skal produktionsskolelærernes kompetencerogså. Dette udviklingsarbejde bør foregå i den daglige praksis – og med skoleformens nyeudfordringer for øje.De seneste år er kravene til produktionsskolerne om øget dokumentation og målretning mod dekompetencegivende uddannelser blevet mere markant. Det kræver, at skolerne og dermed lærerneog vejlederne er i stand til at tydeliggøre elevernes faglige og personlige læring ogkompetenceudvikling, samtidig med at de skal justere de pædagogiske resurser til en megetsammensat elevgruppe, der både behøver individuel vejledning og skal motiveres til at indgå i etforpligtende arbejds- og læringsfællesskab.Disse meget komplekse krav til produktionsskolelæreren kan i længden kun honoreres, hvis dersættes ind med erfaringsbaserede lærings- og udviklingsforløb for både værkstedslærere ogvejledere. Ved at kombinere udviklingen af skoleformens tilbud med udviklingen af lærernes4

Forhøjet driftstaxameter for at sikre kvaliteten i produktionsskolernes tilbudProduktionsskolerne har siden 2005 oplevet en voldsom nedgang i elevtallet. 6 skoler er lukket, og15 er blevet lagt sammen. I dag er der 78 produktionsskoler, der alle har evnet at styre gennem disse3 år trods en meget presset økonomi. Men mange dygtige medarbejdere har desværre forladtsektoren i denne nedgangsperiode, og mange skoler har set sig nødsaget til at skære i den tid og deresurser, der under normale forhold ville være afsat til personale- og skoleudvikling. Skolerne vilderfor nu opleve det som en meget stor udfordring på kort tid at skulle omstille sin organisation tilde nye udfordringer.For at kunne løse den aktuelle problematik skal der på mange skoler oprettes nye værksteder medtilhørende fysiske faciliteter (inventar og maskiner), der skal ansættes og videreuddannes nyemedarbejdere, og der skal oparbejdes en hensigtsmæssig evaluerings- og dokumentationskapacitet.Denne indsats bør via forskellige ordninger finansieres i et passende omfang, så processen med atgeare skolerne til de nye udfordringer ikke forsinkes. Skoleformen ønsker således en hævelse afskolernes taxameter for at sikre nye værksteder med tidssvarende maskiner og for at sikre, at dennødvendige lærernormering på værkstederne kan bibeholdes. Finansieringen kan også udformessom ekstraordinære genetableringstilskud, der kan søges af hver enkelt skole.Hvis 95 % målsætningen skal nås, er det nødvendigt at skabe en større mangfoldighed iuddannelsesbilledet. Det er produktionsskolerne parate til at bidrage til!

Flere unge i uddannelse – trods konjunkturnedgangAd. 1: Udgifter til øget ophold ud over 1 år på produktionsskolerneEn ændring i vilkårene for forlængelse af forløb ud over et år vil udløse et forhøjet årselevtal.Udnyttelsesgraden af den eksisterende kvote på 10% af årelevtallet til forlængelse af forløb ud overet år er ret forskelligt skolerne imellem.I 2008 var det gennemsnitlige forbrug af forlængede forløb på 7,3% af årselevtallet.25% af skolerne brugte 10%-kvoten fuldt ud (har brugt over 9%).Over 60% af skolerne udnytter kvoten i højt omfang (har brugt over 7%).Ud fra ovenstående vurderer PSF, at op mod 50% af skolerne vil gøre brug af en eventuel fjernelse/udvidelse af 10%-kvoten. En kvalificeret antagelse vil være, at antallet af forlængede forløb vilstige med 30% fra 368 årselever i 2008 til 468 i 2010, altså en stigning på 110 årselever.Den øgede udgift til driftstaxameter samt skoleydelse vil selvfølgelig modsvares af besparelser påspecielt det sociale område.Den øgede driftsudgift på produktionsskolerne vil andrage følgende:Mill. kr.201020112012Driftstaxameter (90.000 kr/årsel.) 9,9 mill. kr.9,9 mill. kr.9,9 mill. kr.Skoleydelse*Samlet finansieringsbehov5,17 mill. kr.15,07 mill. kr.5,17 mill. kr.15,07 mill. kr.5,17 mill. kr.15,07 mill. kr.

Ad. 4: Produktionsbaseret LærlingeuddannelseForsøgsordningen ”Produktionsbaseret Lærlingeuddannelse” har eksisteret siden 2004, hvor 5skoler startede med et optag på 29 lærlinge. I 2008 blev forsøget væsentlig udvidet og fra 2009 erder involveret 29 produktionsskoler med i alt 160 lærlinge under uddannelse.Det foreslås at antallet af deltagende skoler og antallet af lærlinge øges frem mod 2012 med et maxoptag pr. år på 250 lærlinge.

Udviklingen i optag og afgang i en periode fra 2009-2017

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Nyigangsættes i de enkelte år65130 200 250 250250250250250I gang fra tidligere år primo *)95143 220 343 490587627634634

I alt

160 273 420 593 740 837 877 884 884

Færdiguddannede ultimoAfbrudte ultimoOvergået til ord. udd. ultimo

Afgang i løbet af det enkelte år

I gang ultimo

1052

17

143

36125

53

220

52187

77

343

70249

103

490

1152711

153

587

1683012

210

627

2013012

243

634

2083012

250

634

62083012

250

634

Ad. 5: Midler til udvikling af produktionsskolernes tilbud og medarbejderneskompetencerPå produktionsskolerne er der ca. 950 medarbejdere, der som et led i både sektorens og deres egenudvikling bør gennemføre et flerårigt kompetenceudviklingsforløb på minimum 5 dage pr. år.Kompetenceudviklingsforløbet bør centreres om dokumentation af læring og videreudvikling af detpædagogiske læringsrum. Midlerne udløses til skolerne efter afholdelse af den konkrete aktivitet.950 medarbejdere x 5 kursusdage (a 1000 kr. inkl. undervisningsafgift og forplejning):Mill. kr.201020112012Finansieringsbehov 4,7 mill. kr. 4,75 mill. kr. 4,75 mill. kr.Dertil kommer godtgørelse af tabt arbejdsindtægt eller refusion til arbejdsgiver, der udbetalersædvanlig løn under uddannelsen, foruden løn til vikarer, da langt de fleste medarbejdere beklæderstillinger, der kræver vikardækning.Vikardækning for 950 medarbejdere i 5 kursusdage (1635 kr./dag (inkl. pension og feriepenge)):Mill. kr.Skolernes udgifter2010201120127,76 mill. kr. 7,76 mill. kr. 7,76 mill. kr.

Udviklingen i optag og afgang i en periode fra 2009-2017

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

I alt

160 273 420 593 740 837 877 884 884

Afgang i løbet af det enkelte år

I gang ultimo

17

143

53

220

77

343

103

490

153

587

210

627

243

634

250

634

250

634

Beregnede udgifter (mio. kr.) fra og med 2010 hen over en 8 årige periode 2010-2017

Kalenderår

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

I alt

13,9 42,6 77,3 108,5 125,7 132,5 133,7 133,7