UDU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 379: Henvendelse af 8/7 2009 fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, vedr. elevernes rettigheder.

Indhold1.0. Indflydelse på undervisningen .................................................................................................................... 31.1. Undervisningens tilrettelæggelse ............................................................................................................ 31.2. Løbende evaluering ................................................................................................................................ 32.0. Elevdemokrati............................................................................................................................................. 32.1. Repræsentation i udvalg og råd .............................................................................................................. 32.2. Adgang til kontorfaciliteter .................................................................................................................... 42.3. Høring i forbindelse med studie- og ordensregler .................................................................................. 43.0. Styrkelse af elevernes retssikkerhed ........................................................................................................... 43.1. Almen studieforberedelse ....................................................................................................................... 43.2. Klagesager .............................................................................................................................................. 5Afslutning .......................................................................................................................................................... 5Fakta om undersøgelsen: ................................................................................................................................... 6

Udspil – Elevernes rettigheder skal sikres!De almene gymnasier har siden januar 2007 været selvejende institutioner. I praksis burde detbetyde, at beslutningskompetencen kommer tættere på hverdagens eksperter; nemlig lærer og ikkemindst elever. Desværre har selvejereformen betydet, at rektorerne har fået stort set uindskrænketmagt, således at de i dag ikke bare er administrative og pædagogiske ledere, men reelt også deresegne arbejdsgivere og kontrolinstanser. Det forholder sig nemlig således, at selvom bestyrelserne erde øverste organer og i sidste ende er ansvarlige for institutionernes økonomi, er de for langt deflestes vedkommende blot en række indflydelsesrige mennesker, der mødes fire gange om året forat underskrive referatet fra sidste møde. Det er rektor, som indstiller og implementererbeslutningerne og i store træk også rektor der fremlægger resultaterne for bestyrelsen. Rektorerne erlangt de fleste steder kompetente mennesker med forstand på institutionsdrift, men der findes ogsåeksempler på gymnasier, hvor det uindskrænkede rektorvælde har store konsekvenser for elevernesindflydelse på deres egen hverdag.En anden ærgerlig konsekvens af selvejet er, at man i mindre grad end tidligere har mulighed for atsikre, at de bekendtgørelser, der trods alt sikrer elevindflydelse rent faktisk bliver overholdt.Nedenstående spørgeskemaundersøgelse viser, at der er en række områder, hvor elevernes holdningbliver siddet overhørigt, trods den lovgivningsmæssige hjemmel, der er for inddragelse.

I det følgende vil bekendtgørelsesbrudene blive gennemgået indenfor to kategorier. Der tagesudgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse, som 25 repræsentativt udvalgte elevrådsformænd hardeltaget i. Der kan læses mere om undersøgelsen i slutningen af dokumentet. Til sidst vil vipræsentere nogle konkrete bud på hvordan man fortsat kan styrke elevernes indflydelse ogretssikkerhed.

1.0. Indflydelse på undervisningen1.1. Undervisningens tilrettelæggelseI kapitel 6, § 79 står der følgende om undervisningens planlægning: ”Nårundervisningen starter iet nyt fag eller på et nyt niveau, skal eleverne have forlagt en plan for undervisningen ellermedvirke ved udarbejdelsen af en sådan. For de senere faser planlægger elever og lærere ifællesskab arbejdet.”36 procent af eleverne i undersøgelsen svarer, at de sjældent eller aldrig bliver inddraget iudarbejdelse af konkrete undervisningsforløb.

2.0. Elevdemokrati2.1. Repræsentation i udvalg og rådI bekendtgørelse om elevråd på institutioner, der udbyder almengymnasial uddannelse eller almenvoksenuddannelse står der i § 4, stk. 3 følgende om elevrådets repræsentation i råd og udvalg mv.:”elevrådetudpeger repræsentanter til alle institutionens råd og udvalg mv., som institutionen harnedsat for at behandle spørgsmål, der har betydning for eleverne i almindelighed..”I den

forbindelse er det naturligvis vigtigt at bemærke, at eleverne ikke er repræsenteret isamarbejdsudvalget, da dette udelukkende består af medarbejdere på den pågældende institution.24 procent af de adspurgte elevrådsformænd svarer, at deres elevråd ikke er repræsenteret i alle rådog udvalg.2.2. Adgang til kontorfaciliteterI bekendtgørelse om elevråd på institutioner, der udbyder almengymnasial uddannelse eller almenvoksenuddannelse står der i § 8 følgende om adgang til kontorfaciliteter:”Institutionen stiller etegnet lokale og adgang til kontorfaciliteter til rådighed for elevrådet..”28 procent af de adspurgte elevrådsformænds svarer, at de ikke har adgang til kontorfaciliteter.

2.3. Høring i forbindelse med studie- og ordensreglerIbekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser står der i § 2 følgende omlederens ansvar i forbindelse med udarbejdelse af studie- og ordensregler:”Lederen af den enkelteskole fastsætter efter høring af bestyrelsen, elev- og kursistråd og pædagogisk råd studie- ogordensregler gældende for eleverne på skolen..”52 procent af de adspurgte elevrådsformænd svarer, at de ikke er blevet hørt i forbindelse medudarbejdelse af studie- og ordensreglerne på pågældende institution.DGS forslår, at Undervisningsministeriet undersøger hvor mange elevråd derreelt har de forhold som de er sikret gennem ovenstående bekendtgørelser. Desudenskal der udarbejdes en beskrivelse af de generelle vilkår for elevrådene på de danskegymnasier.

3.0. Styrkelse af elevernes retssikkerhed3.1. Almen studieforberedelseVed eksamen i almen studieforberedelse (AT) tildeles én vejleder og én censor, på trods af at dereksamineres i elevens evne til at kombinere de to fags metoder. At der kun deltager en censor fra étaf de fag, der medvirker til eksaminationen betyder, at elevernes retssikkerhed er væsentligdårligere end under normale omstændigheder. Censors opgave er netop at sikre eleven en fair oguvildig vurdering af sit faglige niveau, uanset der forhold der måtte være mellem elev ogeksaminator. Ved den nuværende eksamensform i AT har eleven således kun en uvildig vurdering iomtrent halvdelen af selv eksaminationen.Overordnet forestiller vi os tre mulige løsninger på problematikken:

Indførelse af gruppeeksamen i AT. Det vil således økonomisk kunne forsvares at der stilles2 eksaminatorer og 2 censorer til rådighed for f.eks. 4 elever.At der til hver eksamination stilles 1 eksaminator og 2 censorer til rådighed for hvereksamination.En omdefinering af timerammen AT, hvor eksamen afskaffes. AT skulle dermed være entimeramme hvor samarbejdende fag kører konkrete emneforløb med udgangspunkt i fagenesmetoder og teoretiske indgangsvinkler. Vurdering af arbejdet foregår i de respektive fag ogelevernes evne til at bruge faget i samarbejde med andre fag indgår i den samlede karakterder gives i fagene.

3.2. KlagesagerDet er et problem at rektor behandler alle de klagesager eleverne måtte finde begrundelse til atrejse. I situationer hvor elever klager over karakterafgivelse, hvad enten det er i forbindelse med enprøve eller afgivelse af standpunktskarakter er der ikke nødvendigvis et problem i, at det er rektorder i første instans vurderer klagesagen og det videre forløb for denne. Derimod er der et åbenlystproblem i, at rektor i forbindelse med generelle klager over institutionen reelt skal vurdere omklagen over vedkommende selv er reel eller ej. Rektor kan beslutte om sagen skal fremmes, ogdermed indsendes til undervisningsministeriet eller om klagesagen skal falde, enten på baggrund afklagens berettigelse eller blot dens rige udformning.Der er en række retsmæssige problemer i den struktur. For det første indtager rektor en rolle bådesom anklager, forsvarer og dommer, i hvert fald i sagens første instans. Desuden har den enkelteelev ingen ret til at få en uvildig behandling af sagen, selvom det ønskes. Konkret foreslås detderfor:-At der oprettes en uvildig elevombudsmand, der ikke blot har til ansvar et behandle eleversklager over afgørelser mv. Men også selv er i stand til at tage sager op, der virker åbenlysturetfærdige. Ombudsmanden vil styrke elevernes retssikkerhed og sikre en fair og uvildigbehandling af klagesager af enhver art.

AfslutningDanske Gymnasieelevers Sammenslutning ser med stor alvor på ovenstående problemstillinger.Punkterne i forhold til elevernes indflydelse er helt centrale, når man diskutere opdragelse idemokratisk forståelse. Demokrati er ikke kun nogen man lærer om i samfundsfagstimerne, menogså en tænkemåde man først forstår når man bruger den i det daglige. Derfor er det en kæmpeudfordring for gymnasieskolen, at den på trods af det stigende rektorvælde formår at give eleverneindflydelse på egen hverdag.

Fakta om undersøgelsen:Undersøgelsen er gennemført i perioden fra den 20. Maj til den 8. juni. I alt deltog 25elevrådsformænd fra 25 forskellige gymnasier. Elevrådsformændene er udvalgt med henblik på atskabe repræsentativitet fra såvel byområder som landområder.For yderligere information om undersøgelsen kontakt:Kommende formand for Danske Gymnasieelevers SammenslutningBjarke Dahl MogensenMobil +45 60 76 78 91Mail: [email protected]