Uddannelsesudvalget 2008-09
UDU Alm.del Bilag 360
Offentligt
700341_0001.png
700341_0002.png
700341_0003.png
700341_0004.png
700341_0005.png
TALEPAPIRDET TALTE ORD GÆLDER
AnledningTitel
Åbent samråd i Folketingets UddannelsesudvalgSamrådsspørgsmål AP - AQ om AMU til personer fraudlandetFolketingets UddannelsesudvalgFolketingets UddannelsesudvalgIkke fastsatTorsdag den 18. juni 2009 kl. 14.00, lokale ?
MålgruppeArrangørTaletidTid og sted
1
Disposition1.2.3.4.5.6.7.IndledningSpillerummet for overvejelser om ændringOvervejelser om ændring af reglerne om optagelseOvervejelser om ændring af reglerne om kost og logiOvervejelser vedrørende kontrollenNytten af at lade rumænere deltage i AMUAfslutning
1. IndledningUdvalget har i fortsættelse af en række tidligere spørgsmål, herunder samråds-spørgsmål T, foranlediget af nogle AMU-kurser afholdt på EUC-Nord stilletmig to spørgsmål om dels mulige regelændringer, dels nytteværdien af at laderumænere deltage i AMU-kurser.Spørgsmål AP lyder således: ”Giver sagen om 319 rumæneres ansættelse i No-reco A/S, jf. ministerens svar på spørgsmål 116-121 og 206-215, ministerenanledning til at overveje ændringer i tilskudsregler eller kontrollen med, at til-skud ydes og anvendes i overensstemmelse med reglerne?”Spørgsmål AQ lyder således: ” Hvad er den samfundsmæssige nytte af afhol-delse af den store udgift i forbindelse med 319 rumæneres ansættelse i NorecoA/S i perioden 2007-08 sammenholdt med den nytte, der kunne være opnåetved at anvende tilsvarende midler i forhold til danske arbejdsløse?”Da spørgsmålene refererer til samme sag, vil jeg besvare dem under ét.2. Spillerummet for overvejelser om ændring.I min besvarelse den 2. marts 2009 af udvalgets spørgsmål 109 (alm. del) harjeg redegjort nærmere for det forbud mod nationalitetsdiskrimination, som defællesskabsretlige regler om arbejdskraftens frie bevægelighed indebærer. I denaktuelle sammenhæng er det afgørende, at en vandrende arbejdstager, der erstatsborger i en anden EU-medlemsstat, men har arbejde her i landet, ikke måpålægges et krav om fast bopæl her i landet som betingelse for at få adgang tiluddannelsen i Danmark.Selv en regel, der finder anvendelse på alle uden direkte forskelsbehandling påbaggrund af nationalitet, betragtes som en hindring for arbejdskraftens frie be-2
vægelighed, hvis den gør det vanskeligere eller mindre attraktivt at tage arbej-de i en anden medlemsstat eller at ansætte personer fra en anden medlemsstat.3. Overvejelser om ændring af reglerne om optagelse.Ifølge bekendtgørelsen om fælles kompetencebeskrivelser og arbejdsmarkeds-uddannelser er det en betingelse for adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne,at deltageren har enten fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark.Ved beskæftigelse i Danmark forstås, at den pågældende deltager er beskæfti-get i en virksomhed med hjemsted her i landet. Det vil sige, at den pågældendedeltager er ansat til mod et vederlag at præstere en arbejdsydelse til en virk-somhed, som udøver aktivitet fra et fast forretningssted her i landet.Blandt andet på baggrund af den konkrete sag, vil kravet til beskæftigelse blivepræciseret i bekendtgørelsen, således at det fremgår klart, at hensigten med an-sættelsen skal være at udføre et reelt stykke arbejde mod vederlag.4. Overvejelser om ændring af reglerne om kost og logi.Ifølge bekendtgørelsen om blandt andet kost og logi på arbejdsmarkedsuddan-nelserne er det en betingelse for retten til tilskud til kost og logi, at de pågæl-dende under uddannelsen er indkvarteret uden for deres bopæl. Deltagerne harret til tilskud til kost og logi, hvis de har mere end 120 km i transport mellembopæl og uddannelsessted og retur, eller det af tidsmæssige eller andre grundeer rimeligt, at de er indkvarteret uden for deres bopæl.Betingelsen om, at en deltager for at få tilskud til kost og logi skal være ind-kvarteret uden for sin bopæl, hænger sammen med, at det er en merudgift vedat deltage i AMU i stedet for at gå på arbejde, der skal dækkes.En deltager på et AMU-kursus skal derfor ikke være berettiget til tilskud tilkost og logi, hvis den pågældende deltager alligevel ville have haft tilsvarendeudgifter i forbindelse med at kunne udføre sit arbejde, fordi den pågældendeikke kan bruge sin bopæl i forbindelse med arbejdet. Hvis en deltagers udgiftertil kost og logi ikke udgør en merudgift til dobbelt husførelse, som er fremkaldtaf selve kursusdeltagelsen, skal deltageren ikke modtage tilskud.Det skal i de nye regler sikres, at det er merudgiften til dobbelt husførelse somfølge af kursusdeltagelsen, der ydes tilskud til. Tilskuddet til kost og logi skalkun dække den reelle merudgift ved at deltage i et AMU-kursus og ikke denopholdsudgift, som den pågældende alligevel ville have for at kunne udføre sitarbejde.3
Det kan sikres ved at stille krav om, at deltageren kan anvende sin bopæl i for-bindelse med sit arbejde og således ikke i forvejen er indkvarteret et andet stedaf hensyn til arbejdet.5. Overvejelser vedrørende kontrollen.Den konkrete sag har ikke givet mig anledning til at søge systemet omkringkontrollen med tildeling af AMU grundlæggende ændret. Det er mit indtryk, atuddannelsesinstitutionerne i almindelighed har viljen til at følge reglerne, og atde søger råd og vejledning, når der opstår tvivl. Endvidere står institutionernesrevisorer inde for oplysningernes rigtighed.Ved udarbejdelsen af de nye regler vil der blive lagt vægt på at tydeliggøre an-svaret for, at de enkelte afgørelser om optagelse på AMU og om tildeling af til-skud til kost og logi træffes på baggrund af korrekte oplysninger.Ministeriet har løbende opmærksomheden henvendt på behovet for at støtte in-stitutionerne i deres administration af reglerne og føre kontrol med resultatet.6. Nytten af at lade rumænere deltage i AMUSom jeg redegjorde for i mine besvarelser den 20. januar 2009 af samråds-spørgsmål T og den 24. april 2009 af spørgsmål 208 (Alm. del), er arbejdsmar-kedsuddannelserne et godt og vigtigt redskab i forbindelse med opkvalificeringaf ledere og ansatte i danske virksomheder. Foruden fast bopæl eller beskæfti-gelse i Danmark er det bl.a. en yderligere betingelse, at ansøgeren opfyldereventuelle adgangskrav fastsat som led i myndighedskrav.Arbejdsmarkedsuddannelserne kan som nævnt ikke forbeholdes danskere fremfor rumænere eller andre EU-borgere med beskæftigelse i danske virksomhe-der, idet de fællesskabsretlige regler om arbejdskraftens frie bevægelighed in-debærer et forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet inden forfællesskabsrettens anvendelsesområde.Det er i øvrigt nyttigt – og i en del tilfælde nødvendigt på grund af betingelser ilovgivningen vedrørende certifikater – at en arbejderstager lige fra starten af enansættelse kan dygtiggøre sig og kvalificere sig til sin nye jobfunktion. Dettegælder også personer, der kommer fra udlandet.Hvis man over for borgere fra et andet EU-land stillede betingelse om forudgå-ende beskæftigelse i Danmark, ville det i øvrigt udgøre nationalitetsdiskrimina-tion og være i strid med EU-retten.
4
7. Afslutning.Til sidst vil jeg understrege, at arbejdsmarkedsuddannelserne udgør et bådevelfungerende og nødvendigt element i uddannelsessystemet i dagens Dan-mark.Den økonomiske udvikling vil ikke gøre behovet for at vedligeholde og forbed-re arbejdsstyrkens kvalifikationer mindre, snarere tværtimod, og der er for ti-den travlhed i sektoren.Det er vigtigt, at vi har regler, der afgrænser målgruppen for dels selve uddan-nelserne, dels de forskellige tilskud på hensigtsmæssig måde, og det er vigtigt,at der føres en effektiv kontrol med overholdelsen af disse regler.
5