Indholdsfortegnelse:1. Indledning............................................................................................................................................................ 32. Resumé................................................................................................................................................................. 43. Lovgrundlaget ..................................................................................................................................................... 64. Den forebyggende indsats overfor udviklingen af voldelig og kriminel adfærd ....................................... 74.1 Prioritér et godt undervisningsmiljø, herunder elevernes og de studerendes trivsel ......................... 74.2 Identificering af et usundt undervisningsmiljø og elever og studerende med problemer................. 94.2.1 Opbygning af en hensigtsmæssig infrastruktur............................................................................................ 94.2.2 Indikationer på et usundt undervisningsmiljø, usædvanlig adfærd og andre faresignaler..............................104.3 Reaktioner på mistrivsel, dårligt undervisningsmiljø, og andre faresignaler ..................................... 125. Udmøntningen af kriseberedskaber og indsatsen efter at en ulykke eller krise har fundet sted........... 145.1 Overordnet for udmøntningen af kriseberedskaber............................................................................. 145.2 Spotte en hændelse og reagér................................................................................................................... 165.3 Alarmering .................................................................................................................................................. 165.4 Sikringen af hensigtsmæssig adfærd under en krisesituation............................................................... 175.5 Indsatsen efter at en ulykke eller krisesituation har fundet sted ......................................................... 196. Oversigt over relevante eksisterende tiltag, myndigheder og organisationer........................................... 216.1. Samarbejdet mellem politi, de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien (PSP) 216.2 Samarbejdet mellem skole, socialforvaltningen og politi (SSP) .......................................................... 226.3. Frivillige og andre relevante organisationer .......................................................................................... 22Bilag: Vejledning om tavshedspligtsregler......................................................................................................... 23

1. IndledningSikringen af et godt og sikkert undervisningsmiljø er helt central, når uddannelsesinstitutioner skal fo-rebygge mod ulykker og krisesituationer, idet et godt undervisningsmiljø kan medvirke til at forhindreog begrænse unødvendige kriser og konflikter. Det følger af undervisningsmiljøloven1, at elever og stu-derende har ret til et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt undervisningsmiljø.Nærværende vejledning har særlig fokus på sikkerhedsspørgsmål. Vejledningen indeholder retningslin-jer og anbefalinger til, hvorledes uddannelsesinstitutionerne kan forebygge og håndtere forskellige ulyk-ker og kriser, og vejledningen skal således virke som inspirationsmateriale og tjekliste for uddannelses-institutionerne. Det er vigtigt at påpege, at de angivne anbefalinger, herunder eksemplerne, er udtrykfor nogle generelle retningslinjer, som kræver lokal tilpasning ved den enkelte uddannelsesinstitution.Vejledningen skal derfor ikke betragtes som en udtømmende opregning af mulige forebyggelses- oghåndteringsmetoder af forskellige ulykker og krisesituationer. Det er op til den enkelte uddannelsesin-stitution at arbejde målrettet med en forebyggelsesindsats og sikre et kriseberedskab, som er tilpasset delokale forhold.Med baggrund i de tragiske skoleskoleskyderier i Finland og en indledende meningstilkendegivelse fralederforeningerne, tog Undervisningsministeriet i foråret 2009 initiativ til at drøfte problemstillingenomkring skoleskyderier med uddannelsessektoren for at sikre, at uddannelsesinstitutionerne har denødvendige værktøjer og metoder til rådighed til at sikre elevernes ret til et sikkert undervisningsmiljø.Skoleskyderier er meget sjældne i nordisk sammenhæng, og i Danmark har der alene været ét tilfælde afskoleskyderi i 1994, hvor en mandlig studerende dræbte to personer i en kantine på Århus Universitet.Drøftelserne mundede ud i, at Partnerskabet for ledelse, der er Undervisningsministeriets samarbejdemed bestyrelses- og ledelsesforeningerne for landets selvejende uddannelsesinstitutioner om ledelses-mæssige spørgsmål, besluttede sig for at nedsætte to arbejdsgrupper2. Udover at diskutere spørgsmåletom skoleskyderier skulle arbejdsgrupperne tillige se generelt på sikkerheden på uddannelsesinstitutio-ner. Den ene arbejdsgruppe har beskæftiget sig med den forebyggende indsats overfor udvikling af vol-delig og kriminel adfærd, mens den anden arbejdsgruppe har beskæftiget sig med udmøntningen af kri-seberedskab, samt indsatsen efter en ulykke eller anden hændelse har fundet sted. Arbejdsgrupperne,der mødtes to gange i løbet af foråret 2009, har i fællesskab udarbejdet nærværende vejledning, og Part-nerskabet for ledelse har ved et fællesmøde i juni 2009 anbefalet dens udsendelse.

2. ResuméNærværende publikation er et hjælpemiddel, når der skal arbejdes med sikkerheden på de enkelte ud-dannelsesinstitutioner. Der er en stor forskel på uddannelsesinstitutionerne for så vidt angår alders-gruppe, institutionernes beliggenhed og indretning, undervisernes ansvar og forhold til de studerende.Det er derfor vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne hver især udarbejder nogle retningslinjer, der er til-passet de lokale forhold, og denne publikation skal vejlede og inspirere hertil.Første del af vejledningen handler om, hvorledes uddannelsesinstitutionerne kan forebygge mod, atulykker eller kriser indtræffer. Den anden del omhandler uddannelsesinstitutionernes håndtering af situ-ationen, når en ulykke eller krise er indtrådt, samt den efterfølgende indsats efter en ulykke eller krise eroverstået.Kriser og konflikter skyldes ofte, at børn, unge eller voksne har problemer, hvorfor det er nødvendigt,at uddannelsesinstitutionen aktivt bestræber sig på at sikre et godt undervisningsmiljø på uddannelses-stedet, således at alle elever og studerende føler sig trygge og trives. Uddannelsesinstitutionerne skalvære bevidste om deres ansvar for elevernes og de studerendes trivsel og skal sørge for, at de enkelteundervisere og andre ansatte er klædt på til opgaven med den forbyggende indsats. Dette sikres blandtandet ved at gøre de ansatte opmærksomme på, hvilke faresignaler de skal være på udkik efter hos ele-verne og de studerende, samt vejlede dem i hvordan de skal reagere, når de opfanger sådanne signaler.Anbefalingerne i første del af vejledningen er illustreret i figur 1.Figur 1 Oversigt over anbefalinger i forhold til den forebyggende indsats overfor udviklingen af voldelig og kriminel adfærd:Prioritér et godt undervisningsmiljø, herunder elevernes trivsel

Sagsnr.: 015.10D.121Sidst men ikke mindst skal uddannelsesinstitutionen have gjort sig nogle overvejelser om det videreforløb, efter at en ulykke/krise har fundet sted. Der skal bl.a. sørges for, at elever, studerende, forældreog andre berørte informeres herom, og at disse modtager den nødvendige krisehjælp. Relevante myn-digheder skal underrettes, og kriseberedskabet skal evalueres.Anbefalingerne i anden del af vejledningen er illustreret i figur 2.Figur 2: Oversigt over anbefalingerne knyttet til udmøntningen af kriseberedskaber struktureret efter faserne i en ulykkes-eller krisesituation:Overordnet om udmøntningen af lokale kriseberedskaber:Prioritér arbejdsprocessen omkring udmøntningen og benyt anbefalingerne som tjekliste

3. LovgrundlagetUddannelsesinstitutionerne i Danmark er i dag forpligtet til at forbygge og håndtere ulykker og krisesi-tuationer på uddannelsesstedet. Undervisningsmiljøloven udgør det lovmæssige og forpligtende grund-lag, der skal sikre elevers ret til et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt miljø3. Dette frem-går af lovens § 1, stk. 1:

§ 1.

Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervis-ningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Under-visningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes mulig-heder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.

Det er ledelsen på den enkelte uddannelsesinstitution, der har ansvaret for at sikre et godt undervis-ningsmiljø. Elever skal samarbejde om og medvirke til at opretholde et godt undervisningsmiljø, hvilketbl.a. fremgår af loven §§ 4, stk. 1 og stk. 2:

§ 4.

Elever, studerende og andre deltagere har ret til at vælge undervisningsmiljørepræsentanter til at vare-tage deres interesser over for uddannelsesstedets ledelse med hensyn til opfyldelse af bestemmelserne i § 1.Uddannelsesstedets ledelse kan tillade, at elever og studerende m.fl. tillægges mere vidtgående indflydelse påundervisningsstedets undervisningsmiljø.Stk. 2.Eleverne m.fl. kan vælge to repræsentanter til hver sikkerhedsgruppe, der er dannet på uddannelses-stedet i henhold til lov om arbejdsmiljø, og som beskæftiger sig med spørgsmål af betydning for undervis-ningsmiljøet.

Derudover er et uddannelsessted forpligtet til at udarbejde en skriftlig undervisningsmiljøvurderingomkring sikkerheds- og sundhedsforholdene, samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiskemiljø på uddannelsesstedet. Undervisningsmiljøvurderingen skal revideres, når der sker ændringer afbetydning, dog mindst hvert 3. år. Det følger af lovens § 7, at undervisningsmiljøvurderingen skal inde-holde følgende elementer:1) Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø2) Beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer3) Udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede pro-blemer skal løses4) Forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen

4. Den forebyggende indsats overfor udviklingen af voldelig og kriminel adfærdIndsatsen mod hærværk, vold og anden skade på personer og bygninger forudsætter en forebyggendeindsats mod udviklingen af voldelig og kriminel adfærd blandt børn og unge. Hærværk og vold skyldesofte, at barnet og den unge har problemer, hvorfor der skal sikres gode rammer for deres trivsel. Enforebyggende indsats skal grundlæggende betragtes som en generel samfundsmæssig opgave, hvilketkræver, at alle væsentlige aktører og institutioner hjælper til med at vedligeholde og forbedre de goderammer for trivsel.Undervisere på uddannelsesinstitutionerne har qua deres daglige omgang med elever og de studerendemulighed for et særligt indblik i elevers trivsel og sociale relationer. Dette muliggør en tidlig og effektivforebyggende indsats overfor de elever og studerende, som ikke trives eller har andre problemer. Fami-lie, venner, sociale myndigheder og andre ansatte på uddannelsesinstitutionerne, fx sundhedsplejerskeskal tillige aktivt bidrage hertil.I det følgende er der opstillet nogle generelle retningslinjer og anbefalinger for, hvordan ansatte på ud-dannelsesinstitutionerne kan identificere og håndtere faresignaler eller anden faretruende adfærd. Anbe-falingerne er struktureret efter nedenstående oversigt:Figur 1 Oversigt over anbefalinger i forhold til den forebyggende indsats overfor udviklingen af voldelig og kriminel adfærd:Prioritér et godt undervisningsmiljø, herunder elevernes trivsel

Sagsnr.: 015.10D.121til at højne kvaliteten af undervisningen, motivationen for gennemførelse, den generelle trivsel og detfaglige miljø.Der er mange holdninger til, hvad et godt undervisningsmiljø indebærer, og hvordan dette kan skabes.Det er op til den enkelte uddannelsesinstitution at vurdere, hvordan man lokalt vil skabe et godt under-visningsmiljø, som både er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. I det følgende gives dernogle gode råd til, hvad skolerne bør have fokus på:Kontinuerlig og systematisk fokus på det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø.Rummelighed. Der skal være plads til forskellige typer af elever og studerende, hvilket betyder,at de skal føle, at de bliver lyttet til, at de bliver taget alvorligt, og at de frit kan ytre sig. Eleverneog de studerende vil således opleve at de bliver anerkendt, og de vil føle at de er en del af et fæl-lesskab.Understøttelse af et godt socialt miljø, der fremmer gensidig respekt og dannelse af tætte socialerelationer.Demokrati. Forudsætningen for et godt undervisningsmiljø er en demokratisk tilgang beståendeaf dialog og inddragelse, rettigheder og pligter for den enkelte.Organisering af et nødvendigt samarbejde mellem bestyrelse, ledelse, personale, elever, stude-rende samt eksterne parter (fx brandmyndigheder, politi, socialrådgivere, psykologer, sundheds-institutioner, vejledningsmyndigheder m.v.).Sammenhæng mellem undervisningsmiljøarbejdet og det øvrige sikkerhedsarbejde på uddannel-sesstedet.

Når den enkelte uddannelsesinstitution arbejder med sikringen af et godt undervisningsmiljø, kan den-ne hente inspiration i de vejledninger, værktøjer og andet materiale, som Dansk Center for Undervis-ningsmiljø har lagt ud på deres hjemmeside4.Opmærksomheden skal henledes på, at tilstedeværelsen af et godt undervisningsmiljø ikke er en garantifor, at der ikke findes elever på uddannelsesstedet, som mistrives eller som kan udgøre potentielle sik-kerhedstrusler. Alle uddannelsesinstitutionerne bør derfor være opmærksomme på eventuelle elevermed alvorlige problemer, jf. næste afsnit.Eksempel 1:En uddannelsesinstitution har i forbindelse med udarbejdelsen af den lovpligtigeundervisningsmiljøvurdering benyttet sig af en spørgeskemaundersøgelse, der bl.a. skal afdække detpsykiske undervisningsmiljø på uddannelsesstedet. Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, atnogle af eleverne føler sig mobbet, og at andre elever har bemærket, at der er nogle elever, som stårudenfor det sociale fællesskab. Uddannelsesinstitutionen ønsker at forbedre det psykiske miljø påuddannelsesstedet og udarbejder i forlængelse heraf en trivsels- og antimobbestrategi.

4.2 Identificering af et usundt undervisningsmiljø og elever og studerende med problemerTrivsel i undervisningsmiljøet handler om mange forskellige faktorer, relationer og komplekse proces-ser, herunder kulturelle, sociale, psykologiske og læringsmæssige processer. Den sociale virkelighed erunder konstant forandring, og den kan opleves fra forskellige individuelle vinkler. Der kan således angi-ves adskillelige årsager til et usundt socialt og psykisk undervisningsmiljø.Mistrivsel og usunde fællesskaber kan være vanskelige at identificere, og det kan være svært at få øje påelever og studerende med alvorlige problemer. Det er derfor vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne eropmærksomme på potentielle faresignaler, og at der gribes ind på et tidligt tidspunkt, idet det ofte vilvære den bedste mulighed for at forebygge en eventuel fremtidig hændelse. Uddannelsesinstitutionenskal derfor udvikle retningslinjer og klare regler for, hvordan de ansatte skal identificere og reagere påtegn på mistrivsel.I det følgende beskrives to tilgange til, hvordan uddannelsesinstitutioner kan øge deres muligheder forat opfange tegn på mistrivsel, elever og studerende med alvorlige problemer og et usundt undervis-ningsmiljø i øvrigt. Det anbefales, at begge tilgange benyttes for at øge sandsynligheden for, at uddan-nelsesinstitutionen i god tid kan spotte og takle problematiske forhold.Den første tilgang erstrukturelog indebærer, at uddannelsesinstitutionen udvikler en hensigtsmæssiginfrastruktur, der kan opsamle vigtige informationer og faresignaler, samt tilvejebringe støtte og hjælptil den enkelte elev og studerende tilpasset dennes behov. Dette vil blive uddybet i afsnit 4.2.1.Den anden tilgang, som vil blive belyst under afsnit 4.2.2., sætter fokus påaktørerne.De enkelte undervi-sere, studievejledere og andre ansatte på uddannelsesinstitutionen skal således være opmærksom på etusundt undervisningsmiljø, faresignaler og anden usædvanlig adfærd, som bør give anledning til reakti-on og handling.4.2.1 Opbygning af en hensigtsmæssig infrastrukturInformationer om, at en elev har problemer, skal ofte opfattes som en brik i et større puslespil. For at”stykke puslespillet sammen” er det nødvendigt, at der er opbygget en infrastruktur på institutionen,som kan bidrage til at give et helhedsorienteret billede af den pågældende elevs situation, samt sikre atvedkommende modtager rettidig hjælp. Nedenfor angives anbefalinger til, hvordan en sådan infrastruk-tur kan opbygges og styrkes.Opbygning af en infrastruktur, som udover andre formål (fx formindske frafald, uddannelses-vejledning m.m.), kan opfange og håndtere elever med alvorlige problemer.oOrganisering af personale og opgavefordeling:Uddannelsesinstitutionerne skal un-dersøge og sikre, at den eksisterende interne organisering af underviserstab, vejledere,mentorer m.v., kan opfange og støtte elever med alvorlige problemer.oVærktøjer og metoder:Det er hensigtsmæssigt, at der anvendes flere forskellige værk-tøjer og metoder til at opfange tegn på et usundt undervisningsmiljø, faresignaler og an-

Sagsnr.: 015.10D.121den usædvanlig adfærd. Dette kan eksempelvis ske ved spørgeskemaundersøgelser, regi-strering af mødepligt og afleveringspligt, forældremøder, diskussioner i klassen, under-visningsmiljøvurderingen m.m.oDialog:Der skal være mulighed for, at eleverne og de studerende i fortrolighed kanhenvende sig til en person med deres problemer. Generelt forudsættes en kontakt og di-alog mellem de enkelte elever og ansatte på uddannelsesinstitutionen, således at det ermuligt at gribe ind på et tidligt tidspunkt.oEksternt netværk:Uddannelsesinstitutionen kan med fordel etablere eller udbygge eteksternt netværk bestående af politi, sociale myndigheder, andre skoler og lokale hjæl-peorganisationer. En række institutioner har endvidere etableret frivillige abonnements-ordninger med private psykologer, der giver mulighed for en hurtig indsats.

Sagsnr.: 015.10D.121Yderligere er der opstillet nogle indikatorer, der kan pege i retning af, hvornår elever og studerendepotentielt kan udgøre en sikkerhedstrussel mod uddannelsesinstitutionen5. Indikatorerne er udarbejdetmed baggrund i tidligere tilfælde af skoleskyderier i andre lande. Erfaringerne er, at skoleskyderier sjæl-dent er impulsive handlinger, men at der ofte går en planlægningsproces forud for gerningen. Ved-kommende vil ofte have udvist et bekymrende adfærdsmønster op til handlingen., og i nogen tilfældevil andre have haft kendskab til vedkommendes planer. Det er derfor helt afgørende, at uddannelsesin-stitutionerne kan spotte og reagerer på kendskab til mistænkelige ytringer, våbenfund, bekymrende ad-færd m.m. Gerningsmanden har som hovedregel været en yngre mand. Kønsaspektet bør dog ikkemindske opmærksomheden på piger/kvinder, som de følgende indikatorer passer på.Grundlæggende indikator:social udstødelse.oOplevelsen af manglende anerkendelse fra skolekammerater, undervisere eller familie.oDen pågældende opleves som ensom, indelukket, anderledes, umoden, aggressiv, narcis-sistisk eller psykisk uligevægtig.oMobning og / eller andre personlige nederlag på uddannelsesstedet.oVedkommende kan have ”venner”, men der er ofte tale om overfladiske bekendtskaberuden tætte relationer, eller der kan være tale om, at ”vennerne” nærmere er at betragtesom medsammensvorne i et bekymrende fællesskab isoleret fra det øvrige sociale fælles-skab.Andre indikatorer:oUdtryk for had og foragt for en eller flere personer, navnlig nuværende eller tidligereskolekammerater og / eller undervisere. Dette kan fx finde sted i chatrum, breve,mundtligt mv.oVedkommende har tidligere givet udtryk for at ville begå eller har forsøgt at begå selv-mord. Selvmord er særligt bekymrende, hvis den pågældende har en trang til udadvendtdestruktion, og virker som indestængt aggressiv, jf. ovenstående indikator.oEt eller flere afbrudte uddannelsesforløb.oDirekte trusler mod nuværende eller tidligere skolekammerater og eller undervisere.oPsykiske lidelser, hvor der muligvis foreligger en diagnose. Der kan være tale om ét ellerflere afbrudte behandlingsforløb.oEn overdreven interesse for skydevåben eller vold (computerspil, film mv.).oFund af skydevåben eller mulig adgang til våben.oVoldelig adfærd og mangel på empati eller impulskontrol.Der kan også være tale om tidligere elever, som ikke længere er tilknyttet uddannelsesinstitutionen. Det vigtigste erdog, at uddannelsesinstitution på et tidspunkt har været i kontakt med vedkommende, og derfor har en mulighed forat yde en præventiv indsats i forhold til denne.5

Sagsnr.: 015.10D.121oPåklædning (ændring af påklædning til fx militæruniform eller lignende).oGlorificering af tidligere skoleskydere, herunder udtryk for at den pågældende vil gå isamme fodspor.Det vil altid være et skøn, om en konkret person, der opfylder én eller flere af ovenstående indikatorer,udgør en sikkerhedstrussel. Det generelle råd er dog, at jo flere indikatorer der er til stede, jo større erbehovet for at reagere.4.3 Reaktioner på mistrivsel, dårligt undervisningsmiljø, og andre faresignalerNår uddannelsesstedet identificerer udpræget mistrivsel, et dårligt undervisningsmiljø, usædvanlig ad-færd eller andre faresignaler, skal der reageres på dette. Er der tale om, at en elev ikke trives eller udvi-ser en usædvanlig adfærd, er det vigtigt, at en ansat tager initiativ til at starte en dialog med den pågæl-dende elev. Her kan det være en fordel, at uddannelsesinstitutionens daglige ledelse i samråd med deenkelte faglærere, studievejledere og andre ansatte beslutter, hvem der i den pågældende situation ermest kompetent til at føre en sådan samtale. Herudover skal rammen for samtalen fastlægges, dvs. atdet på forhånd skal gøres klart, hvilken form for samtale der er tale om, og hvad eleven eller den stude-rende skal konfronteres med.Såfremt en elev, studerende eller underviser får kendskab til oplysninger, der tyder på, at eleven ellerden studerende er i alvorlige problemer eller udgør en potentiel sikkerhedstrussel, skal ledelsen ellerrelevante fagpersoner og myndigheder straks kontaktes med henblik på at få afdækket den pågældendesbehov for professionel hjælp. Det er vigtigt, at ledelsen og de ansatte tager eventuelle indberetningeralvorligt. Hvis der tale om kendskab til direkte trusler eller fund af våben skal politiet straks informeresherom.Det følger af reglerne om tavshedspligt6, at ansatte ikke frit kan videregive alle oplysninger, som degennem deres arbejde får kendskab til. Tavshedspligten kan dog undtagelsesvist brydes, såfremt der ertale om modstående hensyn, der nødvendiggør videregivelsen af informationer. Dette vil fx være tilfæl-det ved direkte trusler eller fund af våben, men det vil tillige kunne være relevant ved sociale og person-lige problemer. For nærmere udredning af regelgrundlaget for videregivelse af personfølsomme oplys-ninger, henvises der til bilaget.Folkeskoler har mulighed for at sende børn til en skolepsykolog. Mange øvrige uddannelsesinstitutionerhar frivilligt tilknyttet en psykologordning, som skal sikre, at personer med problemer har mulighed forumiddelbart at modtage professionel støtte. Der findes endvidere forskellige hjælpeorganisationer, somkan yde værdifuld ressourcehjælp, jf. afsnit 6.Der bør generelt reageres på et usundt undervisningsmiljø ved at opprioritere det forebyggende arbejdeog på at få genskabt fundamentet for trivsel på uddannelsesinstitutionen. Dette kan for eksempel skeved udarbejdelse af en handleplan for, hvordan undervisningsmiljøet kan forbedres. Eksempelvis vil detkunne ske i form af en antimobbestrategi eller et kodeks for god adfærd på uddannelsesinstitutionen, jf.afsnit 4.1.

Eksempel 5:En elev udtaler sig om brug af våben, selvmord eller lignende. Uddannelsesinstitu-tionen taler med den pågældende elev, og kontakter vedkommendes forældre. Er eleven over 18år, skal uddannelsesinstitutionen være opmærksom på, at underretningspligten i Servicelovenikke gælder for unge, der er fyldt 18 år. For en nærmere redegørelse om underretningspligtensamt tavshedspligtsreglerne henvises til det vedlagte bilag. Derudover opfordres der til, at elevenkontakter egen læge, der kan henvise til psykiatrisk behandling. Uddannelsesinstitutionen harogså etableret et samarbejde med lokale støtteorganisation, som kan hjælpe eleven med socialeog personlige problemer, og uddannelsesinstitutionen kontakter politiets misbrugsgruppe ogforebyggelsesgruppe ved problemer med karakter af misbrug eller kriminalitet.

5. Udmøntningen af kriseberedskaber og indsatsen efter at en ulykke eller krisehar fundet stedI en pludselig opstået ulykke eller krisesituation skal krisestyringen medvirke til at begrænse skaderne påpersoner og bygninger. Det er det professionelle redningsberedskab såsom politi, brandvæsen og ambu-lancefolk, der er ansvarlig for krisestyringen, når de er kommet frem til ulykkesstedet. Indtil da er detuddannelsesstedets eget interne beredskab, der skal håndtere den pågældende situation.Det er derfor af afgørende betydning, at de enkelte uddannelsesinstitutioner har et internt beredskab,der kan håndtere en given ulykke eller krise, indtil redningspersonellet når frem. Det vil fremme krise-styringen, hvis en større kreds udover ressourcepersonerne er bekendt med de beredskabsplaner, dereksisterer på uddannelsesinstitutionen.Krisestyring forudsætter, at der er ressourcepersoner på uddannelsesinstitutionen, som er forberedte på,hvordan eventuelle ulykker og sikkerhedstrusler skal håndteres på en hensigtsmæssig måde, hvilkenrolle disse personer hver især skal påtage sig, og hvordan de bidrager til en koordination af indsatsen førog under redningspersonellets tilstedeværelse.Endvidere er det hensigtsmæssigt, at uddannelsesinstitutionen har taget stilling til, hvordan omverdeneninformeres om krisen, efter denne er overstået, og hvordan det sikres, at de involverede får den nød-vendige krisehjælp under krisen og efterfølgende.De nedenstående faser beskriver et normalt hændelsesforløb, og anbefalingerne er struktureret efterdisse faser.Figur 2: Oversigt over anbefalingerne knyttet til udmøntningen af kriseberedskaber struktureret efter faserne i en ulykkes-eller krisesituation:Overordnet om udmøntningen af lokale kriseberedskaber:Prioritér arbejdsprocessen omkring udmøntningen og benyt anbefalingerne som tjekliste

Sagsnr.: 015.10D.121minimeres det kaotiske, som kendertegner en pludselig opstået krisesituation, og vilkårene for en hen-sigtsmæssig og fleksibel krisestyring øges.Anbefalingerne er:Hvilke farer skal der sikres imod?Uddannelsesinstitutioner skal have et internt kriseberedskab, der kan håndtere forskellige for-mer for sikkerhedsrisici og ulykkesscenarier. Institutionerne bør således tænke forskellige scena-rier for krisesituationer igennem med henblik på en hensigtsmæssig krisestyring af disse. Derkan eksempelvis være tale om brand, terror, naturkatastrofer, eksplosioner (herunder ulykker fxi værksteder og laboratorier m.v.), overfald og skoleskyderier.Uddannelsesinstitutionerne bør have en differentieret tilgang til spørgsmålet om det interne kri-seberedskab.Der er særegne forhold ved håndtering af et skoleskyderi, der skal tages højde for, når uddan-nelsesinstitutioner udarbejder deres interne kriseberedskab, jf. afsnit 5.3 & 5.4.

Hvordan?Uddannelsesinstitutionen skal have afdækket og visuelt beskrevet skolens områder, bygninger,flugtveje m.m., herunder om det er muligt at dele skolen op i adskilte sektioner. Der skal tagesstilling til, hvilke muligheder der er for evakuering (anbefales i tilfælde af brand) og barrikade-ring (anbefales i tilfælde af skoleskyderi).Selve processen omkring udarbejdelsen af et internt kriseberedskab skal prioriteres meget højt.Der skal udveksles den fornødne information, og de involverede parter skal have lejlighed til atdiskutere og forberede sig på deres roller i en given krisesituation.Det endelige interne kriseberedskab skal munde ud i nogle klare og enkle handlingsorienterederetningslinjer, eksempelvis i form af en manuel. Manualen skal være lettilgængelig og kortfattet,så den er let at huske. Det er nødvendigt at opdatere og evaluere manualen med jævne mellem-rum. En deltaljeret ”skuffe-drejebog” kan også udarbejdes, men udelukkende at basere et krise-beredskab på en ”skuffe-drejebog” kan hindre en effektiv krisestyring i en given krisesituation.Uddannelsesinstitutionens interne kriseberedskab skal udmøntes i et samarbejde med det lokalepoliti, brandvæsen og andre relevante samarbejdspartnere for at sikre en effektiv koordinationaf en eventuel redningsindsats. Hvis uddannelsesinstitutionen foretager væsentlige ændringer afderes kriseberedskab, skal relevante myndigheder informeres herom.

Sagsnr.: 015.10D.121des at ansvarspersonerne har en koordinerende rolle, mens ressourcepersonerne har en ud-øvende rolle. Ressource- og ansvarspersoner kan med fordel tydeligt markeres, når det internekriseberedskab aktiveres, fx ved at de ifører sig gule veste. Det vil således for enhver være syn-ligt, hvem der har en aktiv rolle i krisestyringen.Alt personel skal informeres om skolens interne kriseberedskab.Elever og studerende skal gøres bekendt med de regler og foranstaltninger, som gør sig gælden-de i en given krisesituation. Her bør der tages hensyn til hvilken aldersgruppe, som er uddannel-sesinstitutionens primære målgruppe, når der skal tages stilling til omfanget af inddragelse i ar-bejdet med sikkerhed og kriseberedskaber. Udvis diskretion i arbejdet og overvej, hvilke infor-mationer der er nødvendige at give videre til forældre, elever, studerende og omverdenen. In-volvering og viden kan skabe tryghed. Omvendt kan for megen omtale af risikoen for fx skole-skyderier skabe utryghed, og i værste fald inspirerer uligevægtige elever og studerende til at begåfarlige handlinger.

5.2 Spotte en hændelse og reagérNår en ansat på uddannelsesstedet spotter eller får kendskab til en hændelse, der kan lede til en ulykkeeller krise, er det vigtigt, at den pågældende reagerer. Reaktionen kan fx være, at alle andre omkring énadvares, og at det interne kriseberedskab igangsættes.I tilfælde af sikkerhedstrusler såsom terror og bevæbnet indtrængning anbefales det, at alle ansatte erinformeret om, at de hver især har et ansvar for straks at kontakte politiet (ring 112), og at de ikke skalforvente, at andre gør dette. Politiet vil hellere have for mange opkald end ingen, og politiet kan forøvrigt nemt håndtere de mange opkald. Ved et opkald til politiet skal hændelsen kort beskrives, og detskal angives, hvor denne finder sted. Såfremt der er tale om bevæbnet indtrængning, ser politiet gerne,at der informeres om antallet af gerningsmænd, og at der angives et signalement af disse.

Eksempel 7:Uddannelsesinstitution A er udstyret med et samtaleanlæg. Der meddeles klart oversamtaleanlægget, hvilken krisesituation der er tale om, og hvilket kriseberedskab der sættes i gang.Samtaleanlægget er indrettet således, at der kan alarmeres fra flere lokaliteter på uddannelsesinsti-tutionen.Eksempel 8:Uddannelsesinstitutionen B har ikke umiddelbart nogle tekniske muligheder foralarmering, udover aktiveringen af en brandalarm. Denne fremgangsmåde bør ikke anvendes itilfælde af et skoleskyderi, hvorfor det skal besluttes, hvorvidt der i stedet kan anvendes en mega-fon, mobiltelefoner eller intranet som alarmeringsredskab. Fordele og ulemper ved en bestemtalarmeringsprocedure bør overvejes.Eksempel 9:En uddannelsesinstitution havde opfordret eleverne til at have deres mobiltelefo-ner tændt under undervisningen, dog på lydløs. Uddannelsesinstitutionen sørgede for have endatabase over alle elevernes mobilnumre, så institutionen i krisesituationen havde mulighed for atsende en SMS til alle elevernes mobiler. Øvelser på uddannelsesstedet viste, at godt 60 % af ele-verne straks reagerede på SMS´en, og at det var nok til at gøre de sidste 40 % opmærksom på, atder var noget i gære.

5.4 Sikringen af hensigtsmæssig adfærd under en krisesituationNår en krise indtræder og der alarmeres herom, er det væsentligt, at de udpegede ressourcepersonerved, hvordan de skal forholde sig, og at de tager ansvar for styringen ved at påtage sig de opgaver, derer blevet tildelt dem i forhold til det interne kriseberedskab. Brandvæsenet og politiet er ansvarlige forselve redningsindsatsen, når de ankommer, og de vil have gavn af at kunne koordinere indsatsen medbestemte ressourcepersoner fra uddannelsesinstitutionen.Arbejdsgruppens anbefalinger er:Der tages stilling til to overordnede procedurer: evakuering og barrikadering. Den enkelte ud-dannelsesinstitution vurderer lokalt, hvilken af de nævnte procedurer er mest hensigtsmæssigt atanvende i forskellige krisesituationer. Det bør tilstræbes, at antallet af procedurer begrænses tilet minimum.Der eksisterer klare retningslinjer, som er lette at huske for hver procedure. Disse enkle ret-ningslinjer kan med fordel udmøntes i en lettilgængelig og enkel adfærdsinstruks, som ressour-

Sagsnr.: 015.10D.121cepersoner skal have et dybdegående indblik i. Der skal tages stilling til, om elever og studeren-de også bør have adgang til en særskilt adfærdsinstruks.Uddannelsesinstitutionen bør undersøge, om uddannelsesstedets arkitektoniske indretning tilla-der, at uddannelsesinstitutionen deles op i adskilte sektioner, således at igangsættelsen af et in-ternt kriseberedskab kan afgrænses til et bestemt geografisk område. Et eksempel er, at enbombetrussel kan afgrænses til en bestemt bygning, og det vil derfor kun være nødvendigt atevakuere denne ene bygning. Et andet eksempel er, at uddannelsesinstitutionen oplever et be-væbnet overfald. I sektionen hvor overfaldet finder sted, skal der barrikaderes, mens andre sek-tioner skal evakueres.Der bør udpeges én person, som forestår kontakten til politiet, når de ankommer til uddannel-sesstedet. Uddannelsesinstitutionen sørger for, at politiet kommer i kontakt med kontaktperso-nen. Politiet udpeger et sikkert mødested efter, at kontaktpersonen har oplyst politiet om ud-dannelsesstedets indretning, og hvor hændelsen finder sted. Kontaktpersonen og mødestedetskal ikke udpeges på forhånd, men skal først aftales, når selve hændelsen er indtruffet.Specifikt for bombetrusler: Politiet opererer med bestemte minimumsafstande til genstande,som mistænkes for at indeholde en bombe. For en rygsæk/kuffert er det en radius på 200 me-ter. Afstandene bør tænkes ind i uddannelsesinstitutionens procedure for håndtering af enbombetrussel.Specifikt for skoleskyderier: Det anbefales, at uddannelsesinstitutionen undersøger muligheder-ne for at barrikadere sig inde i afgrænsede lokaler, således at en potentiel skoleskyder kan nægtesadgang til lokalet. Det er vigtigt, at barrikaderingen er så effektivt som muligt, og gerningsman-den må derfor ikke kunne sparke døren ind. Det er endvidere vigtigt, at al støj undgås, dels for-di gerningspersonen muligvis vil bevæge sig videre, såfremt der er ”stille”, dels fordi politiet let-tere vil kunne identificere, hvor gerningsmanden befinder sig.

Eksempel 10:Uddannelsesinstitutionen A er inddelt i klasseværelser og har få åbne arealer. Derudarbejdes to overordnede procedurer for evakuering og barrikadering. Uddannelsesinstitutionentager stilling til, hvordan der skal evakueres, og hvilke genstande der i et klasselokale kan benyttestil effektivt at blokere indgangen til klasseværelset. Barrikadering kan fx ske ved, at ryggen til enstol benyttes som stopper for dørhåndtaget, og ved at borde og katedre er skubbet hen mod dø-ren. Endvidere skal det sikres, at vinduerne er lukket.Eksempel 11:Uddannelsesinstitutionen B er indrettet med meget åbne undervisningsarealer ogder er få klasseværelser. Institutionen undersøger, om fx en stor gymnastiksal effektivt kan af-skærmes fra indtrængning, eller om den generelle anbefaling skal være, at der evakueres. Dog skaldet overvejes, om en evakuering gennem de åbne undervisningsarealer gør eleverne sårbare over-for en eventuel skoleskyder.

5.5 Indsatsen efter at en ulykke eller krisesituation har fundet stedNår selve faren for skader mod personer og bygninger er passeret, skal der tages stilling til, hvordanpressen, ansatte, elever, studerende og pårørende informeres om hændelsen. Derudover skal der tagesstilling til, hvordan de implicerede skal modtage den nødvendige krisehjælp, og det vil endvidere værerelevant at evaluere, om kriseberedskabet har fungeret efter hensigten.Efter krisen er overstået, danner uddannelsesinstitutions ledelse sig et overblik over hændelses-forløbet og eventuelle tilskadekomne. Der afsættes én eller flere ansvarspersoner til følgendeopgaver:oUskadte elever og ansatte skal samles med henblik på en debriefing. Hvorvidt pressenmå være til stede under debriefingen beror på en konkret vurdering foretaget af uddan-nelsesstedets ledelse eller ansvars-/ressourcepersoner.oForældre/pårørende til de uskadte elever, studerende og ansatte skal kunne henvendesig til uddannelsesinstitutionen for at modtage oplysninger om situationen.oForældre/pårørende til tilskadekomne elever/studerende/ansatte skal kunne henvendesig til uddannelsesinstitutionen og modtage oplysninger om situationen.oAnsatte skal kunne henvende sig til uddannelsesinstitutionen og modtage oplysningerom situationen.oEn pressemeddelelse sendes ud og lægges på hjemmesiden. Der tages stilling til, hvemder skal fungerer som talsmand udadtil. Pressemeddelelsen bør indeholde følgende:En kort beskrivelse af hændelsesforløbet og den nuværende status.Uddannelsesstedets og myndigheders reaktion og håndtering af sagen.

oEn person skal tage kontakt til relevante myndigheder (kommune, region, ministerium,politi m.fl.) med henblik på at modtage konkret ressourcehjælp. Andre skoleledere i lo-kalmiljøet kan også yde værdifuld ressourcehjælp, særligt hvis der er oprettet et samar-bejdsforum forinden, hvor lederne støtter hinanden i udmøntningen af kriseberedska-bet.I dagene efter hændelsen danner uddannelsesinstitutionens ledelse i samarbejde med de ansatte,politiet, brandvæsenet og andre relevante myndigheder sig et fuldstændigt overblik over hæn-delsesforløbet.Alle interesserede inviteres snarest muligt til et informationsmøde, hvor de modtager den auto-ritative udlægning af handlingsforløbet, samt får mulighed for at stille spørgsmål.Der sørges for, at ansatte, elever og studerende, som er berørte af situation, modtager den nød-vendige krisehjælp efter krisen er overstået. Det regionale sundhedsvæsen eller Akut MedicinskKoordinationscenter7vil umiddelbart sørge for, at denne tilbydes.I ugerne efter hændelsesforløbet, er ansatte og ledelse opmærksomme på, om der er ansatte el-ler elever, der udviser tegn på at være påvirket af hændelsen. Er dette tilfældet, skal der tageshånd herom.Der foretages en evaluering af det interne kriseberedskab på et senere tidspunkt med henblik påat afdække forhold, som kan optimeres. Orientér Dansk Center for Undervisningsmiljø omdenne evaluering.

Regionerne er i dag indrettet til at tage hånd om enkelte eller få personer med psykiske eftervirkninger efter direkteeller indirekte involvering i konkrete voldsomme hændelser, som fx mindre trafikulykker. Derudover er regionerne ihenhold til sundhedsloven forpligtet til at planlægge et kriseterapeutisk beredskab og varetage den kriseterapeutiskeindsats i samarbejde med andre relevante parter. Det kriseterapeutiske beredskab skal forstås som sundhedsvæsenetsevne til at udvide og omstille sin evne til at yde psykosocial omsorg og aflastning og yde krisebehandling ved størreulykker og tilsvarende hændelser. Hver region har oprettet et Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK), hvisfunktion er at varetage den overordnede ledelse og koordination af sundhedsberedskabet – herunder det kriseterapeu-tiske - ved større ulykker, og enhver form for ekstraordinær hændelse, der inddrager sundhedsvæsenet i regionen.Ved en pludselig opstået ulykke eller krisesituation skal uddannelsesinstitutionerne kontakte alarmcentralen på 1-1-2,som ved behov vil kontakte AMK. Uddannelsesinstitutionerne bedes henvende sig til regionernes præhospitale leder,hvis der efterspørges mere information om AMK.7

6.1. Samarbejdet mellem politi, de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien (PSP)Folketinget vedtog d. 3. februar 2009 en lovændring i retsplejeloven, der pålægger alle landets politi-kredse at etablere et samarbejde mellem politi, de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykia-trien (PSP-samarbejde) fra 1. april 2009. Det er politidirektøren, der på baggrund af drøftelser med re-levante lokale aktører, beslutter de overordnede rammer for PSP-samarbejdet i de enkelte politikredse.PSP-samarbejdet vil derfor blive tilrettelagt under hensynstagen til de ønsker og behov, der lokalt måttevære i de enkelte kommuner under politikredsen. Det vil umiddelbart være de enkelte politistationer ipolitikredsen, som varetager det daglige lokale PSP-samarbejde

Eksempel 14:Frederiksberg kommune startede et PSP-samarbejde i 2005. Samarbejdet blevetableret på baggrund af et ønske om at forebygge, at borgere med misbrugsproblemer, psyki-ske lidelser og andre former for sociale problemer, ender i en situation, hvor de ikke modtagerden støtte, som de har behov for, fx som følge af, at de ikke entydigt henhører under nogle aftre myndighedsområder. PSP-samarbejdet er organiseret i en styregruppe og en operativgruppe.Den operative gruppe mødes en gang om måneden. Samarbejdsforummet skal bl.a. styrke sam-arbejdsrelationerne og kendskabet til hinandens sektorområde og udveksle oplysninger omkringbestemte personer. Erfaringerne er, at PSP-samarbejdet bidrager til et helhedsorienteret billedeaf den enkelte borgers problemstilling, og at der udarbejdes en fælles handleplan i forhold tildenne borger.

6.2 Samarbejdet mellem skole, socialforvaltningen og politi (SSP)Det lokale samarbejde mellem (folke)skole, socialforvaltning og politi (SSP) arbejder generelt med præ-vention af kriminel adfærd. Næsten alle kommuner har et SSP-samarbejde. Der er ikke særskilt hjemmelhertil i en selvstændig lov, men hjemlen kan udledes af de love, der bl.a. regulerer folkeskolen, social-forvaltningen og politiet. Målsætningen for SSP-samarbejdet er at opbygge, anvende og vedligeholde etlokalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børns og unges dagligdag. SSP-netværket bru-ges tillige til, at opfange faresignaler og udviklingstendenser i kriminaliteten og i børns og unges levevil-kår tidligt nok til at der kan gøres en indsats. Endelig anvendes SSP-samarbejdet til at afklare, hvilkeforebyggelsesmuligheder der lokalt er til stede.6.3. Frivillige og andre relevante organisationerDer findes en række private og frivillige organisationer, som yder en indsats overfor børn og unge, derhar problemer af forskellige karakter. I det følgende er der givet nogle eksempler på nogle af disse:Eksempel 15:Livslinien yder en forebyggende indsats overfor selvmordstruede bl.a. gennemanonym net- og telefonrådgivning, ved undervisning af faggrupper i det selvmordsforebyggendearbejde og ved informationskampagner. Livslinien er en selvejende organisation under tilsyn afindenrigs- og socialministeriet. Læs mere påwww.livslinien.dk.

Eksempel 16:Børns vilkår er en privat humanitær organisation, der generelt kæmper for børnsret til en god barndom, og de yder en særlig indsats for udsatte børn. Børns vilkår giver bl.a. ano-nym individuel rådgivning over nettet og telefonen, og organisationen har oprettet sorggrupperfor børn og unge, som har mistet en pårørende. Derudover har de en skoletjeneste, som tilbyderskoler oplæg om mobning, mobil og chatkultur, puberteten m.m. Læs mere påwww.bornsvilkar.dk.Eksempel 17:Ungdommens Røde Kors (URK) gennemfører tiltag med fokus på blandt andetlæring, ensomhed og rodløshed blandt udsatte børn og unge over hele landet. Eksempelvis erEnsomUnget tilbud til ensomme unge, der gennem chat og real life-aktiviteter skaber positivefællesskaber for disse. Projektet er gennemtestet i en række store byer og skal spredes til flere deleaf landet gennem lokale EnsomUng-initiativer. Se mere påwww.ensomung.dkog læs mere omURK’s andre initiativer påwww.urk.drk.dk.

Bilag: Vejledning om tavshedspligtsreglerNår uddannelsesinstitutionen i forbindelse med en forbyggende indsats eller efter en eventuel kri-se/hændelse orienterer eller underretter relevante myndigheder, elever, studerende, forældre, andrepårørende, ansatte på uddannelsesinstitutionen eller pressen, skal uddannelsesinstitutionen være op-mærksom på, at der er visse oplysninger, som ikke frit kan videregives. Det drejer sig om oplysninger,der enten vedlov eller anden gyldig bestemmelseer betegnet som fortrolige, eller er nødvendige at hemmelig-holde for at varetagevæsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.8Videregivelse af disse oplysninger kan kun ske, såfremt der er væsentlig modstående hensyn, der nød-vendiggør videregivelsen.9Hvorvidt dette er tilfældet afhænger af en afvejning af hensynet til den, hvemhemmeligholdelsen søger at beskytte, overfor hensynet til formålet med videregivelsen af oplysninger-ne. Ved denne afvejning skal der tages hensyn til oplysningens karakter, hvem modtageren er, og hvadformålet med videregivelsen er.Er der tale omrent private forholdsåsom helbredsforhold, væsentlige sociale problemer eller strafbareforhold, skal der være offentlige eller private hensyn, der klart vejer tungere end hensynet til beskyttelseaf den enkeltes interesse i at hemmeligholde disse særlige følsomme personoplysninger. Dette vil fxvære tilfældet ved videregivelse af information til politiet med henblik på strafferetlig forfølgning, efter-forskning eller forbyggende arbejde fx i forbindelse med PSP-samarbejdet, jf. afsnit 5.1.Er informationerne af nødvendig betydning for en myndigheds (fx sociale myndigheder) behandling afen sag eller dennes virksomhed i øvrigt, vil der tillige kunne videregives information af rent privatretligkarakter. Brandvæsen, læger og andre involverede myndigheder kan således tillige informeres, i det om-fang det er nødvendigt for, at disse kan udføre deres opgaver. Ved orientering af elever, forældre ogpressen vil der derimod i almindelighed ikke være vægtige hensyn, der taler for en videregivelse af særli-ge følsomme personoplysninger. Dette gælder dog ikke i forhold til forældre og nære pårørende til den,hvem oplysningen angår fx en tilskadekommen elev.I forhold til videregivelse af fortrolige oplysninger til ansatte (fx undervisere) på uddannelsesinstitutio-nen skal der være et sagligt behov for, at disse kan modtage oplysninger af rent privatretlig karakter.Drejer oplysningerne sig omandre personlige forholdend rent private som fx sociale problemer, der ikkekan betegnes som væsentlige, eller økonomiske forhold, skal videregivelsen af sådanne almindelige for-trolige oplysninger være saglig begrundet. Igen må der foretages en konkret afvejning af de forskelligemodstående hensyn. I forhold til politi, kommune, andre sociale myndigheder, læger, sundhedspersona-le, brandvæsen mv. vil der kunne være en saglig begrundelse for videregivelse af oplysninger om per-sonlige forhold. Derimod vil der normalt ikke være tilstrækkelig nødvendige hensyn, der taler for un-derrettelse til elever og forældre, medmindre de pågældende er forældre til den elev/studerende, hvemoplysningen vedrør.Jf. Forvaltningslovens §§ 27-32.Reglerne gælder både for videregivelse af oplysninger i mundtlig og skriftlig form. Videregives informationerne vedhjælp af elektronisk databehandling, fx via e-mail eller internettet, da finder Persondatalovens regler anvendelse.Disse svarer i det væsentlige til forvaltningslovens regler.89

Beskyttelse af offentlige interesservil endvidere kunne begrunde hemmeligholdelse af oplysninger. Eksem-pelvis vil hensynet til statens sikkerhed i forbindelse med terrorhandlinger kunne være en væsentligårsag til hemmeligholdelse af visse oplysninger. Er der mistanke om kriminalitet som fx skoleskyderier,vold, brand eller bombetrusler kan hensynet til politiets efterforskning, strafferetlig forfølgning og for-byggende arbejde tillige begrunde hemmeligholdelse af information.Såfremt den person eller myndighed, som tavshedsreglerne søger at beskytte, giver samtykke til videre-givelse af fortrolige oplysninger, da kan disse oplysninger frit videregives.Det følger af serviceloven10, at uddannelsesinstitutionen har enunderretningspligttil kommunen for såvidt angår børn og unge under 18 år, hvis oplysningerne drejer sig om vanskeligheder for eleven/denstuderende i forhold til de daglige omgivelser, skolen eller samfundet, eller oplysninger om at ele-ven/den studerende lever under utilfredsstillende forhold, eller har behov for støtte som følge af nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne. Forudsætningen for, at underretningspligten indtræder, er dog, atuddannelsesinstitutionen ikke har rimelig mulighed for selv at afhjælpe vanskelighederne fx gennemrådgivning og vejledning af barnet eller den unge og dennes forældre11. Ved denne vurdering skal dertillige tages hensyn til, om kommunen tilbyder gratis rådgivning og støtte til eleven.For unge, der er fyldt 18 år, gælder underretningspligten i Serviceloven ikke. Her finder de almindeligeregler i forvaltningsloven anvendelse for så vidt angår adgangen til at videregive personfølsomme op-lysninger.