UDU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 344: Grundnotat om partnerskaber mellem universiteter og erhvervsliv, fra videnskabsministeren

1. ResumeKommissionens meddelelse sætter fokus på nye partnerskaber mellem universite-ter og erhvervsliv. Målet er at modernisere universiteterne, så de i højere gradkan bidrage til EU's ambition om at blive verdens førende vidensbaserede øko-nomi og samfund.Kommissionen mener, at det er på tide at give samarbejdet mellem universiteter-ne og erhvervslivet en saltvandsindsprøjtning. I en periode med økonomisk af-matning, hvor færdiguddannede har sværere ved at finde job og virksomhederneer udsat for større konkurrencepres, burde den økonomiske og samfundsmæssigemerværdi af samarbejdet mellem universiteterne og erhvervslivet prioriteres såmeget desto højere.Kommissionen ønsker at fremme et åbent forum for dialog mellem universiteterog erhvervsliv f.eks. gennem plenarmøder og tematiske seminarer. Fokusområderer bl.a. læseplaner, iværksætterånd, udnyttelse af viden, mobilitet, livslang læ-ring og universitetsstyring.Kommissionen anvender begrebet universiteter i bred forstand til at dække: ”allehøjere læreranstalter, uanset deres betegnelse og status i medlemslandene”. IDanmark er meddelelsen derfor rettet mod alle videregående uddannelsesinstitu-tioner.2. BaggrundKommissionen opstillede ni indsatsområder i sin meddelelse "Virkeliggørelse afuniversiteternes moderniseringsdagsorden for uddannelse, forskning og innovati-on" (maj 2006). Et centralt element var, at universiteterne skulle oprette struktu-rerede partnerskaber med erhvervslivet. Universiteterne skulle "involveres mere iøkonomien, blive i stand til bedre og hurtigere at opfylde markedets behov og op-rette partnerskaber til udnyttelse af videnskabelig og teknologisk viden". Kom-missionen forslog i meddelelsen, at virksomhederne kunne hjælpe universiteternemed at tilpasse deres læseplaner og forvaltningsstruktur samt bidrage til finansie-ring.

På den baggrund lancerede Kommissionen forummet for samarbejde mellem uni-versiteter og erhvervsliv som en europæisk platform for dialog mellem disse tosektorer. Første møde i forummet i februar 2008 blev samme år fulgt op af tretematiske workshops. Det andet plenarforummøde i februar 2009 samlede om-kring 400 deltagere, og ud over workshopper om forskellige emner omfattede detstatus over erfaringer og drøftelser af mulige fremtidige retningslinjer for fo-rummets arbejde. Ifølge Kommissionen opfordrede deltagerne i mødet til at op-bygge bedre forbindelser mellem erhvervslivet og universiteterne som et middeltil at styrke Europas videntrekant.3. HjemmelsgrundlagDa der er tale om en meddelelse, er spørgsmålet om hjemmelsgrundlag ikke rele-vant.4. NærhedsprincippetDa der er tale om en meddelelse, er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke rele-vant.5. Formål og indholdKommissionens meddelelse af 2. april 2009 sætter fokus på nye partnerskabermellem universiteter og erhvervsliv. Målet er at modernisere universiteterne, såde i højere grad kan bidrage til EU's ambition, om at blive verdens førende vi-densbaserede økonomi og samfund.Kommissionen mener, at det er på tide at give samarbejdet mellem universiteter-ne og erhvervslivet en saltvandsindsprøjtning. I en periode med økonomisk af-matning, hvor færdiguddannede har sværere ved at finde job og virksomhederneer udsat for større konkurrencepres, burde den økonomiske og samfundsmæssigemerværdi af samarbejdet mellem universiteterne og erhvervslivet prioriteres såmeget desto højere.Kommissionen anvender begrebet universiteter i bred forstand til at dække: ”allehøjere læreranstalter, uanset deres betegnelse og status i medlemslandene”. IDanmark er meddelelsen derfor rettet mod alle videregående uddannelsesinstitu-tioner.Meddelelsen har ifølge Kommissionen til formål:at gøre status over erfaringerne fra forummets første år og andre relevan-te aktiviteter på EU-plan vedrørende udfordringerne til og hindringernefor samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet, hvilke spørgsmålder skal tages op, og god praksis og tilgange, som kunne være mere ud-bredt; et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene uddyber det-te aspekt af arbejdet nærmereat stille forslag om, hvordan forummets arbejde skal forme sig fremoverat skitsere konkrete opfølgende foranstaltninger, der skal styrke samar-bejdet mellem universiteterne og erhvervslivet.

inddragelse af tværfaglige og overførbare færdigheder samt grund-læggende økonomiske og teknologiske begreber i læseplanerne på allekvalifikationsniveauer; læseplanerne burde være "T-formede": båderodfæstet i en bestemt akademisk disciplin og i samspil med partnereinden for andre discipliner og sektorerbedre eksaminationsmetoder, der er mere velegnede til evaluering afuddannelse og kompetencerstørre spredning i profilerne i forbindelse med studenteroptaget for atudnytte talentet hos studerende med utraditionel baggrund, herundervoksne, som påbegynder et studiumhøjere grad af samarbejde mellem fagene og tværfaglighed i uddan-nelses- og forskningsdagsordenerne; deltagerne i forummet henviste iden forbindelse flere gange til den måde, hvorpå Det EuropæiskeTeknologiinstitut (ETI) fremover vil inddrage disse tilgange i sin ar-bejdsgang. Dette blev betragtet som en måde at bane vej for sådannetilgange i større målestok inden for videregående uddannelser.Kommissionen understreger, at det kun er muligt at ændre læseplanerne i det ef-terlyste omfang og tempo, hvis universiteternes interne struktur udgør en gunstigog attraktiv ramme. Kommissionen mener, at interne kvalitetssikringssystemer ogeksterne akkrediteringssystemer burde lægge større vægt på uddannelsespro-grammernes samfundsmæssige og økonomiske relevans. Samtidig bør akkredite-ringsorganer omfatte repræsentanter for studerende, erhvervsliv og samfundet ibred forstand.2. Fremme af iværksætteråndKommissionen mener, at det forholdsvis lave antal iværksættere i EU sætterspørgsmålstegn ved EU's evne til at fremme vækst og beskæftigelse. Udfordrin-gen for de videregående uddannelser er at skabe uddannelsesmiljøer, som stimu-lerer selvstændighed, kreativitet og en iværksættertilgang til udnyttelse af viden.En jævn strøm af studerende og fakultetsmedlemmer fra universiteterne til er-hvervslivet og en konstant tilstedeværelse af erhvervsfolk på universitetsområdetville medvirke til at skabe den efterlyste kulturændring.Ifølge Kommissionen er hovedkonklusionerne, at:udviklingen af en iværksætterkultur på universiteterne kræver omfat-tende ændringer i universiteternes forvaltning og ledelseuddannelsen af iværksættere skal være bred og åben for alle interesse-rede studerende i alle akademiske discipliner under hensyntagen tilkønsperspektivetuniversiteterne bør inddrage iværksættere og erhvervsfolk i undervis-ning i iværksætterkultur, f.eks. gennem gæstelærerstillinger for suc-cesrige iværksættereprofessorer og lærere bør have adgang til uddannelse i undervisning iiværksætterkultur og eksponering for erhvervslivet.Kommissionen fremhæver det danske initiativ, Netværket International Danish En-trepreneurship Academy (IDEA), som gennem økonomisk støtte, mentorordninger,kurser og netværksmuligheder arbejder for at fremme iværksætterkultur blandt stu-derende både på videregående uddannelser og andre uddannelser.IDEA finansieresvia støtte fra stat, kommuner og private midler.

3. Videnoverførsel: udnyttelse af videnKommissionen mener, at EU er produktivt, når det drejer sig om at frembringeviden. Udfordringen består imidlertid i at øge anvendelsen og udnyttelsen af of-fentlig finansieret forskning og udvikling. Det kan ske gennem:Videnoverførsel mellem universiteter og virksomheder fungerer bedst,hvis man har en overordnet samarbejdsramme og gensidig forståelse,som omfatter partnerskaber og fællesprojekter, herunder udveksling afansatte.Universiteterne bør sikre tværfaglighed; enkeltfaglige løsninger ersjældent svaret på problemer i den virkelige verden.Universiteter og offentlige forskningsorganisationer bør have en klarlangsigtet strategi for forvaltningen af intellektuelle ejendomsrettighe-der.4. Mobilitet: på tværs af grænser samt mellem erhvervsliv og universiteterKommissionen mener, at trods en række succeshistorier med praktikophold forstuderende, mobilitetsprogrammer, erhvervsliv-universiteter under det syvenderammeprogram samt samarbejdsprojektarbejde mellem universiteter og erhvervs-liv er niveauet for kontakt, samspil og mobilitet mellem de to sektorer fortsat altfor lavt. For at komme videre er det ifølge Kommissionen vigtigt at:værdien af mobilitet fremmes og anerkendes af universiteter og er-hvervsliv i alle sine forskellige former og på alle niveauer; navnligSMV'er bør skabe bedre muligheder for praktikopholdretlige rammer tilpasses, så de støtter og fremmer mobilitet mellemuniversiteter og erhvervslivakademikeres, forskeres og studerendes mobilitet i retning af er-hvervslivet anerkendes og akkrediteres.5. Åbning af universiteterne for livslang læringKommissionen understreger, at det ikke kun er relevant at forbedre beskæftigel-sesevnen hos dem, der er på vej ind på arbejdsmarkedet; opgradering af kompe-tencer hos dem, der allerede er i arbejdsstyrken, er også en betydelig udfordring,ikke mindst i forbindelse med tab af arbejdspladser på grund af den økonomiskeafmatning. I en tid, hvor antallet af studerende meget vel kan begynde at aftage afdemografiske årsager, forekommer livslang læring at udgøre en meget væsentligmulighed for universiteterne.Ifølge Kommissionen er det afgørende, at:livslang læring fuldt ud integreres i universiteternes opgaver og strate-gierajourføring/opgradering af færdigheder værdsættes og anerkendes påarbejdsmarkedet og af arbejdsgiverelivslang læring udvikles i partnerskab med virksomheder – universite-terne kan ikke udforme og udbyde alene.6. Bedre universitetsstyringPå forummet fokuserede man ifølge Kommissionen på styring på nationalt, regi-onalt og institutionelt plan som en forudsætning for effektivt samarbejde mellemuniversiteter og erhvervsliv.

På nationalt plan efterlyser Kommissionen forandringer inden for lovgivning, fi-nansieringsmuligheder og incitamentsstrukturer, der enten ikke støtter eller lige-frem betragtes som en hindring for samarbejdet mellem universiteterne og er-hvervslivet. Den form for samarbejde bør ifølge Kommissionen indgå i universi-teternes overordnede..Samarbejde med erhvervslivet bør anerkendes som væren-de lige så vigtigt som akademiske opgaver, herunder offentliggørelse af f.eks. ar-tikler, for avancementsmuligheder og meritanerkendelse.De vigtigste konklusioner er ifølge Kommissionen, at:nationale og regionale rammebetingelser skal skabe et positivt miljø,hvor universiteter kan indgå i samarbejde med erhvervslivetsamarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv skal indgå i instituti-onelle strategier; lederskab og effektiv forvaltning af menneskeligeressourcer er afgørende for gennemførelsenstyring skal sikre, at der indføres relevante systemer for incitamenterog evaluering, som er i overensstemmelse med universiteternes opga-ve, rolle og strategi.Kommende tiltagPå et år har forummet allerede opnået betydelige resultater. Kommissionen hilseriderigdommen og kvaliteten af de overvejelser, den har medført, velkommen.Den vil trække på dette arbejde, når den fremover fremmer moderniseringen afEuropas universiteter både gennem politiksamarbejde og gennem foranstaltningerunder sine programmer.Kommissionen foreslår to former for opfølgende foranstaltninger. For det førsteopstilles et arbejdsprogram som reaktion på et stærkt ønske fra deltagerne i fo-rummet om at fortsætte og uddybe arbejdet. For det andet har forummet peget påen række spørgsmål og mulige tiltag, der fortjener opmærksomhed så snart sommuligt ikke mindst i forbindelse med den økonomiske afmatning, og som har tilformål at fremme partnerskabet mellem universiteter og erhvervsliv om beskæf-tigelsesevnen. Der foreslås en række konkrete tiltag.Kommissionen opstiller følgende punkter til en fortsat dialog:Forummet vil fortsætte i form af plenarmøder og tematiske work-shops. Endvidere vil der blive oprettet et netsted med det formål at de-le og udveksle erfaringer og kommunikere.Forummet har hidtil været effektivt til at mobilisere repræsentanter forde to sektorer – universiteterne og erhvervslivet, herunder formid-lingsorganisationer og erhvervssammenslutninger. Partnerskabet harogså behov for en aktiv indsats fra nationale og regionale myndighe-der. I næste fase burde relevante offentlige repræsentanter derfor i hø-jere grad inddrages.På baggrund af den hidtidige dialog og det arbejde, der pågår på andreområder, burde følgende spørgsmål drøftes:– sikring af, at universitetsverdenen reagerer effektivt pånye kvalifikati-oner til nye job-dagsordenenog på de udfordringer, som følger i køl-vandet på den økonomiske afmatning– partnerskaber for regionaludvikling– partnerskaber med SMV'er– spredning i tilgangene til læring og brobygning mellem forskellige ty-per af videregående uddannelserUniversitets- ogBygningsstyrelsen

– kvalitetsvurdering og akkreditering som redskaber til støtte for samar-bejdet mellem universiteterne og erhvervslivet.Der har ofte været udvist interesse for arbejdet uden for EU. Forum-met burde være decideret åbent over for aktører uden for EU (i praksishar mange internationale virksomheder allerede deltaget) og burdefremover fokusere på, hvilke erfaringer partnerlandene kan bidragemed. Kommissionen vil i sine kontakter med relevante offentligemyndigheder i partnerlandene udbrede kendskabet til forummets ar-bejde og opfordre dem til at deltage.Kommissionen ønsker at udvikle nye partnerskaber:Forummet har argumenteret for oprettelsen af nye former for strukturerede part-nerskaber mellem erhvervslivet og universiteterne med henblik på at tilrette-lægge og afholde kurser. Sådanne partnerskaber ville være i tråd med struktu-rerne i teknologiplatformene, Marie Curie-partnerskaberne og -forbindelsernemellem erhvervslivet og den akademiske verden under det syvende rammepro-gram for forskning og viden- og innovationssamfundene i EIT. Kommissionenforeslår, at man umiddelbart undersøger, hvordan sådanne partnerskaber kunnestøttes via relevante EU-programmer, med det formål at udsende indkaldelser afforslag til sonderende foranstaltninger under programmet for livslang læring i2010.Spørgsmålet om at udvide anvendelsesområdet for platformen for dialog til an-dre uddannelsesområder – bl.a. ungdomsuddannelses- og erhvervsuddannelses-institutioner – er ofte blevet rejst af erhvervssiden i forummet. Erhvervslivet hari sagens natur gode muligheder for at bidrage til undervisning i f.eks. iværksæt-terkultur1. Kommissionen vil undersøge, hvordan eksisterende programmer –f.eks. Leonardo da Vinci-programmet og Comenius-programmet – og initiativersom European Schoolnet kan bruges til at bringe virksomheder og skoler sam-men i uddannelsespartnerskaber, og hvordan samarbejdet kan fremmes gennemet europæisk koordineringsorgan. Kommissionen har planer om at invitere be-rørte parter til en konference eller et seminar for at undersøge samarbejdsmulig-hederne mellem erhvervsliv, skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner.Udviklingen i dialogen mellem universiteterne og erhvervslivet på EU-planburde føre til en lignende dialog på nationalt og regionalt plan. Kommissionenvil i forbindelse med sit politiksamarbejde med medlemsstaterne om almen ud-dannelse og erhvervsuddannelse opfordre de nationale myndigheder til at etab-lere lignende dialogformer på nationalt plan. Den vil undersøge, hvordan struk-turfondene kunne bruges til at støtte regionale initiativer i den forbindelse.Kommissionen vil iværksætte en undersøgelse med henblik på at etablere enfortegnelse over eksisterende former for bedste praksis inden for samarbejdetmellem universiteterne og erhvervslivet.6. Europa- Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforMeddelelsen har ingen konsekvenser for dansk ret.8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauet1