Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om forskellige

spørgsmål vedr. udbud af private uddannelser

1. Indledning

Folketingets Uddannelsesudvalg har i Beretning over Forslag til folke-tingsbeslutning om kvalitetskrav til private uddannelser (B 61, Folketin-get 2007-08 (2. samling)) anmodet mig om en redegørelse om spørgsmål,der knytter sig til udbud af private uddannelser. Beretningen er afgivet afudvalget den 3. juni 2008.Anmodningens begrundelse og nærmere indhold er i beretningen udtryktsåledes:”Udvalget lægger stor vægt på, at kursister, der benytter private kurser, ikke fejlagtigttror, at de får en offentligt anerkendt uddannelse.På denne baggrund anmoder udvalget regeringen om en redegørelse for de spørgsmål,der knytter sig til udbud af private uddannelser, senest i efteråret 2008.Regeringen bedes i den forbindelse beskrive den relevante gældende lovgivning, herundermarkedsføringslovens bestemmelser om vildledning, og foretage en vurdering af, om dervia vejledning, ændret lovgivning eller på anden måde kan opnås en større sikkerhedfor, at der ikke vildledes i forbindelse med udbud af private uddannelser.Udvalget opfordrer i den forbindelse undervisningsministeren til at overveje behovet forinitiativer, der kan sikre, at kursister ikke fejlagtigt tror, de tager en hel eller delvisordinær uddannelse under Undervisningsministeriets tilsyn.”Jeg har i breve til udvalget af henholdsvis den 16. december 2008 og den16. april 2009 underrettet udvalget om forsinkelser med færdiggørelse afredegørelsen.Det fremgår af beslutningsforslaget og af udvalgets behandling af forsla-get, at der sigtes mod private erhvervsrettede uddannelser og kurser.Almene uddannelser og kurser er derfor ikke omfattet af redegørelsen.Til brug for redegørelsen har Undervisningsministeriet indhentet oplys-ninger fra Forbrugerombudsmanden, Beskæftigelsesministeriet, Ar-bejdsmarkedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

2. Lovgivningen

Udbud af undervisning og kurser uden for de lovregulerede områder eralmindelig fri erhvervsudøvelse, som ikke er omfattet af generel regule-ring under undervisningsministerens ressort. Dette skyldes, at undervis-ning og kurser traditionelt er anset for som udgangspunkt at være et an-liggende for den enkeltes kontraheringsfrihed, som alene har været un-dergivet generel erhvervsretlig regulering.Udgangspunktet er historisk set modificeret i det omfang almene hensynog proportionalitetshensyn har medført offentligretlig regulering af un-dervisningens indhold gennem kvalitetskrav, tilsynsregler, udbudsgod-kendelse og institutionsregulering mv. knyttet til afgrænsede uddannel-ses- eller undervisningsområder.En del af denne regulering har som bekendt indebåret, at en række ud-dannelsesområder er blevet domineret af offentlige udbydere, som eromfattet af indgående regulering. Samtidig er der på de fleste områdermulighed for private alternativer til det offentlige udbud på betingelse af,at de private udbydere overholder nærmere fastsatte krav. Dette privateudbud kan forekomme med og uden offentlige tilskud, og er under alleomstændigheder reguleret.De undervisningsaktiviteter, der er omfattet af redegørelsen, tilhører deturegulerede område.Private uddannelser og kurser er ikke generelt adgangsgivende til fortsat-te eller videregående uddannelser, man kan indgå i grundlaget for opta-gelse på baggrund af den optagende institutions vurdering af en ansøgersrealkompetencer.Private undervisningsaktiviteter omfatter et meget bredt spektrum afuddannelser og kurser som spænder over fx almene, folkeoplysende,hobbyprægede og erhvervsrettede aktiviteter, fx højskolekurser, pilotud-dannelser, sangundervisning og undervisning i anden kunstnerisk udfol-delse, sportstrænerkurser, køreskoler og trainee-forløb i private virksom-heder.De private uddannelser er typisk ikke kompetencegivende eller statsaner-kendte, men der findes undtagelser, som fx pilotuddannelser, der udby-des på en række private flyveskoler samt uddannelse til ridelærer, der ertilrettelagt af Dansk Ride Forbund og Dansk Ride Instruktør Forening.En privat uddannelse kan være relevant i et menneskes karriereforløb,selvom den ikke er kompetencegivende i det officielle uddannelsessy-stem. En privat uddannelse betales ofte helt eller delvist af brugeren elleraf arbejdsgiveren.Undervisningsministeriets ressort omfatter bestemmelser om SU-godkendelse af private uddannelser og om private kursusudbyderes pla-cering i uddannelses- og erhvervsvejledningen.

3Herudover har bestemmelser i anden lovgivning betydning for udbud afprivate uddannelser. Private uddannelser er således især omfattet af mar-kedsføringsloven, herunder lovens generalklausul om god markedsfø-ringsskik samt bestemmelse om vildledende markedsføring, lovgivninginden for beskæftigelsesområdet samt lovgivning inden for sundhedsom-rådet. Hertil kommer anden almindelig lovgivning om erhvervsudøvelsemv.De forskellige lovgivningsområder med særlig betydning for de rejstespørgsmål gennemgås i det følgende.A. Markedsføringsloven, jf. lov nr. 1389 af 21. december med senereændringer.Forbrugerombudsmanden har til brug for redegørelsen oplyst følgendeom markedsføringslovens bestemmelser i relation til beretningen:”Markedsføring af private kurser og uddannelser er omfattet af markeds-føringsloven, herunder lovens generalklausul om god markedsføringsskikog bestemmelsen om vildledende markedsføring, som er strafbelagt.Tilsvarende finder markedsføringsloven anvendelse i forhold til mar-kedsføring af varer og tjenesteydelser, som bliver tilbudt forbrugere.Markedsføringslovens § 3 indeholder et forbud mod vildledende angivel-ser, som baserer sig på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhedernes urimelige handels-praksis over for forbrugerne på det indre marked. Det indebærer, at der imarkedsføring ikke må anvendes vildledende eller urigtige angivelser ellerudelades væsentlige informationer, som er egnet til mærkbart at forvrideforbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på mar-kedet. Bestemmelsen indeholder også et krav om, at man skal kunnedokumentere de oplysninger, som fremgår af markedsføringsmaterialet.Bestemmelsen i sin nuværende udformning trådte i kraft den 1. decem-ber 2007, hvor en ny regel om købsopfordring også trådte i kraft. Ogsådenne regel, som er markedsføringslovens § 12 a, kan have betydning forvurderingen af markedsføringen af private uddannelser, ligesom lovensøvrige bestemmelser efter omstændighederne kan blive inddraget.Det er vores umiddelbare opfattelse, at de eksisterende regler i markeds-føringsloven er fuldt tilstrækkelige til at imødegå egentlig vildledende ogurigtig markedsføring om fx jobgaranti eller om offentlig godkendelse.Det er også vores opfattelse, at markedsføringslovens bestemmelser kananvendes i forhold til vildledende og urigtig markedsføring om fx enuddannelses fag, fagbeskrivelse, undervisning, eksamen og de organisato-riske forhold. I forbindelse med vurderingen af rigtigheden af sådannemere fagspecifikke udsagn i lyset af de oplysninger og den dokumentati-on, som den erhvervsdrivende fremsender til Forbrugerombudsmanden,

4vil det ofte være nødvendig at indhente faglige ekspertudsagn, fx hosressortmyndigheden.Markedsføringsloven giver ikke hjemmel til at stille kvalitative og/ellermaterielle krav til indholdet af uddannelser, eller til at stille kvalitativeog/eller materielle krav til ydelser eller tjenesteydelser, der har udspring ikonkrete uddannelser, eller til at regulere organisatoriske forhold. Lovengiver alene hjemmel til at gribe ind over for erhvervsdrivendes markeds-føring.Indgreb i medfør af markedsføringsloven nødvendiggør ikke, at der ud-stedes retningslinjer på området, jf. markedsføringslovens § 24. Retnings-linjer udfærdiges normalt for at afklare en opstået tvivl om, hvad der ergod markedsføringsskik på et område, og da efter forhandling med re-præsentanter for forbrugerne og de relevante erhvervsorganisationer.Vi kan oplyse, at vi siden starten af sommeren 2008 har behandlet fleresager, der angår markedsføringen af private uddannelser.Det drejer sig om følgende sager:

Frisørskolen Aalborg, Frisørskolen Århus og Frisørskolen Køben-

havn:

Forbrugerombudsmanden rettede den 9. juli 2008 henvendelse til Frisør-skolen Aalborg i anledning af skolens markedsføring. Med brev af 19.september 2008 blev Frisørskolen Århus og Frisørskolen Københavninddraget i sagen.I forbindelse med behandlingen af sagerne anmodede vi Undervisnings-ministeriet om at være behjælpelig med at vurdere en række oplysningerom frisørundervisningen, som Frisørskolen Aalborg havde indsendt tilForbrugerombudsmanden. På baggrund af Undervisningsministerietsbedømmelse, og da skolerne ikke indsendte den dokumentation, somForbrugerombudsmanden havde udbedt sig, meddelte Forbrugerom-budsmanden de tre skoler, at det er Forbrugerombudsmandens opfattel-se, at skolerne overtræder markedsføringslovens § 3, stk. 1, jf. § 1, ved imarkedsføringen på skolernes fælles hjemmeside at fremkomme medvildledende eller ikke dokumenterede oplysninger om jobmulighederefter endt eksamen, om mulighederne for selvstændig virksomhed og omuddannelsen i øvrigt på forskellige nærmere specificerede punkter.På den baggrund har Forbrugerombudsmanden opfordret frisørskolernetil at gennemgå skolernes hjemmeside i lyset af Forbrugerombudsman-dens anvisninger, og skolerne har fået meddelt en frist til at indsende enredegørelse for, hvilke ændringer der er foretaget samt til at bekræfte, atskolerne i det hele vil iagttage markedsføringslovens bestemmelser.Frisørskolen Aalborg har herefter på alle tre skolers vegne i begyndelsenaf februar 2009 meddelt Forbrugerombudsmanden, at skolerne ikke me-ner, at de på noget punkt har fremsat vildledende påstande eller andre

5ukorrekte påstande i markedsføringsmaterialet. Skolen anfører i den for-bindelse: ”Som vi i vor uddannelse tilstræber os på at udbyde en uddan-nelse af høj kvalitet der modsvarer de krav der stilles, ønsker vi sammestandard for vor markedsføring. Vi har derfor besluttet at vi, med bag-grund i Deres bemærkninger, vil udarbejde en ny hjemmeside mv. hvoriDeres synspunkter vil indgå, - således at misforståelser for fremtidenundgås.” Skolen oplyser, at arbejdet er sat i gang og forventes afsluttetinden sommerferien 2009.Forbrugerombudsmanden har i et nyt brev meddelt de tre skoler fristfor-længelse til den 20. marts 2009, idet vi ikke på det foreliggende grundlagkan strække en fristforlængelse længere. Det er også i brevet anført, athvis Forbrugerombudsmandens opfordring ikke bliver efterkommet, måskolerne påregne, at Forbrugerombudsmanden vil tage sagen op medhenblik på retslig forfølgelse.

Kolding Internationale Frisør akademi

Forbrugerombudsmanden rettede den 9. juli 2008 henvendelse til Kol-ding Internationale Frisør akademi i anledning af skolens markedsføring.Det viste sig, at Kolding Internationale Frisør akademi efterfølgende vargået konkurs. Denne oplysning har vi taget til efterretning, og sagen erlukket.

Massøruddannelsen ”Sporteducation.dk”

Forbrugerombudsmanden har behandlet en sag, som startede sommeren2008, om massøruddannelsen ”Sporteducation.dk”, der anvendte titlen”lægeeksamineret massør” i forbindelse med markedsføringen af mas-søruddannelsen.Forbrugerombudsmanden meddelte i anledning af sagen, at titlen ”læge-eksamineret massør” alene må indgå i markedsføringen af en massørud-dannelse, såfremt en læge foretager eksamination og/eller retter eksa-mensopgaver i de fag på uddannelsen, hvor det er fagligt relevant, at enlæge eksaminerer. Denne eksamination må fremgå af eksamensbeviserne.Hvis der slet ikke har deltaget en læge som beskrevet, er det ikke tillade-ligt at benytte titlen ” lægeeksamineret massør ”.Det er tilsvarende Forbrugerombudsmandens opfattelse, at en massøralene må markedsføre sig som ”lægeeksamineret massør” forudsat, atmassøren har bestået en massøruddannelse, hvor en læge har foretageteksamination og/eller rettet eksamensopgaver i de fag, hvor det er fagligtrelevant, at en læge eksaminerer. Endvidere skal massøren kunne doku-mentere forholdene via relevant eksamensbevis.Der henvises i det hele til markedsføringslovens § 1 om god markedsfø-ringsskik samt lovens § 3 om vildledende markedsføring.

6”Sporteducation.dk” har oplyst, at virksomheden har ændret eksamens-formen og praksis i lyset af sagen.B. SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 27. juli 2007.Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan med hjemmel i § 6 i SU-bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1408 af 7. december 2007 omstatens uddannelsesstøtte, godkende, at en privat erhvervsrettet uddan-nelse i Danmark, der foregår ved en bestemt uddannelsesinstitution, gi-ver ret til uddannelsesstøtte.SU-godkendelse af en uddannelse ved en privat uddannelsesinstitutionforudsætter, at uddannelsen opfylder en række grundbetingelser fastsat iSU-bekendtgørelsen.Såfremt disse grundbetingelser er opfyldte, træffer styrelsen beslutningom SU-godkendelse af udannelsen ud fra en konkret skønsmæssig vur-dering baseret på uddannelsespolitiske, arbejdsmarkedsmæssige og øko-nomiske hensyn.Styrelsen kan i forbindelse med ovenstående vurdering sende uddannel-sen i høring hos andre myndigheder med speciel viden på det område,som uddannelsen vedrører. For uddannelser til funktioner, der handlerom menneskers sundhed og velbefindende, vil Sundhedsstyrelsen f.eks.blive inddraget for at få belyst, om de fremtidige arbejdsmarkedsfunktio-ner stiller særlige krav til uddannelsen.Styrelsen kan derudover indhente en SU-vurdering fra Danmarks Evalu-erings institut, EVA.SU-vurderingen hos EVA er ikke en egentlig evaluering eller en fagligdetaljeret vurdering af uddannelsen, men er en vurdering af, om den en-kelte uddannelse lever op til en række betingelser for forsvarlig drift af enuddannelse. EVAs SU-vurdering er delt op i to faser, hvoraf den førstefase består af en indledende vurdering af arbejdsmarkedssituationen fordimittenderne fra uddannelsen.Ved afgørelse om SU-godkendelse tillægges beskæftigelseshensynet såle-des stor vægt, og der kan gives afslag på godkendelse allerede fordi detikke er godtgjort, at hovedparten af en uddannelses dimittender opnåruddannelsesrelevant beskæftigelse.Når en uddannelse bliver SU-godkendt, kan de studerende ved den på-gældende uddannelse modtage uddannelsesstøtte. Der er tale om en di-rekte økonomisk støtte til de studerende, og ikke til uddannelsesstedet.SU-godkendelse gives for en tidsbegrænset periode, på normalt 4 år.Ansøgninger om fortsat SU-godkendelse behandles efter samme proce-dure som nye ansøgninger om SU-godkendelse.

7Ifølge SU-bekendtgørelsens § 6, stk. 11, kan SU-godkendelsen tilbage-kaldes i den tidsbegrænsede godkendelsesperiode, såfremt en rækkenærmere angivne forhold foreligger. SU-godkendelsen kan blandt andettilbagekaldes, såfremt uddannelsen markedsføres på en måde, der er istrid med markedsføringslovgivningen eller i øvrigt med forudsætninger-ne for godkendelsen.Der er for tiden SU-godkendt følgende 13 uddannelser ved private ud-dannelsessteder:Bevægelsespædagoguddannelsen ved GotvedskolenKosmetologuddannelsen ved CIDESCO, KøbenhavnUddannelse til afspændingspædagog ved Skolen for Holistisk Af-spændingBeklædningsdesigneruddannelsen ved Columbine SkolenDAC-uddannelsen, ved DAC Frederiksberg CentretModedesigneruddannelsen ved Margrethe SkolenBeklædningsdesigneruddannelsen ved Tekstilhåndværkerskolen, Ål-borgPædagoguddannelsen ved Rudolf Steiner PædagogseminariumBeklædningsdesigneruddannelsen ved Fashion Design AkademietPædagoguddannelse ved Rudolf Steiner BørnehaveseminarietBeklædningsdesigneruddannelsen ved Københavns Mode- og De-signskoleIdrætslæreruddannelsen ved Paul Petersens IdrætsinstitutMusicalperformeruddannelsen ved Det Danske Musical AkademiFredericiaC. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf lovbekendtgørelse nr. 439 af29. maj 2008 med senere ændringer.Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen har til brug for rede-gørelsen om jobcentrenes praksis med hensyn til anvendelse af privateuddannelser i den aktive beskæftigelsesindsats bl.a. oplyst, at jobcentreneanvender private kursus- og uddannelsesudbydere i den aktiveringsind-sats, som jobcentrene tilrettelægger for at bringe ledige tætter på ar-bejdsmarkedet.Efter lovgivningen påhviler det jobcentret at foretage en konkret vurde-ring af, om et tilbud om et kursus eller en uddannelse vil medvirke til atopkvalificere den ledige, og dermed forbedre den lediges muligheder forat få ordinært arbejde. Der sondres ikke herved i loven mellem tilbud omoffentlige og private uddannelser.Arbejdsmarkedsstyrelsen oplyser, at der ikke er opgørelser over omfan-get af tilbud om private uddannelser.Arbejdsmarkedsstyrelsen oplyser endvidere, at samtlige beskæftigelses-chefer i maj 2008 blev anmodet om, at tage problemstillingen om kvalite-ten i de private uddannelser op med jobcentercheferne. Beskæftigelses-cheferne blev endvidere i juni 2008 anmodet om, at orientere jobcenter-

8cheferne om Uddannelsesudvalgets spørgsmål 15 i forbindelse med be-handling af beslutningsforslag B 61 samt undervisningsministerens svar.Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen har herved overfor beskæftigel-sescheferne bl.a. fremhævet vigtigheden af, at der ikke gives uddannelses-tilbud, som er nyttesløse og ikke medvirker til at bringe den enkelte ledi-ge i job.D. Autorisation af sundhedspersoner, jf. lov nr. 1350 af 17. december2008.Sundhedsministeriet har til brug for redegørelsen oplyst følgende omautorisation af sundhedspersoner:”Autorisation af sundhedspersoner er reguleret i lov om autorisation afsundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (lov nr. 1350 af 17.december 2008). Denne lov er en videreførelse af de bestemmelser, somtidligere var fastsat i de enkelte autorisationslove. Formålet med autorisa-tionsordningerne indenfor sundhedsvæsenet er, at styrke patientsikker-heden og fremme kvaliteten af sundhedsydelserne. De nuværende autori-serede sundhedspersoner omfatter læger, tandlæger, sygeplejersker, tand-læger, kiropraktorer, jordmødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioana-lytikere, kliniske diætister, bandagister, kliniske tandteknikere, radiogra-fer, tandplejere, optikere og kontaktlinseoptikere, fodterapeuter og soci-al- og sundhedsassistenter.Fælles for autorisationsordningerne indenfor sundhedsvæsenet, er atautorisation gives til personer, som har gennemført en nærmere bestemtsundhedsfaglig uddannelse. Fælles for disse uddannelser er, at admini-stration, planlægning og kvalitetsudvikling varetages af Sundhedsstyrel-sen. Det er ligeledes Sundhedsstyrelsen, som meddeler autorisation til denævnte sundhedspersoner.Samtlige autorisationsordninger indenfor sundhedsvæsenet indebærer entitelbeskyttelse, der betyder, at det ikke er lovligt for en uautoriseret per-son, at benytte den pågældende titel. Overtrædelse heraf straffes medbøde. Derudover har nogle af de autoriserede sundhedspersoner ligele-des et forbeholdt virksomhedsområde; det drejer sig om læger, tandlæ-ger, kiropraktorer, jordmødre, kliniske tandteknikere, optikere og kon-taktlinseoptikere samt tandplejere. At et virksomhedsområde er forbe-holdt en bestemt gruppe autoriserede sundhedspersoner, indebærer, atandre personer ikke lovligt kan udføre denne virksomhed.Autoriserede sundhedspersoner er ligeledes omfattet af Sundhedsstyrel-sens tilsyn, dette giver Sundhedsstyrelsen mulighed for at træde til medforanstaltninger overfor sundhedspersoner, som ikke udøver deres virk-somhed på forsvarlig vis. Sundhedsstyrelsen har bl.a. mulighed for atfratage en sundhedspersons autorisationen. Autorisationsfratagelsenmedfører, at den pågældende ikke længere lovligt kan anvende den be-skyttede titel og for nogle sundhedspersoner, fx læger, ikke længere erberettiget til at udøve den beskyttede virksomhed.”

9E. Registreringsordning for alternative behandlere, jf. lov nr. 351 af 19.maj 2004.Sundhedsministeriet har yderligere oplyst følgende om registreringsord-ningen for alternative behandlere:”Brancheorganisationer, der ikke er omfattet af autorisationsloven kanblive registreret efter Sundhedsstyrelsen RAB-ordning (Registreringsord-ning for alternative behandlere). Brancheorganisationer der lader sig regi-strere under RAB-ordningen skal jf. bekendtgørelse nr. 702 af 25. juni2004 om en brancheadministreret registreringsordning for alternativebehandlere opfylde følgende krav:Foreningen er veletableret, dvs. har eksisteret i minimum 2 år.Foreningen har et klageorganBehandlere har modtaget minimum 660 timers uddannelseForeningen har regler for god klinisk praksis

RAB-ordningen udtrykker ikke, at myndighederne anerkender effektenaf de alternative behandlinger, blot at ovenstående krav er indfriet.”Følgende er yderligere oplyst om ordningen på Sundhedsstyrelsenshjemmeside:”Ordningen indebærer, at det er de faglige foreninger, der - efter Sund-hedsstyrelsens godkendelse af vedtægter, regelsæt for god klinisk praksis,mv. - selv forestår registreringen af behandlerne og i den forbindelsesikrer, at behandlerne opfylder lovgivningens krav.Der er ikke fra Sundhedsstyrelsens side tale om en blåstempling af be-handlerne eller de metoder de anvender. Sundhedsstyrelsens opgave eralene at vurdere ansøgninger fra foreninger, der ønsker at blive omfattetaf ordningen, at gribe ind hvis styrelsen bliver bekendt med, at en for-ening ikke overholder reglerne, og på sin hjemmeside at offentliggøreinformation om ordningen og hvilke foreninger, der er godkendt til atregistrere alternative behandlere.Foreningerne er forpligtede til at offentliggøre navnene på de behandle-re, der er registrerede, samt information om proceduren for registrering,uddannelseskravene i forbindelse med registrering, foreningens regelsætfor god klinisk praksis og klageadgangen til foreningens klageorgan.”

3. Undervisningsministeriets vejledningspraksis

Undervisningsministeriet udbyder til vejledningsformålUG.dk,som er etinternetbaseret informations- og vejledningsredskab, som indeholdersammenlignelige informationer om alle offentlige uddannelser og deerhverv, som de enkelte uddannelser kan føre til, samt aktuel arbejds-markedsinformation.

UG.dk besøges ugentligt af 60 – 70.000 unikke brugere. Portalens mål-grupper er vejledningssøgende (børn fra 6. – 10 kl., unge på ungdoms-uddannelser, unge på videregående uddannelser og unge og voksne, somønsker at vende tilbage til uddannelsessystemet), professionelle vejledere,forældre og andre, der søger information om uddannelse og erhverv.Der anvendes samme kriterier for optagelse af uddannelser på portalenvidar.dksom omfatter voksen- og efteruddannelser.Kriterierne skal sikre, at portalerne udelukkende omfatter uddannelser,som en offentlig myndighed har vurderet ud fra fastsatte kvalitets- ogrelevanskrav. Borgerne har derved let adgang til at undersøge, om be-stemte uddannelser er underlagt kvalitetskrav fra en offentlig myndighedeller ej.Afgørelser om, hvilke uddannelser der optages på portalerne, skal blandtandet træffes under hensyn til konkurrencelovgivningens krav, hvorefterportalerne skal udformes, så de ikke medvirker til at forvride konkurren-cen til fordel for bestemte virksomheder på uddannelsesmarkedet. Deanvendte udvælgelseskriterier må således ikke begunstige bestemte for-mer for erhvervsvirksomhed.Konkurrencestyrelsen har derfor anbefalet at Undervisningsministeriet,for at undgå mulig konkurrenceforvridning anvender saglige og objektivekriterier, der ikke medfører udelukkelse af uddannelser, der indholds-mæssigt er i mulig konkurrence med de uddannelser, der er medtaget påportalerne. Styrelsen har udtalt at de anvendte kriterier umiddelbart kananses for at opfylde disse krav.Med henblik på at imødegå at studerende på et uoplyst grundlag vælgerat tilmelde sig en privat uddannelse, vil det blive indskærpet over forUngdommens Uddannelsesvejledning og Studievalg, at vejledning, derudgår fra disse, skal inddrage særlige forhold, der kan gøre sig gældende iforbindelse med borgernes eventuelle søgning af private uddannelser,herunder adgang til SU, deltagerbetaling og beskæftigelsesmuligheder iforlængelse af uddannelsen mv.

Om behov for yderligere regulering

Ud fra en samlet vurdering af de regler og den praksis på området, somer gennemgået i denne redegørelse, finder jeg ikke, at der er behov for attage nye initiativer, der kan sikre, at deltagere i private uddannelser ellerkurser fejlagtigt tror, at de tager en hel eller delvis ordinær uddannelseunder Undervisningsministeriets tilsyn.Forbrugerombudsmanden har oplyst, at han ikke på det foreliggendegrundlag finder behov for at fastsætte retningslinjer for god markedsfø-ringsskik af private uddannelser, under henvisning til at markedsførings-lovens regler er tilstrækkelige til at imødegå vildledning og urigtig mar-kedsføring.Til orientering kan jeg oplyse, at lov om godkendelse af handelsskoler,tekniske skoler samt maskinmester- og maskinistskoler og tilskud mv. tildisse skoler indeholdt en bestemmelse, hvorefter: ”Den der [uden atvære godkendt efter loven] i annoncer, reklamer eller på lignende mådeaverterer med uddannelser, der fører til godkendte prøver eller eksaminerinden for de af nærværende lov omfattede skoleområder, straffes medbøde.”Loven blev afløst af lov om erhvervsskoler med virkning fra den 1. janu-ar 1991. Straffebestemmelsen blev ikke videreført i erhvervsskoleloven,da reguleringsbehovet fandtes dækket gennem udviklingen inden for denalmindelige markedsføringslovgivning, og da myndighedsudøvelsen påområdet fandtes bedst varetaget gennem de almindelige konkurrence- ogforbrugerbeskyttelsesmyndigheder.Efter min opfattelse har borgere, uddannelsesudbydere og brancheorga-nisationer betryggende muligheder for at forebygge, at der vildledes iforbindelse med udbud af private uddannelser dels ved at anvende deoffentligt tilgængelige informationssystemer og dels ved at anvende kla-gemulighederne inden for lovgivningen om forbrugerbeskyttelse.