UDU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 339: EVA-Evalueringsrapport: Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning - Kommunernes ansvar for opgaven efter kommunalreformen

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport en undersøgelse af kommuner-nes varetagelse af den vidtgående specialundervisning efter kommunalreformen.Med kommunalreformen overgik ansvaret for den vidtgående specialundervisning til kommuner-ne fra amterne. Det er nu kommunerne der skal gennemføre hele visitationsprocessen og hermedbeslutte hvilket undervisningstilbud eleverne skal modtage. Desuden har kommunerne fået an-svaret for de fleste af de tidligere amtslige specialundervisningstilbud. Undersøgelsen har særligtfokus på disse to forhold.Undersøgelsen er gennemført på foranledning af formandskabet for Skolerådet i perioden august2008 til maj 2009.Det er vores håb at undersøgelsen kan inspirere kommunerne til at udvikle dels visitationsproces-sen, dels deres samarbejde med og anvendelse af specialundervisningstilbud, så det sikres at ele-ver med særlige behov får et optimalt undervisningstilbud hvad enten det er et specialundervis-ningstilbud eller integreret i normalundervisningen.

Efter kommunalreformen har kommunerne fået det samlede ansvar for specialundervisning oganden specialpædagogisk bistand. Tidligere havde amterne ansvaret for den vidtgående special-undervisning. Visitationsprocessen, dvs. processen fra eleverne blev indstillet til den vidtgåendespecialundervisning, til der lå en beslutning om undervisningstilbud, var en delt opgave mellemamt og kommune. I dag har kommunerne ansvaret for hele processen. Kommunerne har ogsåovertaget ansvaret for de specialklasser og for hovedparten af de specialskoler der tidligere blevdrevet af amterne. Denne undersøgelse har sat fokus på hvordan visitationsprocessen nu er tilret-telagt, hvordan kommunerne varetager ansvaret for undervisningstilbuddene, og hvordan foræl-drene vurderer visitationsprocessen og elevernes undervisningstilbud.Undersøgelsen anvender begrebet vidtgående specialundervisning. Hermed mener vi undervis-ning i specialklasser og på specialskoler samt enkeltintegreret undervisning i mere end 12 under-visningstimer pr. uge.

Resultater i fem punkterUndersøgelsens resultater er i kort form:• Kommunerne er stadig i gang med at omorganisere sig efter kommunalreformen og at findeen hensigtsmæssig praksis for visitationsprocessen og for anvendelse af de nye undervisnings-tilbud.• Kommunerne har organiseret visitationen og revisitationen forskelligt. Den forskellige organi-sering kan fx influere på ventetiden til at få et specialundervisningstilbud, hvor godt den in-stans der foreslår undervisningstilbud, kender til undervisningstilbud i egen og omkringliggen-de kommuner, placeringen af elever i undervisningstilbud og forældrenes tillid til at deresbørn er placeret i det rette undervisningstilbud.• Det er ikke kun elevens særlige behov der afgør hvilket undervisningstilbud eleven modtager,men fx også de undervisningstilbud der findes i kommunerne, og kommunernes økonomi påområdet.

Visitation og revisitationForskellige vurderinger af PPR’s rådgivende arbejdeDet rådgivende arbejde indgår som en del af mange PPR-psykologers arbejde. Formålet med råd-givningsarbejdet er oftest at sikre at eleverne bliver i normalundervisningen og ikke henvises tilspecialundervisning.Undersøgelsen viser at kvaliteten af PPR-psykologers rådgivende arbejde på skolerne vurderesmeget forskelligt, fx af de interviewede skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen gennemførtblandt PPR-psykologer viser også at de ikke altid selv oplever at deres kompetencer til at rådgiveer tilstrækkelige. PPR-psykologer med høj anciennitet vurderer deres egne kompetencer til at råd-give mere positivt. Desuden vurderer PPR-psykologer der er uddannet cand.pæd.psyk. – og der-med ofte er læreruddannede – deres egne kompetencer til at rådgive mere positivt end PPR-psykologer med en uddannelsesbaggrund som cand.psyk.Undersøgelsen peger derved på at det kan være nødvendigt at sikre at PPR-psykologerne har ellerfår de rette kompetencer til at rådgive lærere og skoler. Desuden kan det være en fordel at sikreat der foregår en forventningsafstemning med skolerne om hvilken type rådgivning PPR-psykologerne kan bidrage med.Hyppighed af visitation kan påvirke ventetid på specialundervisningstilbudDet er forskelligt hvor ofte visitationen finder sted i casekommunerne, og det kan give forskelligventetid i forhold til hvornår en elev kan begynde i et specialundervisningstilbud. Nogle af case-kommunerne følger et årshjul for visitationen som minder om det der tidligere fandtes i amterne.Årshjulet er bygget op omkring at visitationen finder sted én gang om året. Eleverne begynderderefter på det nye undervisningstilbud efter sommerferien. En visitation efter et sådant årshjulbetyder en ventetid på et specialundervisningstilbud på mindst et halvt år. Andre casekommunerhar suppleret årshjulet med en løbende visitation, hvilket sikrer en mindre ventetid.Undersøgelsen peger derved på at det er vigtigt at være opmærksom på hvordan ventetiden kanminimeres. 41 % af forældrene vurderer i spørgeskemaundersøgelsen at de er enige eller overve-10Danmarks Evalueringsinstitut

jende enige i at det tog for lang tid at få et specialundervisningstilbud til deres barn. Interviewedeforældre med børn i specialklasser og ledere på specialskoler vurderer at ventetiden har negativekonsekvenser for elevernes trivsel og læring.Større overblik over undervisningstilbud inden kommunalreformenDe instanser som foreslår hvilket undervisningstilbud eleven skal have, har ikke i alle tilfælde etlige så godt overblik over de forskellige specialundervisningstilbud som inden kommunalrefor-men. Inden kommunalreformen foreslog amtet undervisningstilbuddet. I casekommunerne i dager det enten den visiterende PPR-psykolog eller visitationsudvalget der foreslår undervisningstil-buddet. Det er særligt når opgaven om at foreslå undervisningstilbud er uddelegeret til den visite-rende PPR-psykolog, at vedkommende kan mangle et godt kendskab til alle undervisningstilbud isin egen og de omkringliggende kommuner. Undersøgelsen peger hermed på et behov for etsamlet overblik over specialundervisningstilbud i de enkelte kommuner, hos de personer der fore-slår og træffer beslutning om undervisningstilbud.Specialskolerne har ikke altid indflydelse på hvilke elever de modtagerSpecialskolerne i casekommunerne er ikke altid repræsenteret i visitationsudvalgene, og det kanhave betydning for placeringen af elever. Visitationsudvalgene i kommunerne træffer beslutnin-gen om hvilket undervisningstilbud eleverne skal modtage. Det er meget forskelligt hvem der sid-der i visitationsudvalgene. Undersøgelsen indikerer at det kan øge risikoen for fejlplacering af enelev hvis specialundervisningstilbuddene ikke er inddraget i visitationen. Denne inddragelse kansikres ved at specialundervisningstilbuddene er repræsenteret i visitationsudvalgene, men inddra-gelsen af undervisningstilbuddene kan også organiseres på anden vis.Forældre oplyses ikke altid om deres klageretDen skriftlige klagevejledning som forældrene ifølge regelgrundlaget skal have når de får at videhvilket undervisningstilbud deres barn får tildelt, bliver ikke altid givet til forældrene. Det kanmedføre at forældrene ikke kender til deres ret til at klage over det tildelte undervisningstilbud.Kommunerne bør sikre at alle forældre får den skriftlige information om deres klageret som dehar krav på.Ikke altid dialog mellem forældre og PPR-psykolog om revisitationenDer er forskel på hvor synlige PPR er for forældrene i revisitationen. Det kan have konsekvenserfor forældrenes tillid til om deres barn modtager det rigtige undervisningstilbud. Eleverne skal re-visiteres mindst én gang om året, dvs. at det her skal besluttes om eleverne skal fortsætte i deresnuværende undervisningstilbud, eller om der skal ske ændringer i tilbuddet. Skolelederen skalbl.a. træffe beslutningen på baggrund af en PPR-vurdering og efter samråd med forældrene.

Forældrene møder ikke altid en PPR-psykolog i forbindelse med revisitationen. I spørgeskemaun-dersøgelsen tilkendegiver halvdelen af forældrene at PPR enten ikke har været med til at vurdereom deres barn skulle fortsætte i det nuværende specialundervisningstilbud (38 %), eller at de ik-ke ved om PPR har været med til at vurdere om deres barn skulle fortsætte i det nuværende spe-cialundervisningstilbud (12 %).Nogle forældre har dermed ikke mulighed for at drøfte om deres barn er velplaceret i sit nuvæ-rende undervisningstilbud. Interview med forældre antyder at det for nogle kan føre til usikker-hed om hvorvidt deres barn stadig modtager et hensigtsmæssigt undervisningstilbud. Ligesomdet kan føre til en oplevelse af at de selv har ansvaret for at sikre at undervisningstilbuddet er detrette. Undersøgelsen peger på at det er vigtigt at PPR-psykologens rolle er formidlet til forældre-ne, og forældrene bør opleve at have mulighed for at få en dialog med en PPR-psykolog om de-res barns undervisningstilbud.

Parametre der har betydning for hvilke undervisningstilbudeleverne modtagerMange parametre har betydning for hvilket undervisningstilbud eleverne modtagerDet er ikke udelukkende den enkelte elevs særlige behov der bestemmer hvilket undervisningstil-bud eleven modtager, men også en række andre parametre. To parametre som er særligt frem-trædende – ifølge spørgeskemaundersøgelsen blandt PPR-psykologer – er de undervisningstilbudder findes i kommunen, og kommunens økonomi på skoleområdet. Men også faktorer somhjemskolens rummelighed og om de enkelte elever har en diagnose, har ifølge PPR-psykologernesvurdering en betydning.Ikke altid nok relevante undervisningstilbud i kommunerneEn stor andel af PPR-psykologerne (97 %) peger på at kommunens udvalg af undervisningstilbudhar betydning for hvilket undervisningstilbud eleven modtager. Samtidig peger undersøgelsen påat nogle kommuner mangler relevante undervisningstilbud til elever med visse typer af særligebehov. Der kan være forskellige muligheder for at løse dette. En mulighed er at det mellemkom-munale samarbejde udvides så kommunerne i højere grad kan samarbejde om eller gøre brug afhinandens undervisningstilbud.Kommunens økonomi kan have konsekvenser for opgavevaretagelsenKommunernes økonomi og rammebudgetter har indflydelse på hvordan kommunerne kan løfteopgaven med ansvaret for den vidtgående specialundervisning. Nogle af casekommunerne synesat have en presset økonomi på området. Det har forskellige konsekvenser. Det har fx medført atde har skåret i budgettet for enkeltintegration, eller at klassekvotienten i specialklasser er øget.

Det synes derfor væsentligt at være opmærksom på konsekvenserne af at nogle kommuner haren presset økonomi i forhold til den vidtgående specialundervisning.Desuden peger undersøgelsen på at det er forskelligt i hvilke fora økonomi og budget drøftes ikommunerne. I nogle casekommuner oplever PPR-psykologerne fx at kommunens økonomi ogbudgetter er kommet til at fylde mere i deres daglige arbejde efter kommunalreformen, og at detsker på bekostning af psykologifaglige overvejelser. I andre kommuner oplever PPR-psykologerneikke at balancen mellem økonomisk og psykologifaglig opmærksomhed er ændret. De interview-ede PPR-psykologer vurderer generelt at der primært er fordele forbundet med at de ikke be-skæftiger sig med de økonomiske overvejelser fordi det legitimerer at de udelukkende fokusererpå elevernes behov og psykologifaglige overvejelser.I visitationsprocessen indgår der både overvejelser om elevernes behov og kommunens økonomi.Det synes at være vigtigt at sikre og fortsat være opmærksom på om elevernes behov bliver til-strækkeligt tilgodeset i denne proces.

De tidligere amtslige undervisningstilbudSpecialskoler som kompetencecentre eller mere isolerede enhederNogle casekommuner vælger at anvende den tidligere amtslige specialskole som kompetencecen-ter, mens specialskolerne i andre kommuner primært fungerer som mere isolerede specialenhederhvorfra vidensressourcerne ikke anvendes i resten af skolevæsnet. Der kan derfor med fordel sæt-tes fokus på hvordan den ekspertise der findes på specialskolerne, kan anvendes hensigtsmæssigti resten af kommunens skolevæsen.Omorganisering af specialklasser og nyt mellemkommunalt samarbejdeCasekommunerne er stadig i gang med at organisere de tidligere amtslige specialklasser i denkommunale skolestruktur. Nogle vælger at bibeholde de specialklasser der findes på nuværendetidspunkt, andre vælger at samle klasserne i færre enheder. Begrundelsen for at samle klasserneer at samle ekspertisen og reducere de økonomiske omkostninger. Dette er en udvikling som er igang, og som endnu ikke er ført ud i praksis i alle tilfælde. Undersøgelsen peger desuden på athvor bevillingerne til specialklasser stort set er uændret for nogle klassers vedkommende, er dersket et relativt fald i bevillingerne til andre, fx i forhold til antallet af elever i specialklasserne. Detvil være relevant at følge ændringerne i organiseringen og bevillingen til specialklasserne med fo-kus på om og hvordan kvaliteten i undervisningen bibeholdes og udvikles.Det vil også være vigtigt at følge udviklingen i det mellemkommunale samarbejde, som er bleveten nødvendighed med kommunalreformen. Det mellemkommunale samarbejde om undervis-ningstilbud er i casekommunerne enten organiseret som et formaliseret netværk med fælles visi-Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning13

Forældrenes tilfredshedFaktorer der øger forældrenes tilfredshed med visitationsprocessenSpørgeskemaundersøgelsen blandt forældre viser at følgende seks faktorer øger sandsynlighedenfor at forældrene er tilfredse med visitationsprocessen:• At forældrene ikke oplever at det tager lang tid at få et specialundervisningstilbud til deresbarn• At det er klart for forældrene hvem der har hvilke ansvarsopgaver i visitationsprocessen• At det er let for forældrene at få kontakt til PPR i forbindelse med visitationsprocessen• At forældrene har et samlet set godt samarbejde med PPR• At forældrene har et godt samarbejde med deres barns skole i forbindelse med visitationspro-cessen• At den relevante PPR-psykolog har set eleven mindst én gang i forbindelse med beskrivelsenaf elevens særlige behov.Forældrene er en vigtig part i visitationsprocessen. Regelgrundlaget for visitationsprocessen be-skriver fx at forældrene skal høres og tages med på råd – fra indstillingen til PPR-vurdering til denkonkrete beslutning om undervisningstilbud træffes. Det synes derfor at være vigtigt at PPR-enhederne og skolerne er opmærksomme på hvordan de seks faktorer kan opfyldes.Uklarhed om PPR’s ansvarsopgaveFor en del forældre er det uklart hvem der har hvilke opgaver i visitationsprocessen, og det påvir-ker deres oplevelse af processen negativt. Omtrent halvdelen af forældrene i spørgeskemaunder-søgelsen vurderer enten at det slet ikke var klart for dem hvem der havde hvilke ansvarsopgaver ivisitationsprocessen (25 %), eller at det i mindre grad var klart for dem (24 %).Interview med forældre peger også på at forældrene kan være i tvivl om hvilke opgaver de for-skellige fagpersoner i kommunen varetager, fx hvad PPR’s rolle er. Det kan bl.a. skabe usikkerhedom hvem de skal henvende sig til for at få hjælp i visitationsprocessen og i forhold til deres barnsvidere skolegang. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at PPR tydeliggør sin rolle og funktion forforældrene, både i visitationsprocessen og i forhold til barnets videre skoleforløb.

Faktorer der øger forældrenes tilfredshed med deres barns undervisningstilbudSpørgeskemaundersøgelsen blandt forældre viser at følgende faktorer øger sandsynligheden forat forældrene er tilfredse med det undervisningstilbud deres barn modtager:• At de lærere der underviser deres barn, har en høj grad af viden om netop deres barns særligebehov• At undervisningen er tilrettelagt så den svarer til deres barns faglige niveau• At lærerne har en høj grad af fokus på at udvikle deres barns sociale kompetencer• At deres barn er glad for at gå i skole• Desuden er der højere sandsynlighed for at gifte og ugifte forældre er tilfredse med undervis-ningstilbuddet end fraskilte forældre.Det er altså en væsentlig faktor for forældretilfredsheden at lærerne har et indgående kendskabtil de enkelte elevers særlige behov og faglige niveau. Interview blandt forældre indikerer også atlærerne risikerer at fejltolke eleverne når de ikke har dette kendskab, og at de som følge herafikke kan støtte dem på en hensigtsmæssig måde.

Med kommunalreformen overtog kommunerne det samlede ansvar for specialundervisning oganden specialpædagogisk bistand. Det er en udfordrende opgave kommunerne står over for. Denvidtgående specialundervisning har gennem en årrække været præget af det paradoks at stadigflere elever bliver henvist til den til trods for at der er et markant fokus på at gøre normalunder-visningen mere inkluderende og rummelig. Stigningen i antallet af henvisninger skyldes især atflere elever med særlige sociale og emotionelle behov bliver indstillet til vidtgående specialunder-visning.Kommunerne står hermed over for en todelt opgave: dels at bremse stigningen i elever som hen-vises til den vidtgående specialundervisning, dels at fastholde og udvikle kvaliteten i både den så-kaldte normalundervisning og den undervisning som er specifikt rettet mod elever med særligebehov.Med det nye ansvar skal kommunerne nu selv gennemføre hele visitationsprocessen fra indstillin-gen af den enkelte elev til vidtgående specialundervisning til den konkrete beslutning om under-visningstilbuddet. Før kommunalreformen havde kommunerne kompetence til at henvise elever tilvidtgående specialundervisning, mens amtet afgjorde det nærmere indhold i undervisningstilbud-dene efter forhandlinger med kommunen.I mange kommuner vil det som følge af kommunalreformen være sammenlagte enheder fra Pæ-dagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) som står for visiteringen. Det kan være en udfordring davisitationspraksis og foretrukne valg af undervisningstilbud kan variere mellem de tidligere for-skellige kommuner.Visitationsprocessen har afgørende betydning for hvilket undervisningstilbud eleverne modtager.Det er selvsagt vigtigt at elever der har så særlige behov at de ikke kan følge normalundervisnin-gen, henvises til undervisningstilbud der kan støtte deres faglige udvikling og generelle trivsel påbedste vis.

Det er også en interesse som ikke mindst forældrene har. Forældrenes og elevernes ønsker medhensyn til den skolemæssige placering skal ifølge regelgrundlaget i videst muligt omfang følges.Forældre er oftest interesseret i deres børns skolegang. For forældre til elever med særlige behover forældreinteressen måske intensiveret lige netop fordi deres børn har nogle særlige behov – ognogle i et sådant omfang at de har brug for særlig hjælp og støtte resten af deres tilværelse. Dis-se børn kan derfor også kræve særlig opmærksomhed fra deres forældres side.Kommunalreformen førte ikke kun til at kommunerne overtog ansvaret for visitationsprocessen.De fik også ansvaret for undervisningen i de tidligere amtslige specialklasser og på de amtsligespecialskoler. For nogle kommuner har kommunalreformen hermed betydet at de skal drive spe-cialskoler. Andre kommuner har ikke overtaget specialskoler og skal derfor nu samarbejde medomkringliggende kommuner for at eleverne kan modtage undervisning på disse kommuners spe-cialskoler. For begge typer af kommuner kan der være både udfordringer og muligheder i dennye situation.Denne undersøgelse vil fokusere på hvordan kommunerne på nuværende tidspunkt har valgt atløfte opgaven med den vidtgående specialundervisning.

Der er forskellige forståelser af begrebet ”vidtgående specialundervisning” og derfor et behov forat præcisere hvad vi mener når vi anvender det. Før kommunalreformen dækkede begrebet overden del af specialundervisningen som amterne finansierede, dvs. undervisningen ifølge den forri-ge folkeskolelovs § 20, stk. 2. Der kunne være tale om enkeltintegreret undervisning og om un-dervisning i special- og centerklasser, på specialskoler eller på opholdssteder og behandlingsinsti-tutioner.Elever i kommunale tilbud, fx elever i specialklasser og på specialskoler, blev undervist efter § 20,stk. 1, eftersom kommunen selv betalte for elevernes undervisningstilbud. I daglig tale blev denneundervisning på kommunale specialskoler eller i kommunale specialklasser af nogle kommunerkaldt ”§ 20, stk. 1½-undervisning”. Derved skelnede kommunen mellem den undervisning som

kommunen betalte for, og specialundervisningen finansieret lokalt af de enkelte almindelige fol-keskoler.Med kommunalreformen er skellet mellem den såkaldte ”§ 20, stk. 1½-undervisning” og den tid-ligere ”§ 20, stk. 2-undervisning” ophævet. Den nye § 20, stk. 2, præciserer i stedet at kommu-nalbestyrelsen har ansvaret for specialundervisningen.Vores definition af begrebet vidtgående specialundervisning efter kommunalreformen er på bag-grund af ovenstående følgende:Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser, på specialskoler, i dag-behandlingstilbud og på anbringelsessteder og desuden specialundervisning i den overvejendedel af undervisningstiden, dvs. i mere end 12 undervisningstimer pr. uge.Hermed følger vi den definition som Klagenævnet for vidtgående specialundervisning anvender tilat præcisere hvilke forældre der har klageadgang efter kommunalreformen.Eleverne i den vidtgående specialundervisningEleverne i den vidtgående specialundervisning er en meget blandet gruppe, og eleverne har for-skellige typer af særlige behov. Den senest udarbejdede statistiske opgørelse over eleverne i denamtsligt betalte vidtgående specialundervisning viser at gruppen i skoleåret 2006/07 var sammen-sat på følgende måde:• 42 % af eleverne havde generelle indlæringsvanskeligheder• 36 % af eleverne havde særlige sociale og emotionelle behov1• 5 % af eleverne havde læse-, sprog- og talevanskeligheder• 4 % af eleverne havde bevægelsesvanskeligheder• 4 % af eleverne havde hørevanskeligheder• 1 % af eleverne havde synsvanskeligheder• 8 % af eleverne havde andre vanskeligheder.(Kilde: UNI-C Statistik & Analyse 2008, s. 22).

Denne undersøgelse er gennemført på baggrund af en projektbeskrivelse som gør rede for un-dersøgelsens formål og metode. Projektbeskrivelsen findes som rapportens appendiks A.Undersøgelsen bygger på følgende elementer:• Forundersøgelse gennemført i 2007• Repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-psykologer• Repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til elever i den vidtgående special-undervisning• Casestudier i seks kommuner.Undersøgelsen er gennemført på baggrund af disse elementer der alle har bidraget til at belysedet komplekse felt.ForundersøgelseForud for denne undersøgelse blev der i 2007 gennemført en forundersøgelse. Den omfattedelitteraturstudier af dels undersøgelser og forskning på området, dels lovstof vedrørende special-undervisning. Forundersøgelsen inkluderede også besøg i fire kommuner hvor der blev gennem-ført interview med PPR-ledere og ledere med ansvar for skoleområdet. Forundersøgelsen gav etindblik i de centrale problematikker der gør sig gældende på området, og et grundigt overblikover hvilke aktører der ville være relevante at få i tale i den endelige undersøgelse.Repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-psykologerUndersøgelsen indbefatter en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-psykologer.Spørgeskemaundersøgelsen fokuserer på PPR-psykologernes erfaringer med og vurderinger afhvordan kommunerne lever op til ansvaret for den vidtgående specialundervisning efter kommu-nalreformen. Undersøgelsen afdækker bl.a. PPR-psykologernes vurderinger af:• Visitationsprocesser• Egne kompetencer• Tidsforbrug på enkeltopgaver• Kommunens undervisningstilbud• Hvilke faktorer der har betydning for hvilke undervisningstilbud eleverne visiteres til• Forskelle fra før kommunalreformen til nu.Selve spørgeskemaet blev udarbejdet bl.a. på baggrund af to fokusgruppeinterview med PPR-psykologer.Spørgeskemaet blev sendt til 323 personer som blev tilfældigt udvalgt ved en stikprøve blandtlandets PPR-psykologer. Svarprocenten er 68,5.20Danmarks Evalueringsinstitut

Konsulentfirmaet Cubion har gennemført de indledende fokusgruppeinterview og spørgeskema-undersøgelsen for EVA. Konsulentfirmaets samlede rapportUndersøgelse blandt PPR-psykologerer et bilag til denne rapport og kan læses på EVA’s hjemmeside www.eva.dk.Repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til elever i den vidtgåendespecialundervisningDet er gennemført en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til elever i denvidtgående specialundervisning. Spørgeskemaundersøgelsen afdækker bl.a.:• Forældrenes erfaringer med og vurderinger af samarbejdet med PPR• Hvilke faktorer der er afgørende for om forældrene er tilfredse med visitationsprocessen• Hvilke faktorer der er afgørende for om forældrene vurderer at der er kvalitet i den vidtgåen-de specialundervisning.Spørgeskemaets fokuspunkter blev konstrueret på baggrund af fokusgruppeinterview med for-ældre. Konsulentfirmaet Cubion gennemførte de indledende fokusgruppeinterview.Til spørgeskemaundersøgelsen blev der udtaget en stikprøve blandt forældre til eleverne i denvidtgående specialundervisning. Stikprøven blev udtaget på baggrund af et nyt elevregister iDanmarks Statistik. Alle landets skoler skal en gang om året fra og med skoleåret 2007/08 indbe-rette alle deres elever til Danmarks Statistik, herunder om de modtager specialundervisning, og igivet fald hvor mange timer om ugen de modtager dette tilbud.Dette elevregister har for første gang gjort det muligt at indhente samlede oplysninger om eleveri den vidtgående specialundervisning og dermed gennemføre en repræsentativ spørgeskemaun-dersøgelse blandt forældrene. Tidligere fandtes der ingen centrale registre med elevdata.Danmarks Statistik gennemførte selve spørgeskemaundersøgelsen dels som postal undersøgelse,dels som telefonisk undersøgelse. I alt besvarede 1.026 ud af 1.442 mulige forældre spørgeske-maet. Det resulterede i en svarprocent på 71.Konsulentfirmaet Cubion har gennemført de indledende fokusgruppeinterview og selve afrappor-teringen og analysen af spørgeskemadata for EVA. Konsulentfirmaets samlede rapportUndersø-gelse blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisninger et bilag til denne rapportog kan sammen med frekvenstabeller over forældrenes besvarelser læses på EVA’s hjemmeside.Casestudier i seks kommunerI undersøgelsen er der gennemført casestudier i seks kommuner:• Ballerup Kommune• Kerteminde KommuneVisitationsprocessen til vidtgående specialundervisning21

UdvælgelseKommunerne er udvalgt på baggrund af forskellige udvælgelseskriterier.For det første er de seks kommuner valgt så der er henholdsvis tre kommuner med en forholdsvishøj henvisningsfrekvens til den vidtgående specialundervisning og tre kommuner med en for-holdsvis lav henvisningsfrekvens. Henvisningsfrekvenserne ligger i spektret fra ca. 1,5 % til 7,5 %af samtlige folkeskoleelever i den enkelte kommune i skoleåret 2007/08. Oplysninger om henvis-ningsfrekvenserne er indhentet på baggrund af Danmarks Statistiks nye elevregister.For det andet er kommunerne valgt ud fra geografisk spredning og deres varierende geografiskestørrelse.InterviewI de seks kommuner er der gennemført interview med en række relevante informanter. De enkel-te interviewgrupper bliver præsenteret nedenfor:• PPR-ledere og kommunale ledere med det overordnede ansvar for skoleområdet blev i hver afde seks kommuner interviewet i et gruppeinterview. Interviewene med lederne er suppleret afderes skriftlige besvarelse af en række faktuelle spørgsmål som vi havde stillet dem forud forinterviewet. I denne rapport vil de to ledergrupper blive betegnet samlet som de kommunaleledere.• PPR-psykologer blev interviewet i et gruppeinterview i hver af de seks kommuner.• To skoleledere fra almindelige folkeskoler blev interviewet enkeltvis i hver af de seks kommu-ner. I alle kommunerne kommer mindst én af skolelederne fra en skole med specialklasseræk-ke. I en kommune interviewede vi desuden samtlige ledere fra skoler med specialklasseræk-ker.• Skoleledere fra specialskoler. Der er ikke specialskoler i alle kommuner: Tre af de seks kom-muner har i alt fire tidligere amtslige specialskoler. Lederne fra disse skoler deltog i et inter-view. En kommune har en ny specialskole som bygger videre på en tidligere kommunal speci-alskole. Lederen herfra deltog også i et interview. I en kommune er der både tidligere kom-munale og amtslige specialskoler, og her var det udelukkende ledere fra de tidligere amtsligespecialskoler som deltog i interview. I to kommuner er der ingen specialskoler.• Forældre til elever i den vidtgående specialundervisning deltog i et gruppeinterview i hver afde seks kommuner.

Alle interviewene blev gennemført som semistrukturerede interview, dvs. med udgangspunkt i enspørgeguide, men med mulighed for at forfølge emner der dukkede op i løbet af interviewene,eller som den faktuelle redegørelse fra de kommunale ledere viste var særlig interessante. Inter-viewene giver samlet et bredt og nuanceret kendskab til det komplekse felt omkring den vidtgå-ende specialundervisning.Interviewene blev gennemført i perioden november til december 2008.Det empiriske materiale fremgår af rapportens appendiks B som også beskriver hvilke metodiskeforbehold man skal tage over for materialet.Anvendelse af det empiriske materialeDatakilderne supplerer og nuancerer hinanden i rapportens analyser. Datakilderne indgår i for-skelligt omfang i rapportens enkelte afsnit, alt efter hvor meget information netop denne kildegiver om det tema som behandles.Analysen i rapporten er opbygget så den viser tendenser og overordnede træk i kommuners or-ganisering af visitationsprocessen m.m. Undersøgelsen giver hermed ikke casebeskrivelser af en-kelte kommuners praksis.I rapporten er citater fra interviewpersoner og eksempler fra kommuner anvendt i anonymiseretform. Citaterne er justeret så de kan præsenteres i skriftsprog, men gengiver dog stadig inter-viewpersonernes formuleringer og ordvalg.

I denne undersøgelse deltager to forskere med særlig viden inden for feltet inklusion og special-undervisning. De har hver udarbejdet et kapitel til rapporten. De to kapitler perspektiverer denneundersøgelses resultater i forhold til forskningsresultater m.m. Forskerne er:• Susan Tetler som er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og leder af forskningsen-heden ”Specialpædagogik i et inkluderende perspektiv”. Susan Telter har skrevet bøger og enlang række artikler om specialpædagogiske og didaktiske problemstillinger i relation til inklu-sion.• Thomas Nordahl som er professor ved Høgskolen i Hedmark i Norge. Han er uddannet lærerog dr.polit. Han har skrevet en række bøger og artikler om pædagogiske emner. Desuden harhan udviklet LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) som flere danske kommunerog skoler anvender. Thomas Nordahl er desuden en hyppigt benyttet foredragsholder i bådeNorge og Danmark.

Rapporten indeholder overordnet fem dele:Del 1 introducerer til den vidtgående specialundervisning og indeholder to kapitler. Det ene er etbaggrundskapitel, og det andet kapitel omhandler overordnet den omstillingsproces der foregår iPPR som følge af kommunalreformen.Del 2 omhandler visitationsprocessen og indeholder seks kapitler. De præsenterer henholdsvis re-gelgrundlaget for visitationerne, PPR’s rådgivningsarbejde i forbindelse med visitationsprocessen,PPR-vurderinger og forslag om undervisningstilbud, visitationsudvalg i forbindelse med visitati-onsprocessen, parametre der har betydning for valg af undervisningstilbud som følge af visitatio-nen og endelig revisitation af eleverne.Del 3 omhandler kommunernes overtagelse af ansvaret for de tidligere amtslige specialskoler ogspecialklasser og udgør et kapitel.Del 4 præsenterer hvilke faktorer der har betydning for forældrenes tilfredshed med henholdsvisvisitationsprocessen og det undervisningstilbud deres barn modtager, og udgør et kapitel.Del 5 indeholder to kapitler som perspektiverer undersøgelsens resultater i forhold til forsknings-resultater m.m. De er skrevet af henholdsvis lektor Susan Tetler og professor Thomas Nordahl.Hvert enkelt kapitel i del 2 til del 4 afsluttes med en opsummering og eventuelle opmærksom-hedspunkter, dvs. fokusområder som analysen peger på er særligt relevante at være opmærksompå i kommunernes og PPR-enhedernes videre arbejde.

I drøftelserne af specialundervisningen er der et stort fokus på dels at fremme inklusionen af ele-ver i normalundervisningen, dels at sikre at elever med særlige behov får de undervisningstilbudde har brug for. Disse fokusområder beskrives i dette kapitel som ligeledes giver baggrundsinfor-mation om den vidtgående specialundervisning.Kapitlet falder i fem dele. For det første giver kapitlet et overblik over de ændringer som kommu-nalreformen medførte i regelgrundlaget for den vidtgående specialundervisning. For det andetgiver kapitlet et historisk overblik over ændringerne i regelgrundlaget. For det tredje gengiver ka-pitlet statistiske udviklingstendenser inden for den vidtgående specialundervisning. For det fjerdebeskriver kapitlet udviklingstræk og debatter om den vidtgående specialundervisning siden kom-munalreformen. For det femte giver kapitlet et overblik over udviklingen i forældrenes klager overvisitationsprocessen.

Kommunalreformen, som trådte i kraft 1. januar 2007, førte som nævnt til at kommunerne over-tog det samlede ansvar for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Kommu-nernes nye ansvar for den vidtgående specialundervisning betyder følgende:• Kommunerne har kompetence til at henvise elever med særlige behov til den vidtgående spe-cialundervisning og beslutte hvilket undervisningstilbud eleverne skal have. Før kommunalre-formen havde kommunerne kompetence til at henvise eleverne til vidtgående specialundervis-ning, mens amtet afgjorde det nærmere indhold i undervisningstilbuddet efter forhandlingermed kommunen.• Kommunerne har det fulde ansvar for finansieringen af den vidtgående specialundervisning.Før kommunalreformen betalte kommunerne et takstbeløb til amterne på knap 200.000 kr.pr. elev i den vidtgående specialundervisning. Amterne dækkede de resterende undervisnings-og kørselsudgifter.• Kommunerne har ansvaret for undervisningen i de tidligere amtslige specialklasser og på deamtslige specialskoler. Samlet set har kommunerne overtaget ansvaret for 53 tidligere amtsli-Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning27

ge specialskoler. De fem nye regioner har ansvaret for seks lands- og landsdelsdækkende spe-cialskoler.• Klageadgangen for forældre til elever i den vidtgående specialundervisning er blevet udvidet.Før kommunalreformen var det udelukkende forældre til elever på amtslige specialskoler og iamtslige specialklasser og forældre til enkeltintegrerede elever der modtog støtte i den over-vejende del af undervisningen, som havde ret til at klage over afgørelser om undervisningstil-bud m.m. Nu dækker klageadgangen også forældre til elever på de tidligere kommunale spe-cialskoler og i de tidligere kommunale specialklasser.• Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) er blevet oprettet og har bl.a.til opgave at rådgive kommuner, borgere og institutioner i de mest specialiserede og kompli-cerede enkeltsager. Desuden skal VISO indsamle relevant viden om området og bidrage til atvedligeholde og opbygge faglige miljøer og netværk.• Regionale udviklingsråd er blevet oprettet og har til opgave at følge og drøfte udviklingen pådet sociale område og på specialundervisningsområdet i perioden 2007 til 2011. Udviklingsrå-dene skal udarbejde årlige redegørelser til Socialministeriet og Undervisningsministeriet.Af bemærkningerne til lovforslag om ændring af folkeskoleloven (LOV nr. 108 af 24.2.2005)fremgår det at et af formålene med at samle ansvaret for specialundervisning og specialpædago-gisk bistand hos kommunerne er at sikre at beslutninger om specialundervisning skal træffes såtæt på borgerne som muligt.Desuden er det intentionen at lovændringen skal styrke sammenhængen mellem specialundervis-ningen og den almindelige undervisning. Der ønskes hermed at skabe bedre mulighed for at in-kludere flere elever i den almindelige undervisning. Derudover skal lovændringen skabe en enkelog entydig placering af ansvaret for folkeskolen hos kommunerne.

Lovændringen kan ses som en forlængelse af tendenserne mod dels at decentralisere ansvaret forden mest specialiserede undervisning, dels at fremme inklusion i den almindelige folkeskole.I 1980 blev særforsorgen udlagt fra staten til amter og kommuner. Hermed fik de børn der tidli-gere havde været indskrevet under særforsorgen, ret til at modtage undervisning i folkeskolen.Med denne udlægning fik amterne pålagt at sørge for undervisningen af elever med behov forvidtgående specialundervisning, mens kommunerne stadig havde ansvaret for den almindeligespecialundervisning. I 2000 blev regelgrundlaget ændret, og kompetencen til at henvise til denvidtgående specialundervisning overgik fra amterne til kommunerne, mens amterne bevarede an-svaret for indholdet i undervisningstilbuddet. Samtidig blev det takstbeløb kommunerne betaltetil amtet, hævet fra omkring 60.000 kr. til ca. 170.000 kr. Kommunerne fik en øget bevilling med28Danmarks Evalueringsinstitut

bloktilskuddet på baggrund af en omfordeling af midlerne til specialundervisningen fra amternetil kommunerne.Formålet med denne lovændring var bl.a. at sikre at eleverne i videst muligt omfang forblev inormalundervisningen. Den øgede bevilling med bloktilskuddet og forøgelsen af takstbeløbetskulle støtte kommunernes økonomiske mulighed for selv at udvikle tilbud til eleverne. I tilknyt-ning til lovændringen blev der oprettet et udviklingsprogram som skulle sikre kvaliteten i denvidtgående specialundervisning (KVIS-programmet). Programmets fokus blev dog justeret så det ihøjere grad kom til at handle om at fremme inklusion i normalundervisningen (EVA, 2003).I 2003 evaluerede EVA implementeringen af lovændringen fra 2000. Evalueringen pegede på dethensigtsmæssige i at samle ansvaret for al specialundervisning hos kommunerne – som det ogsåsenere blev konsekvensen med kommunalreformen. Evalueringen begrundede dette med at derbl.a. var risiko for at det ikke alene var elevens behov som afgjorde hvilket undervisningstilbudder blev givet. Der var risiko for at beslutningen om amt eller kommune skulle betale for under-visningstilbuddet, ville påvirke afgørelsen af om en elev skulle modtage vidtgående specialunder-visning. Endvidere fremhævede evalueringen at et samlet ansvar for al undervisningen hos kom-munerne i højere grad kunne motivere til udvikling af tilbud inden for den almindelige folkeskole.Evalueringen vurderede at det bør være en forudsætning for at samle ansvaret hos kommunerneat kommunerne og skolerne i endnu højere grad får adgang til ekspertbistand end det var tilfæl-det på daværende tidspunkt. Desuden pegede evalueringen på at konsekvenserne af at samle an-svaret for undervisningen i kommunerne nøje bør følges så der sikres kvalitet i specialundervis-ningen.Et af formålene med de seneste lovændringer har som nævnt været at skabe en øget grad af in-klusion i skolerne. Inklusion er ikke kun på dagsordenen i Danmark, men også internationalt. Detfremgår bl.a. af flere internationale erklæringer, herunder Salamanca-erklæringen. Erklæringenvar resultatet af UNESCO’s verdenskonference om specialundervisning i 1994 hvor 25 internatio-nale organisationer og 92 lande, deriblandt Danmark, skrev under på en erklæring om at allebørn har lige ret til uddannelse. Af Salamanca-erklæringen fremgår det at man på skoleniveau ogpolitisk niveau skal arbejde for at skabe en inkluderende skole hvor der er plads til alle børn uan-set handicap. Desuden fremhæver erklæringen at skolerne skal bygge på en pædagogik der tagerudgangspunkt i det enkelte barn. Arbejdet med at skabe den inkluderende skole skal foregå påalle niveauer, som der står i erklæringen:Alle involverede parter må nu tage udfordringerne op og arbejde på at sikre, at Uddannel-se for Alle også rent faktisk betyder FOR ALLE, særligt for dem, der er mest sårbare og harmest brug for det (Salamanca-erklæringen, 1994, s. 2).Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning29

Selvom der internationalt og nationalt har været et fokus på at fremme inklusion igennem en år-række, er antallet af elever der modtager vidtgående specialundervisning, samlet set steget gen-nem de sidste 15 til 20 år.UNI-C Statistik & Analyse har gennem flere år undersøgt udviklingen i den tidligere amtsligt betal-te vidtgående specialundervisning2. UNI-C Statistik & Analyses analyse af den tidligere amtsligtbetalte vidtgående specialundervisning fra 2008 viser bl.a. at:• Antallet af elever i den vidtgående specialundervisning steg med 48 % i perioden 1997 til2007. Til sammenligning steg det samlede elevgrundlag med 18,3 %. Dvs. at der har væreten gennemsnitlig stigning på 4,8 % i antallet af elever i den vidtgående specialundervisningpr. år.• Amternes samlede bruttoudgifter til undervisning af børn med vidtgående behov steg i perio-den 2002 – 2006 med 20 %, i løbende priser.• Der var markant forskel mellem amterne i forhold til hvor stor en andel af børn der modtogvidtgående specialundervisning, i forhold til det samlede antal børn og unge i aldersgruppen.Fx modtog 0,93 % af børnene i aldersgruppen 6 til 16 år vidtgående specialundervisning i Ri-be Amt i skoleåret 2006/07. I Vestsjællands Amt modtog 2,04 % af børnene i den tilsvarendealdersgruppe vidtgående specialundervisning.• Blandt elever der modtog vidtgående specialundervisning, udgjorde elever med generelle ind-læringsvanskeligheder den største gruppe. I skoleåret 2006/07 udgjorde denne gruppe 43 %af alle elever i den vidtgående specialundervisning. Andelen af disse elever har været nogen-lunde konstant over de sidste ti år.• Andelen af elever med særlige sociale og emotionelle behov generelt har været stigende i desidste år.Figur 1 gengiver udviklingen i antallet af elever i den vidtgående specialundervisning i procent udaf det samlede antal børn i aldersgruppen 6 til 16 år i perioden 1987 til 2007. Figuren viser at derhar været en procentvis stigning i perioden. Der er et lille fald i henvisningerne efter lovændrin-gen i 2000, men herefter stiger andelen igen.

Udvikling i elevtal efter kommunalreformenPå nuværende tidspunkt er der ikke offentliggjort eksakte oplysninger om antallet af elever dermodtager undervisning i specialklasser, på specialskoler og i form af enkeltintegreret undervisningi minimum 12 timer pr. uge i skoleåret 2007/08. Der er dog indsamlet informationer om elevud-viklingen.Fx har de regionale udviklingsråd hver især udarbejdet deres årlige redegørelse til Undervisnings-ministeriet. Disse redegørelser tyder på at elevtallet i de enkelte undervisningstilbud ikke har ænd-ret sig væsentligt efter kommunalreformen. Men datagrundlaget for disse resultater er dog såspinkelt at der ikke kan drages konklusioner på baggrund heraf ifølge undervisningsministerenssamlede redegørelse (undervisningsministeren, 2008). Redegørelserne tyder på at der er intentio-ner om at øge kapacitet og kvalitet i lokale undervisningstilbud i fremtiden.Desuden viser en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere af specialskoler fra 2007 at hovedpar-ten (47 %) regnede med at elevtallet ikke vil ændre sig fra 2006/07 til 2007/08, en del (32 %)regnede med at der vil blive oprettet flere pladser på deres skole, mens færre (16 %) regnedemed at der vil blive nedlagt pladser. 38 ud af 53 specialskoleledere har deltaget i undersøgelsen(NoKS, 2007). Disse undersøgelsesresultater tyder hermed ikke på en nedlæggelse af pladser påspecialskolerne, men snarere en øget brug af dem.Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning31

Det vil sandsynligvis i fremtiden blive muligt at få adgang til mere eksakte oplysninger om elevud-viklingen. Danmarks Statistik har som nævnt oprettet et nyt elevregister over samtlige elever i fol-keskolen som også indeholder informationer om specialundervisning. Dette register vil senerekunne danne grundlag for statistik på området, men er endnu ikke blevet anvendt dertil.I denne undersøgelse har EVA benyttet registeret til at lokalisere casekommuner og forældre tilelever i den vidtgående specialundervisning. Der er dog stadig en del usikkerhed om registeret,primært om dets opgørelse over enkeltintegrerede elever. Men registeret indikerer at der er enstor forskel i henvisningsfrekvensen fra kommune til kommune. Elever der modtager vidtgåendespecialundervisning, udgør mellem ca. 1,5 % og ca. 7,5 % af samtlige folkeskoleelever i kommu-nerne i skoleåret 2007/083.

Siden kommunalreformen har der fortsat været et fokus på at fremme inklusion og bremse stig-ningen i henvisninger til den vidtgående specialundervisning. Det bliver udtrykt af mange parter:Undervisningsministeriet, KL og de enkelte kommuner. Der er sat flere initiativer i gang både lo-kalt og centralt for at styrke inklusion.Det første år efter kommunalreformen er der dog tilsyneladende ikke sket store forandringer ikommunernes visitationer til den vidtgående specialundervisning som det fremgår af ovenståendeafsnit. Dette kan sandsynligvis kædes sammen med de mange nye ansvarsområder kommunernehar fået, og arbejdsopgaverne i forbindelse hermed. KL opfordrede dengang kommunerne til atvedtage politiske hensigtserklæringer om på kort sigt at bibeholde de daværende specialskoler ogspecialklasser og eleverne i tilbuddene. Denne opfordring havde bl.a. til formål at mindske usik-kerheden ved ændringer som følge af kommunalreformen. Samtidig opfordrede KL kommunernetil på længere sigt at drøfte nye og anderledes måder at løfte opgaverne på (KL, 2005, s. 15).Der er nu et væsentligt fokus på hvordan kommunerne løfter deres nye opgave med den vidtgå-ende specialundervisning. Denne udvikling bliver fulgt på flere måder. Som nævnt afgiver de re-gionale udviklingsråd en årlig rapport til Socialministeriet og Undervisningsministeriet med detformål at følge og drøfte udviklingen. Desuden er der i aftalen om kommunernes økonomi for3

2009 vedtaget at der skal igangsættes en analyse af den samlede specialundervisning i folkesko-len. Analysen skal bl.a. belyse henvisningsmønstre og økonomiske tildelingsmodeller og foretageen vurdering af specialundervisningens effekt (KL, 2008).Interessen for at følge udviklingen i kvaliteten af specialundervisningen er stor. Det skyldes bl.a.en bekymring for om nogle kommuners pressede økonomi går ud over kvaliteten i undervisnings-tilbuddene. Denne bekymring er bl.a. blevet udtrykt i landsdækkende aviser og i fagtidsskrifter(læs fx Politiken 24.9.2008, Information 27.10.2009 og Folkeskolen 1.7.2008, 14.10.2009 og3.11.2009). Derudover kan bekymringen spores i en række forespørgsler fra oppositionen ogUddannelsesudvalget til undervisningsministeren i løbet af 2008 (se fx undervisningsministeren21.8.2008, a, b og c, undervisningsministeren, 22.10.2008, undervisningsministeren, 8.12.2008og undervisningsministeren, 9.12.2008).Undervisningsministeren har fx fået en forespørgsel om hvordan ministeren ”vil sikre at elever ifolkeskolen får den specialundervisning de har behov for” (undervisningsministeren, 9.12.2008,s. 2), og ”hvordan ministeren vil sikre at specialundervisning til elever ikke bliver afvist med hen-visning til at den pågældende kommune ikke har råd til at give specialundervisning” (undervis-ningsministeren, 9.12.2008, s. 2).Undervisningsministeren har bl.a. svaret at ”økonomiske hensyn ikke er et sagligt argument til atafvise støtte til børn der har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand”(undervisningsministeren, 9.12.2008, s. 3). Desuden har undervisningsministeren svaret at folke-skolen er en kommunal opgave, og det derfor er ”kommunalbestyrelsen der træffer beslutningom bevillinger til skolevæsenet og de økonomiske rammer for de enkelte skoler” (undervisnings-ministeren, 9.12.2008, s. 2). Endvidere har undervisningsministeren svaret at kommunalbestyrel-sen træffer beslutningerne om strukturen i specialundervisningen og den specialpædagogiske bi-stand.Før kommunalreformen var der bekymring for om muligheden for kassetænkning mellem amt ogkommune kunne påvirke henvisningspraksis til undervisningstilbuddene. Efter kommunalrefor-men er der til gengæld bekymring for om den enkelte kommunes økonomi kan få konsekvenserfor kvaliteten i undervisningstilbuddene.

omfatte 10.000 elever til at omfatte 20.000 elever (ifølge bemærkningerne til lovforslag om æn-dring af folkeskoleloven (LOV nr. 108 af 24.2.2005).Der synes at være sket en stigning i antallet af klager. I løbet af 2007 – det første år efter kom-munalreformen – blev der indgivet 384 klager mod 165 klager i skoleåret 2005/064(Klagenævnetfor den vidtgående specialundervisning, 2008). Denne stigning kan dog eventuelt skyldes denudvidelse af klageadgangen som der skønnes at være sket, jf. bemærkningerne til lovforslaget.Men stigningen er fortsat, og i løbet af 2008 blev der indgivet 478 klager (Klagenævnet for denvidtgående specialundervisning, 2009).I 2008 blev 346 klagesager afsluttet, heriblandt 80 sager som er overført fra 2007. De 346 klage-sager resulterede i følgende:• I 162 klagesager traf klagenævnet en afgørelse. I 57 % af disse sager fik forældrene ikkemedhold, i 43 % af sagerne fik forældrene medhold idet klagenævnet besluttede enten atændre kommunens eller regionens afgørelse eller at sagen skulle igennem en ny behandling ikommunen eller regionen.• I 107 klagesager blev der opnået enighed mellem forældre og kommunerne inden klagenæv-net traf en afgørelse i sagen.• 77 klagesager blev afvist bl.a. fordi sagen var uden for klagenævnets kompetenceområde.De fleste af de 346 klagesager viser at forældrene klager fordi de har fået afslag på en ansøgningom at deres barn skal have et særligt undervisningstilbud i den vidtgående specialundervisning.Den største andel af klagerne drejer sig om at forældrene er uenige i at deres børn har fået afslagpå støtte i den overvejende del af undervisningstiden, og en næsten lige så stor andel handler omat forældrene er uenige i at deres børn har fået afslag på specialskoleundervisning. Tabel 1 viserindholdet af klagerne.

Tabel 1Indholdet i 346 klager over afgørelser om specialundervisning hvor sagerne blev afslut-tet i 200818 %16 %13 %12 %10 %6%1%1%23 %Forældrene er uenige i at deres børn har fået afslag på støtte i den overvejende del af under-visningstidenForældrene er uenige i at deres børn har fået afslag på specialskoleForældrene er uenige i at deres børn har fået afslag på specialklasseForældrene er uenige i at deres børn er blevet henvist til en specialskoleForældrene er uenige i at deres børn er blevet henvist til en specialklasseForældrene er uenige i det antal støttetimer der er givet til deres børnForældrene er uenige i indholdet af undervisningen i specialklassenForældrene er uenige i indholdet af undervisningen på specialskolenKlagerne kan ikke indplaceres under en kategori. Det er bl.a. klager der indbringes inden kommu-nen har truffet en afgørelse, eller klager der falder uden for klagenævnets kompetenceområde.Kilde: Klagenævnet for den vidtgående specialundervisning, 2009, på baggrund af 346 afsluttede klagesager.

Efter kommunalreformen indtraf der markante forandringer i kommunerne og dermed også iskoleforvaltningerne og PPR-enhederne. Med sammenlægningen af kommunerne blev PPR-enhederne fra de tidligere kommuner også sammenlagt. Mange af PPR-psykologerne fik hermednye kollegaer, nye ledere og ny arbejdsplads og skulle fungere under en anden organisationsformend de tidligere havde været vant til. Desuden fik PPR-psykologerne nye arbejdsopgaver – ikkemindst ved at de overtog de arbejdsopgaver der tidligere havde ligget i amtet, og skulle finde udaf hvordan disse skulle håndteres. En kommunal leder siger om opgaven:Visitationsprocessen har været en kæmpe opgave at få til at fungere da der har mangletprocedurer rigtig mange steder. Overleveringen fra amtet har været ikke-eksisterende. Vihar ikke vidst hvordan vi skulle tage fat på opgaven.I de seks casekommuner var man gået i gang med at udvikle den nye kommunes politik på skole-området et par år forud for sammenlægningen. Interviewene i de seks casekommuner peger dogpå at kommunerne stadig er i færd med at omstille sig og udvikle nye procedurer efter reformen.

At kommunerne er i en omstillingsproces efter kommunalreformen, fastslår også undervisnings-ministeren iRedegørelse om udviklingen på specialundervisningsområdet efter kommunalrefor-men.Redegørelsen bygger på de regionale udviklingsråds redegørelser for specialundervisnings-området, årsrapporten fra Klagenævnet for den vidtgående specialundervisning og statistiske op-lysninger fra Danmarks Statistik og UNI-C Statistik & Analyse. Denne redegørelse konkluderer atområdet for specialundervisningen er ”præget af omstillinger, herunder tilpasninger i styring ogadministration samt nye samarbejdsparter” (undervisningsministeren, 2008).Disse resultater tyder hermed på at kommunerne stadig er i en omstillingsproces efter kommunal-reformen, og den nuværende praksis på området må derfor vurderes i lyset af dette.Der er sandsynligvis stor forskel på hvordan omstillingen er foregået i de seks casekommuner. Enaf casekommunerne er ikke sammenlagt, men har udelukkende skullet overtage amtets tidligereopgaver, mens de andre casekommuner er sammenlagte og har skullet få tidligere adskilte PPR-enheder til at fungere sammen.Samlet set giver interviewene i casekommunerne indtrykket af at PPR-psykologerne har en storarbejdsmængde, og at den er blevet forøget efter kommunalreformen. Det skyldes bl.a. den tidPPR-psykologerne har brugt på arbejdet med omorganiseringen samtidig med at de har skulletovertage amtets opgaver og tage sig af deres sædvanlige opgaver. En PPR-psykolog siger detmarkant således: ”Vi har haft dobbeltarbejde i to år pga. kommunesammenlægning og PPR-arbejdet som følge deraf. De amtslige opgaver ligger og hviler på os.”

PPR-enhederne i kommunerne er ikke kun præget af sammenlægningerne og de nye arbejdsop-gaver som amterne tidligere varetog. Der har også været en forholdsvis stor udskiftning blandtPPR-psykologer.Spørgeskemaundersøgelsen blandt PPR-psykologer viser at 38 % af PPR-psykologerne først erblevet ansat i deres nuværende kommune efter kommunalreformen. I nogle kommuner har ud-skiftningen været større end i andre. I en af de seks casekommuner er der fx 10 nyansatte ud af12 PPR-psykologer.I de casekommuner hvor der har været en stor udskiftning, giver de interviewede PPR-psykologerudtryk for frustration over ikke at være en stabil gruppe. De beskriver deres arbejdsplads sompresset og er frustrerede over endnu ikke at have fundet en stabil struktur i PPR. Ledelsen i dekommuner hvor der har været stor udskiftning, er ligeledes påvirket af den manglende stabilitet ipersonalegruppen. En kommunal leder siger fx: ”Det er svært, der er mange der er stoppet. Deter derfor svært at finde en fælles linje.”PPR-psykologerne i disse casekommuner oplever at der er meget få psykologer tilbage med erfa-ring. Derfor oplever de ikke en naturlig videreførelse af en bestemt kultur på arbejdspladsen. Deter derimod op til de nyansatte at etablere og udvikle en ny kultur i samarbejde med de få erfarnepsykologer. PPR-psykologerne peger på at et sådant samarbejde kan være problematisk hvis ikkeder er en synlig ledelse som viser vejen i udviklingen af en ny kultur.Visitationen til den vidtgående specialundervisning er præget af kommunesammenlægningen ogudskiftningen blandt PPR-psykologer i casekommunerne. PPR-psykologerne vurderer selv at deres5

enheder er præget af interne forskelle. I praksis betyder de interne forskelle at der kan være for-skelle i udredningen af de enkelte elevers sager. En konsekvens af dette kan være at en elevs sær-lige behov bliver behandlet forskelligt alt efter hvilken PPR-psykolog eleven visiteres af, og even-tuelt præget af hvilken kommune PPR-psykologen tidligere kom fra, og den praksis der blev an-vendt her. Dermed kan det i sidste ende betyde at det undervisningstilbud elever i samme situati-on får, varierer inden for den samme kommune.Interviewene peger på at en måde at forsøge at skabe en fælles forståelse og et fælles udgangs-punkt på er vha. fælles kurser. Hensigten med sådanne kurser er at PPR-enheden skal opbygge etfælles sprog om den praksis de udfører. PPR-ledelser der har prioriteret dette, og PPR-psykologersom deltager i kurserne, beskriver kurserne som en stor hjælp i udviklingen af en fælles kultur.En anden måde at skabe en fælles kultur på er via møder. Hensigten med disse er at udvikle enfælles kultur gennem dialog. I interviewene peger nogle af de interviewede PPR-psykologer påvigtigheden af at møderne har fokus på dette mål og giver plads til vigtige diskussioner der kandanne en fælles kultur i forbindelse med arbejdet med fx inklusion og visitation. En hyppig møde-frekvens danner ikke i sig selv en fælles kultur.

Som en del af den forandringsproces kommunerne befinder sig i, forsøger kommunerne sig ogsåmed forskellige typer af organisering af PPR-enhederne i forsøget på at opnå de optimale betin-gelser for både PPR-psykologer, forældre, elever og skoler. Der er forskellige forestillinger omhvordan man organiserer sig optimalt, og disse forestillinger resulterer i meget forskellige struktu-rer i kommunerne. En væsentlig forskel i forhold til organiseringen af PPR handler om kommunenorganiserer PPR i små distrikter eller i en stor samlet enhed. Der er både fordele og ulemper for-bundet med begge organiseringsformer.Decentrale enhederEn organiseringstype går ud på at etablere PPR i distrikter. Denne opdeling er baseret på en visionom nærhed og tværfaglighed. Det betyder i praksis at PPR er opdelt i decentrale enheder der fy-sisk er placeret i forskellige distrikter. PPR-psykologerne i de enkelte distrikter er tilknyttet bestem-te områder, skoler m.m. Distrikterne består ligeledes af andre fagpersoner, som fx socialrådgive-re, sundhedsplejersker mv., og netop denne tværfaglighed skal være med til at sikre at man be-skæftiger sig med alle aspekter af barnet. Et andet vigtigt argument for denne organisering ersom skrevet før nærhed. Dette argument benyttes oftest i kommuner der har stor geografiskspredning. Argumenterne for organisering i distrikter bliver udtrykt af en kommunal leder på føl-gende måde:

Begrundelsen for distrikter er det tværfaglige samarbejde og nærhed fra institutioner til os.PPR kan besidde de distrikter, og de kender dem derfor. Hvert distrikt repræsenteres af enPPR-psykolog.Nogle af de interviewede PPR-psykologer der er etableret i distrikter, oplever også at de kan rea-gere hurtigt pga. den nære tilknytning til skolerne, og at de har nem adgang til andre relevantefaggrupper.Interviewene med PPR-psykologerne peger dog også på en del udfordringer forbundet med ind-delingen i distrikter.En udfordring er at distrikterne kan blive decentrale enheder med hver sin kultur og med få fæl-lestræk. Nogle af PPR-psykologerne oplever at der mangler fælles procedurer og retningslinjer påtværs af distrikterne. PPR-psykologerne i en af casekommunerne beskriver under interviewet at deoplever at ledelsen med etableringen af distrikterne er lagt ud på de enkelte PPR-psykologer. EnPPR-psykolog siger: ”Ledelsen bliver lagt ud på medarbejderne – og de er faktisk på grænsen tilkrise.”En anden udfordring handler om manglen på faglig sparring. Flere af PPR-psykologerne efterlyseren platform hvor den faglige sparring kan finde sted, og som de er forankret i.I en af casekommunerne har man bl.a. som følge heraf valgt at gå væk fra organiseringen i di-strikter og i stedet vende tilbage til en organisering i en samlet enhed. PPR-psykologerne opleve-de den tidligere organisering i distrikter som frustrerende i forhold til det faglige fokus. De føltesig isolerede i de små PPR-enheder og havde kun en fælles platform i form af det lokale rådhushvor de ikke oplevede at høre hjemme.En tredje udfordring med denne organiseringsform er risikoen for at PPR-psykologerne får flereadministrative opgaver i distrikterne hvor der ikke er administrativ bistand, og hvor de derfor selvskal påtage sig opgaverne. Nogle af PPR-psykologerne i en af casekommunerne oplever det isærsom en udfordring både at have en administrativ funktion og samtidig at skulle udføre visitatio-ner, revisitationer, rådgivning m.m.En central enhedAndre kommuner har derimod i forbindelse med kommunalreformen valgt at organisere PPR somen samlet enhed, men i tæt forbindelse med andre faggrupper, fx socialrådgivere. Denne organi-seringsform er primært valgt ud fra ønsket om at sikre en daglig faglig sparring. I nogle tilfældehar man valgt denne organiseringsform ud fra samme begrundelse som vi beskrev tidligere i for-bindelse med opdelingen i distrikter, nemlig at sikre tværfagligheden.Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning41

Nogle af de interviewede PPR-psykologer i de kommuner der har valgt at organisere PPR på den-ne måde, udtrykker stor tilfredshed med den faglige sparring der er mulighed for mellem psyko-logerne. De har en fælles platform hvorfra de tager afsæt.En udfordring ved denne organiseringstype kan være at PPR-psykologerne ikke har mulighed forat opnå den samme nærhed til skoler og familier som hvis de var placeret i distrikter der er geo-grafisk tættere på skolerne og borgerne. Det er en særlig udfordring for geografisk store kom-muner hvor der kan være lang køretid til de enkelte skoler. PPR-psykologerne er i denne type or-ganisering tilknyttet forskellige skoledistrikter så der derved opnås kontinuitet i forhold til eleverog lærere.Der er dermed valgt forskellige organisationsformer. Det er inden for disse og i den stadige til-pasningsproces at PPR-enhederne skal få visitationsprocessen til at fungere.

Processen hvor eleven visiteres til et specialundervisningstilbud, forløber som nævnt fra indstillin-gen af eleven til PPR og til eleven får et specialundervisningstilbud. I bekendtgørelsen om folke-skolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand står der følgende om hvordanindstillingen til PPR sættes i gang:Hvis det antages, at en elev har særlige undervisningsbehov, som ikke kan opfyldes indenfor rammerne af den almindelige undervisning, eller hvis elevens skolesituation i øvrigt gi-ver anledning til alvorlig bekymring, indstilles eleven til en pædagogisk-psykologisk vurde-ring (BEK nr. 1373 af 15.12.2005).Af bekendtgørelsen fremgår det at visitationsprocessen skal foregå på følgende måde: Når indstil-lingen af en elev sendes til PPR til en pædagogisk-psykologisk vurdering, skal det ske i samrådmed forældre og elev. Hvis ikke de samtykker, kan indstillingen fremsendes af skolens leder alenehvis elevens særlige behov er af så voldsom karakter at man af hensyn til barnet ikke kan forsvareat fastholde det i normalundervisningen. Forældre og elever har også mulighed for selv at hen-vende sig direkte til PPR.PPR foretager efter indstillingen en vurdering af eleven. Denne vurdering skal ende i en skriftligudtalelse til skolens leder og har til hensigt at pege på om eleven har brug for et specialpædago-gisk undervisningstilbud eller ej. PPR skal endvidere pege på hvilket undervisningstilbud der vil op-fylde elevens særlige behov. Denne indstilling skal ligeledes fremsendes til forældrene. Vurderin-gen suppleres efter samråd med forældrene med vurderinger fra andre faggrupper der har kend-Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning45

skab til eleven og dennes særlige behov. Den endelige vurdering af eleven skal indeholde en re-degørelse for om indstilling og vurdering er sket i samråd med forældre og elev.Der skal lægges betydelig vægt på forældrenes og elevens ønske om specialpædagogisk under-visningstilbud, og så vidt det er muligt, skal dette ønske følges. Forældrene skal orienteres skrift-ligt om alle indstillinger, drøftelser og beslutninger vedrørende iværksættelse af specialpædago-gisk bistand.Figur 2 opsummerer visitationsprocessen i overordnede træk.Figur 2Den nuværende visitationsproces til den vidtgående specialundervisning som beskreveti regelgrundlaget i overordnede trækIndstilling fraskole, sundheds-tjeneste, forældreog/eller elevKommunePPR udarbejder enpædagogisk-psykologisk vurde-ring. Kommunal-bestyrelsen træf-fer afgørelsenSkole og forældremodtager besked.Skolelederen træf-fer afgørelsen omspecialpædago-gisk bistand påegen skole

Den største forskel på den tidligere og den nuværende visitationsproces er at kommunen tidligereskulle sende en henvisning til amtet med en indstilling om hvilke foranstaltninger den fandt nød-vendig, hvis en elev havde behov for særlig støtte. Amtsrådet traf dernæst beslutning om indhol-det i undervisningstilbuddet efter forhandlinger med kommunen. Desuden havde amtet tidligereansvaret for den årlige revisitation af elever (BEK nr. 896 af 22.9.2000).I de seks casekommuner er praksis for visitationsprocessen naturligvis underlagt lovgivningen.Desuden er den kendetegnet af at der inden og i forbindelse med indstillingen foregår rådgivningaf bl.a. skolerne. Endvidere har kommunerne valgt at nedsætte et visitationsudvalg der behandlerPPR-vurderingerne fra PPR-psykologerne, og som beslutter hvilke undervisningstilbud eleverneskal have. Visitationsvalgets afgørelse leder ikke nødvendigvis til at eleven får et andet undervis-ningstilbud. Det kan også lede til rådgivning af skolerne. I de næste kapitler vil de enkelte dele afkommunernes visitationspraksis blive beskrevet.

Gennem de seneste år har der været fokus på at PPR’s rolle skal ændres fra at handle om at visi-tere og behandle den enkelte elev til at være mere forebyggende. Formålet er at PPR skal væremed til at fremme inklusion ved gennem rådgivning at støtte lærerne i at inkludere flere elever inormalundervisningen. I stedet for at have fokus på det enkelte barn skal PPR hermed arbejdemed processer i de miljøer barnet befinder sig i. Dette arbejde bliver ofte betegnet som konsulta-tivt arbejde. Grundlaget for det konsultative arbejde er en tilgang der har vundet indpas de sene-ste år, og som handler om at det ikke er den enkelte elev som er problemet. Det er de relationerog det læringsmiljø eleven indgår i, der skal være fokus på at ændre så eleven kan inkluderes ifællesskabet6.I bekendtgørelse (BEK nr. 1373 af 15.12.2005) og vejledning (VEJ nr. 4 af 21.01.2008) om folke-skolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand bliver den forebyggende indsats6

over for elever med særlige undervisningsmæssige behov også betonet. Af vejledningen fremgårfx følgende:Rådgivning, konsultation og supervision vil udgøre det første forsøg på at finde hensigts-mæssige måder, hvorpå elevens udvikling kan understøttes. Det kan også være et supple-ment til andre foranstaltninger. De forskellige metoder retter sig mod nye synsvinkler, for-ståelsesformer og løsningsforslag som støtte for de voksne, der er omkring eleven.Der synes at være et særligt stort behov for det konsultative arbejde i forhold til inklusion af ele-ver med særlige sociale og emotionelle behov idet lærerne finder det særligt vanskeligt at inklu-dere netop denne gruppe af elever i den samlede elevgruppe. En spørgeskemaundersøgelse pe-ger på at det netop er i forhold til inklusion af denne gruppe af elever at en stor andel af lærernesavner kompetencer (EVA, 2007).Det er også værd at bemærke at der er sket en generel stigning i andelen af denne type eleverblandt elever i den vidtgående specialundervisning. I 1985/86 udgjorde gruppen af elever medsociale og emotionelle behov 9 % af alle elever i den amtsligt betalte vidtgående specialundervis-ning, mens den i skoleåret 2006/07 udgjorde 36 %7(Uni-C Statistik & Analyse, 2008).

51 % af PPR-psykologerne skønner at de bruger mellem 21 % og 40 % af deres arbejdstid på atvejlede og rådgive lærere og pædagoger på skoler, og 34 % vurderer at de bruger mere end 41% af deres arbejdstid på dette8.Til sammenligning skønner 46 % af PPR-psykologerne at de bruger mellem 21 % og 40 % af de-res arbejdstid på visitationsprocesser, og 25 % skønner at de bruger mere end 41 % af deres tidpå dette. I forhold til revisitationsprocesser vurderer 30 % af PPR-psykologerne at de bruger mel-lem 21 % og 40 % af deres tid på dette, og 6 % skønner at bruge mere end 41 % af deres tidpå revisitationsprocesser. Figur 4 viser resultatet af PPR-psykologernes vurderinger.Figur 4PPR-psykologernes vurderinger af hvor stor en andel af deres tid de bruger på følgendeopgaver: (n = 221)

For de fleste PPR-psykologer udgør vejledning og rådgivning af lærere på skoler hermed en størredel af deres arbejdstid end henholdsvis visitations- og revisitationsprocesser.Det kan diskuteres om vejledning og rådgivning af lærere og pædagoger på skolerne udgør entilstrækkelig stor del af PPR-psykologernes arbejdstid. En kommunal leder fra en af casekommu-nerne giver udtryk for forventningen om at dette arbejde udgør 80 % af arbejdstiden blandt PPR-psykologerne i den kommune han er leder i. Hvis dette tal skal fungere som målestok, er detsamlede billede at PPR-psykologernes arbejdstid med rådgivning og vejledning ikke er tilstrække-ligt prioriteret. Er forventningen derimod at rådgivning og vejledning skal fylde lidt mere end ar-bejdet med visitationsprocesserne for de fleste PPR-psykologer, er arbejdstiden vel prioriteret.

Interviewene i de seks casekommuner peger ligesom spørgeskemaresultaterne på at vejledningog rådgivning af fx lærere og ledere på skoler udgør en væsentlig del af PPR-psykologernes ar-bejde.Interviewene viser at elever der bliver indstillet til vidtgående specialundervisning, oftest tidligerevil have været drøftet på et møde mellem en PPR-psykolog, lærere på skolen og eventuelle andrerelevante parter, herunder forældrene. Formålet med en sådan drøftelse kan fx være dels at giveen større forståelse af barnet, dels at styrke de enkelte lærere i at tilrettelægge undervisningsmil-jøet så det pågældende barn kan inkluderes i det. Der bliver altså ikke kun sendt en indstilling afsted til PPR. En PPR-psykolog fortæller:Før var indstillingen bare i en psykologs dueslag, og sådan er det ikke måden vi gør det påi dag, og det er de fleste med på.Med kommunalreformen har kommunerne skullet skabe en ny visitationspraksis. Nogle kommu-ner har efter kommunalreformen udarbejdet faste procedurer der sikrer at rådgivning og vejled-ning foregår i forbindelse med hver enkelt elevsag inden sagerne bliver til indstillinger. En PPR-psykolog fortæller:(Enkeltsager om eleverne, red.) skal op på et møde før indstillingen. Det er nyt. Vi snakkermed lærerne inden og rådgiver. Kan det klares på andre måder, så gør vi det. Det har mi-nimeret indstillingerne.Formålet med denne praksis er at skolerne efter endt rådgivning skal arbejde videre med inklusi-on af eleverne, som det også antydes i citatet. Hermed skal det sikres at færre bliver henvist til

vidtgående specialundervisning. Denne rådgivning kan foregå alene mellem PPR-psykologen ogskolen, men kan også inddrage andre faggrupper og forældrene.Andre kommuner har ikke udarbejdet helt faste procedurer for at sikre rådgivningsmøder indenindstilling af elever. Interviewene med PPR-psykologer, kommunale ledere og skoleledere tyderdog på at rådgivningen i realiteten oftest har fundet sted inden skolerne indstiller en elev. Det ernu kun i højere grad op til PPR-psykologerne og skolerne selv at fastlægge hyppigheden af møderog indholdet heri inden for nogle givne rammer som fx PPR-psykologernes arbejdstid. Det kandermed variere fra skole til skole og fra psykolog til psykolog hvor hyppig kontakt der er mellemparterne, og hvilken form for kontakt der er tale om.Der kan fx være møder en gang om ugen, hver 14. dag eller kun et par gange om året. Indholdetaf møderne kan også variere. Samtalerne kan bl.a. primært fokusere på ”bekymringsbørn”, somen skoleleder udtrykker det. De kan også have et bredere sigte. En PPR-psykolog fortæller:Vi gennemgår alle klasser – en time pr. klasse. Jeg bruger en meget stor procentdel af mintid på det. Det er meget vigtigt for dem, og de insisterer på at jeg gør det.(…) Der bliverlavet et kæmpe referat som skolen bruger løbende hvert år. Man kommer ned i detaljer.Det sker ikke andre steder.Interviewene peger som nævnt på at PPR’s rådgivende møder ikke udelukkende inddrager sko-lerne. I nogle kommuner er der indført tværfaglige møder om det enkelte barn. Det er møderhvor skolerne indkalder til en tværfaglig drøftelse af enkelte elever eller grupper af elever. I dissedrøftelser indgår forældrene, eventuelt eleverne selv, skolen, PPR-psykologen, sagsbehandlerneog andre relevante fagpersoner omkring barnet. Formålet med møderne er at få en drøftelse afbarnet fra flere vinkler.Desuden viser interviewene at PPR’s rådgivning også kan være organiseret ud fra en tilgang dergiver PPR-psykologerne en særlig rolle i vejledningen. I to af casekommunerne har man fx valgt atanvende LP-modellen9så psykologernes roller i arbejdet bliver som LP-vejledere. I en casekom-mune er det frivilligt om skolerne vil deltage i dette arbejde, mens det i en anden kommune erbesluttet at samtlige skoler skal deltage.

Rådgivning af skolerne er en del af PPR’s arbejde om end rammerne for rådgivningen og dermedogså PPR-psykologernes vilkår for at rådgive er forskellige. Det rejser spørgsmålet om det rådgi-vende arbejde som forventet bliver oplevet som et middel til at fremme inklusion. Dette afsnit be-skæftiger sig med dette spørgsmål.PPR-psykologernes vurderingerDet er bl.a. vigtigt at PPR-psykologerne har kompetence til at kunne rådgive skolerne for at råd-givningen kan virke efter hensigten. I spørgeskemaundersøgelsen blev PPR-psykologerne bedt omat vurdere deres egne kompetencer i forhold til dels at rådgive lærere om didaktiske spørgsmål iforhold til at skabe et inkluderende undervisningsmiljø, dels at udrede en elevs særlige behov.Svarerne viser at de fleste PPR-psykologer har en positiv vurdering af deres egne kompetencer iforhold til at rådgive lærere om didaktiske spørgsmål. 37 % vurderer deres egne evner som gode,og 15 % vurderer dem som rigtigt gode.Det er dog værd at bemærke at en endnu større del af PPR-psykologerne har en positiv vurderingaf deres egne kompetencer til at udrede en elevs særlige behov. Her vurderer 50 % deres kompe-tencer som gode, og 21 % vurderer dem som rigtigt gode. Tabel 3 viser resultatet af PPR-psykologernes vurderinger.Tabel 3Hvordan vurderer du dine kompetencer til dels at rådgive lærere om didaktiske spørgs-mål i forhold til at skabe et inkluderende undervisningsmiljø, dels at udrede en elevssærlige behov?Rådgive lærere(n = 216)Rigtigt godeGodeOvervejende godeOvervejende dårligeDårligeRigtigt dårligeI alt15 %37 %40 %8%1%0%100 %Udrede en elevs særlige behov(n = 216)21 %50 %28 %1%0%0%100 %

Der er dermed flere PPR-psykologer som vurderer at de har gode kompetencer i forhold til detmere traditionelle arbejde inden for PPR med udredningen af elevsager end i forhold til rådgiv-ning af skolerne.Spørgeskemaundersøgelsen viser at PPR-psykologernes ansættelsestid har indflydelse på deresbesvarelser af spørgsmålet. Blandt de PPR-psykologer som har været ansat i længere tid, er derflere som vurderer deres evner til at rådgive lærere om didaktiske spørgsmål som gode eller rig-tigt gode, i forhold til de PPR-psykologer der har været ansat i knap så lang tid. Tabel 4 viser den-ne sammenligning.Tabel 4PPR-psykologers ansættelsestid set i forhold til deres besvarelser af spørgsmålet: Hvor-dan vurderer du dine kompetencer i forhold til at rådgive lærere om didaktiske spørgs-mål i forhold til at skabe et inkluderende undervisningsmiljø?Besvarelser af spørgsmålet:Ansat2006-2008(n = 97)Rigtigt godeGodeOvervejende godeOvervejende dårligeDårligeRigtigt dårligeI alt10 %31 %44 %12 %2%0%100 %Ansat2000-2005(n = 69)17 %38 %39 %6%0%0%100 %Ansat1982-1999(n = 50)20 %46 %32 %2%0%0%100 %

Spørgeskemaundersøgelsen blandt PPR-psykologerne viser også at de PPR-psykologer der har enuddannelse som cand.pæd.psyk., og som derfor ofte tidligere har været folkeskolelærere, i højeregrad vurderer deres egne kompetencer positivt end de der har en uddannelse som cand.psyk. –dvs. de som har læst faget psykologi på universitetet.Disse tendenser genfindes i interviewene med PPR-psykologerne. Her giver flere forholdsvis nyud-dannede PPR-psykologer uden lærerbaggrund udtryk for at de er usikre på deres rolle som rådgi-vere. De oplever – i hvert fald i begyndelsen – at de ikke kan imødekomme egne og skolernesforventninger til dem. De oplever at skulle være eksperter og kunne give svar på alle skolernesspørgsmål. En PPR-psykolog siger:

Der er nogle gange en forestilling om at man kan komme ud og trylle det hele væk (allevanskelighederne omkring en elev, red.). Usikkerhed og manglende erfaring gjorde at jeglegede ekspert.(…) Det handler om at man skal ud af ekspertrollen.Nogle af de yngre PPR-psykologer fremhæver at kursusdeltagelse og hjælp fra kollegaer og su-pervisorer har gjort opgaven lettere. De er i højere grad blevet i stand til at stille de rigtige spørgs-mål frem for at tro at de selv skal kunne give alle svarerne.Skoleledernes vurderingerDe interviewede skoleledere fra almindelige folkeskoler i de seks kommuner har varierende vurde-ringer af den rådgivning deres skoler modtager fra PPR. En vurdering der kan udledes af inter-viewene med skoleledere, er at skolerne gerne vil modtage rådgivning fra PPR. Nogle skoleledereudtrykker at de oplever at skolernes lærere er meget tilfredse med den rådgivning de får fra PPR,og at de kan have stor nytte af den.En anden – og modsatrettet – vurdering der kan udledes af interviewene, er at samarbejdet ikkealtid er velfungerende når PPR-psykologerne rådgiver om undervisningsmiljø og tilrettelæggelse.Det er særligt tilfældet hvis lærerne selv har stor erfaring med arbejdet med elever med særligebehov, mens PPR-psykologerne ikke har undervisningserfaring. En skoleleder siger:De lærere der har været vant til at rumme mange elever, når de kommer til samtalen medpsykologen så har lærerne allerede haft mange overvejelser, og hvis psykologen så giverdem et råd de allerede har prøvet, så føler de deres faglighed bliver ramt.En tredje vurdering er at rådgivningen kan forøge ventetiden på visitationen. Denne opfattelsegiver en skoleleder fra en kommune udtryk for da det er blevet fast procedure at der skal foregårådgivning og efterfølgende inklusionsarbejde på skolen inden en elev kan visiteres. Skolelederenvurderer at det kan forlænge ventetiden på at blive visiteret i uhensigtsmæssig grad for de børnder har behov for et andet skoletilbud.En fjerde vurdering er at PPR yder for lidt rådgivning. Nogle skoleledere efterspørger mere rådgiv-ning. En skoleleder siger fx:Lærerne vil gerne klædes på til at kunne rumme eleverne, men lærerne bliver trætte ogmagtesløse. De oplever PPR som meget lukket.Nogle skoleledere erfarer at PPR-psykologerne har mindre tid til at give rådgivning på deres skolenu end før kommunalreformen. En skoleleder siger:

Før sammenlægningen havde vi møde en gang om ugen hvor vi talte om de børn der var igråzonen. Det er der ikke mere. Psykologen har slet ikke tid til det.PPR-rådgivningen bliver anset som et middel mod den stadig voksende eksklusion af elever, ogdet virker derfor uhensigtsmæssigt i de tilfælde hvor skoleledere vurderer at skolerne får mindrePPR-rådgivning nu end før kommunalreformen.Skolelederne har hermed meget forskellige vurderinger af den vejledning de får fra PPR. Som tid-ligere beskrevet er der også meget forskellige rammer for vejledningen. I nogle kommuner funge-rer vejledningen efter en fast procedure. I andre kommuner er det mere op til den enkelte PPR-psykolog og den enkelte skole at planlægge præcis hvordan vejledningen skal finde sted og ind-holdet af den.

PPR-psykologernes rådgivning og vejledning til skoler om nye synsvinkler, forståelsesformer ogløsningsforslag som støtte for de voksne der omgiver den enkelte elev bliver anset som et middelmod den stadig større stigning i andelen af elever der modtager vidtgående specialundervisning –ikke mindst udskillelsen af elever med særlige sociale og emotionelle behov.Undersøgelsen giver et billede af to forskellige måder visitationsprocessen kan være tilrettelagt påi forhold til den rådgivning der foregår inden og i forbindelse med at en elev bliver henvist til denvidtgående specialundervisning. Enten er rådgivningen en klar forudsætning for at kunne sendeindstillingen, hvilket er blevet besluttet på kommunalt niveau, eller rådgivningen er en praksis dereventuelt kan udspille sig fordi der ikke er faste procedurer herfor. Rådgivningen foregår entenpå møder hvor udelukkende PPR-psykologen og læreren deltager, eller på møder hvor også andrefaggrupper deltager.Rådgivning af lærere og skoler udgør hermed en integreret del af PPR-psykologernes arbejdstid.Overordnet set er der flere PPR-psykologer der vurderer at de har gode kompetencer til det meretraditionelle arbejde i PPR i form af udredning og visitation, end PPR-psykologer der vurderer atde har gode kompetencer til rådgivning. PPR-psykologer der har været ansat i længere tid, ogsom har en uddannelse som cand.pæd.psyk. og dermed ofte lærerbaggrund har mere positivevurderinger af deres kompetencer end de PPR-psykologer der ikke har denne uddannelsesbag-grund og erfaring.Skolelederne har også meget forskellige vurderinger af vejledningen som spænder fra en vurde-ring af at vejledningen ikke altid er velfungerende og nogle gange forsinker en nødvendig visita-tionsproces, til en vurdering af at vejledningen er nyttig for lærerne, og en efterspørgsel efterVisitationsprocessen til vidtgående specialundervisning57

Før kommunalreformen var proceduren som nævnt at kommunen kunne henvise en elev til denvidtgående specialundervisning, mens amterne havde ansvaret for det nærmere indhold af ele-vens undervisningstilbud efter forhandlinger med kommunen. I amterne var der ansat konsulen-ter e.l. som havde kendskab til og kontakt med de amtslige undervisningstilbud, dvs. de forskelli-ge specialklasser og specialskoler.Efter reformen har det været op til kommunerne selv at løse opgaven med at finde det rette un-dervisningstilbud til eleverne, enten inden for egen kommune eller i samarbejde med andrekommuner. Formelt er det kommunalbestyrelsen som træffer beslutningen om undervisningstil-buddet hvis det foregår i den overvejende del af undervisningstiden. Ifølge regelgrundlaget skalbeslutningen om undervisningstilbud fremgå af PPR-vurderingen når den afgivende skole og for-ældrene modtager den.I de seks casekommuner har man valgt at nedsætte visitationsudvalg som træffer beslutningenom undervisningstilbuddet, jf. kapitel 8. PPR-psykologerne sender deres PPR-vurderinger til disseudvalg.Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning59

PPR-vurderingerne er baseret på flere kilder. Vurderingerne er fx baseret på relevante pædagogi-ske beskrivelser af den pågældende elev udarbejdet af elevens lærere og eventuelle andre fagper-soner tilknyttet eleven. Desuden vil PPR-psykologens egne test af eleven indgå i vurderingen. Te-sten bidrager til at give et billede af elevens faglige og sociale kompetencer og potentialer. Der-udover kan eventuelle undersøgelser fra børnepsykiatrisk afdeling indgå i vurderingen.Som fremhævet i kapitel 4 er PPR-enhederne stadig i processen med at danne en ensartet praksisefter kommunalreformen. Interviewene med PPR-psykologer og kommunale ledere peger på at etaf elementerne i den fælles praksis også er at få ensartet PPR-vurderingerne, hvilket de endnu ik-ke er alle steder. Forskellene kan fx ligge i den sproglige formulering og opbygningen af vurde-ringen. En PPR-psykolog fortæller:Jeg har et eksempel fra en specialklasse hvor jeg har læst en anden PPR-psykologs vurde-ring igennem. Jeg fik det indtryk at eleven var meget godt begavet, indtil jeg så tallene fratesten, og så fik jeg øje på hvor dårlig hun var.Der har været forskel på hvilke undervisningstilbud kommunerne har haft tradition for at henvisetil. Det kan fx være i forhold til om man har haft tradition for at henvise til amtslige tilbud, såsomspecialskoler, eller om man har forsøgt at beholde eleverne i kommunale tilbud.Mellem casekommunerne er der overordnet set forskel på om den PPR-vurdering den enkeltePPR-psykolog afgiver til visitationsudvalget, indeholder et forslag om undervisningstilbud eller ej.Psykologerne foreslår et undervisningstilbudPraksis i nogle kommuner er at PPR-psykologerne i deres PPR-vurderinger til kommunens visitati-onsudvalg stiller forslag om et eller to undervisningstilbud. En udfordring ved denne praksis erifølge interviewene med PPR-psykologerne om den enkelte PPR-psykolog har tilstrækkeligt kend-skab til de relevante undervisningstilbud – ikke kun i deres egen kommune, men også i de om-kringliggende kommuner.Der er forskel på om de interviewede PPR-psykologer selv vurderer at de har det nødvendigeoverblik. En tendens er at PPR-psykologerne vurderer at de til dels har overblikket over undervis-ningstilbuddene i deres egen kommune, men ikke i de omkringliggende kommuner. En PPR-psykolog siger det sådan:Inden for kommunen er det let at have et overblik. Men uden for er det svært. Man kendermest dem (de undervisningstilbud, red.) man tidligere har brugt.

En anden tendens er at den nye kommune efter sammenlægningen er blevet så stor og kompleksat PPR-psykologerne selv ikke inden for deres egen kommune har tilstrækkeligt kendskab til un-dervisningstilbuddene. En PPR-psykolog siger:Vi (i PPR-gruppen, red.) burde have været på en bustur rundt for at se alle de tilbud der erefter vi blev sammenlagt – men det har vi aldrig været. Vi kender ikke alle undervisningstil-buddene. Det ville hjælpe at få nogle billeder i hovedet. Jeg har ikke været der. Det villehjælpe at have fået en ordentlig præsentation af stederne.Interviewene peger på at der er forskellige måder hvorpå PPR-enhederne forsøger at sikre at for-slag om undervisningstilbud bliver stillet på kvalificeret vis selvom den enkelte PPR-psykolog ikkehar det samlede overblik over de forskellige tilbud. En kommune har valgt at alle PPR-vurderingerne skal drøftes på PPR-psykologernes fælles møder. Her har den enkelte psykolog mu-lighed for at få sparring på hvad der er det mest hensigtsmæssige undervisningstilbud i den på-gældende situation. Derudover fremhæver de interviewede PPR-psykologer at de forhører sig omundervisningstilbud ved at kontakte deres leder, ved at kontakte en PPR-psykolog som kender derelevante undervisningstilbud, eller ved at kontakte de enkelte skoler.Desuden er PPR-psykologernes undervisningsforslag netop karakteriseret ved at være forslag. Visi-tationsudvalget kan vælge at give eleven et andet undervisningstilbud end det foreslåede. Foræl-drene bliver oftest informeret om det undervisningstilbud PPR-psykologerne foreslår i PPR-vurderingen. De interviewede PPR-psykologer fortæller at de gør forældrene opmærksomme påat der kun er tale om forslag. Visitationsudvalget træffer den endelige afgørelse. Det kan betydeat eleven får et andet undervisningstilbud end det som PPR-vurderingen foreslår.Visitationsudvalget foreslår undervisningstilbuddetPraksis i andre kommuner er at PPR-psykologerne ikke foreslår undervisningstilbud. De skal ude-lukkende beskrive elevens særlige behov i PPR-vurderingen. Ifølge interviewene er en af begrun-delserne for at vælge denne model bl.a. at forældrene ikke skal få stillet et undervisningstilbud isigte som de måske alligevel ikke får når visitationsudvalget har set på sagen. At stå i en sådansituation kan også give forældrene anledning til at klage over afgørelsen. En anden begrundelseer at overblikket over undervisningstilbud i højere grad kan være samlet i visitationsudvalget endhos den enkelte PPR-psykolog.En udfordring ved denne model er i de tilfælde hvor PPR-psykologen har en tydelig ide om hvilkettilbud forældrene ønsker, og som passer til eleven, for da kan PPR-psykologen ikke give forslagom undervisningstilbuddet i sin vurdering. Interviewene peger på at der er flere måder at imøde-komme denne udfordring på. Forældre har fx mulighed for selv skriftligt at gøre udvalget op-

mærksom på det undervisningstilbud de ønsker. PPR-psykologen kan også mere uformelt giveforslag om undervisningstilbud til fx sin leder hvis denne er en del af visitationsudvalget.En anden udfordring ved denne type vurdering er at forældrene skal vente på visitationsudvalgetsafgørelse før de kender undervisningstilbuddet, og de kan derfor ikke se og vurdere et relevantundervisningstilbud tidligere i processen. En PPR-psykolog siger:Det tager lang tid at finde ud af hvad barnet skal, og så handler det om at holde forældre-ne hen. Det tager lang tid. Kan forældrene besøge stedet? ”Nej, det kan I ikke, for jeg vedikke hvor I skal hen.”Forældrene kan derfor først se det konkrete undervisningstilbud når visitationsudvalget har truffetafgørelse om det. Dvs. at forældrene først på dette tidspunkt får mulighed for at vurdere om deer enige i valget af det pågældende sted.Generelle vurderinger af overblik over undervisningstilbudDe to ovenstående typer af vurderinger har sat fokus på PPR-psykologernes inddragelse i forsla-gene om undervisningstilbud. I spørgeskemaundersøgelsen er PPR-psykologerne blevet spurgt omderes rolle i denne proces. Her viser det sig at 13 % af PPR-psykologerne foreslår undervisnings-tilbud alene, 71 % foreslår undervisningstilbud i samarbejde med andre, mens 16 % slet ikke erinvolveret i at foreslå undervisningstilbud. Tabel 5 viser PPR-psykologernes besvarelser af dettespørgsmål.Tabel 5Hvilket udsagn stemmer bedst overens med hvem der foreslår undervisningstilbuddettil eleven? (n = 221)Jeg foreslår undervisningstilbud aleneJeg foreslår undervisningstilbud i samarbejde med andreJeg er ikke involveret i at foreslå undervisningstilbudI altKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-psykologer.13 %71 %16 %100 %

Som det fremgår af figur 5 viser spørgeskemaundersøgelsen endvidere at flere af PPR-psykologerne mener at amtet havde et bedre overblik over specialundervisningstilbud end kom-munerne har i dag. Undersøgelsen viser at:• 82 % af PPR-psykologerne vurderer at amtet i meget høj grad eller i høj grad havde et over-blik over de amtslige specialundervisningstilbud• 52 % af de PPR-psykologer som foreslår specialundervisningstilbud i samarbejde med andre,vurderer at de samlet i meget høj grad eller i høj grad har et overblik over specialundervis-ningstilbud i både egen kommune og de omkringliggende kommuner• 45 % af de PPR-psykologer som ikke er involveret i at foreslå specialundervisningstilbud, vur-derer at de personer der har ansvar for opgaven, i meget høj grad eller i høj grad har et over-blik over specialundervisningstilbud i både egen kommune og de omkringliggende kommu-ner.• 34 % af de PPR-psykologer som foreslår specialundervisningstilbud alene, vurderer at de imeget høj grad eller i høj grad har et overblik over de specialundervisningstilbud der er i bådeegen kommune og de omkringliggende kommuner.For de to sidst nævnte kategoriers vedkommende gøres der opmærksom på at det er forholdsvisfå PPR-psykologer som svarer på spørgsmålene, henholdsvis 29 og 36 personer, hvilket gør resul-taterne mere usikre.

overblik, mens der fx i Region Hovedstaden er oprettet en hjemmeside som giver et overblik overregionens specialundervisningstilbud og en præsentation af de enkelte tilbud. Nedenståendetekstboks forklarer nærmere om denne hjemmeside.www.spuvo.dk – et overblik over undervisningstilbudI Region Hovedstaden er der oprettet en hjemmeside som giver overblik over alle regionens spe-cialundervisningstilbud til alle interesserede, herunder de relevante myndigheder og forældrene.Hjemmesiden har forskellige søgefunktioner, bl.a. kan man søge via kort og henvisningstype ogpå den måde finde frem til de relevante undervisningstilbud. For hvert undervisningstilbud er deren kort beskrivelse af tilbuddet, herunder en mere eller mindre udfoldet beskrivelse af tilbuddetspædagogiske indhold, det eller de klassetrin tilbuddet omfatter, tilbuddets kontaktperson og pri-sen for en undervisningsplads på skolen.

Tidligere var det amtets opgave at pege på undervisningstilbud til børn i den vidtgående special-undervisning efter forhandlinger med kommunen. Nu skal kommunerne selv pege på relevanteundervisningstilbud. Undersøgelsen viser at flere PPR-psykologer vurderer at amtet havde et bed-re overblik over undervisningstilbuddene end kommunerne har i dag.I de seks casekommuner har man valgt at et visitationsudvalg skal træffe afgørelser om undervis-ningstilbuddene på baggrund af PPR-vurderinger. Denne undersøgelse peger på at der er forskelpå om PPR-vurderingen til visitationsudvalget skal indeholde forslag om undervisningstilbud tileleven eller ej. Der er udfordringer ved begge typer af vurderinger. Når PPR-psykologerne skal stil-le forslag om undervisningstilbud, kan udfordringen bestå i om PPR-psykologerne har det nød-vendige overblik. Der er forskellige måder hvorpå man forsøger at sikre at forslaget om undervis-ningstilbud bliver stillet på kvalificeret vis selvom den enkelte PPR-psykolog ikke har det nødven-dige overblik. Det kan enten være ved at beslutte at alle PPR-vurderinger skal drøftes samlet iPPR-enheden, eller ved at den enkelte PPR-psykolog selv kontakter leder, kollegaer eller skoler forat få viden om de forskellige undervisningstilbud. En anden konsekvens af denne type praksis kanvære at forældrene på baggrund af PPR-vurderingen har en forventning om at få et bestemt un-dervisningstilbud, men af visitationsudvalget får et andet. Det kan give forældrene grundlag forat starte en klagesag.En konsekvens af at undervisningstilbuddet ikke skal fremgå af PPR-vurderingen, men først af visi-tationsudvalgets endelige tilbud, er at forældrene først sent i processen får kendskab til hvilket

undervisningstilbud de får. Undersøgelsen peger dog på at hvis forældrene har ønske om et be-stemt undervisningstilbud, kan det godt formidles til visitationsudvalget.Opmærksomhedspunkter i forhold til PPR’s organisering af arbejdet med at foreslå un-dervisningstilbud i relation til overblik og forældreinddragelse:• Der synes at være behov for at sikre at der er et samlet overblik over specialundervisningstil-buddene i de enkelte kommuner. Dette overblik bør de fagpersoner der foreslår og beslutterundervisningstilbud, have.• Når det udelukkende er et visitationsudvalg som foreslår undervisningstilbud på baggrund afen PPR-vurdering, kan det være nødvendigt at overveje måder hvorpå forældrene kan bliveinddraget i valget af undervisningstilbud på et tidligere tidspunkt i processen.

Efter at PPR-psykologerne har udarbejdet PPR-vurderingerne, sender de dem til visitationsudval-gene i de seks casekommuner. Visitationsudvalgene har meget forskellig sammensætning i deenkelte kommuner. Dette kapitel sætter fokus på visitationsudvalgenes sammensætning. Kapitlethar primært fokus på hvilken betydning modtagerskolernes deltagelse i udvalget kan have for be-slutningen om hvilke undervisningstilbud eleverne modtager. Desuden beskæftiger kapitlet sigmed organiseringen af visitationsudvalgsmøderne, og hvilken betydning det har for ventetiden påden vidtgående specialundervisning. Kapitlet afsluttes med et afsnit om forældrene underrettesom deres klageadgang i forbindelse med visitationsudvalgenes afgørelse om undervisningstilbud.

I alle seks casekommuner er det besluttet at et visitationsudvalg skal træffe afgørelse om hvilketundervisningstilbud eleverne skal have.Visitationsudvalgene har forskellig sammensætning i alle seks kommuner. Hermed er det forskel-ligt hvilke aktørgrupper der har beslutningskompetencen i forhold til elevernes undervisningstil-bud i de forskellige kommuner. Derudover er der forskel på antallet af visitationsudvalg. I enkommune er der ét udvalg som varetager alle sager, mens der i en anden kommune er op til otteforskellige udvalg.Interviewene blandt de kommunale ledere i casekommunerne peger også på at lederne i noglekommuner stadig overvejer om visitationsudvalgene kan organiseres mere hensigtsmæssigt, fx iforhold til deres sammensætning og hvor ofte de skal behandle visitationer.For at illustrere bredden i visitationsudvalgenes sammensætning vil vi her nævne nogle eksemplerpå medlemsgrupper. Fx er der ledere fra PPR-enhederne i alle udvalgene. I de fleste af kommu-nerne deltager skolechefen i visitationsudvalget og har bevillingskompetencen. I en kommune lig-ger bevillingskompetencen hos PPR-enheden, og her deltager skolechefen ikke i visitationsudval-get.Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning67

I nogle af casekommunerne har man valgt at et antal repræsentanter fra skoleledelserne i kom-munerne skal indgå i visitationsudvalget. Baggrunden for at vælge denne organisering er forsøgetpå at gøre skoleledelserne medansvarlige for de beslutninger der træffes. Sagsbehandlere ellersocialforvaltningen er også repræsenteret i nogle af casekommunernes udvalg for at sikre et hel-hedssyn på barnet. I en kommune har man valgt at have deltagelse af en tidligere amtslig skole-konsulent i visitationsudvalget netop for at sikre et tilstrækkeligt overblik over undervisningstil-buddene, jf. problematikken i kapitel 7. I en anden kommune er det valgt at en økonomisk kon-sulent skal indgå i udvalget for at sikre den økonomiske styring af området.I nogle af de kommuner som er opdelt i distrikter, er der både decentrale og centrale visitations-udvalg. Arbejdsfordelingen mellem udvalgene kan fx være at alle sagerne først behandles i dedecentrale udvalg. De sager der vedrører tidligere amtslige undervisningstilbud, behandles deref-ter i det centrale udvalg.Specialundervisningstilbuddenes tilstedeværelse i visitationsudvalgetEn af de forskelle som træder frem i forhold til sammensætningen af medlemmer i visitationsud-valget, er om de enkelte specialundervisningstilbud inden for den enkelte kommune er repræsen-teret i visitationsudvalget. Interviewene peger på at dette kan have betydning for hvordan elever-ne placeres i undervisningstilbuddene.I én type visitationsudvalg er det valgt at specialundervisningstilbuddene i kommunen skal udgøreen betydelig del af udvalgene. Det er særligt fremtrædende i en af casekommunerne. Her er derflere forskellige visitationsudvalg. Den enkelte elevs særlige behov har betydning for hvilket ud-valg der behandler den enkelte elevs konkrete sag. De kommunale ledere begrunder denne or-ganisering med at visitationsudvalget dermed på et mere solidt grundlag kan tage stilling til præ-cist hvilket undervisningstilbud der gavner eleven bedst. Dette er i modsætning til tidligere hvorvisitationsudvalget i højere grad fulgte PPR-psykologens forslag om undervisningstilbud. En kom-munal leder siger:En af de store fordele ved den måde vi har gjort det på, er at man kan sige at visitationenskal tage sig af den henvisning der kommer, og derfor tage stilling til om det skal være detmest eller mindst indgribende for barnet. Før var det (visitationsudvalget, red.) mere enslags efterretningskontor.Lederne af de relevante specialskoler og -klasser oplever at organiseringen kan have hensigts-mæssig indflydelse på og føre til god dialog om det bedst egnede undervisningstilbud for denenkelte elev. Dialogen har også fokus på om det er muligt at enkeltintegrere eleverne. En special-skoleleder fortæller:

(Med vores deltagelse i visitationsudvalget, red.) er vi faglige ”udtalere” for hvert enestebarn der kommer ind på vores specialskole. Det synes vi har givet en god kvalitet i tingene,forstået på den måde at børnene i højere grad får de rigtige tilbud. (…) Kommunen hargruppeordninger både inden for den ene og den anden type (samme typer af særlige be-hov som specialskolen repræsenterer, red.). Og der sidder vi så rundt om bordet og tagerstilling til om barnet kan profitere af at være tæt på normalmiljøet. Så snakker vi om det erenkeltintegration eller gruppeordning – eller om barnet skal på specialskole. Og det har viegentlig meget veldefineret. Vores holdning er at kan eleverne være tæt på normalklasse-miljøet, så skal de være det. (…) Vi har det mest sådan at de andre tager stilling til om dekan noget med barnet. Hvis ikke de kan det, så må det være en specialskole.Erfaringer fra en anden specialskole peger dog på at den form for konstruktiv dialog kan kræveen veldefineret ansvarsfordeling mellem undervisningstilbuddene så der ikke opstår konkurrenceom at tiltrække elever til eget undervisningstilbud.I en anden type visitationsudvalg er det valgt at lederne af specialundervisningstilbud i kommu-nen kan deltage i udvalgets møder, men uden at have beslutningskompetence.I en tredje type visitationsudvalg indgår skolelederne fra specialundervisningstilbuddene ikke i visi-tationsudvalget. Interviewene med skoleledere og kommunale ledere peger på at det kan betydeat der placeres elever i specialundervisningstilbuddene som skolen ellers ville have fravalgt. Enspecialskoleleder siger:Her er der en forandring fra amtets tid, før var det en løbende proces hvor man tog det al-vorligt hvad skoleforstanderen sagde. Nu er der ikke respekt om hvad jeg mener mere. Jeghavde en elev som jeg sagde nej til. Visitationsudvalget ignorerede det og sagde han skulleind. (…) I amtets tid havde vi papirerne på eleven og diskuterede om vi (skolen, red.) kun-ne gøre noget for det her barn. Nu ligger beslutningen i visitationsudvalget.I forhold til denne problematik mener nogle af de kommunale ledere at de tidligere amtslige spe-cialundervisningstilbud kan være for selektive i vurderingen af hvilke elever de vil optage. Enkommunal leder siger:Til de der har et specielklasseejerskab, bliver vi nødt til at sige: det her (undervisningstil-buddet, red.) er kommunalt. Jeg havde en pige hvor jeg var inde omkring fem skoler hvorskolerne afviste. Sagen kom i visitationsudvalg, og det tog en beslutning om hvor pigenskulle hen, og så skete der noget.

Hyppigheden af visitationer til den vidtgående specialundervisning har indflydelse på ventetidenpå specialundervisningen.Før kommunalreformen arbejdede amterne ud fra et årshjul for behandlingen af sager til denvidtgående specialundervisning. Der var fastsat en dato for hvornår kommunerne skulle sendederes henvisninger til den vidtgående specialundervisning til amtet, og for hvornår amtet havdebehandlet henvisningerne. Kommunernes henvisningsfrist lå oftest i slutningen af kalenderåret,og amternes tilbagemeldingsfrist lå i begyndelsen af det følgende forår. Eleverne begyndte på de-res specialundervisningstilbud det efterfølgende skoleår. Dermed kan man sige at der var en ven-tetid indlejret i systemet. Behovet for et andet undervisningstilbud skulle være formidlet til PPRmindst et halvt år – oftest længere – før eleverne kunne modtage dette. Det var vel og mærkeefter en proces hvor de enkelte skoler igennem længere tid havde haft særlig fokus på den enkel-te elev. Før kommunalreformen var denne procedure med til at sikre at amtet havde et samletoverblik over behovene inden fordelingen af pladserne på de amtslige institutioner fandt sted.Interviewene og oplysninger i redegørelserne fra de seks casekommuner viser at disse kommunerogså opererer med årshjul og tidsfrister for indstillinger til det efterfølgende skoleårs vidtgåendespecialundervisning. Nogle kommuner opererer dog også med mere løbende visitationer.Kommunernes årshjul minder i store træk om de tidligere i amterne. Tidsfristerne for indstillin-gerne ligger oftest i november og december, og visitationsudvalgene giver tilbagemelding på un-dervisningstilbuddene i løbet af foråret.Interviewene og redegørelserne viser som nævnt også at nogle kommuner – som supplement tilårshjulet – arbejder med en mere fleksibel visitationspraksis i løbet af året. I en kommune er derfx visitationsmøde hver 14. dag. Hovedparten af visitationerne foregår efter den fastsatte proce-dure i årshjulet. Opstår der sager i løbet af året, kan de blive behandlet løbende, og eleverne kanfå et andet undervisningstilbud. Interviewene med de kommunale ledere i denne kommune tyder70Danmarks Evalueringsinstitut

på at løbende visitationer kræver et særligt godt overblik over kapaciteten i de enkelte undervis-ningstilbud og kommunens økonomiske ressourcer på området. En anden kommune har nedsatet ad hoc-visitationsudvalg der behandler de akutte sager. Ifølge interviewene med de kommuna-le ledere i denne kommune kan udvalget ikke nødvendigvis sikre at eleverne med det samme fårdet undervisningstilbud de skal have efter sommerferien. Udvalget kan i stedet sørge for at ele-verne i mellemtiden får et så hensigtsmæssigt undervisningstilbud som muligt.Når der ikke er mulighed for en løbende visitationsproces, er der tale om mindst et halvt års ven-tetid på skift mellem undervisningstilbud. Interviewene med forældre og specialskoleledere tyderpå at ventetiden kan få meget uhensigtsmæssige konsekvenser for eleverne fordi de mister vigtigtid til læring og udvikling. En leder fra en specialskole for elever med særlige sociale og emotio-nelle behov – hvortil der er visitationer en gang om måneden – vurderer fx at den løbende visita-tionsproces er vigtig dels for elevernes trivsel og læring, dels i arbejdet med inklusion af dennegruppe af elever. Specialskolelederen siger:Vi har visitation til skolen en gang om måneden – det er vi nødt til at have med disse sa-ger. Det er vi nødt til med disse børn – de kan enten være indadvendte eller vrede. Børne-ne bliver slet ikke til at styre (i normalundervisningen, red). Det er en vigtig del af koncep-tet at hvis børnene har behov for det, så skal de ind på skolen så hurtigt som muligt. Lige-som vi arbejder med at få dem ud af vores skole. Det skal ske lige når børnene er klar til atkunne tåle den almindelige skole igen.Forældrenes erfaringer viser ligeledes at det er meget uhensigtsmæssigt for eleverne at blive i un-dervisningstilbud der passer dårligt til dem. Det uddybes i afsnit 12.2.

Når visitationsudvalget har truffet beslutning om undervisningstilbud, skal forældrene og skolenorienteres skriftligt. Forældre til elever der modtager specialundervisning i den overvejende del afundervisningstiden, har klageadgang, jf. kapitel 3. Ifølge regelgrundlaget skal forældrene oplysesskriftligt om deres klageadgang. Det empiriske materiale peger på at dette sker i nogle case-kommuner. Det er dog ikke alle casekommuner der endnu har en fast procedure for den skriftligeinformation om klageadgang. En PPR-psykolog siger fx:Vi var gode til det med klagevejledningen (i den tidligere kommune, red.). Men vi er endnuikke nået til det her.Det medvirker i denne konkrete kommune til at forældrene ikke får den skriftlige information dehar krav på. Interviewene tyder på at nogle forældre i de andre kommuner heller ikke er klar overVisitationsprocessen til vidtgående specialundervisning71

De seks casekommuner har nedsat visitationsudvalg til at træffe beslutninger om undervisnings-tilbuddene. Undersøgelsen tyder på at kommunernes visitationsudvalg har meget forskellig sam-mensætning. Undersøgelsen viser bl.a. en forskel med hensyn til om specialundervisningstilbud-dene er repræsenteret i udvalgene og har en del af beslutningskompetencen. Undersøgelsen viserat det kan have betydning for hvordan eleverne bliver placeret. Det kan øge risikoen for fejlplace-ring af en elev hvis specialundervisningstilbuddene ikke er inddraget i visitationen. Denne inddra-gelse kan sikres ved at specialundervisningstilbuddene er repræsenteret i visitationsudvalgene,men inddragelsen af undervisningstilbuddene kan sandsynligvis også organiseres på anden vis.Før kommunalreformen var der faste tidsfrister for kommunernes henvisninger af elever til vidt-gående specialundervisning til amterne. Det gav en indlejret ventetid i systemet fordi eleverne of-test skulle indstilles til den vidtgående specialundervisning mindst et halvt år før de kunne mod-tage undervisningstilbuddet. Undersøgelsen viser at der overordnet er to måder hvorpå kommu-nerne organiserer visitationsprocessen i den henseende. Den ene er at operere med årshjul derminder om amternes tidsplaner. Den anden er at supplere årshjulet med mere løbende visitatio-ner. De mere løbende visitationer kan medvirke til at sikre at eleverne hurtigere får hensigtsmæs-sige undervisningstilbud.Når der er truffet beslutning om undervisningstilbud, skal forældrene ifølge regelgrundlaget in-formeres om deres ret til at klage. Undersøgelsen tyder på at det endnu ikke er fast procedure ialle casekommunerne at forældrene får skriftlig information om dette. Det er naturligvis vigtigt atder skabes procedurer som sikrer at alle forældre altid får information om deres klageadgang.Opmærksomhedspunkter i forhold til beslutningen om undervisningstilbud:• Det er vigtigt at være opmærksom på at de enkelte specialundervisningstilbud får indflydelsepå beslutninger om placering af elever i undervisningstilbuddet for dermed at undgå uhen-sigtsmæssige placeringer.

I visitationsprocessen bliver det besluttet hvilke undervisningstilbud eleverne skal have. En rækkeparametre ud over elevens særlige behov har betydning for det undervisningstilbud eleverne får.Dette kapitel har særligt fokus på to af disse. Det ene parameter omhandler de undervisningstil-bud der er til rådighed. Det andet drejer sig om kommunernes økonomi på området.Kapitlet falder overordnet i tre dele. Første del gengiver PPR-psykologernes spørgeskemabesvarel-ser af hvilke parametre der har betydning for hvilke undervisningstilbud eleverne får. Anden delsætter fokus på betydningen af hvilke undervisningstilbud der er til rådighed i de enkelte kom-muner. Tredje del handler om betydningen af kommunernes økonomi på området ved først atbeskrive økonomiens rolle i kommunernes arbejde med det vidtgående specialundervisningsom-råde og dernæst belyse økonomiens rolle i det psykologifaglige arbejde.

undervisningstilbud eleverne får i den vidtgående specialundervisning. Dvs. at en stor del af PPR-psykologerne vurderer at beslutningerne om undervisningstilbud bliver påvirket af mange forskel-lige parametre, og dermed at beslutningsgrundlaget er yderst komplekst. Det synes dermed ikkekun at dreje sig om elevernes særlige behov.Det er særligt interessant at bemærke at henholdsvis 79 % og 67 % af PPR-psykologerne vurde-rer at henholdsvis de undervisningstilbud der findes i kommunen, og kommunens økonomi påområdet i meget høj grad eller i høj grad har betydning for hvilket undervisningstilbud elevernemodtager. Til sammenligning svarer 65 % at den enkelte elevs behov i meget høj grad eller i højgrad har betydning for hvilket undervisningstilbud eleverne modtager.Der er andre parametre som det er relevant at fremhæve. Fx vurderer 60 % af PPR-psykologerneat hjemskolens rummelighed i meget høj grad eller i høj grad har betydning for hvilket undervis-ningstilbud eleverne får. PPR-psykologernes svar sætter her fokus på spørgsmålet om nogle skolerkan rumme flere typer af børn end andre. Hermed er der også fokus på om afgørelsen om at enelev skal henvises til vidtgående specialundervisning, bl.a. afhænger af det læringsmiljø eleverneindgår i på det pågældende tidspunkt.Der er også 60 % af PPR-psykologerne som vurderer at det i meget høj grad eller i høj grad harbetydning for hvilket undervisningstilbud eleverne får, om de enkelte elever har en diagnose. Dethandler om at diagnosen i nogle tilfælde kan være med til at gøre det lettere at sikre at elevernefår et særligt undervisningstilbud. I en af casekommunerne er det fx vedtaget at udelukkendebørn med diagnoser kan modtage vidtgående specialundervisning, mens de øvrige elever skalindgå i normalundervisningen.Derudover vurderer 32 % af PPR-psykologerne at den enkelte PPR-psykologs faglighed og hold-ninger i meget høj grad eller i høj grad har betydning for hvilket undervisningstilbud eleverne får.PPR-psykologernes svar på spørgsmålet sætter her fokus på spørgsmålet om der er en vis grad afindividuelt præg i PPR-psykologernes vurderinger.Alle parametrene i figur 6 kunne være relevante at analysere indgående. I det følgende har viudelukkende valgt at se nærmere på de to parametre som flest PPR-psykologer vurderer i megethøj grad har betydning for undervisningstilbuddene, nemlig de undervisningstilbud der findes ikommunen, og kommunens økonomi på området.

97 % af PPR-psykologerne vurderer at kommunens udvalg af undervisningstilbud i meget højgrad, i høj grad eller i nogen grad har betydning for hvilket tilbud eleverne modtager i den vidt-gående specialundervisning.Interviewene i de seks casekommuner peger også på at kommunen i arbejdet med at finde etpassende undervisningstilbud ofte vil se på hvilke typer af undervisningstilbud der er i kommu-nen, fx typer af specialklasserækker, og om en elev kan passe ind i ét af disse undervisningstilbud.Visiteres en elev til et undervisningstilbud uden for kommunen, er det oftest til specialskoler i denærliggende kommuner som kommunen er vant til at samarbejde med. Hermed peger interviewog spørgeskemaundersøgelse på at de undervisningstilbud kommunen selv har eller normaltsamarbejder med, ofte er dem der visiteres til.I forlængelse heraf er det interessant at 38 % af PPR-psykologerne vurderer at der i ringe grad, imeget ringe grad eller slet ikke er et tilstrækkeligt antal af de undervisningstilbud der er behovfor til den vidtgående specialundervisning. Til sammenligning vurderer 14 % af PPR-psykologerneat der før kommunalreformen i ringe grad, i meget ringe grad eller slet ikke var de specialunder-visningstilbud der var behov for til den vidtgående specialundervisning. Figur 7 viser resultatet afPPR-psykologerne vurderinger på dette felt.

Der er en lidt større andel af PPR-psykologer som vurderer at der før kommunalreformen var despecialundervisningstilbud der var behov for til den vidtgående specialundervisning, end PPR-psykologer som vurderer at der nu er et tilstrækkeligt antal af de specialundervisningstilbud der erbehov til den vidtgående specialundervisning.Interviewene med PPR-psykologerne og de kommunale ledere i casekommunerne tyder også påat kommunerne kan mangle undervisningstilbud til elever med en særlig type behov. Det kan fxvære særlige undervisningstilbud til autister med generelle indlæringsvanskeligheder. De samledevurderinger tyder hermed på at der kan mangle de rette undervisningstilbud til nogle elever medsærlige typer af behov i kommunerne.

verne får det undervisningstilbud de har behov for, eller om de af økonomiske grunde ikke mod-tager det mest hensigtsmæssige tilbud.Før kommunalreformen var der ikke samme bekymring for om kommunens økonomi havde be-tydning for undervisningstilbuddet. Kommunerne betalte som nævnt et takstbeløb på knap200.000 kr. når eleverne skulle modtage vidtgående specialundervisning. Amterne finansieredederefter alle omkostningerne ved undervisningen og udgifterne vedrørende elevernes kørsel tilundervisningstilbuddene. Kørselsudgifterne kan ofte blive til en betragtelig udgift fordi elevernekan have lang vej til skole. I interviewene bliver det fx nævnt at den daglige transporttid for en-kelte elever er op til tre timer.Efter kommunalreformen har kommunerne overtaget det fulde finansieringsansvar. Udgifterne tilden vidtgående specialundervisning skal hermed indgå i kommunens budgetter.Interviewene i de seks casekommuner peger på at økonomien omkring den vidtgående special-undervisning i højere grad er kommet på dagsordenen i kommunerne. I kommunerne er der givetrammebevillinger til området. Nogle kan overholde budgetterne, andre ikke.Interviewene med de kommunale ledere i casekommunerne viser at der bliver anvendt forskelligetyper af tildelingsmodeller til undervisningstilbud. Interviewene tyder også på at nogle kommunerstadig er i færd med at finde den mest hensigtsmæssige model. De har stadig drøftelser af hvilkemodeller der er de bedste at anvende, og forslag til nye modeller de vil afprøve.Der er stor spændvidde i modellerne. De går fra at der er en samlet centralpulje til al vidtgåendespecialundervisning, herunder også til al enkeltintegration af elever i mere end fem timer omugen, til at midlerne til enkeltintegration er lagt ud til de enkelte skoler til egen styring og finan-siering. Der er også overvejelser om at anvende modeller hvor pengene skal følge eleven så at enskole skal betale et takstbeløb hvis en elev skal visiteres ud af skolen. Modsat er der argumenterblandt de kommunale ledere for ikke at anvende en sådan model fordi det vil kunne ramme enskole økonomisk hårdt hvis der er forholdsvis mange elever med særlige vidtgående behov.Interviewene med de kommunale ledere og PPR-psykologerne i de seks kommuner peger på atselvom økonomien er kommet mere på dagsordenen i alle kommunerne, er der forskel på i hvorhøj grad det er sket. I nogle kommuner er økonomiske spørgsmål og forsøget på at finde en vel-egnet økonomisk tildelingsmodel naturligvis et diskussionsemne, men samtidig vurderer kommu-nerne ikke sig selv som meget økonomisk presset i forhold til den vidtgående specialundervisning.I andre kommuner er vurderingen at kommunen har knappe ressourcer i forhold til den vidtgå-ende specialundervisning, og det anses derfor for nødvendigt at styre området stramt økonomiskfor at overholde kommunens rammebevilling.80Danmarks Evalueringsinstitut

Økonomiens indflydelse på visitationerne til den vidtgående specialundervisning er kommet merei fokus. Det påvirker også PPR-psykologernes arbejde, om end i varierende grad, at økonomien erblevet kommunernes ansvar. Overordnet kan der peges på forskellige måder hvorpå økonomieninfluerer på PPR-psykologernes arbejde med visitering af elever. I nogle kommuner er det økono-miske aspekt udelukkende et anliggende for ledelsen og visitationsudvalget, hvorimod det i andrekommuner forventes at PPR-psykologerne også forholder sig til kommunens økonomi på special-undervisningsområdet.I de casekommuner hvor PPR-psykologerne vurderer at det er blevet en del af deres arbejde atforholde sig til økonomien, kommer dette til udtryk på forskellig vis. Det kan fx dreje sig om atPPR-psykologernes viden om kommunes budgetter på specialundervisningsområdet har mere ind-flydelse på deres afgørelser i forhold til visitering af elever til specialundervisningen end det havdefør kommunalreformen. Fx udtrykker nogle af de interviewede PPR-psykologer at de er bekendtmed at der er et lille budget til enkeltintegration. De ved derfor at dette undervisningstilbud ikkeer en mulighed for ret mange elever. De vurderer at de må tage dette forhold i betragtning i de-res arbejde med visitationsprocesser. En PPR-psykolog udtrykker det på følgende måde:Man sidder med en viden (i forhold til enkeltintegration, red.): ”Glem det! Det er der ikkepenge til”. Men man siger det ikke til hverken lærere eller forældre. Man må ikke tildele ef-ter økonomi, men altså praksis er en anden.Interviewene med de kommunale ledere i denne kommune peger også på at der pga. kommuna-le besparelser er et væsentligt mindre budget til enkeltintegration end tidligere. De kommunaleledere har overvejelser om midlerne til enkeltintegration på længere sigt skal lægges ud til skoler-ne så at de selv skal styre og finansiere enkeltintegrationen eller på anden måde anvende midler-ne til fremme af forebyggende arbejde.

De interviewede PPR-psykologer som oplever at de i visitationsprocesserne skal forholde sig alt formeget til kommunes økonomi udtrykker frustrationer over at de fastsatte økonomiske rammerhar en så stor indflydelse på visitationerne. En PPR-psykolog siger:Min tolkning er at økonomien er sidste årsag altid, og det afgør om aftaler ændrer sig. Detgør noget ved en faglighed at man hele tiden skal forholde sig til økonomien. Det er enudfordring i forhold til den vidtgående specialundervisning.Det kan også dreje sig om at PPR-psykologerne skal vide hvad de enkelte undervisningstilbud ko-ster, og kende prisen for transport af eleven til undervisningstilbuddet. Dvs. at de i deres PPR-vurdering ikke kun skal beskrive elevens særlige behov, men også indsamle viden om og beskrivede økonomiske forhold.Endelig kan det handle om at PPR-psykologerne har en oplevelse af at diskussioner om økonomiog budgetter fylder mere på PPR-møderne end faglige diskussioner om fx inklusion. En PPR-psykolog siger:Vi skal bruge tid på visioner og planer, men snakker i stedet om økonomi, struktur og li-ster.Nogle af de interviewede PPR-psykologer i casekommunerne er frustrerede over at føle sig splittetmellem økonomi og faglighed. De oplever en loyalitetskonflikt idet de skal gå på kompromis medaspekter af deres faglige virke. Desuden vurderer de at det i nogle situationer kan være økonomi-ske og ikke faglige begrundelser som har betydning for hvilke undervisningstilbud der bliver givet.I interviewene med de kommunale ledere kommer dilemmaet omkring hvor meget de økonomi-ske overvejelser og diskussioner skal fylde i forhold til de PPR-faglige, også frem. En PPR-leder ud-trykker fx at det er vigtigt at PPR ikke har bevillingskompetencen for at kunne sikre at de giverfaglig rådgivning. På den anden side udtrykker lederen også at det med kommunalreformen blevvigtigt at han som PPR-leder tog medansvar for kommunens økonomi på området. Det skyldes atdet er en reel udfordring at styre området økonomisk med de ressourcer der er til rådighed. Lede-ren siger:Jeg koncentrerede mig ikke om pengene før, men efter kommunalreformen fandt jeg udaf at vi skal tage ansvar. Det er vigtigt så vi kan tilbyde pladser.I andre af casekommunerne oplever PPR-psykologerne ikke at økonomi spiller en så stor rolle iforhold til deres arbejde. I disse kommuner udtrykker PPR-psykologerne under interviewene til-fredshed med at kunne fokusere på børnenes behov og lade det økonomiske aspekt være andres82Danmarks Evalueringsinstitut

ansvar. I de kommuner er der en arbejdsdeling der betyder at PPR-psykologerne udelukkende skaludrede og henvise på baggrund af en faglig vurdering. PPR-psykologerne skal i disse kommunerikke foreslå konkrete undervisningstilbud i deres PPR-vurderinger til visitationsudvalget. Det er optil udvalget at give tilbuddene og i den proces sikre at budgetterne overholdes.Interviewene i casekommunerne viser forskellige tilgange til at holde overvejelser om kommunensøkonomi adskilt fra PPR-psykologernes faglige vurderinger. I nogle kommuner har dette væretpraksis fra begyndelsen i den nye kommune efter kommunalreformen. I andre kommuner harPPR-psykologerne selv arbejdet på at blive holdt ude af økonomiske spørgsmål. Dette beskrivessåledes af en PPR-psykolog:Vi vil ikke gå på kompromis med vores faglighed. Hvad har barnet behov for, og hvad trorjeg der skal til? Vi vurderer hvad der skal til. Det får de ikke lov at påvirke. Vi har kæmpetfor at holde os ude af økonomien. Det er lykkedes os at holde os uden for den.De interviewede PPR-psykologer i denne kommune vurderer at en sammenblanding af økonomiog faglighed ville medføre et fokus i arbejdet der ikke udelukkende varetager barnets særlige be-hov, men også kommunens økonomiske rammer og forudsætninger. Det ville have konsekvenserfor PPR-psykologernes praksis og virke. En PPR-psykolog udtrykker det sådan:Så ville vi komme i klemme. Det vil være etisk forkert. Vores troværdighed ville spille fallit.De (ledelsen, red.) ville have vi skulle tage ansvar, men økonomi har ikke noget med voresvurdering at gøre.

Undersøgelsen viser at PPR-psykologerne vurderer at mange parametre har betydning for hvilkespecialundervisningstilbud eleverne får. Det er dermed ikke kun elevernes særlige behov som harbetydning for undervisningstilbuddet.Der er en stor andel af PPR-psykologerne (97 %) som peger på at kommunens udvalg af under-visningstilbud har betydning for hvilket tilbud eleven modtager. Samtidig peger undersøgelsen påat der er kommuner som mangler relevante undervisningstilbud til elever med visse typer af sær-lige behov.Der er også en stor andel af PPR-psykologerne (92 %) som vurderer at kommunens økonomi påspecialundervisningsområdet har betydning for hvilket undervisningstilbud eleven modtager.

Ifølge regelgrundlaget – og undervisningsministerens tolkning heraf, jf. afsnit 3.4 – er det fagligeargumenter der skal afgøre hvilket undervisningstilbud en elev skal have, og ikke økonomiske.Samtidig er det kommunalbestyrelsen der har ansvaret for at fastsætte kommunens budgetter påskoleområdet, og denne undersøgelse viser at nogle kommuner vurderer at de er økonomiskpresset på specialundervisningsområdet.Kommunernes økonomi og rammebudgetter har indflydelse på hvordan kommunerne kan løfteopgaven med ansvaret for den vidtgående specialundervisning. Det er derfor væsentligt at væreopmærksom på konsekvenserne af at nogle kommuner har en presset økonomi i forhold til denvidtgående specialundervisning,Sammenkædning af eller adskillelse mellem økonomien og det psykologifaglige arbejde er et an-det spørgsmål. PPR-psykologerne i de seks casekommuner vurderer at der primært er fordele for-bundet med at adskille økonomi og faglighed. Det legitimerer et fokus på elevens behov og PPR-psykologens faglige kompetencer.Opmærksomhedspunkter i forhold til visitation af elever til specialundervisningstilbud:• Der synes at være en udfordring forbundet med at kommunerne mangler relevante undervis-ningstilbud til elever med visse typer af særlige behov. Hvis det skal sikres at disse elever får etundervisningstilbud der er tilpasset dem – og det ikke er muligt at give et sådant i kommunen– kan det være nødvendigt at tænke i alternativer, fx i et udbygget tværkommunalt samarbej-de.• Selvom økonomiske spørgsmål udgør en væsentlig del af det samlede kommunale arbejdemed den vidtgående specialundervisning, er det vigtigt at være opmærksom på at økonomi-ske overvejelser og diskussioner ikke fjerner opmærksomheden og tiden fra de mere psykolo-gifaglige spørgsmål og problematikker i PPR’s interne drøftelser.• I visitationsprocessen indgår der både overvejelser om elevernes behov og kommunens øko-nomi. Det er vigtigt at sikre og fortsat være opmærksom på om elevernes behov bliver til-strækkeligt tilgodeset i denne proces.

Ifølge regelgrundlaget skal der hvert år foregå revisitation af elever der modtager specialunder-visning efter folkeskolelovens § 20, stk. 2. Det er en proces hvor der skal tages stilling til om un-dervisningstilbuddet stadig er det rette for eleven, eller om der skal foretages justeringer ellerændringer. Det er skolens leder som har ansvaret for at revisitation finder sted mindst en gangom året. Beslutningen skal træffes på baggrund af en PPR-vurdering og efter samråd med foræl-drene, jf. § 7 i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiskbistand (BEK nr. 1373 af 15.12.2005).Ifølge vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand frajanuar 2008 skal forældrene orienteres skriftligt om det hidtidige undervisningstilbud skal fort-sætte, ændres eller ophøre.Før kommunalreformen var det amterne der stod for den årlige revisitation af elever i den vidtgå-ende specialundervisning (BEK nr. 896 af 22.9.2000).

Der er en bemærkelsesværdig stor andel af forældrene som ikke oplever at PPR deltager i revisita-tionen af deres børn.I forlængelse af disse resultater kan vi på baggrund af de seks casekommuner iagttage to over-ordnede typer af revisitation. I nogle af kommunerne vil begge typer af revisitation forekomme, iandre kommuner vil det udelukkende være én af typerne der gør sig gældende.Første revisitationstype: den tilstedeværende psykologDen første type af revisitation er kendetegnet ved at der bliver holdt et årligt møde på barnetsskole hvor PPR-psykolog, forældre og lærere deltager. Desuden kan sagsbehandlere og andrefagpersoner omkring barnet deltage. På disse møder drøftes barnets handleplan, og på den bag-grund besluttes det om der skal ske ændringer eller justeringer i barnets undervisningstilbud.Denne type af revisitation er særligt fremtrædende i en af casekommunerne.De interviewede PPR-psykologer der arbejder med denne praksis, vurderer at den er med til at sik-re at PPR-psykologerne hvert år vurderer og evaluerer om eleverne får det rette undervisningstil-bud, eller om de skal have et andet. Det kan medføre at en elev skal have et andet specialunder-visningstilbud som passer bedre til eleven i dennes nuværende udvikling. Det kan også for nogleelevers vedkommende dreje sig om at de er klar til at blive enkeltintegreret. Nogle PPR-psykologervurderer derfor at den grundige revisitation kan være med til at støtte op om inklusionstanke-gangen, fordi PPR-psykologen i fællesskab med forældre og elev får mulighed for at drøfte ogplanlægge en eventuel enkeltintegration. PPR-psykologerne fremhæver endvidere at revisitatio-nerne bevirker at de kan være med til at sikre at børnene trives og udvikles i deres undervisnings-tilbud, som en PPR-psykolog siger om revisitationerne:86Danmarks Evalueringsinstitut

Børnenes trivsel er i fokus. Har de det godt nok – det er det vi skal holde øje med.Desuden vurderer PPR-psykologerne at det årlige revisitationsmøde giver et bedre samarbejdemed og skaber tryghed for forældrene. Forældrene får indtrykket af at der er en PPR-psykologsom følger deres barns udvikling og undervisningstilbud. En PPR-psykolog udtrykker det på føl-gende måde:Forældrene har en føling med at deres barn ikke pr. automatik bliver sendt videre (i under-visningstilbuddet, red.), men at vi har en føling med deres barn.Interview med forældre i de kommuner hvor revisitationsmøderne inddrager PPR-psykologen, vi-ser at forældrene oftest oplever disse møder som velfungerende. De oplever at deres børns hand-leplan bliver gennemgået grundigt, og mødet afsluttes med en drøftelse af om deres barn stadiger i det rette undervisningstilbud. For nogle forældre kan bevidstheden om revisitation dog ogsåføre til bekymring for om kommunen kan beslutte at give deres barn et andet – og billigere – un-dervisningstilbud.Anden revisitationstype: ingen dialog mellem forældre og PPRFor andre foregår revisitationen uden at forældrene møder PPR-psykologen. Den kan foregå vedat forældrene deltager i handleplansmøder på skolerne. PPR-psykologerne er ikke til stede veddisse møder. De får kun elevernes handleplan og revisitationspapirer tilsendt fra skolen, og i nog-le tilfælde har PPR-psykologen og skolen en drøftelse af eleven i et andet forum. Forældrenemodtager efterfølgende skriftligt beslutningen vedrørende revisitationen.I nogle af disse sager har PPR-psykologerne et godt kendskab til eleverne. Det er dog ikke altidtilfældet. En PPR-psykolog fortæller sådan om revisitationsprocessen:Vi kender ikke nødvendigvis barnet. Det er en absurd situation at skulle beslutte om barnetskal blive på en skole. Hvis de (skolen, red.) vurderer det, må jeg lytte til dem. Man er derbare formelt – der er ikke en åbenlys nytte.Ligeledes nævner nogle af de interviewede forældre at de ikke ved om deres barn har en fastPPR-psykolog tilknyttet som har et godt kendskab til deres barn. Dette medvirker til at skabeusikkerhed hos forældrene for om deres barns udvikling følges, og om deres barn modtager detrette undervisningstilbud.Interviewene med forældrene tyder på at denne type af revisitation kan være særligt uhensigts-mæssig i de tilfælde hvor forældrene vurderer at deres barn ikke længere modtager det rette un-Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning87

dervisningstilbud. Forældrene kan være i tvivl om hvor de skal henvende sig for at få afklaret det-te, og oplever at det bliver deres eget ansvar at finde det rette undervisningstilbud til deres barn.En opgave de ikke nødvendigvis mener at de selv kan løfte på tilfredsstillende vis. En forælder si-ger:Han (forælderens søn, red.) har gået på skolen i tre år uden vi er blevet kaldt ind til nogetsom helst. Nu tænker vi at vi skal lede efter noget andet. (…) Det ville være rart hvis der varnogle andre end lærerne der kunne se om der var noget der kunne være anderledes i un-dervisningen. (…) Det ville være rart hvis der var en psykolog der kunne hjælpe os med atfinde det rette sted.En anden forælder fortæller at hendes datter ikke længere var i et passende undervisningstilbud.Forældrene forsøgte at få kontakt med PPR, men fik intet svar. Forælderen siger:(PPR, red.) fra kommunen har vi ikke mødt. Vi har nok en kontaktperson, men hende harvi eller vores barn aldrig set. Det virker som om at hvis de kan slippe for det (revisitationen,red.), så går det godt. Jeg har prøvet at maile, men har ikke fået svar.Til sidst fandt forældrene selv et andet undervisningstilbud og fik PPR’s samtykke til overflytnin-gen. Forældrene er i dag meget usikre på om det var det rigtige undervisningstilbud de fandt tilderes datter, og ville gerne have nogle PPR-psykologer at drøfte det med.Nogle af de interviewede ledere fra specialskoler fremhæver også at det er forskelligt om PPR-psykologerne deltager i revisitationsmøderne.Disse oplevelser er i tråd med resultaterne af en undersøgelse af specialundervisning som blevgennemført i 2008 af Anvendt KommunalForskning (AKF) (Mehlbye, 2008). Undersøgelsen om-fatter bl.a. caseundersøgelser af to specialskoler og ti folkeskoler med specialklasserækker. Nogleaf skolerne giver i denne undersøgelse udtryk for at PPR ikke kan imødekomme skolernes behovfor sparring om den enkelte elev i specialundervisningen og om målsætningerne for undervisnin-gen. Nogle af skolerne nævner direkte at PPR har for lidt tid til revisitationerne og til at teste ele-verne igen. Skolerne påpeger at det betyder at fejlplacerede elever bliver på skolerne i stedet forat få et andet undervisningstilbud som passer bedre til deres særlige behov. Skolerne vurderer atPPR-medarbejderne er under et stort arbejdspres og derfor har for lidt tid til revisitationer (Mehl-bye, 2008, s. 37-38).Det store arbejdspres er netop også en af de begrundelser for at nedprioritere revisitationernesom de interviewede PPR-psykologer og flere af PPR-lederne giver i denne undersøgelse. Nedprio-riteringen bliver bl.a. legitimeret med at PPR-psykologerne kan forholde sig til skolernes handle-88Danmarks Evalueringsinstitut

planer for eleverne i deres indstillinger til den fortsatte undervisning. Der er sandsynligvis forskelpå hvor stort arbejdspresset er i de forskellige kommuner. Som nævnt i kapitel 4 omfatter et PPR-psykologårsværk i en casekommune fx dobbelt så mange elever i folkeskolen i forhold til en an-den kommune. En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Pædagogiske Psykologers Foreningblandt landets PPR-enheder i 2007 viser desuden at der er stor variation i hvor mange PPR-psykologer der er ansat pr. indbygger i de enkelte kommuner (Pædagogiske Psykologers For-ening, 2007). Det kan givetvis have konsekvenser for hvilke opgaver der kan blive løftet af de en-kelte PPR-enheder og hvordan.Regelgrundlaget for revisitation foreskriver ikke at PPR-psykologerne skal mødes med forældrene,men dog at beslutningen om revisitation skal finde sted på baggrund af en PPR-vurdering og ef-ter samråd med forældrene.PPR’s tidsforbrug til revisitationerPPR-psykologernes arbejdsbelastning og skolernes indgående kendskab til eleverne og deres ud-vikling bliver af PPR-psykologerne brugt som begrundelse for ikke at deltage i revisitationsmøder-ne sammen med forældrene.Det rejser spørgsmålet om det er en generel oplevelse blandt PPR-psykologerne at der er for lidttid til revisitation. Spørgeskemaundersøgelsen blandt PPR-psykologer viser ikke en klar tendens iden retning. I stedet viser den en variation i PPR-psykologernes vurderinger af om der er tid noktil den enkelte revisitation. 13 % vurderer at der i høj grad er tid nok til den enkelte revisitation,51 % af PPR-psykologerne oplever i nogen grad at der er tid nok til den enkelte revisitation, mens36 % oplever at der i ringe grad, i meget ringe grad eller slet ikke er tid nok til den enkelte revisi-tation. Tabel 7 viser resultatet af PPR-psykologernes vurderinger.Tabel 7I hvilken grad oplever du at der er tid nok til den enkelte revisitation? (n = 221)I meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradI meget ringe gradSlet ikkeI altKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-psykologer.0%13 %51 %28 %5%3%100 %

Regelgrundlaget foreskriver at der skal være revisitation af elever der modtager specialundervis-ning mindst én gang om året. Skolelederens beslutning om elevens undervisningstilbud skal bl.a.træffes på grundlag af en PPR-vurdering og efter samråd med forældrene.Overordnet viser undersøgelsen at der er to forskellige måder hvorpå revisitationen foregår. Denvæsentlige forskel er hvor synlige PPR er for forældrene i revisitationen, og i nogen grad ogsåhvor højt prioriteret revisitationerne er. Nogle forældre har mulighed for at drøfte med PPR omderes barn er velplaceret i det nuværende undervisningstilbud, eller om der skal ske justeringer itilbuddet. Andre forældre oplever ikke at have denne mulighed.Opmærksomhedspunkter i forhold til tilrettelæggelsen af PPR’s arbejde med revisitatio-ner:• Det skal understøttes at der er en procedure hvor PPR sikrer at eleverne i specialundervisnin-gen får de nødvendige justeringer og ændringer i deres undervisningstilbud så de derved fårde optimale rammer for udvikling og læring.• Det skal sikres at PPR’s rolle i revisitationen er synlig og formidlet til forældrene, og forældrenebør opleve at have mulighed for at få en dialog med en PPR-psykolog om deres barns under-visningstilbud.

Med kommunalreformen overtog kommunerne ansvaret for de specialskoler der geografisk erplaceret inden for deres område, bortset fra seks lands- og landsdelsdækkende specialskoler somregionerne overtog ansvaret for. Det betød at nogle kommuner ikke fik specialskoler som en delaf deres skolevæsen, mens andre fik en eller flere. På specialskolerne går der oftest elever fra bå-de egen kommune og andre kommuner.Kommunerne har også overtaget al betjening af og sparring med skolen som amtet tidligere stodfor. Skolernes beliggenhed har været afgørende for hvilke kommuner der har fået ansvaret fordem, og det giver de kommunale skolevæsner forskellige vilkår og udfordringer. Nogle kommu-ner skal drive specialskoler og sikre at kvaliteten af undervisningen opretholdes. Samtidig har deen opgave med at få specialskolerne integreret i resten af det kommunale skolevæsen.Blandt casekommunerne er der tre kommuner som har overtaget ansvaret for i alt fire tidligereamtslige specialskoler. En kommune har én kommunal specialskole. De to sidste kommuner harikke specialskoler.

Interviewene med ledere af disse specialskoler og de kommunale ledere i de fire relevante kom-muner peger på at det er forskelligt hvordan specialskolerne er blevet integreret i det samledeskolevæsen. Hermed er det også forskelligt hvordan kommunerne indtil nu har arbejdet på atskabe sammenhæng mellem specialskoler og resten af skolevæsnet. Overordnet kan vi pege påto forskellige former for praksis i forhold til hvordan specialskolerne indgår i resten af skolevæs-net.Den ene form for praksis er kendetegnet ved at specialskolen bliver betragtet som et kompeten-cecenter. Dvs. som en specialiseret enhed der kan rådgive og vejlede kommunens almindeligefolkeskoler om elever med særlige typer af behov og undervisningsmiljøer for disse elever. I dissekommuner er kompetencecentrene stadig i en opstartsfase. En kommunalskoleleder fortæller så-dan om planerne med at anvende en specialskole som kompetencecenter:Hvis der er noget med et barn, kan vi hidkalde kompetencecentret (medarbejdere på spe-cialskolen, red.) så vi kan få hjælp til hvordan det barn kan rummes i folkeskolen. Hvordankan vi gøre en lærer kompetent? Hvad skal der til for at læreren kan rumme barnet i klas-sen? Så der sker en visitation den anden vej så eleverne kan rummes, i stedet for man ta-ger dem væk.Specialskolernes rådgivning skal være med til at understøtte at eleverne kan blive i normalunder-visningen.En anden form for praksis er kendetegnet ved at specialskolerne i kommunerne er mere uafhæn-gige specialiserede enheder, og her er de ikke umiddelbart tænkt som kompetencecentre. I inter-viewene fremhæver de kommunale ledere fra disse kommuner ikke specialskolerne som potenti-elle kompetencecentre. Når interviewene handler om kommunens arbejde med inklusion, bliverspecialskolerne heller ikke bragt på banen. Lederne af specialskolerne der falder inden for dennegruppe, vurderer endvidere at hverken kommunerne eller de almindelige folkeskoler viser megetanerkendelse af eller har viden om fx specialskolernes kompetencer og pædagogik. En specialsko-leleder siger følgende: ”De er uvidende om os. Der er ikke nogen i den her kommune der kendertil os.” Disse specialskoleledere vurderer til gengæld at det daværende amt havde et meget ind-gående kendskab til deres skoler.

per af behov, men placeret på forskellige skoler. Specialklasserne kan tidligere have været amtsli-ge og ligget i dengang adskilte kommuner, de kan også tidligere have været kommunale.Der er forskellige overordnede tendenser i forhold til den fremtidige organisering af specialklas-serne i kommunerne. Nogle kommuner vil samle nogle af de specialklasserækker hvor elevernehar samme typer af behov, på færre skoler end på nuværende tidspunkt. Det betyder at der fxkun skal være specialklasserækker på fire skoler i stedet for på otte. Planerne er enten stadig påtegnebordet eller i en startfase. Begrundelserne er dels at det vil styrke de faglige miljøer at samleklasserne, dels at det vil være billigere. Det bliver hermed skønnet at det er en mindre udgiftstungløsning at samle klasserne. Det kan dog føre til en forøgelse af transportudgifterne, specielt i degeografisk store kommuner. De kommunale lederes vurderinger er at ideen umiddelbart mødermodstand fra de skoler som specialklasserne skal flyttes fra, men modtages mere positivt på sko-lerne hvor specialklaserne skal placeres.I andre kommuner skal specialklasserne ikke umiddelbart sammenlægges. En begrundelse for deter at eleven skal undervises i sit nærområde. En kommunal leder siger:Undervisningen skal være tæt på hvor eleverne er, så de måske kan komme tilbage til de-res normale klasser. Jeg vil ikke arbejde for at lave et stort centralt sted.Økonomisk tildelingEn af kommunernes opgaver omkring specialklasserne er at fastholde kvaliteten i undervisningen.I modsætning til blandt lederne af specialskolerne er der blandt de interviewede ledere fra skoler-nes specialklasser forskellige vurderinger af om kommunalreformen har haft betydning for denøkonomiske tildeling til skolen. Nogle ledere af skoler med specialklasserækker vurderer at denøkonomiske tildeling stort set er uændret i forhold til tiden før kommunalreformen. Andre vurde-rer at der er sket en nedskæring i den økonomiske tildeling til specialklasserne i forhold til førkommunalreformen. Som nævnt i afsnit 9.3 er det også vurderinger som nogle af de interviewe-de kommunale ledere deler. Nedskæringerne kan fx handle om at bevillingen stort set er uænd-ret, men at der samtidig er placeret flere elever i specialundervisningstilbuddene.Nogle af de interviewede skoleledere vurderer at de ikke kan få specialundervisningen til at fun-gere forsvarligt med den mindre tildeling. De vurderer at det vil have for store omkostninger foreleverne og lærerne. Skolelederne har i stedet valgt at anvende midler fra normalundervisningenpå specialundervisningen eller at drive skolen med underskud. En specialskoleleder siger:Det vi har været nødt til at gøre, er at tilføre ressourcer fra normalundervisningen. Det ermåske ikke rimeligt, men det har været nødvendigt for at overleve.

Disse oplevelser og vurderinger rejser spørgsmål til videre undersøgelse om hvilke konsekvensernedskæringerne har for kvaliteten af undervisningen i specialklasserækkerne og i normalunder-visningen.Nye skoletilbudEt af formålene med at samle ansvaret for al specialundervisning hos kommunerne er at give demmulighed for at udarbejde lokale løsninger til specialundervisningen.Nogle af casekommunerne har på nuværende tidspunkt oprettet nye undervisningstilbud som dekommunale ledere vurderer at kommunalreformen har gjort mulige. I en kommune har man op-rettet et tilbud for de ældste elever som har haft det vanskeligt i normalundervisningen. Kommu-nen har oplevet stor søgning til tilbuddet og har derfor øget sine udgifter på dette område, menregner til gengæld med at kunne reducere udgifterne til specialskoler uden for kommunen. I enanden kommune har man sammenlagt tidligere institutioner til en specialskole der også skal fun-gere som et kompetencecenter for de almindelige folkeskoler i kommunen.

Efter kommunalreformen har nogle elever stadig behov for at være i mere specialiserede under-visningstilbud end dem som er i kommunen, fx på specialskole. De vil modtage undervisning påen tidligere amtslig specialskole som nu ejes af en anden kommune. Det kræver et samarbejdemellem kommunerne. Tidligere var amtet ansvarlig for skolerne og kunne placere eleverne i deundervisningstilbud som amtet vurderede, var de mest hensigtsmæssige.De første år efter kommunalreformen har der været en hensigtserklæring mellem mange kom-muner om ikke at ændre henvisningsmønsteret umiddelbart efter kommunalreformen. Begrun-delsen har været ikke at skabe for meget usikkerhed om placeringen af elever i overgangsperio-den hvor kommunerne overtog ansvaret for skolerne.I spørgeskemaundersøgelsen er PPR-psykologerne blevet spurgt i hvilken grad de oplever at sam-arbejdet mellem deres egen og de omkringliggende kommuner er med til at sikre at alle eleverfår det specialundervisningstilbud de har behov for. Her svarer 15 % at samarbejdet i meget højgrad eller i høj grad er med til at sikre dette. 47 % svarer at det i nogen grad er tilfældet, mens37 % svarer ”I ringe grad”, ”I meget ringe grad” eller ”Slet ikke” på spørgsmålet. Tabel 8 viserresultatet af PPR-psykologernes vurderinger.

Der er stor variation i PPR-psykologernes vurderinger af om samarbejdet med de omkringliggendekommuner kan være med til at sikre at alle elever får det undervisningstilbud de har behov for.Det må dog siges at være tankevækkende at 37 % i ringe grad, i meget ringe grad eller slet ikkevurderer at samarbejdet med de omkringliggende kommuner er med til at sikre at eleverne får derette undervisningstilbud. Det tyder på at det tværkommunale samarbejde om undervisningstil-bud kunne fungere mere hensigtsmæssigt i nogle kommuner.Det rejser spørgsmålet om hvordan det mellemkommunale samarbejde kan organiseres på enhensigtsmæssig måde. Overordnet viser interviewene med den kommunale ledelse i de seks ca-sekommuner forskellige organisationsformer for samarbejdet.Den ene organisationsform er kendetegnet ved at der er dannet formaliserede netværk. Det ergjort i Region Hovedstaden. Her er dannet otte netværk, og inden for netværket foregår en fæl-les koordineret fordeling til specialskolerne. På den måde er der visitationer i de enkelte kommu-ner først, så i netværkene og derefter på tværs af netværket. Der er planer om at lægge to afnetværkene sammen fordi der mangler undervisningstilbud til en gruppe børn, primært i det enenetværk. En kommunal leder udtrykker under interviewet at det er svært at få pladser i de andrenetværk fordi netværkene selv skal bruge pladserne:De andre kommuner har ikke lyst til at tage disse børn da de hellere vil hjælpe inden foreget netværk.Der mangler altså nogle specifikke undervisningstilbud til en gruppe børn. Planen er at udfordrin-gen skal løses ved at udvide netværket fordi det vil give mere direkte adgang til relevante special-skoler.Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning97

Den anden organisationsform er mere ad hoc-præget og rummer forhandlinger om enkeltsager.Forhandlingerne foregår enten med specialskolerne der skal modtage eleverne, eller med dekommuner som ejer skolerne. De kommunale ledere fremhæver at de oftest har kunnet få depladser på de andre kommuners specialskoler som de har ønsket, men dog ikke altid. En kom-munal leder siger:På overfladen er vi sårbare da vi ikke selv har nogen specialskoler. (…) Vi er afhængige afat de andre kommuner skal have nogle ledige pladser. Når barnet har behov for en plads,tager vi kontakt, og nogle gange er der plads, og andre gange ikke.Når der ikke er plads, må kommunen finde et andet undervisningstilbud mens de venter på derbliver en plads ledig. I interviewene med de kommunale ledere i casekommunerne peger de dogpå at det kun er i få tilfælde. Ingen af de kommunale ledere vurderer derfor denne samarbejds-form som problematisk. De kommunale ledere påpeger også at de kommuner der ejer skolerne,har brug for at sælge pladser til de andre kommuner for at få driftsomkostningerne til specialsko-lerne dækket.Taksterne bliver der ikke forhandlet om. De kommunale ledere i casekommunerne udtrykker atder er udarbejdet faste takster på de specialskoler de anvender, så der skal ikke forhandles omudgifter til undervisningstilbud.Begge organisationsformer – de faste netværk eller ad hoc-forhandlingerne – kan resultere i atikke alle elever indledningsvist får det mest hensigtsmæssige undervisningstilbud. Der kan væremange forhold som spiller ind, herunder behovet for selv at anvende pladserne inden for denkommune der ejer specialskolen, eller inden for det pågældende netværk.Interviewene med de kommunale ledere og PPR-psykologerne tyder på at casekommuner der ik-ke er en del af faste netværk, oftest anvender to til tre velkendte specialskoler uden for deresegen kommune, men ikke fx specialklasseordninger. Det rejser spørgsmålet om der er tilstrække-ligt kendskab til og brug af specialklasserækkerne på tværs af kommunerne, eller om der skabesfælles initiativer hvis der i flere nærliggende kommuner mangler undervisningstilbud til gruppe afelever med visse typer af særlige behov. I Region Hovedstaden findes der som nævnt i afsnit 7.2et overblik over alle specialundervisningstilbud – også specialklasserækker – på en hjemmeside påinternettet, men ikke alle andre kommuner har dannet et sådant overblik over undervisningstil-bud i egen kommune og de omkringliggende kommuner.

Med kommunalreformen overgik ansvaret for de amtslige specialundervisningstilbud til kommu-nerne. Undersøgelsen peger på at kommunerne stadig er i en omstillingsproces med at få organi-seret de nye skoleområder med nye specialskoler, specialklasser og kommunegrænser efterkommunalreformen.I forhold til specialskolerne i de seks casekommuner peger undersøgelsen på at nogle kommunervælger at anvende kommunens specialskole som kompetencecenter, mens specialskolerne i an-dre kommuner primært fungerer som mere isolerede specialenheder.Undersøgelsen viser også forskellige tendenser i den fremtidige organisering af specialklasser i deseks casekommuner. Den ene er enten at bibeholde de specialklasser der er på nuværende tids-punkt. Den anden er at samle klasserne i færre enheder. Begrundelsen for dette er at samle eks-pertisen og de økonomiske besparelser. Desuden tyder undersøgelsen på at hvor bevillingerne tilspecialklasser stort set er uændret for nogle klassers vedkommende, er der sket et relativt fald ibevillingerne til andre, fx i forhold til antallet af elever i specialklasserne. Undersøgelsen peger påat dette kan medføre at de enkelte skoler trækker på ressourcerne til normalundervisning for atsikre ordentlige vilkår for specialklasserne.Der er behov for et samarbejde mellem kommunerne om undervisningstilbuddene fordi special-skolerne modtager elever fra flere kommuner, og der er en gensidig afhængighed i forhold tilhenholdsvis at købe og udbyde pladser. I undersøgelsen er der vist to forskellige måder at organi-sere det mellemkommunale samarbejde på. Den ene organisationsform er et formaliseret net-værk med fælles visitationer til undervisningstilbuddene. Den anden er et ad hoc-samarbejde mel-lem kommuner om de enkelte sager. Undersøgelsen viser at begge organisationsformer kan fun-gere godt i praksis, men også at de begge kan medføre ventetid og mangel på pladser. Samtidigkan der rejses tvivl om der mellem de kommuner som har et mere ad hoc-præget samarbejde, ertilstrækkelig viden om hinandens specialklasserækker, og om der etableres samarbejde mellemkommunerne om de elevgrupper der ikke kan placeres hensigtsmæssigt inden for egen kommu-ne.Opmærksomhedspunkter i forhold til kommunernes nye ansvar for undervisningstil-buddene:• Med de tidligere amtslige specialskoler som en del af de kommunale skolevæsner synes der atvære tilført nogle kommuner en ekspertise som det kunne være hensigtsmæssigt at sikre atandre skoler i kommunen kan trække på.• Kommunerne er stadig i en omstillingsproces efter kommunalreformen og er ved at organise-re det nye skolevæsen både med hensyn til struktureringen af specialklasser og økonomisk til-deling til klasserne. Det synes at være relevant at følge udviklingen i forhold til hvilke konse-Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning99

Forældre er oftest meget engagerede i deres børns trivsel og undervisning. Dette engagementbliver sandsynligvis ikke mindre i de situationer hvor børnene har nogle særlige behov der kræverspecialundervisning.Af bekendtgørelsen om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (BEK nr. 1373af 15.12.2005) fremgår det bl.a. at forældrene generelt skal høres og tages med på råd fra ind-stillingen til PPR-vurdering til den konkrete beslutning om undervisningstilbud. Dette kapitel be-skriver forældrenes vurderinger af visitationsprocessen på baggrund af data fra dels spørgeske-maundersøgelsen blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisning, dels interviewmed forældre i de seks casekommuner. Først klarlægger kapitlet hvilke faktorer der har betydningfor om forældrene er tilfredse med visitationsprocessen. Dernæst uddyber og begrunder kapitletfaktorernes betydning på baggrund af interview med forældre og PPR-psykologer.

Analysen af spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene viser at nogle særlige forhold skal væ-re til stede for at øge sandsynligheden for at forældrene har en positiv vurdering af visitationspro-cessen. Disse faktorer er følgende:• At forældrene ikke oplever at det tager lang tid at få et specialundervisningstilbud til deresbarn• At det er klart for forældrene hvem der har hvilke ansvarsopgaver i forbindelse med visitati-onsprocessen• At det er let for forældrene at få kontakt til PPR i forbindelse med visitationsprocessen• At forældrene har et samlet set godt samarbejde med PPR• At forældrene har et godt samarbejde med deres barns skole i forbindelse med visitationspro-cessen• At den relevante PPR-psykolog har set eleven mindst én gang i forbindelse med beskrivelsenaf elevens særlige behov.Disse faktorer er fremkommet ved at forældrene i spørgeskemaundersøgelsen er blevet spurgtom en række aspekter af visitationsprocessen. Inden undersøgelsen opererede vi med en hypote-se om at alle faktorerne kunne have betydning for forældrenes samlede tilfredshed med visitati-onsprocessen. Desuden har vi via oplysninger om forældrenes baggrund fra Danmarks Statistiksregistre kunnet undersøge om en række baggrundsfaktorer har betydning for forældrenes til-fredshed. Det drejer sig om forældrenes køn, alder, etniske baggrund, uddannelse, indkomst ogcivilstand. Gennem en statistisk analyse – en multipel regressionsanalyse – har vi udpeget hvilkeaf alle disse forskellige faktorer der har betydning for om forældrene er tilfredse med visitations-processen10.10

Det har vist sig at ingen af de undersøgte baggrundsvariable har betydning for om forældrene ertilfredse med visitationsprocessen.Et andet væsentligt resultat er at analysen heller ikke viser en forskel på forældrenes tilfredshed iforhold til om eleverne begyndte på deres første undervisningstilbud før eller efter årsskiftet2007. Denne undersøgelse tyder hermed ikke på at omorganiseringen efter kommunalreformenpå dette tidlige tidspunkt efter reformen har betydning for forældrenes tilfredshed.Der er andre spørgsmål der er stillet i spørgeskemaundersøgelsen, som heller ikke med det fore-liggende datagrundlag har vist sig at have betydning for om forældrene er tilfredse med den visi-tationsproces der lå forud for deres barns første undervisningstilbud. Det er bl.a. om eleven varfysisk handicappet eller havde andre særlige behov, om eleven havde fået stillet en diagnose,hvilket klassetrin eleven begyndte specialundervisning på, om forældrene deltog i møder medden relevante PPR-psykolog, og om der var udskiftning af PPR-psykologer i visitationsprocessen.En fuldstændig liste over faktorer der indgik i den statistiske analyse, fremgår af appendiks C.I det følgende vil nogle af de betydende faktorer blive uddybet, og det vil på baggrund af inter-view med forældre og PPR-psykologer blive forklaret hvordan disse faktorer påvirker forældrenestilfredshed. Interviewene kan dog give en forklaring på alle de betydende faktorer som det vilfremgå af nedenstående.

Ventetid på at få et specialundervisningstilbudEt aspekt der har betydning for om forældrene er tilfredse med visitationsprocessen, er at de ikkehar oplevet at det tog for lang tid at få et specialundervisningstilbud til deres barn.I spørgeskemaundersøgelsen svarer 41 % af forældrene at de er enige (31 %) eller overvejendeenige (10 %) i at det tog for lang tid at få et specialundervisningstilbud til deres barn. 59 % afforældrene er uenige (49 %) eller overvejende uenige (10 %) i at det tog for lang tid at få et un-dervisningstilbud.Vi har efterfølgende spurgt de 41 % der svarede at det tog for lang tid at få et undervisningstil-bud, om konkrete aspekter ved visitationsprocessen. Af tabel 10 fremgår det at en stor andel afforældrene er enige eller overvejende enige i at det tog for lang tid for PPR at behandle deresbarn sag (81 %), for skolen at få deres barn indstillet til specialundervisning (76 %), og/eller atder var for lang ventetid på at deres barn kunne få stillet en diagnose (72 %).

Nogle af de interviewede forældre beskriver konsekvenserne af at have oplevet lang ventetid. Devurderer at ventetiden har påvirket dem og deres børn negativt. En forælder beskriver dette sær-ligt tydeligt på følgende måde:Vi skulle vente fra marts til august på at vores dreng kunne komme i en ny skole. Voresdreng græd meget hver gang han skulle i sin gamle skole. Jeg kunne ikke se nogen me-ning i det. I de fem måneder (som ventetiden varede, red.) turde jeg ikke tage ham ud afskolen, så han kunne gå hjemme – for så ville han slet ikke komme ud. Men vi tog ham udaf skolen, og så gik han hos en pædagog i morgentimerne og blev undervist af ham. Så lø-ste vi det. Vi fandt en løsning.Dette citat viser hvordan nogle forældre har følt sig nødsaget til at tage deres børn ud af skolenfor en periode indtil de fik et nyt undervisningstilbud. Andre forældre har ladet deres barn blivepå skolen i ventetiden. Ventetiden opleves som hård fordi de børn det drejer sig om, har brug formere akut hjælp og derfor ofte mistrives mens de venter på et nyt tilbud.De interviewede forældre der har negative erfaringer med ventetiden i visitationsprocessen, haroftest oplevelser af at det udelukkende var muligt at få deres barn visiteret fast én gang om året,og at det derved ikke var muligt at få barnet visiteret uden for de fastsatte rammer og frister.Som nævnt i kapitel 8 kan der være en tendens til at ventetid bliver en indlejret del af systemethvis der udelukkende opereres med et fast årshjul for visitationerne. Det er en ventetid hvori ele-verne og forældrene har behov for hjælp og rådgivning, og den kan opleves som svær at over-106Danmarks Evalueringsinstitut

komme og derved have afgørende betydning for forældrenes oplevelse af visitationsprocessen, jf.spørgeskemaundersøgelse og interview med forældrene.Nogle af de interviewede forældre udtrykker derimod primært tilfredshed med ventetiden. Deforældre der ikke fremhæver ventetiden som en negativ faktor, har ofte oplevet at deres børn erblevet visiteret midt i skoleåret, og at den proces ikke har været afhængig af faste frister. Disseforældre beskriver et forløb hvor de fik hurtig behandling, og hvor deres barn blev hjulpet indenfor kort tid.Klarhed over ansvarsopgaver i visitationsprocessenEn anden væsentlig faktor som øger tilfredsheden med den samlede visitationsproces, handlerom det er klart for forældrene hvem der har haft hvilke ansvarsopgaver i forbindelse med visitati-onsprocessen.En stor del af forældrene i spørgeskemaundersøgelsen peger på at de ikke har været klar overhvem der har hvilke ansvarsopgaver i visitationsprocessen, idet 25 % svarer at det slet ikke varklart for dem hvem der havde hvilke ansvarsopgaver i visitationsprocessen, og 24 % svarer at deti mindre grad var klart for dem. Tabel 11 viser resultatet af forældrenes vurderinger af dette felt.Tabel 11I hvilken grad var det klart for dig hvem der havde hvilke ansvarsopgaver i visitations-processen? (n = 1022)I høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikkeVed ikkeTotal21 %26 %24 %25 %4%100 %

Interviewene med forældrene viser at der både i visitationsprocessen og i det løbende samarbejdemed PPR kan være forvirring om hvem der har hvilke ansvarsopgaver, og det kan vække uklarhedog utilfredshed. Mange forældre oplever at kommunen ikke har oplyst dem om ansvarsfordelin-gen. Forældrene er derfor ikke klar over hvilke personer fra kommunen der har hvilke ansvarsom-råder. Dette skaber usikkerhed om hvem de skal henvende sig til for at få hjælp i både visitati-onsprocessen og det efterfølgende forløb der bl.a. vedrører revisitationen.I interviewene forveksler en del forældre endvidere de forskellige fagpersoner i kommunen medhinanden, og de har ingen viden om hvilke personer der har hvilket fagområde, eller i hvilke situ-ationer de skal henvende sig til PPR-psykologen, og i hvilke de skal benytte sig af socialrådgive-ren. En forælder siger:Jeg kunne godt tænke mig at spørge om hierarkiet mellem sagsbehandlere og PPR. Jegmener at hvis jeg har en god sagsbehandler, så har jeg ikke brug for PPR. Så længe jeghavde den gode sagsbehandler, så brugte jeg ikke PPR. Kun til at komme ind på den rigti-ge skole. Men jeg ved ikke om det er den rigtige. (…) Jeg har brugt sagsbehandlerne tildet rådgivende arbejde. Jeg fik tilbudt en, men jeg ved ikke om hun er psykolog.Nogle forældre efterlyser i interviewene en fagperson på kommunalt niveau der har det samledeansvar for og overblik over deres børns visitationsproces. En del forældre peger på at de er usikrepå hvem der overordnet tager sig af processen, og det ender derfor med at de selv føler sig an-svarlige for at sikre at processen forløber som den skal. En forælder siger det sådan:Vi siger alle sammen at vi ikke kan få kontakt til PPR. Nu tænker jeg at det kunne være dej-ligt at kunne kontakte en hvor man kan få afløb. Få en forløbsvejleder, en der kunne guideen. Det er et stort ansvar som forælder. Jeg skulle selv finde skolen til min pige. Jeg fandtden selv, og det var helt tilfældigt.Analysen af spørgeskemaundersøgelsen peger på at forældrene mangler klarhed over hvem derhar hvilke ansvarsopgaver i visitationsprocessen. En sådan klarhed ville ifølge forældreinterviewe-ne betyde at det ville være nemmere at tage kontakt til PPR idet forældrene kunne målrette dereshenvendelse til PPR.Kontakt til PPR i visitationsprocessenEn tredje væsentlig faktor som ifølge spørgeskemaundersøgelsen øger tilfredsheden med visitati-onsprocessen, handler netop om kontakten til PPR.

Forældreinterviewene uddyber hvorfor det kan have betydning for forældrenes vurdering af visi-tationsprocessen at de let kan komme i kontakt med PPR. Den manglende kontakt til PPR kræverifølge forældrene et stort overskud fordi de gentagne gange må forsøge at etablere kontakt udenat vide hvem den direkte skal rettes imod. Forældrene beskriver hvorledes denne kamp er svær atoverskue fordi forældrene samtidig kæmper med at håndtere børnene i hverdagen. En forælderbeskriver det meget præcist på følgende måde:Vi har også sendt et brev til kommunen – vi havde ikke plads til vores datters problemer. Vihavde behov for hjælp til at overleve og skrev et brev til Børn og Unge, jeg har ikke hørtnoget endnu. Når man kører på hælene, så har man ikke kræfterne til at skulle hive i dem(kommunens medarbejdere, red.) hele tiden.Dette aspekt af visitationsprocessen har ifølge vores analyse betydning for forældrene idet detnetop er gennem kontakten til PPR at forældrene kan blive opdateret i forhold til situationen ogvære en del af processen omkring deres barn. Interviewene med forældre viser at hvis forældreneikke oplever at det er let for dem at få kontakt med PPR i visitationsprocessen, kan det medføreat de ikke føler sig informeret om de beslutninger der bliver truffet vedrørende deres barn.Forældreinterviewene i casekommunerne viser at oplevelsen af en umiddelbar og let kontakt tilPPR bliver endnu mere væsentlig i de tilfælde hvor forældrene ikke bliver orienteret skriftligt ombeslutninger omkring eller vurderinger af deres barn.

Forældrene er ret delte i deres vurderinger, men et flertal vurderer dog samarbejdet positivt.Ud fra den kvantitative analyse er det ikke muligt at forklare præcist hvad ”et samlet set godtsamarbejde” er udtryk for. En væsentlig pointe er netop at det handler om etsamletset godtsamarbejde. En uddybning af dette på baggrund af forældreinterviewene peger på mange en-keltfaktorer som i sammenhæng kan tænkes at give oplevelsen af et samlet set godt samarbejde.Disse enkeltfaktorer er fx udskiftning af PPR-psykologer og forældrenes oplevelse af at blive tagetseriøst og brugt som en ressource i samarbejdet omkring deres børn. Det er dog ikke de faktorerder udelukkende har afgørende betydning, jf. vores analyse af spørgeskemaundersøgelsen. Derkan derfor peges på at det ikke er enkeltstående faktorer der afgør om forældrene oplever etgodt samarbejde med PPR i forhold til visitationsprocessen.PPR-psykologernes vurderinger af samarbejdetDer synes at være enighed i PPR om at samarbejdet mellem forældre og PPR er en væsentlig fak-tor i visitationsprocessen. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 90 % af PPR-psykologerne at de erhelt enige i at det er vigtigt at inddrage forældrene i visitationsprocessen, og 9 % svarer at de erenige. Der er altså samlet 99 % af PPR-psykologerne i spørgeskemaundersøgelsen som vurdererat forældresamarbejdet har stor betydning for visitationsprocessen.

Der synes ligeledes at være stor enighed om at forældrene bidrager med en særlig viden som errelevant i visitationsprocessen. 67 % af PPR-psykologerne svarer at de er helt enige, og 24 % sva-rer at de er enige i dette. Der er endvidere en stor andel af de deltagende PPR-psykologer somvurderer at forældre ofte kræver mere tid og ressourcer end de i PPR har mulighed for at give. 23% er helt enige i dette, 20 % er enige, mens 24 % er overvejende enige. Tabel 14 viser resultatetaf PPR-psykologernes vurderinger af samarbejdet med forældrene.Tabel 14PPR’s samarbejde med forældreForældre kræver ofte mere tid og ressourcer Forældre har en særlig viden om deres børn som detend vi på PPR har mulighed for at give dem er relevant at gøre brug af i visitationsprocessen (n =(n = 221)Helt enigEnigOvervejendeenigOvervejendeuenigUenigHelt uenigTotal6%2%100 %0%0%100 %24 %1%23 %20 %24 %221)67 %24 %8%

Interviewene peger ligeledes på at PPR-psykologerne vurderer at det er vigtigt at inddrage foræl-drene i visitationsprocessen. På spørgsmålet om hvad der optager dem i visitationsprocessen, pe-ger en del af de interviewede PPR-psykologer på forældresamarbejdet. Der er altså et stort ønskeom at forældrene skal opleve at de bliver inddraget. En PPR-psykolog udtrykker hvorfor det ervigtigt at forældrene bliver inddraget, på følgende måde:Jeg har en sag hvor der er en familie jeg har indkaldt til samtale. Forældrene er følelses-mæssigt involveret, og det skal vi tage alvorligt. Måske er forældrene ikke tilfredse, mendet er vigtigt at de føler sig hørt, og at de forstår hvad det er for nogle tankegange der fo-regår. Det er ok at de ikke kan acceptere det. Det er helt i orden. Jeg kaldte dem ind for atse på dem i stedet for at alt foregår på mail. Det er vigtigt at forældrene kan se den rødetråd. De skal ikke acceptere det, men de skal forstå det.Og en anden PPR-psykolog beskriver vigtigheden af at inddrage forældrene sådan:Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning111

Jeg tænker meget på det (forældreinddragelse, red.) når jeg skal lave en beskrivelse afhvordan barnet fungerer. Beskrivelsen af barnet i hjemmet fylder meget. Det er vigtigt attage deres beskrivelse med. De skal delagtiggøres. De skal føle at de bidrager, og at de ervigtige.PPR-psykologerne udtrykker ligeledes i interviewene at de er optaget af at bruge forældrenes vi-den om barnet. Nogle påpeger at forældrenes viden om deres børn burde fylde mere i visitati-onsprocessen. Det kom bl.a. til udtryk på følgende måde:Jeg tror ikke vi er gode nok til at lade forældrene fortælle deres historie. Jeg tror forældre-ne gerne vil have mere tid til at fortælle deres historier. Forældrene ser noget andet, de haren massiv viden der gør at vi som PPR bliver klogere.Samtidig påpeger nogle af de interviewede PPR-psykologer at de siden kommunalreformen somtidligere nævnt har fået ekstra arbejdsopgaver. De oplever derfor at det kan være svært at ind-passe mere og løbende kontakt med forældrene i deres arbejdstid. Der kan herved være et di-lemma mellem de ønsker PPR-psykologer og forældre kan have om mere kontakt, og de be-grænsninger der opstår som følge af at PPR-psykologerne ikke har tid til det. Det kan resultaternei tabel 14 være et udtryk for: 67 % af PPR-psykologerne svarer at de er helt enige, enige ellerovervejende enige i at forældre ofte kræver mere tid og ressourcer end PPR kan give.Et godt samarbejde med deres barns skole i forbindelse med visitationsprocessenEn femte væsentlig faktor der øger sandsynligheden for forældrenes tilfredshed med visitations-processen er forældrenes samarbejde med deres barns skole i visitationsprocessen. Denne faktorhar ikke været et tema i forældreinterviewene. Dette gør ikke faktorens væsentlighed mindre,men det gør det vanskeligt for os at uddybe hvad denne faktor betyder for forældrene. Det erdog ingen tvivl om at skolen har en afgørende rolle i starten af visitationsprocessen hvor skolenofte er den part som indstiller til vidtgående specialundervisning, og ofte indgår i møder medforældre og PPR. Derfor kan et godt samarbejde mellem forældre og skole sandsynligvis væremedvirkende til at visitationsprocessen opleves mere tilfredsstillende af forældrene.Den relevante PPR-psykolog har set eleven mindst én gang i forbindelse med beskrivel-sen af elevens særlige behovDenne sjette væsentlige faktor har heller ikke været et tema i forældreinterviewene. Der er entendens til at faktorer der omhandler PPR-psykologernes udskiftning og tilgængelighed for for-ældrene, bliver blandet sammen. Denne faktor hænger sammen med forældrenes oplevelse af atPPR-psykologen kender deres barn hvis psykologen har set barnet. Hvis ikke PPR-psykologen harset eleven, kan det af forældrene opleves som om vurderingen og det endelige specialundervis-ningstilbud ikke er valgt ud fra barnets særlige behov.112Danmarks Evalueringsinstitut

Spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre peger på at seks forskellige faktorer har betydningfor en øget grad af tilfredshed med visitationsprocessen. Disse seks faktorer er:• At forældrene ikke oplever at det tager lang tid at få et specialundervisningstilbud til deresbarn• At det er klart for forældrene hvem der havde hvilke ansvarsopgaver i forbindelse med visita-tionsprocessen• At det er let for forældrene at få kontakt til PPR i forbindelse med visitationsprocessen• At forældrene har et samlet set godt samarbejde med PPR• At forældrene har et godt samarbejde med deres barns skole i forbindelse med visitationspro-cessen• At den relevante PPR-psykolog har set eleven mindst én gang i forbindelse med beskrivelsenaf elevens særlige behov.En uddybning af disse faktorer gennem interview med forældrene peger på at klarhed og tyde-lighed i processen er væsentligt for forældrenes oplevelse af visitationsprocessen. Endvidere ople-ves ventetiden som meget problematisk i forhold til børnenes trivsel. I forhold til et samlet setgodt samarbejde med PPR er det ikke muligt at udpege enkeltfaktorer som forklarer hvad det in-debærer. Det ser derimod ud til at det er sammenhængen mellem de forskellige faktorer i samar-bejdet der giver forældrene oplevelsen af et samlet set godt samarbejde.Vores materiale viser at PPR-psykologerne ligeledes vurderer at samarbejdet med forældrene ermeget vigtigt både i forhold til samarbejdet med hele familien og i forhold til at udrede og vurde-re eleven bedst muligt for derefter at kunne give det mest hensigtsmæssige undervisningstilbud.Opmærksomhedspunkter i forhold til at styrke forældrenes tilfredshed med visitations-processen:• Det er vigtigt at minimere ventetiden mest muligt af hensyn til elevernes trivsel og læring. Detkan være en mulighed at have løbende visitationer for derved at undgå en længere periodemed eventuel mistrivsel hos børnene, jf. opmærksomhedspunkt under afsnit 8.4.• Det er vigtigt at skabe tydelighed og klarhed over hvem der har hvilke ansvarsopgaver i visita-tionsprocessen. Derved giver man forældrene mulighed for at henvende sig direkte til den an-svarlige. En tydelighed og klarhed vil ligeledes betyde at forældrene vil have nemmere ved attage kontakt til PPR idet de kan målrette deres henvendelse.• PPR skal være opmærksom på vigtigheden af at inddrage forældre og elev løbende i proces-sen for derved at opnå et fundament for et godt samarbejde. Bevidstheden om at PPR-psykologen har set eleven i visitationsprocessen, bidrager til at forældrene har oplevelsen afen god visitationsproces.

Analysen af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser at der er nogle bestemte faktorersom øger sandsynligheden for at forældrene er tilfredse med deres barns undervisningstilbud.Følgende faktorer øger sandsynligheden for at forældrene er tilfredse med det undervisningstil-bud deres barn modtager:• At lærerne der underviser deres barn, har en høj grad af viden om netop deres barns særligebehov• At undervisningen er tilrettelagt så den svarer til deres barns faglige niveau• At lærerne har en høj grad af fokus på at udvikle deres barns sociale kompetencer• At deres barn er glad for at gå i skole• Desuden er der højere sandsynlighed for at gifte og ugifte forældre er tilfredse med undervis-ningstilbuddet end fraskilte forældre.Disse faktorer er fremkommet ved at forældrene i spørgeskemaundersøgelsen er blevet spurgtom en række aspekter vedrørende deres barns undervisningstilbud i skoleåret 2007/08. Alleaspekter kunne have indflydelse på forældrenes samlede tilfredshed med deres barns undervis-ningstilbud. Desuden har vi via oplysninger om forældrenes baggrund fra Danmarks Statistiks re-gistre undersøgt om en række baggrundsfaktorer har betydning for forældrenes tilfredshed. Detdrejer sig om forældrenes køn, alder, etniske baggrund, uddannelse, indkomst og civilstatus. Alledisse faktorer har indgået i en multipel logistisk regressionsanalyse og ved hjælp af den er detfremkommet hvilke faktorer der har en signifikant betydning for at øge sandsynligheden for atforældrene er tilfredse med deres barns undervisningstilbud11.Analysen viser – som det også fremgår af ovenstående – at det blandt de undersøgte baggrunds-faktorer udelukkende er forældrenes civilstatus som har betydning. Der er en række andre aspek-ter somikkepåvirker sandsynligheden for om forældrene er tilfredse med undervisningstilbuddet.Fx forhold som handler om forældrenes kontakt med skole og lærere. Det drejer sig bl.a. om hvorofte forældrene har kontakt med barnets lærere, om forældrene har en god dialog med barnetslærere på skolen, og om de får tilstrækkelig information fra barnets lærere.Også flere forhold som handler om elevgruppen i klassen, har vist sig ikke at have betydning forforældrenes tilfredshed med undervisningstilbuddet. Det handler fx om der er børn i klassen somforstyrrer for meget, og om barnet trives sammen med sine klassekammerater.Der er også spørgsmål omkring rammerne for undervisningstilbuddet som har vist sig ikke at havebetydning for forældretilfredsheden. Det drejer sig om skolens indendørs og udendørs rammer11

Viden om barnets særlige behovEn faktor der har betydning for forældrenes tilfredshed med deres barns undervisningstilbud, erlærernes viden om netop deres barns særlige behov.Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det at 76 % af forældrene vurderer at lærerne i skoleåret2007/08 i høj grad eller i nogen grad havde tilstrækkelig viden i forhold til barnets særlige behov,mens 24 % af forældrene vurderer at dette kun i mindre grad eller slet ikke var tilfældet. Tabel16 viser resultatet af forældrenes vurderinger.Tabel 16I hvilken grad havde lærerne der underviste dit barn i skoleåret 2007/08, tilstrækkeligviden i forhold til netop dit barns særlige behov? (n = 1014)I høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikkeTotal50 %26 %15 %9%100 %

Jeg tænker at når nu ressourcerne er så begrænsede som de er for mit barn så er det dob-belt så vigtigt at hendes ressourcer bliver udnyttet. Jeg mener det er den faglighed de har,de er meget opmærksomme på barnet. De prøver nye måder til glæde for børnene.Nogle forældre oplever at deres børn, på trods af at de er tilknyttet et specialundervisningstilbud,stadig udpeges som ”ikke-normale” i stedet for at være en accepteret del af specialundervis-ningstilbuddet. Der synes at være et ønske hos forældrene om at børnenes særlige behov forståsog ikke udpeges eller problematiseres. Dette kan ifølge nogle forældre opnås ved at lærerne harstor viden om børnenes særlige behov.Desuden tyder interviewene på at forældrene oplever at det er vigtigt at lærerne har et kendskabtil elevernes særlige behov fordi de derved kan tolke og forstå elevernes adfærd og handlinger.Hvis ikke de har tilstrækkelig viden om elevernes særlige behov, kan der opstå situationer hvorelevernes behov fejltolkes, og de derved ikke får den rette hjælp.Nogle af de interviewede forældre efterlyser viden og engagement i forhold til deres barns særli-ge behov. Dette kan i nogle tilfælde medføre at forældrene oplever at de selv må ”oplære” læ-rerne så de er fagligt klædt på til at undervise deres barn.En anden pointe der kommer frem i interviewene i forhold til denne problematik, handler om demedhjælpere der ofte ansættes i forbindelse med at elever får tildelt støttetimer til enkeltintegra-tion. Nogle forældre i casekommunerne oplever at de medhjælpere der ansættes som støtteper-soner i disse timer, er uuddannede og meget uerfarne. En forælder fremhæver følgende erfaringmed denne problematik:Hun bliver forskrækket over de ting min dreng siger, hans adfærd, men det nytter jo ikkenoget at jeg kommer og siger at det er normalt for sådan en med de behov. Jeg er baremor. Det skal være de faguddannede der skal sige noget. Det er min søn der giver hendeden første erfaring. Hun er jo kun 22 år og har ikke nogen erfaring.På baggrund af forældreinterview i casekommunerne peger undersøgelsen derfor på at dennefaktor er væsentlig fordi lærerne skal kende til børnenes særlige behov for derved at kunne sikrede optimale betingelser for børnenes udvikling.Undervisningen skal være tilrettelagt så den svarer til barnets faglige niveauDen statistiske analyse viser at såfremt undervisningen er tilrettelagt så den svarer til barnets fag-lige niveau, øger det sandsynligheden for at forældrene er tilfredse med deres barns undervis-ningstilbud.

Det er altså størstedelen af forældrene der vurderer at undervisningen i skoleåret 2007/2008 i højgrad eller nogen grad var tilrettelagt så den svarede til deres barns faglige niveau, men der er dog22 % som vurderer at det ikke forholder sig sådan.Eleverne har meget forskellige særlige behov, og nogle af de interviewede forældre påpegede atdet er vigtigt at deres barn udvikler sig så meget som muligt fagligt, men at det skal være medudgangspunkt i det faglige niveau de er på nu. Udviklingen og udfordringerne skal dermed ske iforhold til barnets niveau – uden at være for ambitiøse. Målene for denne gruppe af elever erderfor meget differentierede. Nogle er meget langt fra de faglige mål der normalt forventes i fol-keskolen, og nogle er tættere på dem. Nogle mål kan fx handle om at lære at tale, at begå sigblandt andre mennesker (fx at lære ikke at kaste med sand) eller målene kan handle om at ele-verne skal forbedre deres skriftlige arbejde.En forælder siger således om vigtigheden at udvikle hendes søn i forhold til hans niveau:I mit barns klasse er der lagt planer for hvert enkelt barn. De er meget opmærksomme påhvor lidt og hvor meget man kan presse på i forhold til det faglige. Det vigtigste er at han(forælderens barn, red.) har det godt. Han kan nogle boglige ting, men ikke alle, men erglad for at gå i skolen. Det er meningen at han skal tage folkeskolens afgangsprøve. Hanvil gerne præstere godt, men kan nok ikke. Lærerne er gode til at sige: ”Den her stil er ikkeså god, men det og det er godt.” Jeg synes de er meget opmærksomme på hans niveau.Og jeg bliver nødt til at have tillid til at de ved hvor meget han kan udfordres.

Der peges altså på at lærerne ved at tilrettelægge undervisningen så alle elevers faglige behovudfordres, medvirker til at skabe et undervisningsmiljø hvor alle elever trives og udvikles i forholdtil det niveau de hver især er på. Der kan i nogle specialundervisningstilbud være stor spredning ielevernes faglige niveau.Fokus på udvikling af barnets sociale kompetencerEn anden væsentlig faktor der øger sandsynligheden for at forældrene er tilfredse med deresbarns undervisningstilbud, er hvis lærerne har en høj grad af fokus på at udvikle det enkelte barnssociale kompetencer.Tabel 18 viser at 86 % af forældrene oplever at lærerne i høj grad eller i nogen grad havde fokuspå barnets udvikling af sine sociale kompetencer i skoleåret 2007/08, mens 15 % oplever at det imindre grad eller slet ikke var tilfældet.Tabel 18I hvilken grad havde lærerne fokus på at dit barn udviklede sine sociale kompetencer iskoleåret 2007/08? (n = 1004)I høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikkeTotal60 %26 %10 %5%100 %

De interviewede forældre er oftest opsatte på at deres børn skal kunne indgå i sociale relationerog derved træne deres sociale kompetencer så de på sigt kan klare sig i samfundet. En forælderfra et af interviewene i en casekommune udtrykker det på følgende måde:På vores barns skole giver de børnene madpenge, så går de i byen og handler og laver selvmad. Lærer at regne m.m. Blot det at de kommer ud og oplever andre mennesker.Udvikling af sociale kompetencer handler ifølge denne forælder bl.a. om at hjælpe eleverne til atkunne klare sig i samfundet og i livet efter skolen.På baggrund af interviewene med forældrene kan vi pege på at denne faktor handler om atmange af forældrene ved at deres børn har brug for en særlig støtte i deres tilværelse. Desudenvil mange af børnene få svært ved at indgå i arbejdslivet på normale betingelser. De fleste foræl-dre har planer og ønsker på børnenes vegne i forhold til at de skal have forudsætningerne for at120Danmarks Evalueringsinstitut

kunne leve et godt voksenliv med deres særlige behov. Det bliver formuleret sådan af en foræl-der:Jeg skulle finde en skole hvor mit barn kunne fungere socialt. Det vigtige er at der er no-gen der vil vores børn. De kan ikke være alene. Der er ingen andre børn der vil lege medvores børn. Socialt fællesskab er det der skal styrkes. Det faglige kommer hun ikke med på.Barnets trivsel i skolenEn anden faktor der øger sandsynligheden for forældrenes tilfredshed med deres barns undervis-ningstilbud, er at barnet er glad for at gå i skole.Af tabel 19 fremgår det om forældrene vurderer at deres barn var glad for eller ked af at gå i sko-le i skoleåret 2007/08. 81 % af forældrene oplever at deres barn var glad for eller overvejendeglad for at gå i skole i skoleåret 2007/08.Tabel 19Oplevede du at dit barn var glad for eller ked af at gå i skole i skoleåret 2007/08? Mitbarn var: (n = 1022)Glad for at gå i skoleOvervejende glad for at gå i skoleOvervejende ked af at gå i skoleKed af at gå i skoleTotal54 %27 %10 %9%100 %

At børnenes trivsel er meget vigtig for forældrene kan hænge sammen med at børnene ofte haren del svære oplevelser og erfaringer med sig fra tidligere undervisningstilbud. Det fremgår af in-terviewene i casekommunerne.Nogle af de interviewede forældre beskriver hvordan deres børn har haft det svært i et tidligereundervisningstilbud. Det kan både være forældre til elever der er begyndt deres skolegang i nor-malundervisningen inden de fik et specialundervisningstilbud, men det kan også være forældre tilelever der har gået i forskellige specialundervisningstilbud. Der er eksempler i interviewene på atdisse forældre oplever at deres barns trivsel er blevet forbedret i forbindelse med skoleskift. For-ældrene bygger ofte deres vurdering af om børnene trives, på tidligere erfaringer med børnenesmistrivsel. Det kan derfor være af endnu større betydning for dem at børnene nu er glade for atgå i skole.

Det fokus der er på om børnene trives, kan også hænge sammen med at nogle forældre pga. de-res barns særlige behov ikke har store faglige forventninger til dem, men kun ønsker at børnenehar et godt liv. Nogle af de interviewede forældre udtrykker således at de ikke har faglige ambiti-oner på deres børns vegne i forhold til hvad der normalt forventes af et barn på tilsvarende alder.De udtrykker udelukkende et ønske om at deres børn skal trives og have det godt. Det er følgen-de forældreudtalelse et eksempel på:Børn skal ud med en livsglæde, det er mindre vigtigt at de kan læse og skrive. Det vigtigeer at mit barn har en livsglæde. Bare han kommer ud blandt andre mennesker og har detgodt. Jeg hører ikke han siger selvmord så meget mere som før.Der er også en del forældre i interviewene som peger på at det er vigtigt at lærerne kan forståderes barn. Forældrene udtrykker en tilfredshed med undervisningstilbuddet hvis de kan mærkeat lærerne forstår deres barn, og dette hænger ifølge forældrene tæt sammen med om børneneer glade for at gå i skole.Gifte og ugifte forældre har højere sandsynlighed for at være tilfredse med undervis-ningstilbuddet end fraskilte forældreEn sidste faktor der er afgørende for at øge sandsynligheden for at forældrene er tilfredse medundervisningstilbuddet, er forældrenes civilstatus. Gifte og ugifte forældre har højere sandsynlig-hed for at være tilfredse med undervisningstilbuddet end fraskilte forældre. Vi kan dog ikke påbaggrund af interviewmaterialet forklare hvorfor det forholder sig sådan.Interviewene med forældrene tegner dog et billede af at det er hårdt at være forældre til børnmed særlige behov. Det kræver mange ressourcer som forældre og som familie. I et af interview-ene giver en forælder meget præcist udtryk for hvad det handler om:Vi er nogle specielle forældre fordi ikke ret mange forældre vil kunne klare det vi skal. Nårman beder om hjælp, har man behov for at få det. Man er to år forud hele tiden, tænker:”Hvad er det næste problem?”

• At deres barn er glad for at gå i skole• Desuden har gifte og ugifte forældre højere sandsynlighed for at være tilfredse med undervis-ningstilbuddet end fraskilte forældre.En uddybning af disse faktorer på baggrund af interview med forældre i casekommunerne pegerpå at der er stor sammenhæng mellem de enkelte faktorer. Af interviewene fremgår det også atforældrene ikke nødvendigvis adskiller disse faktorer fra hinanden. De opleves som sammenhæn-gende i den forstand at hvis en lærer har en stor viden om et barns særlige behov, vil undervis-ningen oftest tilrettelægges så den svarer til barnets faglige niveau, og dette vil ofte resultere i atbarnet bliver glad for at gå i skole. I forhold til fokusset på barnets sociale kompetencer pegerforældrene i interviewene på at det er væsentligt at børnene bliver godt rustet til den videre til-værelse i samfundet på trods af manglende faglige kompetencer. Udfordringen kan derfor bestå iat lære at begå sig i sociale relationer, klare indkøb m.m.Både spørgeskemaundersøgelsen og interview fra casekommunerne viser at forældrene overve-jende er tilfredse med det undervisningstilbud deres barn modtager. Lærernes kendskab til oghåndtering af elevernes særlige behov vurderes overvejende positivt af de medvirkende forældre.Opmærksomhedspunkter i forhold til at styrke forældrenes tilfredshed med undervis-ningstilbuddet:• Det er vigtigt at der fastsættes individuelle mål for hver enkelt elev så eleven udfordres i for-hold til det faglige niveau eleven befinder sig på. Det kræver at lærerne har specifik viden omnetop de særlige behov de arbejder med.

Jeg har valgt i denne rapport at perspektivere videndeling og specialskolernes andel heri, velvi-dende at der kunne være så mange andre problemstillinger det kunne være relevant at drøfte i etperspektiverende kapitel. Jeg ser denne problemstilling som et helt centralt omdrejningspunkthvis principperne om mindsteindgreb og nærhed fortsat skal holdes i hævd, og hvis almenskolenslærere på kvalificeret vis skal håndtere ”læringsvanskeligheder” i almenundervisningens regi.Specialskolernes nuværende rolle i det kommunale skolevæsenI EVA’s undersøgelse indgår seks kommuner hvoraf tre har overtaget ansvaret for i alt fire tidlige-re amtslige specialskoler; en kommune tager vare på en kommunal specialskole, mens de to sid-ste kommuner ikke har driftsansvar for nogen specialskole. Interview med ledere af disse special-skoler og de kommunale skoleledere i de relevante fire kommuner viser hvor forskelligt special-skolerne er blevet tænkt ind i det samlede skolevæsen. Overordnet set identificerer undersøgel-sen to forskellige ”strategier”(kap. 11). Den ene strategi er kendetegnet ved at specialskolen be-tragtes som et kompetencecenter, dvs. som en specialiseret enhed der kan rådgive og vejledekommunens folkeskoler om særlige typer af pædagogiske problemstillinger.Rådgivningen fra specialskolerne har således i denne strategi til formål at understøtte elevernesfortsatte deltagelse i almenundervisningen på deres respektive skoler. I denne sammenhæng sy-nes der at opstå flere dilemmaer omkring finansieringen af specialskolernes funktion som kompe-tencecentre i forhold til hvilke konti midlerne til kompetencecenteret skal komme fra. En special-skoleleder peger således på at når skolens elever kommer fra og betales af en række forskelligekommuner, bør midlerne til et kommunalt kompetencecenter ikke dækkes af disse midler. Løs-ningen på den pågældende skole er at ”skoleejerkommunen” på lige fod med andre kommunerskal betale for den konsultative ydelse.Et andet dilemma kan være et sådant behov for rådgivning at specialskolerne får for mange hen-vendelser til at de kan overkomme dem. En specialskoleleder nævner at de tackler denne udfor-Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning127

dring ved at henvendelserne om konsultativ bistand indgår i en visitation hver 14. dag. Her bliverhenvendelserne behandlet og prioriteret. Det bliver endvidere sikret at skolerne selv har arbejdetmed de pædagogiske udfordringer inden de søger råd og vejledning. Inddraget på denne mådekan specialskolernes konsultative virksomhed således udgøre én strategi i viften af kommunaltanvendte inkluderingsstrategier.I andre kommuner har specialskolerne fået en mere isoleret position, og de kommunale skolele-dere i disse kommuner ser ikke umiddelbart specialskolerne som potentielle kompetencecentre.Lederne af de pågældende specialskoler i disse kommuner vurderer tilsvarende at der ikke er me-gen anerkendelse af eller viden om specialskolernes pædagogiske kompetencer. Dette står i grelmodsætning til samme specialskolelederes oplevelse af at det daværende amt havde et megetindgående kendskab til skolen. Der synes således endnu ikke fra kommunal side at have væretforsøg på at inddrage (eller udbrede) den specialviden som specialskolerne aktuelt sidder indemed.Et tredje dilemma kan ifølge undersøgelsen opstå når en ”nyankommen” specialskole er speciali-seret inden for samme område som en tidligere kommunal specialklasserække. En specialskolele-der udtrykker således at manglende afklaring om kompetencer og arbejdsdeling kan give vanske-ligheder i samarbejdet mellem de to undervisningstilbud som nu er organiseret i samme skolevæ-sen. Den pågældende leder oplever at undervisningstilbuddene nærmest kan komme til at frem-stå som konkurrenter i stedet for samarbejdspartnere:Det har i hvert fald været svært for os at komme udefra [fra amtet]. På den måde har dekommunale klasser måske opfattet os som farlige. Hvad er det nu vi kommer og vil rage tilos? (…) Der ligger noget arbejde i at få afklaret hvem det er der kan hvad. Hvad har de, oghvad kan vi give? Den øvelse er ikke blevet gjort særlig godt. Det er ikke færdigafklaret.Alt i alt synes der ud fra denne undersøgelse af visitationsprocessen efter kommunalreformenstadig at være et større afklaringsarbejde at gøre omkring specialskolernes rolle i det kommunaleskolesystem og deres samspil med eventuelle specialklasserækker.Specialskolernes muligheder for sparring og netværksdannelseDriften af specialskoler i kommunerne handler også om at opretholde kvaliteten i undervisnings-tilbuddene. Ingen af de interviewede specialskoler har oplevet økonomiske nedskæringer; til gen-gæld har de oplevet forandringer i sparringsforhold og betjening med skiftet fra amt til kommu-ne. Især peges der på at specialskoler kan opleve mindre sparring og betjening fra kommunen nuend den de fik fra amtet tidligere. De interviewede skoleledere udtrykker endvidere at der harværet en udskiftning i PPR-psykologerne tilknyttet skolerne. Tidligere kom psykologerne fra am-tet, eller de var ansat direkte af skolerne. Nu er PPR-psykologerne fra kommunerne, og de har ik-128Danmarks Evalueringsinstitut

ke nødvendigvis samme kompetence som de tidligere tilknyttede psykologer. En specialskoleledersiger fx: ”Der er den forskel at amtet, de havde ansat psykologerne specielt til os. Dem kommu-nen ansætter nu, har ikke spor forstand på det.”Den faglige sparring for specialskolerne kan tidligere i amtet være foregået i et netværk med lig-nende specialskoler eller i et landsdækkende netværk. Interview med de fire tidligere amtsligespecialskoler peger på at organiseringen i landsdækkende netværk af specialskoler er bibeholdtefter kommunalreformen; til gengæld er organiseringen i netværk med det tidligere amts special-skoler faldet væk, og der er endnu ikke sat noget i stedet. Specialskolerne erkender at det nu erop til dem selv at opsøge andre specialskoler med henblik på gensidig sparring.Specialskolelederne forventes i stedet at deltage i en anden type netværk: møder med skolele-derne fra de almindelige folkeskoler i kommunen. I denne sammenhæng gør især to typer ople-velser sig gældende blandt de interviewede specialskoleledere. Den ene er oplevelsen af at mø-dedeltagelsen med de andre skoleledere føles irrelevant fordi der bliver drøftet emner som pri-mært er rettet mod folkeskolen. En specialskoleleder formulerer det således: ”Jeg skal komme tilskoleledermøder, hvilket er spild af tid. Nogle gange tænker jeg: Hvem kan jeg gå til [for selv atfå sparring]?” Det er således andre vilkår og udfordringer der i dag synes at præge hverdagen påen specialskole.Den anden oplevelse undersøgelsen identificerer på baggrund af interviewmaterialet, er at mø-derne kan være givtige når der bliver drøftet emner der omhandler grænseflader mellem special-skolerne og de almindelige folkeskoler. Emnerne kan fx være en drøftelse af afgangsprøver ellergenerel information fra kommunen eller Undervisningsministeriet som også påvirker specialsko-lerne. Møderne synes desuden at bidrage til dannelsen af netværk. Således udtrykker en special-skoleleder at skoleledere fra de kommunale folkeskoler trækker uformelt på ham (og hans viden),bl.a. fordi de kender hinanden fra disse møder.Behovet for videndelingEt af de helt afgørende spørgsmål (og en af de helt afgørende bekymringer) i forbindelse medstrukturreformen (og de deraf følgende konsekvenser af amternes nedlæggelse) handlede omhvorvidt og hvordan den aktuelle specialpædagogiske ekspertise kunne bevares. Dette spørgsmålhar både en organisatorisk og indholdsmæssig dimension. Først og fremmest er det et spørgsmålsom angår vedligeholdelse af og mulighederne for at dele den eksisterende specialpædagogiskeviden så flest mulige får gavn af den. Denne undersøgelse peger på at der på dette område sta-dig er en del for kommunerne at arbejde med. Udfordringen for de kommuner som har overtageten eller flere af amtets specialskoler, går ud på ikke blot at integrere disse skolers specialpæda-gogiske viden i kommunens samlede skolevirksomhed på en måde så der skabes synergi mellemspecialskolen og det øvrige skolevæsen, men også at videreudvikle den eksisterende viden. For deVisitationsprocessen til vidtgående specialundervisning129

kommuner som ikke har overtaget driften af tidligere amtslige specialskoler, tegner der sig et an-det billede, nemlig udfordringen om at drage sådanne forholdsregler at det bliver muligt forkommunens lærere at trække på specialpædagogisk ekspertise via mellemkommunale aftaler.Disse to kommunale udfordringer er alment erkendte, og arbejdet med at håndtere dem er på-begyndt i flere kommuner. I dette afsnit perspektiveres de med udgangspunkt i og med inspirati-on fra to igangværende ”projekter”. Det første eksempel er hentet fra Norddjurs Kommune(Norddjurs Kommune, 2008). I denne kommune arbejdes der bredt med udviklingen af kvaliteteni den fremtidige specialundervisning, herunder bl.a. med visitationsprocessen og en nytilkommenspecialskoles integrering i kommunens skolepolitik. I den sammenhæng er det endvidere hensig-ten at etablere kommunale ”kompetencefora” med henblik på kvalitetsudvikling, samling og ko-ordinering af den specialpædagogiske ekspertise i kompetencefora. Aktuelt er der i kommunenforeslået tre kompetencefora: 1) kompetenceforum for ”generelle indlæringsvanskeligheder”, 2)kompetence-forum for AKT og ”specifikke indlæringsvanskeligheder” og 3) kompetenceforumfor læsning (ibid., s. 7). Det præciseres endvidere i rapportenFremtidens specialundervisning. Del2(s. 28) at formålet er:• At fremme inklusion og rummelighed i almenskolen• At flere kan drage nytte af de faglige ressourcer der er til rådighed i skolen• At skabe rammer for at udvikle den faglige viden på det specialpædagogiske område• At bidrage til at øge kvaliteten i specialundervisningen og den specialpædagogiske bistand ibåde specialtilbuddene og almenskolerne• At øge fleksibiliteten i specialtilbuddene så det bliver til gavn for så mange børn som muligt.Som det ses af formålet, lægges der vægt på at understøtte almenskolens muligheder for athåndtere specialpædagogiske problemstillinger lokalt på skolerne så principperne om ”mind-steindgreb” og ”nærhed” kan indfries.De ovennævnte kompetencefora har en tredelt funktion idet de skal give specialundervisning,udvikle og opsamle viden samt formidle og udveksle viden og kompetence til det øvrige skolevæ-sen. Den sidstnævnte vidensfunktion er ny for de pågældende ”specialpædagogiske undervis-ningssteder”, men tænkes udfoldet bl.a. via følgende strategier (ibid., s. 29):• Medvirker ved kursusvirksomhed, fx som undervisere• Giver supervision og faglig sparring til kolleger i almenskolen• Indgår i dannelse af faglige netværk• Deltager i praktik/besøg/rotation.Det andet projekt relaterer sig til den anden kommunale udfordring og kan betegnes som et mel-lemkommunalt projekt i form af en såkaldt supportordning (www.kfs-support.dk). Der er såledesi Hovedstadsregionen etableret en Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KSF) med130Danmarks Evalueringsinstitut

henblik på fra specialskolen at videndele til almenskolen ”på systematisk vis”, som det udtrykkes ifolderenSupport til Specialundervisning 08/09.I skoleåret 2009/10 er otte kommuner tilknyttetordningen. Formålet er eksplicit – via tilbud om ekspertise og formidling af viden – at dæmme opfor en udvikling hvor stadig flere elever henvises til (og modtager) specialundervisning i segrege-rede tilbud. Supporten rettes mod en vifte af målgrupper (lige fra elever diagnosticeret med au-tisme/Asperger, over elever med ADHD til elever med svære læse- og matematikvanskeligheder),og den ydes i indeværende skoleår af undervisere ved 12 af Hovedstadsregionens specialunder-visningstilbud. Supporten har typisk karakter af tre møder a 1½ times varighed; et nyt tiltag i for-hold til elever med generelle indlæringsvanskeligheder er imidlertid under udvikling og består ibesøgsdage på to af regionens specialskoler, hvilket både indbefatter deltagelse i undervisningsamt ”en efterfølgende dialog om læring, læringssyn, materialer og metoder”.Hvilken form for viden er der brug for?I undersøgelsenEffekter af specialpædagogiske indsatser(Egelund & Tetler, 2009) er en af kon-klusionerne at skolens lærere efterspørger en specialpædagogisk viden der er nært knyttet til denpraksis som vidensbehovet aktuelt udspringer af. Dette gælder både de lærere der varetager de-res specialpædagogiske opgaver i almenpædagogiske læringsmiljøer, og de lærere der har et un-dervisningsmæssigt ansvar for elever i mere omfattende vanskeligheder (den såkaldte ”vidtgåen-de specialundervisning”). Når lærere og pædagoger reflekterer over den viden som de arbejderud fra i den specialpædagogiske praksis, giver de udtryk for at mangle formel uddannelse, menforholder sig samtidig positivt til den form for viden som indhentes via erfaring. De fleste proble-matiserer imidlertid at de bliver nødt til ”at prøve sig frem” og efterspørger ”specialistviden” iform af både en intern sparring og fælles refleksion mellem professionelle og en bedre relationmellem den eksterne ekspertise (psykologer, konsulenter m.v.) og praksisfeltet (Hedegaard-Sørensen, 2009). De udtrykker således på den ene side behov for ekstern konsulentbistand, mensde på den anden side anfører at den type viden som formidles, og måden den formidles på, me-get vanskeligt lader sig omsætte i pædagogisk praksis. Det kan skyldes typen af viden som eks-perter besidder, men det kan også skyldes at den måde de to niveauer samarbejder på, ikke fun-gerer optimalt (ibid., s. 209).Begge de omtalte kommunale projekter har videndeling som et centralt indsatsområde og med etprimært mål om at understøtte de respektive kommuners inkluderende indsatser. Spørgsmålet er– på baggrund af ovennævnte lærerudsagn – hvorvidt det er muligt for de tidligere amtslige spe-cialskolers undervisere direkte at overføre deres viden fra en specialpædagogisk til en almenpæ-dagogisk kontekst på en måde som reelt understøtter inkluderende processer, eller om der er be-hov for at nytænke i mere gensidigt orienterede baner så de to former for viden (den almenpæ-dagogiske og den specialpædagogiske) fusioneres i en tredje form for viden der kan anvendesnår opgaven går ud på at yde en særligt tilrettelagt indsats i et almenpædagogisk miljø. Detteperspektiv åbner op for nye videndelingsstrategier som i høj grad handler om gensidig og dialo-Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning131

gisk udveksling mellem en kommunes almenpædagogiske og specialpædagogiske tilbud. Set idet perspektiv synes der at ligge nogle nye interessante muligheder i de idéer som NorddjursKommune lægger frem om henholdsvis dannelse af faglige netværk og deltagelse i prak-tik/besøg/rotation. Her åbnes der for en anerkendende og ligeværdig tilgang til de respektive læ-rergruppers forskellige vidensformer og -indhold.VidensindholdetSom tidligere nævnt har videnspørgsmålet også en indholdsmæssig dimension; dvs. hvilketvidensindhold er det, lærerne efterspørger. I effektundersøgelsen (Egelund & Tetler, 2009) giverlærerne udtryk for at de har brug for viden om en elevs diagnose og om specifikke hensyn påbaggrund af diagnosen, men samtidig synes der at være en skepsis i forhold til udelukkende atarbejde ud fra specialistviden. De taler fx også om vigtigheden af at tilegne sig viden om den spe-cifikke praksis som de agerer i. Med andre ord en viden der skal fokusere på det konkrete pæda-gogiske og didaktiske arbejde som deres praksis dybest set består af (Hedegaard-Sørensen,2009).Det er således ikke en metode af nærmest manuallignende karakter der efterspørges, for den kanvære vanskelig at overføre til den konkrete sammenhæng (i det almenpædagogiske miljø); snare-re handler lærernes overvejelser om hvordan en specifikt rettet indsats kan integreres i en klassessamlede forløb på en måde så det enkelte barn oplever sig meningsfuldt inddraget – og ikke tilstadighed marginaliseres eller oplever en hverdag fyldt med besværligheder (fx af teknisk karakternår IKT-teknologier ikke fungerer). Det er i denne sammenhæng afgørende at almenskolens lære-re får mulighed for at ”tænke med” i udviklingen af didaktisk kompetente undervisningsforløb.Set i dette perspektiv er udfordringen at få to typer vidensindhold (den almenpædagogiske dan-nelsesmæssige viden og den specifikke ekspertise) til at interagere produktivt. Det kræver af al-menskolens lærere didaktisk fantasi at inkorporere i deres almenundervisning specialpædagogi-ske strategier, mens det af specialskolernes undervisere kræver et godt kendskab til almenskolenshverdag og vilkår så deres specifikke viden kan transformeres til en ny (og anden) pædagogiskkontekst. Ikke mindst kræver det en italesættelse af deres specifikke viden og en høj grad af be-vidsthed om hvilken merviden de almenpædagogiske miljøer har behov for hvis kommunernesintentioner om at skabe rum for mere inkluderende processer i almenundervisningen skal lykkes.Fremtidige strategierDenne evaluering,Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning - Kommunernes ansvarfor opgaven efter kommunalreformen,viser at noget mistes, og andet vindes. Dette ’andet’ dervindes, er blandt andet at gammelkendte procedurer (og (u)vaner) brydes, og noget nyt må træ-de i stedet. Det skaber muligheder for nytænkning, alternative løsninger og andre netværksdan-nelser end de hidtidige … hvis det altså prioriteres. Men de enkelte kommuner kan ikke løfte132Danmarks Evalueringsinstitut

denne nye opgave alene. Det kræver igangsættelse af et strategisk udviklingsarbejde, fx med ud-valgte kommuners specialskoler og professionshøjskoler, og det kræver en såvel formativ somsummativ følgeforskning så der kan foregå en systematisk og forskningsmæssig bearbejdning afde indhøstede erfaringer med henblik på en vidensgenerering.Undersøgelsesresultater iEffekter af specialundervisningenviser at det er vigtigt at der sættes fo-kus på at skabe bedre mulighed for kvalificeret supervision fra støtte-/ressourcecenteret og sær-ligt fra PPR og andre videnscentre (Nielsen, 2009). Set i lyset af antagelsen om at der i dag an-vendes 20 % af skolens samlede ressourcer til specialpædagogiske indsatser, er det såledesspørgsmålet om vi har råd til at lade være med at satse på at kvalificere de lærere der skal vareta-ge den slags opgaver i skolen, og det uanset om intentionen fortsat er at holde i hævd princip-perne om mindsteindgreb og nærhed.Begge parter (almenskolerne og specialtilbuddene) kan vinde på at der udvikles specialpædago-gisk/didaktisk viden til almenområdet, tænkt ind i almenskolens vilkår, men der er samtidig brugfor at både vedligeholde og videreudvikle den eksisterende specialpædagogiske viden, bl.a. pågrund af en forestående generationsudskiftning på specialskolerne.Referencer:Egelund, Niels & Tetler, Susan (red.) (2009).Effekter af specialundervisningen.København, Dan-marks Pædagogiske Universitetsforlag.Nielsen, Helen (2009). Resultater fra delprojektet ’Effektundersøgelse af indsatsen over for børnog unge med lettere vanskeligheder’. I: Egelund, N. & Tetler, S. (red.),Effekter af specialundervis-ningen.København, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.Norddjurs Kommune (2008).Forslag til Fremtidens specialundervisning. Del 1 og Del 2.KSF (Koordinerende Funktion for Specialundervisning) (2008).Support til Specialundervisning08/09). www.kfs-support.dk.

Specialundervisning i grundskolen angår rigtig mange elever, forældre, lærere, pædagoger ogskoleledere. Undervisningen griber ind i en række menneskers hverdags- og arbejdsliv. Derudoveranvendes der årlig 20 % av skolernes budget på at gennemføre denne undervisning (Nordahl ogEgelund 2009). Det gælder både administrative ressourcer, PPR’s arbejde og ikke mindst selvegennemførelsen af undervisningen. Baggrunden for denne stærke ressourceindsats og involverin-gen af så mange mennesker er først og fremmest et ønske om at hjælpe de børn og unge somhar behov for støtte og særskilt hjælp i skolen. Set på den måde skal specialundervisningen hjæl-pe den enkelte elev bedst muligt.Men samtidig foregår specialundervisningen inden for en stor og traditionsrig institution hvor derfindes en række andre interesser og behov. Grundskolen skal give alle elever en hensigtsmæssigfaglig og social udvikling, der eksisterer klare politiske mål for skolen og de som arbejder i skolenvil have egne ønsker og interesser. Dette gør at specialundervisningen og begrundelserne for denkan forstås på flere forskellige måder end kun som det at yde hjælpe og støtte til enkeltelever.Det vil sige at specialundervisningen kan forstås ud fra forskellige teoretiske perspektiver. Persson(1997) argumenterer for at vi kan finde to grundlæggende forskellige perspektiver i specialpæda-gogikken, det kategoriske og det relationelle perspektiv.Det kategoriske perspektivDet kategoriske perspektiv er stærkt individcentreret og knyttet til de vanskeligheder eller skadersom den enkelte elev har. Elevernes adfærd og læring og ikke mindst problemer i tilknytning her-til, bliver her tolket ud fra medicinske og psykologiske tilgange (Skrtic 1991). Forståelsesmodellener at disse elever har en patologi som hindrer dem i at drage nytte af den almindelige undervis-ning i skolen og de muligheder for tilpasning som den har. Specialpædagogikken gennem denpraktiske specialundervisning vil kunne tilbyde den kompetence som gør det muligt at hjælpe dis-se elever sådan at der kompenseres for problemerne eller problemerne reduceres og i bedste fald

forsvinder. Det kategoriske perspektiv ligger tæt op ad det Hausstätter (2007) kalder det patolo-giske program i specialpædagogikken.Identificering af den enkelte elevs problemer og vanskeligheder vil her være central for at kunnegive bedst mulig individuelt tilpasset hjælp. Inden for det kategoriske perspektiv anvendes derderfor i udstrakt grad diagnostik for at definere problemerne og finde frem til gode metodiskeløsninger. Den stadigt øgende brug af diagnoser i skolen tyder på at diagnosticering og en pato-logisk tilgang står stærkt. Dette ser vi også i specialpædagogikken ved brug af betegnelser somadfærdsvanskeligheder, indlæringsvanskeligheder, læse- og skrivevanskeligheder og mere speci-fikke diagnostiske termer som ADHD (Attention Deficit Hyperactive Disorder), Aspergers syndrom,dysleksi, dyskalkuli, Tourettes syndrom o. lign. (Asmervik, Ogden og Rygvold 2002). Betegnelser-ne og diagnoserne udtrykker implicit en stærk individorientering ved at de beskriver vanskelighe-der, dysfunktioner, afvigelser eller syndromer som den enkelte elev har. Det kan hævdes at pro-blemerne forstås og forklares gennem en patologisering af eleverne.In the language of special education discourse, disabilities are pathological conditions thatstudents have. (Skrtic 1991, s. 152)I den kategorisk orienterede specialpædagogik tages der udgangspunkt i individet og de define-rede problemer som det enkelte individ har. Med udgangspunkt i de definerede problemer, bliverspecialpædagogikkens opgave at udvikle kundskab og metoder som i videst mulige omfanghjælper disse elever til at klare sig i samfundet. I et kategorisk perspektiv vil det gerne være sådanat hjælp til eleverne først iværksættes når vanskelighederne er etableret og defineret. Det vil sigeat en mere generel, forebyggende specialpædagogisk indsats ikke vil stemme overens med ensådan tilgang.Til grund for denne individorienterede specialpædagogiske praksis kan der siges at ligge engrundlæggende og indiskutabel tro på specialundervisning som et rationelt og hensigtsmæssigtvirkemiddel (Skrtic 1991). Specialundervisning ses som et hensigtsmæssigt og funktionelt tilbud tilelever som bliver diagnosticeret som havende problemer, eller som elever med særlige behov.Forvaltningen og videreførelsen af det kategoriske og individorienterede specialpædagogiske per-spektiv med tilhørende årsagsforklaringer sker i nogen grad gennem professionerne som forvalterdet specialpædagogiske felt i skolen. Specialpædagoger, psykologer, læger og pædagoger somarbejder på dette område, har haft og har fortsat stor magt og indflydelse til at definere eller di-agnosticere hvilke elever der har vanskeligheder og hvilken slags hjælp og støtte de har brug for.Gennem den praksis professionerne udøver, vil deres tilgange og afgørelser kunne få konsekven-ser for mange børn og unge i samfundet.

Thus, because knowledge is power in the information age, the professions have emergedas the most powerfull class in society, particularly the professions that define and classifyhuman beings (Skrtic 1991, s. 7)Disse professioner forvalter den “objektive” viden, og der er ikke meget indblik i eller dokumen-tation for hvordan denne viden bruges og hvilke resultater der opnås gennem anvendelsen af ti-dens organiseringsformer og elevkategorier (Haug 1995). På mange måder er det taget for givetat det kategoriske perspektiv med en individorienteret praksis er et rationelt planlagt og koordi-neret system af ydelser som altid er tjenligt og hensigtsmæssigt for de elever der bliver visiteret tilat modtage dem.Det relationelle perspektivInden for det relationelle perspektiv vil tilgangen og forståelsen på mange måde være det mod-satte af det kategoriske perspektiv (Persson 1997). I dette perspektiv lægges der vægt på at flereaf de individuelle problemer har deres årsag i samfundets struktur og mellemmenneskelige relati-oner. Denne retning har efterhånden opbygget et stort empirisk grundlag som viser denne sam-menhæng mellem samfundets struktur og individuelle problemer (Nordahl m.fl. 2005, Hausstät-ter 2007).I er relationelt perspektiv vil det være et mål at udvikle inkluderende fællesskaber hvor der sætteset særligt fokus på sociale processer. Der er her en forståelse af at der er processer og strukturerinden for sociale fællesskaber som bidrager både til inklusion og eksklusion. Forskellige funkti-onshæmninger bliver set som et implicit produkt af samfundet og fællesskabet som sætter ram-mer og etablerer betingelser for reel deltagelse. Dette relationelle perspektiv lægger i høj gradvægt på væsentlige elementer i det Hausstätter (2007) benævner det sociale program i special-pædagogik. Her påpeges også behovet for elevens deltagelse i det sociale fællesskab, og der ar-gumenteres for en inkluderende praksis i skolen.Inden for det relationelle perspektiv i specialpædagogikken eksisterer der flere teorier og ideolo-gier som kan give en forståelse for ekskluderende og inkluderende processer. Normalisering somideologi er et eksempel på et relationelt perspektiv som også har fået reel indflydelse (Wolfens-berger 1980). En stærkere læggen vægt på et systemperspektiv kan ses som en mulig løsning in-den for dette program, og da særligt inden for en forståelse af skolen og klasser som sociale sy-stemer (Luhmann 2000, Rasmussen 2003). Der eksisterer også empirisk baseret viden som viser atder er klare sammenhænge mellem kontekstuelle betingelser i skolen i form af sociale strukturerog de problemer eleverne har, i tilknytning til både deres læring og adfærd (Nordahl m.fl. 2005).Der er dermed både ideologisk, teoretisk og empirisk støtte for dette relationelle perspektiv.

Elevernes problemer i skolen kan også ses som et udtryk for og en reaktion på organisatoriskeforhold i skolen. Skrtic (1991) argumenterer stærkt for at disse sammenhænge eksisterer i denpraktiske specialpædagogik, og han påpeger at mange af elevernes problemer kan ses som ud-tryk for at skolen som organisation fungerer meget dårligt. Eleverne skal tilpasse sig en række or-ganisatoriske rammer og faglige forventninger som skaber problemer for enkelte af dem. Mangevil have problemer med at tilpasse sig de forventninger som skolen og lærerne har til deres ad-færd. Det vil værre knyttet til det at sidde stille, tage imod beskeder eller deltage i en gruppe.Specialpædagogikkens opgave vil da være at finde løsninger som bidrager til at de organisatori-ske rammer skaber mindre problemer og udfordringer for eleverne. I det kategoriske perspektivville løsningen kunne have været at fjerne eleven fra de organisatoriske rammer. Ved at anvendeden patologiske og individfokuserede tilgang vil skolerne dermed slippe for at se kritisk på deresegen praksis.Den største udfordring ved det relationelle perspektiv er imidlertid at det står stærkere som ideo-logi end som praktisk pædagogik. Den empiriske støtte til programmet har heller ikke resulteret isærlig mange direkte retningslinjer for undervisning. Dette har sandsynligvis sammenhæng medde dilemmaer der opstår i forholdet mellem at skulle give enkeltelever nødvendig hjælp og støttesamtidig med at man skal lægge vægt på en inkluderende undervisning.Perspektiver i den praktiske specialundervisningUd fra denne undersøgelse ser det ud til at det er det kategoriske perspektiv der står klart stær-kest i den vidtgående specialundervisning efter kommunalreformen. Dette kan begrundes ud frafølgende fund i undersøgelsen:• Diagnosen har en stor betydning for om eleverne får tilbudt vidtgående specialundervisning• Omfanget af den vidtgående specialundervisning er relativt stabilt, og PPR oplever at der er etstort behov for dette tilbud• Eksistensen af det vidtgående specialundervisningstilbud har meget stor betydning for om ele-verne får dette tilbud. Det vil sige at eksistensen af tilbuddet i sig selv skaber et behov for atanvende det.Disse fund stemmer i høj grad overens med norske undersøgelser af specialundervisningen (Haus-stätter, Nordahl og Overland 2009, Bachmann og Haug 2006). Her understreges det klart at deter det kategoriske perspektiv der står stærkest i den specialpædagogiske praksis i grundskolen.Individperspektivet er stærkt etableret i fagfeltet og der udvikles stadig nye tilgange og metodertil at reducere elevens vanskeligheder og problemer. Denne type kategoriske tilgange bliver ofteogså anvendt direkte i specialundervisningen som en konsekvens af at den organiseres gennembrug af forskellige segregerende tilbud.Det virker ikke som om PPR i denne undersøgelse har nogen strategier for at modvirke det kate-goriske perspektiv i specialundervisningen og de processer som fører til det segregerende special-138Danmarks Evalueringsinstitut

pædagogiske tilbud. Dermed er der fare for at PPR legitimerer og opretholder en situation i sko-len som ikke nødvendigvis stemmer overens med elevernes reelle behov. Det vil sige at der kanvære en fare for at den vidtgående specialundervisning i lige så høj grad dækker skolens som ele-vernes behov.I denne sammenhæng er det også interessant at PPR-psykologerne vurderer at de samlet set bru-ger mere tid på visitations- og revisitationsopgaver end på vejledning og rådgivning af lærere ogpædagoger i skolen. Dette kan tolkes i retning af at PPR bruger meget af sin tid på at befæstedet kategoriske perspektiv ved at have et stærkt fokus på den enkelte elev, og i mindre grad eroptaget af mere kontekstuelle og relationelle forhold i skolen. Dette kan føre til at elevernes van-skeligheder og behov løsrives fra de situationer og omgivelser de kommer til syne i.Den stærke position som det kategoriske perspektiv har, understreges desuden af hvordan PPR-psykologerne vurderer deres egen kompetence. 99 % af psykologerne i undersøgelsen vurdererat de har en rigtig god, god eller overvejende god kompetence i at udrede en elevs særlige be-hov. Denne kompetence vurderer de er klart bedre end kompetencen i at give råd og vejledningtil lærere og pædagoger. I denne sammenhæng kan det også være vigtigt at understrege at denyansatte psykologer oplever at de har den klart dårligste kompetence når det gælder at give rådog vejledning til lærere og pædagoger. På denne måde kan det individorienterede og kategoriskeperspektiv i PPR’s arbejde let blive forstærket på længere sigt, og dermed også i den praktiskespecialundervisning.Samlet set ser der derfor ud til at være et stort behov for at videreudvikle PPR’s kompetence påflere områder end at udrede enkelte elevers behov. Det relationelle perspektiv og kompetencen tilat vurdere elevers behov i en mere kontekstuel sammenhæng ser ikke ud til at være tilfredsstil-lende, og det vil være vanskeligt at ændre udviklingen inden for specialundervisningen, hvis denkompetence PPR har, ikke bliver udfordret og ændret.Ideologi og realiteter i specialundervisningenDer er i Danmark, som i en række andre lande, et udtrykt politisk mål om at skolen skal være in-kluderende, hvor alle elever skal have ret til et differentieret og tilpasset undervisningstilbud.Denne politiske målsætning synes at forblive mere politisk og ideologisk retorik end realiteter iden specialpædagogiske praksis og PPR’s arbejde. Der findes få nationale retningslinjer for hvilkeindsatsfaktorer som efter kommunalreformen skal benyttes for at reducere omfanget og øge kva-liteten af specialundervisningen. Indsatsfaktorerne defineres og gennemføres lokalt hos skoleeje-re, skoleledere, PPR, lærere og pædagoger. Denne undersøgelse viser at der tages en række stra-tegiske valg lokalt, men det er usikkert om dette fører til en bedre kvalitet i specialundervisnin-gen. Når ideologien møder hverdagen og realiteterne i PPR og i den enkelte skole, bliver der fore-taget valg som ikke altid er særlig godt forankret i nationale mål og politiske retningslinjer. DetteVisitationsprocessen til vidtgående specialundervisning139

De strategiske valg der er knyttet til specialundervisningen er i høj grad defineret ud fra en rækkeforhold knyttet til forudsætningerne og diagnoserne hos børn med særlige behov. Videre er deren række implicitte begrundelser relateret til behovet for aflastning i den øvrige undervisning.Desuden vil lærerne være i en situation hvor konkrete udfordringer i undervisningen, fravær hoslærere, hændelser med enkeltelever og lignende indebærer nogle valg i praksis, som ideologienikke har taget højde for.Forholdet mellem almindelig undervisning og specialundervisningDenne evaluering af den vidtgående specialundervisning viser at visitationen i høj grad drejer sigom forhold hos den enkelte elev og kun i ringe grad er relateret til den almindelige undervisningog elevens situation i den enkelte skole. PPR ser i ringe grad ud til at vurdere om forhold knyttettil den ordinære undervisning som er igangsat lokalt, får direkte konsekvenser for omfanget afspecialundervisning.Det er rimeligt at antage at den internationale trend i retning af der lægges større vægt på degrundlæggende færdigheder i basisfagene i grundskolen, har direkte konsekvenser for antallet afelever som modtager specialundervisning og de holdninger der findes til forskellige elevgrupper iskolen. Internationale sammenligningsundersøgelser og en større brug af test og prøver vil bidra-ge til en stærkere konkurrence i og mellem skoler (Løvlie 2005). Det ser ud til at fokus på fagligeresultater i en global kontekst og en delegering af ansvar til det lokale niveau i nogen grad blivermødt med strategier som reducerer accepten af unormalitet og anderledeshed.

I denne strategi ligger også en forståelse af at vanskelighederne er knyttet til eleven. Denne for-ståelse bliver bakket op af en stærk individfokusering og læggen vægt på det kategoriske per-spektiv i specialundervisningen (Bachmann og Haug 2006). Øget konkurrence i skolen – i sam-menhæng med et større fokus på test og resultater – kan på et lokalt niveau komme til at legiti-mere indsatsfaktorer som baserer sig på en udstrakt brug af specialundervisning i både integrere-de og segregerede sammenhænge. Det ser i ringe grad ud til at PPR gør sig denne type overvejel-ser.Udviklingen inden for specialundervisningen kan som understreget her ikke ses isoleret fra gene-relle trends i skolen. En stærkere prioritering af kundskabsniveauet i skolen kan være med til atforklare hvorfor presset mod specialundervisningen øges, men faglige resultater alene er ikkenødvendigvis den eneste årsag til at elever får tilbud om specialundervisning. Det er faglige resul-tater, meget lav motivation, trivsel og problemadfærd tilsammen (Nordahl og Sunnevåg 2008).Konsekvensen kan være at kvaliteten af den ordinære eller almindelige undervisning må højnes,og at det i sig selv vil være et godt specialpædagogisk tiltag for mange elever. Men det kræverogså at PPR må have et sådant fokus i sit arbejde.Et stærkt behov for vidtgående specialundervisning er ikke i sig selv et problem for skolen ellereleverne, hvis man går ud fra at det specialpædagogiske tilbud er af en god standard. Problemetopstår når omfanget af specialundervisning bliver vurderet i forhold til kvaliteten af det ordinæreundervisningstilbud. Nordahl og Overland (1998) hævder at omfanget af specialundervisning eren funktion af kvaliteten i det ordinære undervisningstilbud, og med dette som udgangspunkt vilen øgning af antallet elever i specialundervisning repræsentere et konkret problem i den generel-le undervisning. Når man derfor skal tale om effekt og resultater af specialundervisningen, mådette gøres i relation til det generelle læringsmiljø i skolen, og det kan sandsynligvis ikke givemening ved kun at studere den vidtgående specialundervisning alene.Specialpædagogik og specialundervisningSkrtic (1991) hævder at der er en grundlæggende sammenhæng mellem opfattelserne i den spe-cialpædagogiske profession (PPR) og træk ved den organisatoriske rationalitet i skolen. Et kende-tegn ved alle professioner er at de har og bygger på nogle grundlæggende opfattelser. Inden forvirksomheder og professioner med stor grad af kompleksitet vil disse opfattelser ofte være knyt-tet til at reducere kompleksitet (Luhmann 2000). Rasmussen (2004) påpeger at alle former forundervisning, også specialundervisning, har betydelig kompleksitet, og pædagoger og special-pædagoger vil nødvendigvis have behov for at reducere kompleksiteten. En måde at reducerekompleksitet på er at benytte forenklede individorienterede forklaringer på de komplekse sam-menhænge som i høj grad findes i undervisning. Denne måde at reducere kompleksitet på, er ik-ke nødvendigvis i overensstemmelse med hvordan sociale systemer fungerer, og den vil sjældentgive hensigtsmæssige og fremadrettede pædagogiske løsninger (Rasmussen 2004).Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning141

Inden for det specialpædagogiske felt vil en patologisk og individorienteret forklaringsmodel nød-vendigvis stå relativt stærkt. Dette kategoriske perspektiv er nødvendigt fordi udgangspunktet forspecialundervisning er at enkeltelever har problemer i skolen. Denne forklaringsmodel ligger in-den for det der betragtes som en individualiseret forståelse af undervisning og ligger dermed og-så til grund for det generelle pædagogiske tilbud i skolen. At den anvendes og har en solid posi-tion kan vi blandt andet se ved at andelen af elever som modtager specialundervisning er øget igrundskolen både i Norge og Danmark (Hausstätter, Nordahl og Overland 2009).De individorienterede forklaringsmodeller kan indebære en reduktion af kompleksitet som gør atvi ikke fanger de sammenhænge som elevernes problemer konstitueres inden for. Det vil sige atder kan være faktorer som opretholder elevernes problemer i skolen som de individorienteredeforklaringsmodeller ikke tager hensyn til (Nordahl 2005). Mange af PPR’s vurderinger af special-undervisningen i denne undersøgelse bekræfter at en sådan fortolkning er rimelig.I sammenhæng med den organisatoriske rationalitet som findes i skolen vil specialundervisningogså fremstå som nyttig. Individorienteret specialundervisning og segregering i form af vidtgåen-de specialundervisning hænger godt sammen med den individualiserede udvikling der har været igrundskolen, med vægt på arbejdsplaner, ansvar for egen læring, mappevurdering, stationsun-dervisning og lignende (Kjærnslie m.fl. 2007, Klette 2007). Endvidere bidrager specialundervis-ningen til at skolen slipper for at se kritisk på sin egen organisation og pædagogiske praksis(Skrtic 1991). Problemer i skolen bliver let noget eleverne selv har og dermed vil der ikke være li-ge så stort behov for at se på sammenhænge mellem det pædagogiske tilbud og elevernes van-skelige situation og manglende læringsudbytte. Specialundervisningselevernes situation i skolenkan ikke ses uafhængigt at den ordinære undervisning.Det er behov for en kritisk drøftelse af situationen og vurdering af læringsudbyttet hos de eleverder modtager forskellige former for specialundervisning. Desuden vil det være væsentligt at kun-ne vurdere indhold og organisering af specialundervisninger (Egelund og Tetler 2009, Markussenm.fl. 2007). Det kan tænkes at et mere rationelt og systemorienteret perspektiv på pædagogiskvirksomhed kan bidrage til nye tilgange og forståelsesmodeller (Rasmussen 2004, Qvortrup2006). Gennem sådanne forståelsesmodeller kan vi øge kompleksiteten og paradoksalt nok der-igennem reducere kompleksitet. Det er her vigtigt at understrege at der ikke nødvendigvis er no-gen modsætning mellem individperspektivet og en forståelse af pædagogisk virksomhed som etsocialt system (Nordahl 2008). Men fravær af kritisk debat om de grundlæggende antagelser ispecialundervisningen og i PPR kan indebære at den aktuelle situation for de elever der modtagerspecialundervisning vil blive reproduceret.Forskning har givet en relativt entydig empirisk dokumentation af at adfærdsproblemer har enklar sammenhæng med de kontekstuelle betingelser i skolen (Egelund og Foss Hansen 1997, Og-142Danmarks Evalueringsinstitut

den 2001, Nordahl, Sørlie, Manger og Tveit 2005). På trods af dette er det fortsat individperspek-tivet der dominerer. Den empiriske forskning har ikke afspejlet sig i synderlig grad i drøftelser omspecialpædagogiske forklaringsmodeller eller specialpædagogisk praksis, og den har heller ikkeført til nogen ændringer i de arbejdsmodeller som PPR anvender. Teoriudviklingen inden for bådedet pædagogiske og specialpædagogiske felt har været relativt svag, og dermed vil der i ringegrad kunne udvikles alternative forklarings- og forståelsesmodeller.ReferencerBachmann, K. E. og Haug, P. (2006):Forskning om tilpasset opplæring.Volda: Høgskulen iVoldaEgelund, N (2008):PISA 2006.København: Danmarks Pædagogiske UniversitetsskolesForlag.Egelund, N. og Tetler, S.(2009):Effekter av specialundervisningen. Pædagogiske vilkår i komplice-rede læringssituationer og elevernes faglige, sociale og personlige resultater.København: Dan-marks Pædagogiske Universitetsforlag.Egelund, N. og Foss Hansen, K. (1997):Urolige elever i folkeskolens almindelige klasser.København: Undervisningsministeriet.Haug, P. (2004):Resultat frå evalueringa av Reform 97.Oslo: Noregs forskingsrådHausstätter, R. S. (2007):Spesialpedagogiske grunnlagsproblemer: mellom ideologi ogvirkelighet.Bergen: FagbokforlagetHausstätter, R., Nordahl, T: og Overland, T. (2009), I et rom i en skole i et samfunn, Høgskolen iHedmark.Jahnsen, H., Nergaard, S. og Val Flaaten, S. (2007):I randsonen.Lillegårdenkompetansesenter.Kjærnslie, M, M. Lie, S. Olsen, R. V., Røe, A. og Trumo, A (2007):Tid for tunge løft:norske elevers kompetanse i naturfag, lesing og matematikk i PISA.Oslo:UniversitetsforlagetKlette, K. (2007): Bruk av arbeidsplaner i skolen. Et hovedverktøy for å realisere tilpassetopplæring. I:Norsk pedagogisk Tidsskrift 4/2007s. 344 – 358

Luhmann, N. (2000):Sosiale systemer. Grundrids til en almen teori.København: HansReitzel ForlagMarkussen. E., Strømstad, M., Carlsten, T. C., Hausstätter, R. og Nordahl, T. (2007):Inkluderende spesialundervinsing? Rapport 19/2007. NIFU Step, Høgskolen iHedmark.Nordahl, T (2005):Læringsmiljø og pedagogisk analyse. En beskrivelse og evaluering av LP-modellen.NOVA rapport 19/05. Oslo: Norsk institutt for forskning omoppvekst, velferd og aldring.Nordahl, T. (2008): Lærerens valgmuligheter i undervisningen. I :Kognition ogPædagogikk. Nr. 6718. årgangNordahl, T, Sørlie, M-A., Manger, A. og Tveit, A. (2005):Atferdsproblemer blant barn ogunge. Teoretiske og praktiske tilnærminger.Bergen: FagbokforlagetNordahl, T og Sunnevåg, A. K. (2008):Trekk ved spesialundervisningen i grunnskolen.Hamar: Høgskolen i Hedmark. Rapport nr. 2 – 2008Nordahl, T og Egelund, N (2009):Bilder av situasjonen i dansk grunnskole.Dafolo forlagNordenbo, S. E., Søgaard Larsen, M., Tifticki, N, Wendt, R. E. Og Østergaard, S. (2008):Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole.Dansk Clearinghouse forUtdannelsesforskning. Danmarks Pædagogiske Universitetssskole, Universitetet iÅrhus.Ogden (2001):Sosial kompetanse og problematferd i skolen.Oslo: GyldendalAkademisk.Persson, B. (1997):Den motsagelssefulla specialpedagogikken. Motivering, gjennomførandeoch konsekvenser.Specialpedagogiske rapporter nr. 4. Gøteborg Universitet.Rasmussen, J. (2004)Undervisning i det refleksivt moderne: politik, profession,pædagogik.København : Reitzel forlagRiksrevisjonen (2006):Riksrevisjonens undersøkelse av opplæringen i grunnskolen.Dokument nr. 3:10 (2005 – 2006).

ProjektbeskrivelseMed kommunalreformen overtog kommunerne ansvaret for den vidtgående specialundervisningfra amterne. EVA er af formandskabet for Skolerådet blevet bedt om at undersøge hvordankommunerne varetager deres nye ansvar i forhold til visitationsprocessen. Denne projektbeskrivel-se gør rede for undersøgelsens baggrund, formål og metode. Den indeholder desuden en tids-plan.Kommunalreformens betydning for den vidtgående specialundervisningDet er en udfordrende opgave kommunerne står over for. Den vidtgående specialundervisninghar gennem en årrække været præget af det paradoks at stadig flere elever bliver henvist til den,og det til trods for at der er et markant fokus på at normalundervisningen skal være mere inklu-derende og rummelig. Stigningen i antallet af henvisninger skyldes især at flere elever med ad-færdsvanskeligheder og psykiske vanskeligheder bliver indstillet til vidtgående specialundervis-ning. Kommunerne har hermed en todelt opgave i at bremse stigningen i elever som henvises tilden vidtgående specialundervisning, og fastholde kvaliteten i undervisningen – både i den såkald-te normalundervisning og i den undervisning som er specifikt rettet mod elever med særlige be-hov.Den vidtgående specialundervisning har desuden været præget af forskelle i visitationspraksis fraamt til amt – og kommune til kommune. Det giver sig fx udslag i forskellige henvisningsfrekven-ser og forskelle i hvilke undervisningstilbud elever med særlige behov har modtaget.Kommunernes nye ansvar for den vidtgående specialundervisning betyder bl.a. at de ikke alenehar kompetencen til at henvise elever med særlige behov til den vidtgående specialundervisning.De skal også beslutte hvilket undervisningstilbud eleverne skal have. Før kommunalreformen hav-de kommunerne kompetencen til at henvise eleverne til vidtgående specialundervisning, mensamtet afgjorde det nærmere indhold i undervisningstilbuddet efter forhandlinger med kommu-nen.Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning147

Kommunerne gennemfører nu selv hele visitationen fra indstillingen af den enkelte elev til speci-alundervisning til den konkrete beslutning om undervisningstilbuddet. I mange kommuner vil detsom følge af kommunalreformen være sammenlagte PPR-enheder (pædagogisk-psykologisk-rådgivning) som skal stå for visiteringen. Det kan være en udfordring da visitationspraksis og fore-trukne valg af undervisningstilbud kan have varieret mellem de tidligere forskellige kommuner.Med kommunalreformen er det desuden kommunerne selv der skal finansiere undervisningstil-buddet. Før kommunalreformen betalte kommunerne et takstbeløb på knap 200.000 kr. pr. elev iden vidtgående specialundervisning til amterne. Amterne dækkede de resterende undervisnings-og kørselsudgifter. Nu skal midlerne til både normalundervisningen og den vidtgående specialun-dervisning hentes fra kommunens budget. Det betyder som udgangspunkt at der kan anvendesflere midler i normalundervisningen hvis der bruges færre midler til den vidtgående specialunder-visning.Kommunalreformen har yderligere ført til at kommunerne har fået ansvaret for undervisningen ide tidligere amtslige specialklasser og på de amtslige specialskoler. Samlet set har kommunerneovertaget ansvaret for 53 tidligere amtslige specialskoler. De fem nye regioner har fået ansvaretfor seks lands- og landsdelsdækkende specialskoler. For nogle kommuner har kommunalrefor-men hermed betydet at de skal drive specialskoler. Andre kommuner har ikke overtaget skoler ogskal nu samarbejde med omkringliggende kommuner for at eleverne kan modtage undervisningpå skolerne. For begge typer af kommuner kan der være både udfordringer og muligheder i dennye situation.Der er en del forhold som ændringerne for den vidtgående specialundervisning kan influere på, fxen ny anvendelse af specialskoler som ressourcecentre, nye muligheder for kommunerne for atoprette egne undervisningstilbud – eller en risiko for at elever der har gået på specialskole, aføkonomiske årsager bliver placeret andetsteds. Denne undersøgelse vil fokusere på hvordankommunerne på nuværende tidspunkt har valgt at løfte opgaven med den vidtgående specialun-dervisning, og hvilke konsekvenser det har for de undervisningstilbud eleverne modtager, og forhvordan forældrene oplever visitationsprocesser og konkrete undervisningstilbud.Definition af termen vidtgående specialundervisningI undersøgelsen bruger vi termen vidtgående specialundervisning. Ændringerne i folkeskolelovenmedfører at vi definerer hvad vi mener med dette begreb.Før kommunalreformen dækkede begrebet vidtgående specialundervisning over den del af speci-alundervisningen som amterne finansierede, dvs. undervisningen ifølge den forrige folkeskolelovs§ 20, stk. 2. Der kunne være tale om enkeltintegreret undervisning og om undervisning i special-og centerklasser, på specialskoler eller på opholdssteder og behandlingsinstitutioner.148Danmarks Evalueringsinstitut

Elever i kommunale tilbud, fx elever i specialklasser og specialskoler, blev undervist efter § 20, stk.1, eftersom kommunen selv betalte for elevernes undervisningstilbud. I daglig tale blev disse ele-ver i nogle kommuner kaldt ”§ 20, stk. 1½-elever”. Derved skelnede kommunen mellem tilbud tilde elever som kommunen betalte for, og tilbud til de elever som modtog specialundervisning fi-nansieret lokalt af de enkelte almindelige folkeskoler.Med kommunalreformen er skellet mellem de såkaldte § 20, stk. 1½-elever og de tidligere § 20,stk. 2-elever ophævet. Den nye § 20, stk. 2 præciserer i stedet at kommunalbestyrelsen har an-svaret for størstedelen af specialundervisningen.Vores definition på vidtgående specialundervisning efter kommunalreformen er som følge afovenstående:Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser, på specialskoler, i dag-behandlingstilbud og på anbringelsessteder og specialundervisning i den overvejende del af un-dervisningstiden, dvs. i mere end 12 undervisningstimer pr. uge.Hermed følger vi den definition som Klagenævnet for vidtgående specialundervisning anvender tilat præcisere hvilke forældre der har klageadgang efter kommunalreformen.FormålUndersøgelsen skal belyse hvordan kommuner varetager ansvaret for den vidtgående specialun-dervisning efter kommunalreformen. Undersøgelsen vil særligt fokusere på visitationsprocessenog betydningen af hvordan den er tilrettelagt for de undervisningstilbud eleverne modtager.Undersøgelsen vil inddrage følgende fokusområder for at afdække det overordnede spørgsmål:• Kommuners arbejde med inkluderende undervisning• Kommuners organisering af visitationsprocessen• Forældres inddragelse i visitationsprocessen• Kommuners undervisningstilbud• Mellemkommunalt samarbejde om undervisningstilbud• Andre forhold af betydning for elevernes undervisningstilbud.De enkelte fokusområder begrundes i det følgende:Kommuners arbejde med inkluderende undervisningUndersøgelsen skal belyse hvordan kommunerne fra centralt hold forsøger at øge den inklude-rende undervisning. Årsagen til dette fokusområde er at antallet og karakteren af undervisnings-tilbuddene til elever med vidtgående behov i høj grad afhænger af hvor inkluderende den almin-delige undervisning er.Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning149

Kommuners organisering af visitationsprocessenKommunerne organiserer visitationsprocessen på forskellig vis. Undersøgelsen vil derfor belysekommunale arbejdsdelinger og beslutningskompetencer for at få indsigt i om de kan have konse-kvenser for de undervisningstilbud eleverne modtager. Undersøgelsen vil desuden fokusere påhvordan kommunen sikrer kvaliteten af visitationsprocessen.Forældrenes inddragelse i visitationsprocessenForældrene er vigtige spillere i visitationsprocessen. Det fremgår således af bekendtgørelse omspecialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (BEK nr. 1373 af 15.12.2005) at foræl-drene generelt skal høres og tages med på råd gennem hele visitationsprocessen – fra indstillingtil PPR-vurdering til konkret beslutning om undervisningstilbud. Fx fastlægger bekendtgørelsen atforældrenes og elevens ønske med hensyn til den skolemæssige placering så vidt muligt skal føl-ges.Forældrene har desuden retten til at klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisningover en række afgørelser om specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Det er ikke altidat forældreønsker og eksperternes vurdering er ens – og forældrenes ønsker kan blive afgørendefor hvilket undervisningstilbud eleverne modtager. Kommunerne inddrager forældrene på forskel-lig vis. Undersøgelsen vil fokusere på konsekvenser af de forskellige måder at inddrage forældrepå.Kommuners undervisningstilbudDet er af stor betydning for visitationen hvilke undervisningstilbud kommunen råder over, oghvordan de vælger at anvende dem. Nogle kommuner har med kommunalreformen overtagetforskellige typer af specialskoler fra amterne, mens andre blot har overtaget én eller slet ingenskoler. Undersøgelsen vil dels fokusere på hvordan kommuner anvender de specialskoler de har,dels hvordan kommuner tackler deres forskellige forudsætninger for at kunne anvende egne spe-cialskoler. Ligesom undersøgelsen vil fokusere på bevæggrunde for at oprette eller eventuelt ned-lægge undervisningstilbud som følge af kommunalreformen.Mellemkommunalt samarbejde om undervisningstilbudKommuner kan købe undervisningspladser på hinandens specialskoler. Kommunerne har tilrette-lagt dette samarbejde på forskellig vis. Undersøgelsen vil sætte fokus på hvordan samarbejdetkan være tilrettelagt og dets eventuelle betydning for visitationsprocessen.

Andre forhold af betydning for elevernes undervisningstilbudDer er en række faktorer ud over elevernes særlige behov som har betydning for hvilket under-visningstilbud de bliver henvist til. Det kan fx ses af meget forskellige henvisningsfrekvenser tilvidtgående specialundervisning i landets kommuner og forskellige valg af foranstaltninger. Un-dersøgelsen vil derfor belyse hvordan andre forhold end elevernes særlige behov kan have betyd-ning for hvilket undervisningstilbud de bliver henvist til.Undersøgelsesdesign og metodeVisitationspraksis er et komplekst område, og der kan være mange modsatrettede interesser i spilsom bunder i forskellige holdninger til inklusion, økonomiske prioriteringer, aktørernes positionerosv. Undersøgelsen inddrager derfor en række forskellige aktører, bl.a. forældre, PPR-psykologer,skoler og kommunal ledelse. Undersøgelsen indbefatter både repræsentative kvantitative under-søgelser og kvalitative undersøgelser og vil indeholde:• Desk research• Repræsentativ landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-psykologer• Repræsentativ landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til elever i vidtgå-ende specialundervisning• Casestudier i seks udvalgte kommuner• Inddragelse af forskere med særlig indsigt i inklusion og/eller skolepsykologers arbejdsområde.Desk researchDesk research vil indgå som en integreret del af undersøgelsen. Et af formålene med desk resear-chen er at give et overblik over udviklingen inden for vidtgående specialundervisning i forhold tilhenvisningsfrekvenser, typer af tiltag osv. Der er to centrale kilder til oplysningerne:•Et nyt elevregister i Danmarks Statistik. Det nye elevregister i Danmarks Statistik gør det forførste gang muligt at få samlede oplysninger om elever i den vidtgående specialundervisning.Alle landets skoler skal en gang om året fra og med skoleåret 2007/08 indberette alle dereselever til Danmarks Statistik, herunder om de modtager specialundervisning, hvor mange ti-mer om ugen og hvad den primære henvisningsårsag er. Registeret er blevet til i et samarbej-de mellem UNI-C og Danmarks Statistik. UNI-C vil med registeret tæt kunne følge udviklingeninden for den vidtgående specialundervisning og publicere resultaterne.• Redegørelser fra udviklingsråd. Der er i hver af de fem nye regioner nedsat et regionalt udvik-lingsråd. De fem råd skal hver især årligt give en redegørelse til Udviklingsrådet, første gang 1.marts 2008. Udviklingsrådet skal herefter senest den 1. maj give Undervisningsministeriet ogSocialministeriet en samlet redegørelse som skal sammenfatte en overordnet beskrivelse ogvurdering af udviklingen på det sociale område og på specialundervisningsområdet. Denneredegørelse indeholder forskellige kilder, bl.a. en spørgeskemaundersøgelse til alle landetskommuner som har til formål at følge udviklingen i den vidtgående specialundervisning.

Undersøgelsen vil inkludere dels redegørelser fra udviklingsrådene, dels analyser på baggrund afdet nye elevregister i Danmarks Statistik under forudsætning af at de kan anvendes inden for un-dersøgelsens tidsplan. Det bør være muligt at trække data fra det nye elevregister i maj 2008.Desuden vil klagenævnets årlige analyse af klagesager blive anvendt, bl.a. i analysen af forældre-nes inddragelse i visitationsprocessen. Som optakt til caseundersøgelserne vil kommunernes or-ganisering af deres forvaltninger osv. også blive undersøgt i desk researchen. Endelig kan relevantfaglitteratur blive inddraget i desk researchen.Repræsentativ landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-psykologerFormålet med undersøgelsen er at få et samlet billede af PPR-psykologernes erfaringer med ogvurderinger af hvordan kommunerne varetager ansvaret for den vidtgående specialundervisningefter kommunalreformen. Undersøgelsen vil afdække psykologernes vurderinger af:• hvilke parametre der er med til at afgøre hvilke undervisningstilbud eleverne visiteres til• deres samarbejde med forældrene• om der er fælles praksis for hvordan de visiterer i deres PPR-afdeling• kommunalreformens betydning for inklusion• kommunalreformens betydning for de undervisningstilbud eleverne modtager• fordelen ved inklusion kontra specialiserede tilbud• deres samarbejde med de almene skoler og specialskolerne.Spørgeskemaet skal udarbejdes på baggrund af fokusgruppeinterview med psykologer. Inter-viewene kan føre til nye undersøgelsesspørgsmål og hypoteser.I forhold til spørgeskemaundersøgelsen er det vigtigt at være opmærksom på to forhold som kanpåvirke resultatet uhensigtsmæssigt. Det ene er at PPR-korpsene befinder sig i en brydningstidmed kommunesammenlægningen hvor arbejdspraksis og rutiner endnu ikke er faldet på plads.Det kan betyde en mere negativ vurdering af deres egen arbejdssituation og løsning af opgaverend det vil være tilfældet om nogle år når praksis har stabiliseret sig. Det andet er at undersøgel-ser af vurderinger af praksis ”før og efter” rummer et vist usikkerhedsmoment da svarene vil beropå de enkelte respondenters hukommelse.Repræsentativ landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til elever i den vidtgå-ende specialundervisningDet er relevant at inddrage forældrene i undersøgelsen af flere årsager. For det første kan foræl-drene belyse om kommunerne følger bekendtgørelsens anvisninger (BEK nr. 1373 af 15.12.2005)om at inddrage dem tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt i visitationen. For det andet er forældrene”brugere” med erfaringer med og vurderinger af hvordan visitationspraksis foregår. Disse erfa-

ringer er relevante i sammenligning med hvordan kommunerne beskriver praksis. For det tredje erdet relevant at høre forældrenes vurderinger af kvaliteten i undervisningstilbuddene.Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at få et samlet billede af forældrenes erfaringer medog vurderinger af dels visitationen til den vidtgående specialundervisning, dels kvaliteten i under-visningen. Spørgeskemaundersøgelsen vil bl.a. afdække:• Forældrenes erfaringer med og vurderinger af samarbejdet med PPR og kommunen, om mu-ligt både før og efter reformen• Hvilke parametre der er afgørende for at forældrene er tilfredse med visitationsprocessen• Hvilke parametre der er afgørende for at forældrene oplever at der er kvalitet i den vidtgåen-de specialundervisning.Spørgeskemaets fokuspunkter skal konstrueres på baggrund af interview med forældre. Inter-viewene kan føre til nye undersøgelsesspørgsmål og hypoteser. Spørgeskemaet må tage højde forat en del forældre sandsynligvis kan have mærket meget lidt til den ændrede visitationspraksisfordi deres barn blot er blevet revisiteret til samme undervisningstilbud.Danmarks Statistiks nye elevregister giver en unik mulighed for for første gang at gennemføre ensådan spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene. Tidligere fandtes der ingen centrale registremed elevernes data.Interview i seks udvalgte kommunerCaseundersøgelser gennemføres i seks udvalgte kommuner. Det drejer sig om kommuner medrelativt mange henvisninger til den vidtgående specialundervisning og kommuner med forholdsvisfå henvisninger. Kommunerne bliver som udgangspunkt udvalgt på baggrund af de oplysningersom kan trækkes ud af Danmarks Statistiks nye elevregister. Der må dog vælges en anden ud-vælgelsesmetode hvis elevregisteret ikke er klar til at blive anvendt inden for den nødvendige tids-ramme. I stedet kan eventuelt de regionale udviklingsråds analyser anvendes eller henvisningsfre-kvenserne i de tidligere amter kombineret med kvalitative informationer om de enkelte kommu-ner.Caseundersøgelserne vil bestå af interview med relevante aktører. Begrundelsen for interviewmed de forskellige grupper i hver kommune er at visitationspraksis er et komplekst område sompotentielt indeholder modsatrettede interesser, fx i forhold til hvordan ressourcerne skal fordeles,og hvilke elever den almindelige folkeskole skal inkludere. Kommunale ledere, PPR-psykologer,skoler, forældre og elever har derfor ikke nødvendigvis samme erfaringer med og vurderinger afden kommunale praksis.

Det overordnede formål med interviewene i kommunerne er at få nuancerede beskrivelser af er-faringer med og vurderinger af praksis og retningslinjer for visitation efter kommunalreformen.De enkelte interviewgrupper bliver gennemgået nedenfor.• PPR-ledere og ledere med det overordnede ansvar for skoleområdetFormålet med gruppeinterview med ledere i hver af de seks kommuner er at få belyst de over-ordnede retningslinjer for visitationspraksis og få et billede af generelle kommunale tendenser påspecialundervisningsområdet. Interviewene skal belyse både kommunernes intentioner og leder-nes erfaringer med hvordan retningslinjerne fungerer i praksis på nuværende tidspunkt.Interviewet med lederne suppleres med en kort faktuel redegørelse som skal danne baggrund forinterviewene.• PPR-psykologerInterviewene med PPR-psykologerne skal give et billede af den nye visitationspraksis set fra deudøvende psykologers side. Psykologerne i de sammenlagte kommuner kan tidligere have visite-ret på forskellige måder og haft forskellig praksis. Undersøgelsen skal bl.a. belyse psykologerneserfaringer med den nye praksis og PPR-enhedernes arbejde med at få fælles fodslag.Hvert interview vil inkludere fire til seks PPR-psykologer. Psykologerne bør repræsentere tidligereforskellige kommuner hvis kommunen er sammenlagt.• Skoleledere fra almindelige folkeskolerFormålet med at interviewe skoleledere er at få deres syn på de nye visitationsprocedurers betyd-ning for skolernes praksis. Vi vil bl.a. undersøge hvordan skolerne forsøger at inkludere flere ele-ver, og hvilke holdninger til inklusion og segregering skolernes ledelser møder blandt lærere ogpædagoger.To skolers ledelsesgrupper vil blive interviewet hver for sig i hver deltagende kommune da inklu-sionspraksis kan være et konfliktfyldt emne at tage op i fokusgrupperegi. Vi vil som udgangs-punkt udvælge skoler på baggrund af variationen i deres henvisningsfrekvens. Skolerne findesmed kommunernes assistance.

• Skoleledere fra specialskolerInterviewene med skoleledere fra specialskoler skal give et billede af anvendelsen af og vilkårenefor specialskolerne i kommunen efter kommunalreformen. Reformen har skabt mulighed for atspecialskoler i fremtiden i højere grad kan fungere som kompetence- og rådgivningscentre forkommunerne. I interviewene vil der blive lagt vægt på specialskolernes vurderinger af denne rolle.• Forældre til børn i den vidtgående specialundervisningFormålet med at interviewe forældre er at få nuancerede beskrivelser af deres erfaringer med visi-tationsprocedurerne og deres syn på hvad kvalitet i undervisningen af deres barn indebærer.I planlægningen og gennemførelsen af interviewene vil vi være særlige opmærksomme på at in-terviewene kan rumme følsomme emner for forældrene. Hvert interview vil blive gennemført somet gruppeinterview i hver af de seks kommuner. Seks til otte forældre vil deltage i hver gruppe.Inddragelse af forskere med særlig indsigt i inklusion og/eller psykologernes arbejdsområdeUndersøgelsen vil inddrage to forskere. De skal for det første indgå i undersøgelsens indledendefase. Her skal de kvalificere undersøgelsens grundlag yderligere ved at give et forskningsmæssigtperspektiv på undersøgelsesspørgsmålene og de anvendte begreber. For det andet skal de vurde-re resultaterne af undersøgelsen og perspektivere disse resultater i forhold til forskningsresultatero.l. Hermed vil den endelige rapport blive suppleret med en forskningsmæssig viden i form af toperspektiverende afsnit skrevet af forskerne. Forskerne skal have særlig indsigt i inklusion og/ellerskolepsykologers arbejde med børn med særlige behov, og deres opgave bliver at give deres re-spektive syn på materialet.Fokusområder og undersøgelsesdesignUndersøgelsesdesignets elementer vil på forskellig vis og med forskelligt omfang indgå i analysenaf undersøgelsens fokusområder. Tabellen på næste side viser hvilke fokusområder de enkelteelementer vil bidrage til at belyse.

Tabel 20Fokusområder og undersøgelseselementerKommunernes Kommuner-Forældres Kommunernes Mellemkom- Andre forholdtilbudarbejde omtilbudXelevernes un-budarbejde med nes organise- inddragelse i undervisnings- munalt sam- af betydning forinkluderende ring af visita- visitations-undervisningtionsproces-senDesk research, bl.a. stati-stisk overblik over udvik-lingen inden for vidtgå-ende specialundervisningSpørgeskemaundersøgel-se blandt forældreSpørgeskemaundersøgel-se blandt PPR-psykologerInddragelse af forskeremed særlig indsigt i inklu-sion/PPR’s arbejdsforholdCaseundersøgelse: inter-view med ledere fra for-valtning og PPRCaseundersøgelse: inter-view med PPR-psykologerCaseundersøgelse: inter-view med skoleledere fraalmindelige folkeskolerCaseundersøgelse: inter-view med skoleledere fraspecialskolerCaseundersøgelse: inter-view med forældre til ele-ver der modtager vidtgå-ende specialundervisningXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXprocessenundervisnings- dervisningstil-

Dokumentation og metodeUndersøgelsen er gennemført på baggrund af en projektbeskrivelse som er udarbejdet af EVA påforanledning af formandskabet for Skolerådet (jf. appendiks A). Undersøgelsen belyser den vidt-gående specialundervisning efter kommunalreformen ud fra følgende perspektiver fra kommuna-le ledere, PPR-psykologer, forældre og skoleledere fra almindelige folkeskoler og specialskoler.Undersøgelsens datamateriale består af følgende delundersøgelser:• Repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-psykologer (inklusive forundersøgelse)• Repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt forældre (inklusive forundersøgelse)• Casestudier i seks kommuner (herunder interview med kommunale ledere, PPR-psykologer,forældre og skoleledere).Dette appendiks gør nærmere rede for valget af metoder og gennemførelsen af delundersøgel-serne. Appendikset fungerer som supplement til præsentationen af dokumentation og metode irapportens kapitel 2 og bygger på projektgruppens metodiske overvejelser og metodiske overve-jelser som henholdsvis CUBION og Danmarks Statistiks Interviewservice har haft i forbindelse medderes bidrag til undersøgelsen. Mere detaljerede metodebeskrivelser fremgår af bilageneUnder-søgelse blandt PPR-psykologerogUndersøgelse blandt forældre til børn i den vidtgående special-undervisning.Spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-psykologerI efteråret 2008 gennemførte CUBION en spørgeskemaundersøgelse for EVA blandt PPR-psykologer med tilknytning til den vidtgående specialundervisning.FormålFormålet med undersøgelsen blandt psykologer i kommunernes PPR-enheder var at få et samletbillede af deres erfaringer med og vurderinger af hvordan kommunerne varetager ansvaret forden vidtgående specialundervisning efter kommunalreformen. Undersøgelsen havde til formål atafdække PPR-psykologernes vurderinger af:

ForundersøgelseMed henblik på at kvalificere spørgeskemaundersøgelsen gennemførte CUBION en kvalitativ for-undersøgelse for EVA i form af to fokusgrupper blandt kommunernes PPR-psykologer. Formåletmed fokusgrupperne blandt psykologer i kommunernes PPR-enheder var at skabe et godt grund-lag for udarbejdelsen af spørgerammen til den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse.Fokusgrupperne blev afholdt med udgangspunkt i en spørgeguide som projektgruppen udarbej-dede på baggrund af en desk research.For at sikre et nuanceret billede af PPR-psykologernes erfaringer blev fokusgrupperne sammensatså der deltog PPR-psykologer med forskellige baggrundskarakteristika som kunne tænkes at havebetydning for deres erfaringer i forbindelse med deres tilknytning til den vidtgående specialun-dervisning. Der var tale om følgende karakteristika: PPR-psykologer med forskellig anciennitet,PPR-psykologer fra såvel sammenlagte som ikke-sammenlagte kommuner, PPR-psykologer fra så-vel store som små kommuner, PPR-psykologer fra kommuner med henholdsvis mange og få visi-terede børn til den vidtgående specialundervisning, geografisk spredning og repræsentation afbåde mandlige og kvindelige PPR-psykologer. Af ovenstående blev kun kriteriet om psykologerfra både kommuner med høj og kommuner med lav henvisningsfrekvens ikke opfyldt.Udarbejdelse og validering af spørgeskemaetMed udgangspunkt i de indsamlede data fra fokusgrupperne udarbejdede projektgruppen etspørgeskema. Herefter blev spørgeskemaet pilottestet af CUBION. Der blev gennemført ti pilotin-terview med PPR-psykologer som også havde deltaget i fokusgrupperne. Pilotinterviewene foregikved at testpersonerne fik tilsendt spørgeskemaet elektronisk hvorefter de blev ringet op af CU-BION som gennemførte et kort telefoninterview med henblik på at få interviewpersonens kom-mentarer og forslag til spørgeskemaet. Pilottesterne blev bedt om at forholde sig til om despørgsmål, svarkategorier og begreber der blev anvendt i spørgeskemaet, var relevante, forståeli-ge og dækkende.På baggrund af pilottesten udarbejdede CUBION en valideringsrapport som dannede udgangs-punkt for projektgruppens justeringer af spørgeskemaet.160Danmarks Evalueringsinstitut

Stikprøvegrundlag, stikprøveudtræk og praktisk gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsenFor at kunne udtrække en repræsentativ stikprøve blandt alle landets PPR-psykologer indsamledeCUBION, ved henvendelse til PPR-enhederne, navne og e-mail-adresser på den samlede populati-on af PPR-psykologer12. Den samlede population blev opgjort til 1.207 PPR-psykologer. Herfra ud-trak CUBION en simpel tilfældig stikprøve på 400 personer – svarende til ca. 1/3 af populationen.Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en webbaseret undersøgelse hvor hver respon-dent har modtaget en informations-e-mail med et link til spørgeskemaet. Rykkerproceduren be-stod af to rykker e-mails, den første efter en uge og den anden efter to uger. For at øge svarpro-centen yderligere gennemførte CUBION efterfølgende en telefonisk rykkerrunde.Svarprocent og bortfaldI forbindelse med den første rykker-e-mail gjorde flere PPR-psykologer CUBION opmærksom på atden vidtgående specialundervisning ikke var en del af deres arbejdsområde. En forholdsvis storandel af PPR-psykologerne gjorde opmærksom på at de ikke tilhørte populationen af PPR-psykologer der er tilknyttet den vidtgående specialundervisning (77 ud af 400 svarende til 19 %)hvorfor disse er trukket ud af undersøgelsen.I alt har 221 ud af 323 svaret på spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 68,4.Eftersom stikprøven er tilfældigt udtrukket, må det formodes at den samlede population på1.207 skal reduceres i samme omfang. Man må antage, at den samlede population af PPR-psykologer som beskæftiger sig med visitering og henvisning til vidtgående specialundervisning,er ca. 1.000 psykologer (81 % af 1.207 giver en population på 978 PPR-psykologer).Efter den anden elektroniske rykker gennemførte CUBION som nævnt en telefonisk rykkerrunde.Målet var dels at øge svarprocenten, dels at få kendskab til andelen der ikke tilhørte målgruppen,blandt de personer der endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. På dette tidspunkt manglede141 respondenter stadig at besvare spørgeskemaet. Det lykkedes at komme i kontakt med 70 afde resterende 141 respondenter. Det er sandsynligt at en andel af de resterende 71 personer ikketilhører populationen og derfor ikke bør medregnes som bortfald. Det betyder at den reelle svar-procent formentlig er en smule højere end 68,4.I det følgende er der foretaget en analyse med henblik på at vurdere om respondenterne der harbesvaret spørgeskemaet, adskiller sig fra de respondenter der ikke har besvaret det. Det undersø-ges ved at se nærmere på fordelingen på spørgsmålet om man kommer fra en sammenlagt eller

ikke-sammenlagt kommune for de respondenter der har besvaret spørgeskemaet, sammenlignetmed de respondenter der ikke har besvaret det.Tabel 1 viser fordelingen på spørgsmålet om man kommer fra en sammenlagt eller ikke-sammenlagt kommune for de PPR-psykologer der har besvaret spørgeskemaet, og den tilsvaren-de fordeling for de PPR-psykologer der ikke har besvaret det. Af tabellen fremgår det at derblandt de PPR-psykologer som har besvaret spørgeskemaet, er en overvægt af PPR-psykologer frasammenlagte kommuner.Denne skævhed i data kan ikke udelukkes at have betydning for de spørgsmål i skemaet hvorPPR-psykologer fra ikke-sammenlagte kommuner svarer anderledes end PPR-psykologer fra sam-menlagte kommuner. Den førstnævnte gruppes holdninger eller adfærd vil være underrepræsen-teret i forhold til den sidstnævnte gruppes. I den statistiske analyse har EVA foretaget kryds mel-lem alle relevante spørgsmål og om PPR-psykologerne kommer fra en sammenlagt eller ikke-sammenlagt kommune. Variablen sammenlagt/ikke-sammenlagt har vist sig ikke at have nogensammenhæng med de andre variable i rapporten, hvorfor det ikke har nogen betydning for for-delingerne at gruppen af PPR-psykologer fra ikke-sammenlagte kommuner er underrepræsente-ret i datasættet.Tabel 21Bortfaldsanalyse for PPR-undersøgelseAndel bortfald (n = 102)Sammenlagte kommunerIkke-sammenlagte kommunerI alt51 %49 %100 %Andel besvarede (n = 221)71 %29 %100 %

FormålFormålet med forældreundersøgelsen var at få et samlet billede af forældrenes erfaringer med ogvurderinger af dels visitationsprocessen til den vidtgående specialundervisning, dels kvaliteten afderes barns undervisningstilbud. Undersøgelsen afdækker forældrenes erfaringer med og vurde-ringer af:• Samarbejdet med PPR, før og efter kommunalreformen,• Hvilke faktorer der er afgørende for om forældrene er tilfredse med visitationsprocessen• Hvilke faktorer der er afgørende for om forældrene oplever at der er kvalitet i den vidtgåendespecialundervisning.ForundersøgelseMed henblik på at kvalificere spørgeskemaundersøgelsen gennemførte CUBION en kvalitativ for-undersøgelse for EVA i form af to fokusgrupper blandt forældre til elever der modtager vidtgåen-de specialundervisning. Formålet med fokusgrupperne blandt forældrene var at skabe et godtgrundlag for udarbejdelsen af spørgeskemaet.Fokusgrupperne blev afholdt med udgangspunkt i en spørgeguide som projektgruppen udarbej-dede på baggrund af en desk research. For at sikre et nuanceret billede af forældrenes erfaringerblev fokusgrupperne forsøgt sammensat så der deltog forældre med forskellige baggrundskarak-teristika som kunne tænkes at have betydning for deres erfaringer med at være forældre til etbarn i den vidtgående specialundervisning. Der var tale om følgende karakteristika: Både ”nye”og ”gamle” forældre skulle være repræsenteret, dvs. henholdsvis forældre der havde visitations-processen i frisk erindring, og forældre der kunne huske tiden før kommunalreformen, forældrefra sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner, forældre fra store og små kommuner, foræl-dre fra kommuner med henholdsvis mange og få visiterede børn til den vidtgående specialunder-visning, geografisk spredning og forældre hvis børn havde forskellige henvisningsårsager. Detlykkedes at tage højde for de fleste af ovenstående kriterier. Dog viste det sig vanskeligt at sikreat både forældre fra kommuner med henholdsvis mange og få visiterede elever til den vidtgåendespecialundervisning deltog.Udarbejdelse og validering af spørgeskemaetPå baggrund af referater og analyse af fokusgrupperne udarbejdede projektgruppen et spørge-skema. Spørgeskemaet blev efterfølgende sendt til Danmarks Statistik som gennemførte 25 pilot-interview. Pilottesterne blev bedt om at forholde sig til om de spørgsmål, svarkategorier og be-greber der blev anvendt i spørgeskemaet, var relevante, forståelige og dækkende. Testpersoner-nes kommentarer blev noteret systematisk, og efter pilottesten blev der holdt et møde med pilot-testerne hvor resultaterne af pilottesten blev fremlagt og diskuteret. Ændringer i spørgeskemaetblev som hovedregel kun gennemført hvis flere pilottestere havde ensartede kommentarer ellerændringsforslag til samme spørgsmål.Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning163

Stikprøvegrundlag og stikprøveudtrækStikprøven blev trukket på baggrund af et nyt elevregister i Danmarks Statistik. Alle landets skolerskal en gang om året fra og med skoleåret 2007/08 indberette alle deres elever til Danmarks Sta-tistik, herunder om de modtager specialundervisning, og i givet fald hvor mange timer om ugende modtager dette tilbud. I alt 24.538 børn falder ind under definitionen på vidtgående special-undervisning og er fordelt på følgende underkategorier:• Elever i specialklasser (17.356)• Elever i kommunale specialskoler (5.631)• Enkeltintegrerede elever med min. 12 ugentlige undervisningstimer (1.551).Udtrækket blev foretaget som en simpel samlet stikprøve for de tre grupper af elever der modtogvidtgående specialundervisning i skoleåret 2007/08. Ud fra børnenes CPR-nummer blev der efter-følgende udtrukket forældre til eleverne som svarpersoner i undersøgelsen. Såfremt barnet kunboede sammen med en af forældrene, blev den pågældende forælder valgt som svarperson. Så-fremt barnet boede sammen med begge forældre, blev en af forældrene tilfældigt valgt somsvarperson. Ved interviewet var det dog muligt at interviewe den anden forælder såfremt denudvalgte svarperson ikke var til stede. Begge forældre modtog også informationsbrev om under-søgelsen før den blev påbegyndt.Der blev trukket en bruttostikprøve på 1.700 personer som blev indsendt til CPR-kontoret. Dan-marks Statistik modtog adresseoplysninger om 1.523 af de 1.700 personer. Bortfaldet på detteniveau skyldes hovedsageligt den såkaldte forskerbeskyttelsesordning der i gennemsnit betyder etfrafald på ca. 10 % – hovedsageligt for personer i alderen 18 til 30 år.Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsenSpørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en kombineret undersøgelse hvor respondenter-ne først har haft mulighed for selv at besvare spørgeskemaet i en webudgave. Hvis ikke de hargjort brug af denne mulighed, er de efterfølgende blevet ringet op af et interviewerkorps fraDanmarks Statistik som har gennemført interviewet telefonisk.30. oktober 2008 modtog alle udvalgte forældre et informationsbrev om undersøgelsen. I infor-mationsbrevet var der også angivet en internetadresse og et password så forældrene kunne ud-fylde spørgeskemaet på internettet. En uge senere startede telefoninterviewene blandt de foræl-dre som ikke havde besvaret spørgeskemaet.Den 10. november afholdt EVA og Danmarks Statistik et instruktionsmøde hvor projektgruppeninformerede om undersøgelsen og forklarede definitioner og særligt vanskelige spørgsmål i spør-geskemaet. Interviewerkorpset havde ligeledes mulighed for at stille spørgsmål om spørgeskema-et og undersøgelsen generelt.164Danmarks Evalueringsinstitut

Umiddelbart efter instruktionsmødet blev telefoninterviewene påbegyndt. Undersøgelsen blevlukket den 28. november. For alle udvalgte interviewpersoner med telefonnummer blev der fore-taget mindst seks opkald. Ligeledes blev der også iværksat ekstra telefonnummersøgning vedmindst fire forgæves telefonopkald for at undersøge om der var et alternativt telefonnummer.Svarprocenter og bortfaldsanalyseI alt har 1.024 ud af 1.442 besvaret spørgeskemaet. Det giver en samlet svarprocent på 71 %.Det har vist sig at der har været registreringsfejl (6,5 %) forstået sådan at en del af eleverne istikprøven ikke tilhører populationen af elever der modtager vidtgående specialundervisning. Det-te skal delvist forklares ved at der er tale om et helt nyetableret indberetnings- og registersystem.Det er sandsynligt at en andel af det bortfald som skyldes at det ikke er lykkedes at komme i kon-takt med disse personer, også er fejlregistreret. Derved er den reelle svarprocent sandsynligvis enanelse højere end 71 %.Nedenfor er foretaget en analyse med henblik på at vurdere om de respondenter der har besvaretspørgeskemaet, adskiller sig fra de respondenter der ikke har besvaret skemaet. Det undersøgesved at se nærmere på fordelingen af de indkomne svar i forhold til fordelingen af bortfaldet påvariablene uddannelse, indkomst og etnicitet. Tabel 22 viser at der blandt de bortfaldne er en hø-jere andel af indvandrere og efterkommere af indvandrere. Blandt de bortfaldne er der flere for-ældre med afsluttet grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Andelen af bortfaldne er høje-re i laveste tertil af bruttoindkomst.

Da der i det analyserede datamateriale er bortfald af ovennævnte karakter, må der for bortfaldnekategorier med højeste andel i forhold til deltagerne tages forbehold for undersøgelsens konklu-sioner. Dermed er undersøgelsens resultater ikke nødvendigvis applicérbare isoleret set blandtforældre med indvandrerbaggrund, forældre med grundskole eller forældre med den lavestebruttoindkomst hvor der er de største forskelle mellem gruppen af besvarede og bortfaldne.Skævheden i data kan ikke udelukkes at have betydning for de spørgsmål i skemaet hvor foræl-dre fra forskellige grupper af de variable som repræsenterer det skæve bortfald, svarer forskelligt.Er der fx sammenhæng mellem et holdningsspørgsmål og uddannelse, så at forældre med grund-skoleuddannelse svarer signifikant mere positivt på et givent holdningsspørgsmål end andre ud-dannelsesgrupper, betyder det at man må formode at den positive tilgang til holdningsspørgsmå-let reelt er større da den mest positive gruppe er underrepræsenteret i undersøgelsen. Det er hervigtigt at nævne at der ikke er sammenhæng mellem de variable der indikerer skævt bortfald, ogde to mest centrale holdningsvariable tilfredshed med visitationsprocessen og tilfredshed medundervisningstilbuddet, hvilket betyder at det skæve bortfald formentlig ikke har nogen betyd-ning for den reelle fordeling på disse to variable.

Analyse af dataAnalysen af de indkomne besvarelser er foretaget på to niveauer: dels en deskriptiv analyse base-ret på frekvenstabeller over samtlige spørgsmål, dels en forklarende statistisk analyse hvor foræl-drenes tilfredshed med henholdsvis kvaliteten af deres barns undervisningstilbud og visitations-processen der gik forud for deres barns første undervisningstilbud, forsøges forklaret vha. logisti-ske regressionsmodeller (jf. appendiks C). Der er desuden i forlængelse af den deskriptive analyseforetaget enkelte kryds som forsøger at identificere eventuelle andre sammenhænge i datamate-rialet ud over fokusset for regressionsmodellerne. Der er både ved den deskriptive og den forkla-rende analyse koblet registerdata fra Danmarks Statistik til undersøgelsen.

Caseundersøgelser i seks kommunerFormål med caseundersøgelserneFormålet med casestudierne var at få et dybdegående indblik i hvilke ændringer kommunalrefor-men har medført for visitationsprocessen til den vidtgående specialundervisning. Caseundersøgel-serne har bestået af interview med relevante aktører på området. Begrundelsen for interview medde forskellige grupper i hver kommune er at visitationspraksis er et komplekst område som po-tentielt indeholder modsatrettede interesser, fx i forhold til hvordan ressourcerne skal fordeles, oghvilke elever den almindelige folkeskole skal inkludere. Kommunale ledere, PPR-psykologer, sko-ler, forældre og elever har derfor ikke nødvendigvis samme erfaringer med og vurderinger af denkommunale praksis.CaseudvælgelseDer blev udvalgt seks kommuner til casestudierne. Kommunerne er udvalgt på baggrund af enrække kriterier der skulle sikre at der kunne indsamles forskellige perspektiver på den vidtgåendespecialundervisnings status efter kommunalreformen. Kriterierne var følgende:• Både kommuner med høj og kommuner med lav henvisningsfrekvens til den vidtgående spe-cialundervisning• Både sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner• Geografisk spredning af kommunerne (to i Jylland, en på Fyn og tre på Sjælland).På baggrund af det nyetablerede elevregister var det muligt at konstruere en fuldstændig listeover kommunernes henvisningsfrekvenser til den vidtgående specialundervisning. Disse oplysnin-ger modtog vi fra Danmarks Statistik og sammenholdt dem med oplysninger om øvrige ovenstå-ende kriterier. De seks casekommuner i undersøgelsen er:• Ballerup Kommune• Kerteminde Kommune• Rebild Kommune• Rudersdal KommuneVisitationsprocessen til vidtgående specialundervisning167

• Tønder Kommune• Vordingborg Kommune.InterviewI hver casekommune blev der gennemført interview med:• Kommunale ledere• PPR-psykologer• Ledere fra specialskoler• Ledere fra to almindelige folkeskoler• Forældre til elever i den vidtgående specialundervisning.Desuden deltog ledere af tidligere amtslige specialklasser i interviewene, oftest integreret i de an-dre grupper.De enkelte interviewgrupper gennemgås i nedenstående. Alle interviewene blev gennemført somsemistrukturerede interview. Dvs. de blev gennemført på baggrund af en interviewguide, menmed mulighed for at forfølge andre emner som kom frem under interviewet.Vi har valgt primært at anvende gruppeinterview. Gruppeformen blev valgt for at give interview-personerne mulighed for at diskutere deres synspunkter og for på den måde at sikre at så mangeforskellige synspunkter som muligt blev repræsenteret. Det var ikke et formål at interviewperso-nerne skulle nå til enighed, men derimod at så mange forskellige oplevelser og erfaringer medvisitationsprocessen til den vidtgående specialundervisning som muligt skulle komme frem i inter-viewene.Interviewene blev gennemført med en fra projektgruppen som hovedinterviewer, mens den an-den fra projektgruppen kunne stille supplerende spørgsmål. Der blev taget referat af interviewenemens de blev gennemført, og de blev samtidig optaget på diktafon for at understøtte den efter-følgende analyse af interviewene.Kommunale ledereI hver af kommunerne blev PPR-ledere og ledere med det overordnede ansvar for skoleområdetinterviewet. Formålet med interviewene var at belyse kommunernes intentioner og ledernes erfa-ringer med hvordan kommunen på nuværende tidspunkt har organiseret visitationsprocessen ogarbejdet med den vidtgående specialundervisning. Mellem to og fire personer deltog i interview-ene i kommunerne. Forskellen i antal skyldes forskellige forvaltningsstrukturer.

Hvert af interviewene i de seks kommuner varede ca. 1 time og 45 minutter. Interviewene hand-lede bl.a. om:• Kommunen generelt• Sammenlægningsprocessen i kommunen – hvor det var relevant• Praksis omkring specialundervisning dengang amtet havde det overordnede ansvar• Inddragelse og samarbejde med VISO• Kommunens arbejde med inklusion• Kommunens undervisningstilbud• Det mellemkommunale samarbejde• Økonomien og budgetterne på området for den vidtgående specialundervisning• Kommunens organisering af visitationsprocessen• Fremtidsplanerne på området.Inden interviewet havde kommunen udfyldt en kort faktuel redegørelse om bl.a. kommunens visi-tationspraksis, antal og type af specialundervisningstilbud og budget. Formålet med redegørelsenvar at få en faktuel beskrivelse af relevante forhold i kommunen til brug for interviewene og denendelig rapport.PPR-psykologerPPR-psykologerne i hver kommune blev interviewet i et gruppeinterview. Formålet med inter-viewene var bl.a. at belyse psykologernes erfaringer med den nye praksis efter kommunalrefor-men. I hver gruppe deltog mellem to og seks PPR-psykologer. Variationen i antal skyldes dels stør-relsesforskellen på PPR-enheder, dels afbud umiddelbart forud for interviewene. I de sammenlag-te kommuner indgik der om muligt interviewpersoner fra hver af de tidligere kommuner.Interviewene varede ca. to timer og handlede konkret om bl.a. PPR-psykologernes erfaringermed:• Sammenlægningsprocessen i kommunen – hvor det var relevant• Organisering af visitationsprocessen• Forældrenes inddragelse i visitationsprocessen• Kommunens økonomi på området• Kommunens og PPR-enhedens arbejde med inklusion• Kommunens specialundervisningstilbud• Fremtidsplanerne på og mulige forbedringer af området.Ledere fra specialskolerLederne fra specialskoler i kommunerne blev interviewet. Formålet med interviewene var at giveet billede af anvendelsen af og vilkårene for specialskolerne i kommunen efter kommunalrefor-men. Der er specialskoler i fire ud af de seks casekommuner, og det var derfor udelukkende i deVisitationsprocessen til vidtgående specialundervisning169

fire kommuner interviewene blev gennemført. Tre af kommunerne har i alt fire tidligere amtsligespecialskoler. Lederne fra disse skoler deltog i interview. En kommune har en ny specialskole sombygger videre på en tidligere kommunal specialskole. Lederen herfra deltog også i interview. I enkommune er der både tidligere kommunale og tidligere amtslige specialskoler, og her var detudelukkende de tidligere amtslige specialskoler som deltog i interview.Interviewene varede ca. en time og handlede bl.a. om:• Kommunalreformernes betydning for skolen• Skolens samarbejde med PPR• Skolens erfaringer med visitationsprocessen før og efter kommunalreformen• Skolens erfaringer med revisitationsprocessen før og efter kommunalreformen• Den økonomiske tildeling til skolen• Skolens arbejde med inklusion og samarbejde med de almindelige folkeskoler.Ledere fra normalskolerI hver kommune blev skoleledere fra to almindelige folkeskoler interviewet i enkeltinterview. For-målet med interviewene var at få skoleledernes syn på de nye visitationsprocedurers betydningfor skolernes praksis. Kommunerne havde udvalgt hvilke skoleledere der skulle indgå, ud fra fast-satte kriterier om at en af lederne skulle repræsentere en skole med en forholdsvis høj henvis-ningsfrekvens, mens den anden skulle repræsentere en skole med en lav henvisningsfrekvens. Detvar valgt at interviewe skolelederne enkeltvis, bl.a. fordi inklusionspraksis på skoler kan være etkonfliktfyldt emne at tage op i grupperegi.Interviewene varede ca. 45 minutter og handlede konkret om bl.a.:• Skolens samarbejde med PPR• Skolens erfaringer med visitationsprocessen• Skolens arbejde med inklusion• Skolens samarbejde med specialundervisningstilbud• Skolens budget og økonomiske tildeling, bl.a. i forhold til enkeltintegration.Ledere fra skoler med specialklasserI hver kommune indgik der også ledere fra skoler med specialklasser i interview. Lederne blev ikkeinterviewet i en særskilt gruppe, men indgik ved at mindst en af skolelederne fra en almindeligfolkeskole også havde en specialklasserække tilknyttet skolen. I en kommune indgik der desudenen leder fra en skole med flere specialklasserækker i et interview sammen med lederen af kom-munens specialskole. I en anden kommune indgik samtlige ledere fra skoler med specialklasse-række i et interview. Interviewene handlede om de samme emner som interviewene med ledernefra de andre skoler, dvs. om skolens samarbejde med PPR, visitations- og revisitationsprocessen,budgettet og den økonomiske tildeling til specialklasserne og skolens arbejde med inklusion.170Danmarks Evalueringsinstitut

Forældre til elever i den vidtgående specialundervisningI hver af de seks casekommuner indgik forældre til elever i den vidtgående specialundervisning igruppeinterview. Formålet med interviewene var at få nuancerede beskrivelser af forældrenes er-faringer med visitationsprocedurerne og deres syn på hvad kvalitet i undervisningen af deres barnindebærer. I alt indgik mellem fem og otte forældre i interviewene.Forældrene blev rekrutteret ved at vi skrev et brev til forældrene om projektet. I hver kommuneblev brevet sendt til enten samtlige forældre til elever i den vidtgående specialundervisning ikommunen eller en udvalgt andel af forældrene. Kommunerne kunne selv vælge om de ville sen-de brevene til forældrene eller give adresseoplysninger til EVA så vi kunne sende brevene. Der varvedlagt en svarkuvert i brevet hvor forældrene blev bedt om at oplyse hvad deres barns særligebehov er, og hvilket et undervisningstilbud barnet modtager. På baggrund af de indkommendetilkendegivelser fra forældre om deltagelse i interview udvalgte vi hvilke forældre der skulle med-virke i interviewene. Derigennem sikrede vi at der var forskellige forældregrupper repræsenteretved interviewene i forhold til hvilke særlige behov børnene har, og hvilken type undervisningstil-bud de modtager. De forældre der skulle deltage i interviewene, blev herefter informeret.Interviewene varede ca. to timer og handlede bl.a. om forældrenes erfaringer med:• Visitationsprocessen• Revisitationsprocessen• Kvaliteten i specialundervisningen.Anvendelse af interviewmaterialeSamlet har interviewene givet et nuanceret og detaljeret billede af området. Interviewene er be-arbejdet på den måde at for hvert analysetema er alle relevante interview læst igennem og kate-goriseret. I analysen af materialet er der lagt vægt på at finde tendenser på tværs af de seks case-kommuner og ikke fx at give en uddybende casebeskrivelse af praksis i en kommune.

Statistiske modellerDen statistiske analyse i denne undersøgelse baserer sig på to forskellige modeller. Den ene mo-del forsøger at identificere hvilke faktorer der har betydning for forældrenes vurdering af den visi-tationsproces der lå forud for deres barns første undervisningstilbud. Den anden model forsøgerat identificere hvilke faktorer der har betydning for forældrenes vurdering af kvaliteten af deresbarns undervisningstilbud i skoleåret 2007/08.Modellerne baserer sig på både spørgeskemadata og registerdata. De forklarende variable dertestes i modellerne, er udvalgt på baggrund af en række hypoteser om hvilke faktorer der kanforklare de to dimensioner. Hypoteserne blev udformet på baggrund af den viden der blev ind-samlet i forundersøgelsen. Hypoteserne er omdannet til spørgsmål der indgik i spørgeskemaet,og som på den måde udgør forklarende variable i modellerne. Tabel 25 til sidst i afsnittet giver etoverblik over hvilke forklarende variable der er testet i de to modeller. Koblingen af spørgeske-madata og registerdata har ligeledes gjort det muligt at undersøge om en række registervariablehar haft forklaringskraft i forhold til de to afhængige variable. Disse fremgår ligeledes af tabel 25.Begge modeller baserer sig på logistisk regression hvor de afhængige variable er dikotomiseretfra ordinale variable med svarkategorierne ”Meget tilfreds”, ”Tilfreds”, ”Utilfreds” og ”Megetutilfreds” til variable med en positiv og en negativ kategori. I de følgende to tabeller vises resulta-terne af de to logistiske regressionsmodeller. Tabellerne viser hvilke variable der har en signifikantsammenhæng til den afhængige variabel, kontrolleret for de andre variable i modellen. Det erkun variable der er signifikante ved et signifikansniveau på 0,05, som fremstilles i modellerne. Imodellerne er alle variable indgået som kategoriske variable. Hver enkelt kategori for de enkeltespørgsmål er præsenteret ved et logit estimat, og hvert af disse estimater er markeret med etbogstav (A, B eller C). Kategorierne med forskellige bogstavmarkeringer er signifikant forskelligefra hinanden (p≤0,05). Det betyder fx at de personer der svarer ”Tilfreds” eller ”Overvejendetilfreds” (begge markeret med A) på spørgsmålet ”Hvor tilfreds er du samlet set med dit samar-bejde med PPR?”, adskiller sig signifikant i deres vurdering af visitationsprocessen fra de personerVisitationsprocessen til vidtgående specialundervisning173

der svarer ”Utilfreds” eller ”Overvejende utilfreds” (begge markeret med B). Førstnævnte perso-ner er således signifikant mere positive end sidstnævnte i forhold til deres vurderinger af visitati-onsprocessen (dette indikeret ved at førstnævnte har højere logit estimater end sidstnævnte13).Læs bilaget ”Undersøgelse blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisning” for enmere detaljeret beskrivelse af den statistiske metode.Tabel 23Faktorer der har betydning for forældrenes tilfredshed med den visitationsproces der låforud for deres barns første undervisningstilbudSpørgsmål/VariabelHvor tilfreds er du samlet set med dit arbejde Tilfredsmed PPR?Overvejende tilfredsOvervejende utilfredsUtilfredsI hvilken grad havde du et godt samarbejdemed dit barns daværende skole i forbindelsemed dit barns visitationsproces?I høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikkeHvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: EnigDet tog for lang tid at få et specialundervis-ningstilbud til mit barn?Overvejende enigOvervejende uenigUenigHvor let eller svært var det at få kontakt til PPR Meget leti forbindelse med visitationsprocessen?LetSværtMeget sværtI hvilken grad var det klart for dig hvem derhavde hvilke ansvarsopgaver i visitationspro-cessen? (skolen, socialforvaltningen, PPR ikommunen, eventuelt PPR i amtet )Fortsættes næste side …I høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikke1)1)

… fortsat fra forrige sideSpørgsmål/VariabelSvar/kategoriTilfredshedTilfredshedmed special- med visitati-undervisnings- onsprocestilbudHvilket år startede dit barn i sit første spe- 1994-99cialundervisningstilbud i skolen?2000-052006-08Hvor enig eller uenig er du i følgende ud- Enigsagn:visningstilbud til mit barn?Blev du/I præsenteret for flere undervis-ningstilbud I kunne vælge imellem daundervisningstilbud i skolen?Hvor ofte mødte den relevante PPR-af dit barn eller ved samtale/møde) i for-bindelse med beskrivelsen af dit barnssærlige behov i visitationsprocessen?I hvilken grad var det klart for dig hvemonsprocessen? (skolen, socialforvaltnin-tet )Hvor mange møder blev der holdt medtationsproces?1. Ingen3. 3-5 møder4. Flere end 5 møderHvor let eller svært var det at få kontakt til 1. Meget letPPR i forbindelse med visitationsproces-sen?Fortsættes næste side …2. Let3. Svært4. Meget sværtXXXX1. Psykologen traf ikke mit barn3. Psykologen traf mit barn 3-5 gange4. Psykologen traf mit barn mere end 5gange1. I høj grad3. I mindre gradXXXpsykolog dit barn (enten ved observation 2. Psykologen traf mit barn 1-2 gangeOvervejende enigUenig1. Ja2. NejXXDet tog for lang tid at få et specialunder- Overvejende uenigXXX

… fortsat fra forrige sideSpørgsmål/VariabelSvar/kategoriTilfredshedTilfredshedmed special- med visitati-undervisnings- onsprocestilbudHvor mange psykologer var inddraget i dit 1. Enbarns visitationsproces?2. To eller tre3. Fire eller flere4. Jeg husker ikke hvor mange psykologerder var inddragetI hvilken grad havde du et godt samarbej- 1. I høj gradde med dit barns daværende skole i for-2. I nogen grad4. Slet ikkeHar dit barn flyttet bopælskommune eneller flere gange under visitationsproces-sen?I hvilken grad har du løbende kunnet fåråd og vejledning fra PPR efter visitatio-nen?1. Ja2. Nej3. Ved ikke1. I høj grad2. I nogen grad3. I mindre grad4. Slet ikke5. Ved ikkeHvor tilfreds er du samlet set med dit sam- 1. Tilfredsarbejde med PPR?2. Overvejende tilfreds3. Overvejende utilfreds4. UtilfredsFik dit barn et tilstrækkeligt antal støtteti- 1. Mit barn fik for mange støttetimermer i skoleåret 2007/08?Var den undervisning dit barn modtog irede til dit barns faglige niveau?2. Mit barn fik et tilpas antal støttetimer3. Mit barn fik for få støttetimer1. I høj grad3. I mindre grad4. Slet ikkeFortsættes næste side …Xskoleåret 2007/08, tilrettelagt så den sva- 2. I nogen gradXXXXbindelse med dit barns visitationsproces? 3. I mindre gradXXXX

… fortsat fra forrige sideSpørgsmål/VariabelSvar/kategoriTilfredshedTilfredshedmed special- med visitati-undervisnings- onsprocestilbudHvor godt eller dårligt passede skolensindendørs/udendørs rammer til dit barnsbehov i skoleåret 2007/08?Var undervisningsmaterialerne (inklusivehjælpemidler) tilpasset dit barns behov iskoleåret 2007/08?1. Godt2. Overvejende godt3. Overvejende dårligt4. Dårligt1. I høj grad2. I nogen grad3. I mindre grad4. Slet ikkeOplevede du at dit barn var glad for eller 1. Glad for at gå i skoleked af at gå i skole i skoleåret 2007/08?Mit barn var:I hvilken grad havde dit barn det godtleåret 2007/08?I hvilken grad havde lærerne fokus på atcer i skoleåret 2007/08?Hvor langt var der til den skole hvor ditbarn modtog undervisning i skoleåret2007/08?2. Overvejende glad for at gå i skole3. Overvejende ked af at gå i skole4. Ked af at gå i skole1. I høj grad3. I mindre grad4. Slet ikke1. I høj grad3. I mindre grad4. Slet ikke1. 0 - < 5 km2. 5-10 km3. >10 kmXXXdit barn udviklede sine sociale kompeten- 2. I nogen gradXsammen med sine klassekammerater i sko- 2. I nogen gradXXX

… fortsat fra forrige sideSpørgsmål/VariabelSvar/kategoriTilfredshedTilfredshedmed special- med visitati-undervisnings- onsprocestilbudHvordan vurderer du at kvaliteten af ditbarns handleplan for skoleåret 2007/08var?1. God2. Overvejende god3. Overvejende dårlig4. Dårlig5. Mit barn har ingen handleplanI hvilken grad har der været udskiftning af 1. I høj gradlærere og pædagoger omkring dit barnsundervisningstilbud i skoleåret 2007/08?2. I nogen grad3. I mindre grad4. Slet ikkeHvor mange forskellige slags specialunder- 1. Kun det nuværendevisningstilbud har dit barn været i?2. Det nuværende og et andet3. Det nuværende og to andre4. Det nuværende og mere end to andreMener du at dit barn har bedst af kun atge behov, eller har dit barn bedst af atvære i en gruppe hvor der både er børnmed særlige behov og andre børn?1. Kun andre børn med særlige behovbørn uden særlige behov (enkeltintegrati-on)3. Ved ikkeXvære sammen med andre børn med særli- 2. Både andre børn med særlige behov ogXXX