Disposition1. Indledning2. Forandre selvejet for at bevare det3. En tværgående og mere enkel regulering4. Enklere tilskudsbestemmelser5. Anvendelse af det statslige regelsæt for regnskab og revision6. Et tværministerielt datavarehus for uddannelses- og forskningsinstitutioner7. Overdragelse af ejendomme til de tidligere amtslige uddannelsesinstitutioner8. Øgede frihedsgrader vedrørende løn og personale9. De frie skoler10. Sammenfatning11. Processen fremover

1. IndledningI har bedt mig om at orientere om mine planer for revision af selvstyret på enrække uddannelsesinstitutioner, jf. rapporten: Selvejende institutioner - styring,regulering og effektivitet.Der er

sket meget, siden selvejemodellen blev indført

i begyndelsen af1990’erne. Tiden er nu inde til at forenkle og forny selvejet.

Regeringens har tiltrådt en række anbefalinger,

som skal være med til atforenkle og styrke selvejet. De fremgår af selvejerapporten, som blev offent-liggjort den 2. april 2009.Overordnet vil vi arbejde for

målstyring frem for detailstyring.

Vi har en klar målsætning om, at det skal resultere i

regelforenkling og afbu-

reaukratisering – så man kan mærke det i skolernes hverdag.

Lederne på institutionerne skal have

et klart ansvar og rum til at lede.

Og så vil vi gerne

indfri nogle af de ønsker, skolerne er kommet med

omøgede frihedsgrader, ejerskab til bygningerne og færre drypvise henvendelserfra Undervisningsministeriet om undersøgelser om alt mellem himmel og jord.

2. Forandre selvejet for at bevare detEn tværministeriel arbejdsgruppe har lavet en

analyse af de økonomiske, or-

ganisatoriske og reguleringsmæssige forhold

for alle de selvejende instituti-oner under staten.Målet med analysen har været at undersøge behovet for at

forandre selvejet,

for at vi kan bevare og styrke det.

Arbejdsgruppens analyse og anbefalinger kan ses i

rapporten

”Selvejendein-stitutioner – regulering, styring og effektivitet”.Rapporten ser på

alle selvejende institutioner

i landet. Ud over uddannelses-institutioner under Undervisningsministeriet omfatter analysen derfor også:universiteternesøfartsskolerneerhvervsfremmeinstitutionerneteatrenemuseernede sociale videncentre m.v.Rapporten indeholder en række analyser og en

lang række anbefalinger.

Vi vil grundigt vurdere de mange anbefalinger, og jeg vil helt sikkert tage fat ide steder, hvor overvejelserne går på

decentralisering og øgede frihedsgra-

der.

Det vil vi gøre i et samarbejde med institutionerne.Det er vigtigt for mig at fremhæve, at

rapporten ikke rummer de endelige

beslutninger.

Den er kun et redskab til det arbejde, der nu skal gang.3. En tværgående og mere enkel reguleringDet er vigtigt, at vi har en så

enkel regulering

af institutionsområdet som mu-ligt. Det vil sige

færre regler og mindre bureaukrati.

Vi skal have

lige vilkår og lige muligheder på tværs

af institutionsområder-ne, så institutionerne kan koncentrere sig om at opfylde den politiske målsæt-ning om uddannelse i verdensklasse.

Det vil vi gøre ved at få formuleret nogle

fælles principper og regler

for sty-ringen af de ”regulerede” selvejende institutioner, som vil give institutionernemulighed for effektivt at producere uddannelse af høj kvalitet.De fælles principper og regler vil vi samle i

én – forenklet – områdelov

forUndervisningsministeriets ”regulerede” institutioner – der også skal rumme sø-fartsskolerne.4. Enklere tilskudsbestemmelserMinisteriet vil også gerne kigge nærmere på vores mange taxametre, tilskuds-bestemmelser og puljer.

Er det muligt at gøre reglerne enklere,

både for in-stitutionerne og for Undervisningsministeriet?Et enkelt og ensartet system vil desuden gøre det lettere for institutionerne atsamarbejde og fusionere. Der

er ikke tale om en spareøvelse.

Ministeriet vil

samle og forenkle tilskudsbestemmelserne,

så reglerne blivermere overskuelige. Det skal være entydigt for alle, hvad der gælder.Mere enkle tilskudsregler og tælleprincipper vil

frigive ressourcer

til andreopgaver.Det grundlæggende princip vil stadig være

taxameterfinansiering.

Det vil viikke lave om på.5. Anvendelse af det statslige regelsæt for regnskab og revisi-onArbejdsgruppen bag

rapporten foreslår,

at de selvejende institutioner skal an-vende de

fælles statslige regelsæt for regnskab og revision.

Ministeriet forudsætter, at de fælles regelsæt i et vist omfang vil blive

tilpasset

den regnskabsmæssige praksis, der er på Undervisningsministeriets område.Også på dette område vil et fælles regelsæt medføre, at grundlaget for revisionbliver

mere gennemskueligt og mindre byrdefuldt

for institutionerne.

6. Et tværministerielt datavarehus for uddannelses- og forsk-ningsområdetDer er generelt et stigende krav om

transparens

i forhold til, hvad skattebor-gernes penge bruges til. De

selvejende institutioner modtager i alt ca. 47

mia. kr. årligt

i statslige driftstilskud. Så jeg synes sådan set, at det er megetrimeligt, at borgerne kan få at vide, hvad pengene bruges til.Derfor skal vi se på mulighederne for at udvikle et

tværministerielt datava-

rehus.

Datavarehuset skal løbende og automatisk indsamle og sammenstillegrunddata fra uddannelses- og forskningsinstitutionernes it-systemer.Et datavarehus vil kunne give en systematisk viden om

virkningen af uddan-

nelses- og forskningspolitiske initiativer

med henblik på at kunne vurdere,om de bidrager til opfyldelsen af de politiske målsætninger.Jeg forestiller mig også, at et datavarehus kan

reducere behovet for ad hoc

forespørgsler

og dermed reducere de administrative byrder for institutionerne.Men mindst lige så vigtigt er, at transparens også giver ledelserne

viden om

forskelle

imellem de enkelte institutioner, som de kan forholde sig til. Det erfaktisk

et rigtig godt værktøj.

Hvis selvejet skal fungere, kræver det

fuld åbenhed

fra institutionernes sideom, hvordan man helt konkret prioriterer de ressourcer, samfundet stiller til rå-dighed, og hvilke resultater man opnår.På vores område har vi allerede lavet en del af det hårde benarbejde i forbin-delse med

ressourceregnskabet,

hvor vi netop har udarbejdet et grundlag forsystematisk videnopsamling.Jeg ved også, at mange institutioner allerede arbejder meget aktivt på områdetmed

benchmarking og dokumentation af kvalitet.

Dette arbejde med ressourceregnskabet vil selvfølgelig

indgå som grundlag

for udviklingen af et datavarehus. Vi skal bestemt ikke spilde de mange kræf-ter, der allerede er lagt i at få et godt datagrundlag for vores og institutionernesstyringsmæssige og strategiske beslutninger.

7. Overdragelse af ejendomme til de tidligere amtskommunaleinstitutionerVi har et udestående på bygningsområdet, før

kommunalreformen

endeligtkan siges at være afsluttet på vores område. Og for at selvejet er fuldt gennem-ført for disse institutioner.De tidligere

amtskommunale uddannelsesinstitutioner

har indtil videre fåetstillet deres bygninger vederlagsfrit til rådighed af staten.Jeg er meget tilfreds med, at disse uddannelsesinstitutioner nu

kan overtage

deres bygninger.

Prisen skal selvfølgelig fastsættes, sådan at de har råd til atfinansiere købet gennem de bygningstaxametre, de vil få. Og der skal tageshensyn til de enkelte bygningers vedligeholdelsesstandard.Det skal gerne falde på plads her i foråret. Vi er godt i gang med modelarbejdetherfor. Derfor har vi

allerede inddraget leder- og bestyrelsesforeningerne

idisse overvejelser.8. Øgede frihedsgrader vedrørende løn- og personaleSom I sikkert ved, kan det være en

langstrakt proces

– og ret uigennemskue-ligt – at få

oprettet og klassificeret nye lederstillinger,

fordi klassificeringensker i Personalestyrelsen og ved centrale aftaler med centralorganisationerne.Vi vil gerne

indføre en hurtigere og mere smidig proces

for at gøre det lette-re for institutionerne at rekruttere ledende medarbejdere.Ministeriet vil derfor arbejde for, at

Undervisningsministeriet får en pulje af

lederstillinger i lønramme 37 og 38,

så institutionerne kan nøjes med at talemed os om oprettelse og klassificering af nye lederstillinger.Den øverste leder skal vi dog stadig omkring Personalestyrelsen med. Det kanikke være anderledes.9. De frie skolerMinisteriet ønsker også, at de

frie skoler

får en så enkel regulering af instituti-onsområdet som muligt.Der er imidlertid meget forskellige

traditioner

inden for dette område.

Der vil derfor blive nedsat en

selvstændig arbejdsgruppe

for de frie skoler,der skal udarbejde et forslag til en forenklet og mere gennemsigtig institutions-og tilskudsstyring på det område.10. SammenfatningMange af de opgaver, som jeg har nævnt her, vedrører

tiltag, som vi allerede

er godt i gang med

på Undervisningsministeriets område.Vi har længe arbejdet med

forenklinger og afbureaukratisering.

Vi er også godt i gang med at forberede

overdragelsen af bygningsansvaret

til de tidligere amtslige uddannelsesinstitutioner.Og meget af grundarbejdet i forhold til et datavarehus er gjort ved arbejdet medvores

regnskabsindberetninger og ressourceregnskabet.

Jeg forventer derfor, at det arbejde, som vi sætter i gang nu, kan ske som en

god videreudvikling

af de eksisterende og hidtidige tiltag – men hvor vi

hæ-

ver ambitionsniveauet

og går efter en klar, yderligere styrkelse og fornyelseaf selvejet.11. Processen fremoverRegeringen har tænkt sig, at samlingen af tilskudsbestemmelserne foretagessom led i udarbejdelsen af

Finanslovsforslaget for 2011.

Dvs. at vi som udgangspunkt skal have vedtaget de nødvendige

lovændringer

inden udgangen af 2010.

Disse ændringer vil blive forberedt i en række

arbejdsgrupper på embeds-

mandsniveau, som nedsættes under Finansministeriet.

Men for at få det bedst mulige resultat har vi valgt også at inddrage

institutio-

nernes foreninger løbende

i denne proces. Vi har brug for deres indsigt til atfinde de modeller, som faktisk gør en forskel ude på institutionerne i deres dag-lige arbejde.For at informere lidt bredere vil Undervisningsministeriet også sørge for, at derløbende informeres om processen på vores

hjemmeside.

Herefter er der mulighed for at abonnere på et

nyhedsbrev,

som løbende vilorientere om status for arbejdet.