Disposition1.2.3.4.5.6.IndledningAlm. del, spm. AH: Sikres børn med særlige behov den undervisning, de har ret til?Klagenævnets sagsbehandlingstidDe eksisterende initiativerAlm. del, spm. AI: Ressourcer til efteruddannelse i specialpædagogikInitiativer på efteruddannelsesområdet6.1. Trepartsaftalen6.2. Efteruddannelse af læsevejledere (Handlingsplan for læsning)7. Støtte til lærerne i klassen/undervisningen7.1. Ressourceudviklingen i PPR6.2 Forsøg med undervisningsassistenter

8.

Sammenfatning

1. IndledningJeg er i dette samråd blevet bedt om at redegøre for følgende to punkter:Spørgsmål AH: Hvordan det i højere grad kan sikres, at børn med særlige be-hov får den undervisning, de har ret til?Spørgsmål AI: Udsigten til, at der kan tilføres flere ressourcer til efteruddan-nelse i specialpædagogik, jf. artikel i Berlingske Tidende 26/3-09: Specialun-dervisning giver bonus.Jeg vil behandle disse to spørgsmål separat.2. Hvordan kan det i højere grad sikres, at børn med særligebehov får den undervisning, de har ret til?I beder mig i spørgsmål AH om at redegøre for, hvordan det i højere grad kansikres, at børn med særlige behov får den undervisning, de har ret til. Baggrun-den for jeres spørgsmål er, at det af årsrapport fra Klagenævnet for vidtgåendespecialundervisning for 2008 fremgår, at klagenævnet omgjorde 43 % af de re-alitetsbehandlede sager, og heraf medførte mere end 70 %, at eleven fik merehjælp.Jeg er ikke helt enig i de konklusioner, spørgeren drager ud fra tallene fra kla-genævnets årsrapport for 2008. Og derfor heller ikke helt enig i den meget pes-2

simistiske konklusion: ”At børn med særlige behov ikke får den undervisning,de har ret til”.Som I kan se af den omdelte planche, afsluttede klagenævnet 346 klager i2008.77 af disse klager er afvist, fordi de falder uden for den type sager, kla-genævnet kan behandle.107 af klagerne blev trukket tilbage, enten fordi forældrene ikke villeopretholde deres klage, eller fordi kommunen og forældrene fandt enløsning uden om klagenævnet.Det efterlader 162 klager, som blev behandlet af klagenævnet og dermed faldt iden kategori, som årsrapporten omtaler som realitetsbehandlede sager. Det in-teressante er her at se på, hvordan nævnet forholdt sig til disse sager:93 sager fik ikke medhold, og forældrene fik dermed afvist deres klage.59 sager blev omgjort, og dermed fik kommunen at vide, at deres til-bud ikke dækkede den pågældende elevs behov.10 sager blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen.De 43 %, der henvises til i det stillede spørgsmål, udgør i realiteten 69 sager,som klagenævnet har vurderet enten skal omgøres eller behandles på ny. Set iforhold til det samlede antal klageberettigede - som på baggrund af tal fra sko-leåret 2006/07 samlet vurderes at være forældrene til mere end 26.000 elever -udgør andelen af forældre, som var så utilfredse med det kommunale special-undervisningstilbud til deres barn, at de valgte at sende en klage, en meget be-grænset procentdel.Og kun en lille andel af dem har fået en specialundervisning, som klagenævnetfandt utilfredsstilende. Vi skal selvfølgelig tilstræbe, at ingen børn visiteres tilutilstrækkelige tilbud, men at kommunerne har vurderet forkert i 69 sager, me-ner jeg ikke, giver grundlag for nye initiativer.Faktisk er der sket et fald i andelen af klager, hvor klagenævnet har omgjortkommunalbestyrelsens afgørelse. I 2007 var der tale om 67 % af de realitetsbe-handlede klager, mens det som nævnt kun drejer sig om 43 % i 2008. Dette ty-der på, at kommunerne i højere grad end tidligere giver elever med særlige be-hov kvalificerede og tilstrækkelige specialundervisningstilbud i folkeskolen.

3. Klagenævnets sagsbehandlingstidKlagenævnet har en række ubehandlede sager fra tidligere år, som videreførestil behandling i 2009. Det er et problem, som jeg er opmærksom på, og netopderfor er klagenævnets sekretariat blevet tilført ekstra ressourcer i slutningen af2008 og her i starten af 2009, og sekretariatet for klagenævnet har udarbejdeten handlingsplan, således at der afholdes flere møder i klagenævnet m.v. Disseinitiativer skal bidrage til at en hurtigere afvikling af den ophobede sagsmæng-de og til at nedsætte klagenævnets sagsbehandlingstid, sådan at sagerne frem-over kan afgøres inden for få måneder.4. De eksisterende initiativerJeg har i debatten om specialundervisning i årenes løb klart tilkendegivet, atspecialundervisning ikke lovligt kan afvises med henvisning til manglendeøkonomi, og Skolestyrelsen har udsendt en vejledning om sagsbehandling i sa-ger om specialundervisning til kommunerne. Det er planlagt, at der skal udsen-des en tilsvarende vejledning til forældrene i løbet af 2009.Regeringen og KL har i kommuneaftalen for 2009 aftalt at analysere special-undervisningsområdet. Her vil der blandt andet blive mulighed for at kortlæggeog analysere, hvilke målgrupper der modtager specialundervisning, hvordaneleverne henvises hertil, spredningen i skolernes og kommunernes henvis-ningsmønstre og variationer i specialundervisningens tilrettelæggelse og meto-der.Området belyses også af EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, der den 27. majoffentliggør deres undersøgelse af den vidtgående specialundervisning efterkommunalreformen.Jeg mener, at vi i høj grad via lovgivningen har sikret, at børn med særlige be-hov får kvalificeret undervisning. Klagenævnets årsrapport viser, at proble-merne er få, og der er ikke noget i den foreliggende forskning, der tyder på, atder er utilfredshed eller alvorlige problemer.5. Ressourcer til efteruddannelse i specialpædagogikMed hensyn til det andet spørgsmål – om ”udsigten til at der kan tilføres flereressourcer til efteruddannelse inden for specialpædagogik” – vil jeg starte medat resumere, hvad de seneste undersøgelser på området fortæller.

I effektundersøgelsen, som DPU netop har offentliggjort, og som spørgeren re-fererer til, har jeg fx noteret mig, at især lærere i den vidtgående specialunder-visning efterlyser specialpædagogiske kompetencer. – Ikke nødvendigvis iform af egen efteruddannelse, men også i form af supervision, konsultativ bi-stand og anden støtte i undervisningssituationen. Det, speciallærerne efterspør-ger, er altså ikke mere teoretisk viden, men en praksisrelateret støtte: Hvad gørjeg i den konkrete situation?Jeg har også noteret mig, at lærere i den almindelige undervisning selv siger, atde har godt styr på undervisningen af elever med specifikke vanskeligheder, fxi dansk eller matematik. Det er undervisningen af elever med adfærds-, kontakt– og trivselsproblemer, det kniber med. Det samme resultat nåede EVA frem tili sin undersøgelse fra 2007,Specialundervisning og anden specialpædagogiskbistand – perspektiver på den rummelige folkeskole.Effektundersøgelsen tyder samtidig på, at professionel støtte har en positiv ef-fekt på elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Effekten erpositiv, hvad enten støtten kommer fra en støttelærer med et godt kendskab tilspecialpædagogik, eller i form af supervision fra en lærer fra skolens støttecen-ter eller lignende.Jeg synes, det er godt endnu engang at få bekræftet, at det giver en god effekt,når vi har dygtige lærere med et højt kompetenceniveau.Derfor er det selvfølgelig kedeligt, atmulighedernefor at få støtte fra støtte-centret eller for supervision fra specialklasserække, et eksternt videncen-ter/specialskole eller fra PPR ifølge undersøgelsen, tilsyneladende ikke er sær-ligt gode.Alt dette fortæller mig, at vi har brug for en flerstrenget strategi, hvor vi nokskal se på lærernesegnekompetencer – på lærernes efteruddannelse - menhvor vi også skal se på mulighederne for støtte til lærerne i selve undervis-ningssituationen. I almenundervisningen specielt for så vidt angår urolige ogukoncentrerede elever med AKT-problemer.6. Initiativer på efteruddannelsesområdetPå efteruddannelsesområdet har regeringen de seneste år tilført betydelige res-sourcer til FTF-området, som lærerne hører under.I regeringens trepartsaftaler med arbejdsmarkedets parter er der afsat en puljepå 50 mio. kr. i 2008-2011 specifikt til at forhøje taksametertilskuddet, så del-5

tagerbetalingen kan sænkes på de pædagogiske diplomuddannelser inden forlinjefag i grundskolen. Altså blandt andet til diplomuddannelse i specialpæda-gogik. Pengene skal også dække den øgede aktivitet som følge af den laveredeltagerbetaling.I aftalen er der yderligere afsat 200 mio. kr. i 2008-2011 til fagspecifikke kur-ser for blandt andet lærere. Det kan fx være kurser om specialpædagogiskeproblemstillinger (autisme, ADHD mv.). Midlerne skal bruges til finansieringaf øget aktivitet og til løntabsgodtgørelse for deltagerne.Endelig er der i 2008-11 afsat 251mio. kr. til at reducere deltagerbetalingenved at forhøje taksametertilskuddene på Åben uddannelse, herunder også ud-dannelser, som er relevante for lærere.Det er endnu for tidligt at sige noget sikkert, om hvor stor en aktivitetsstigningde mange penge vil føre til. Dels blev finansloven for 2008 først vedtaget iapril 2008. Og dels tager det tid både for professionshøjskolerne og kommu-nerne at indarbejde de nye muligheder i deres planlægning. Men vi er i gangmed at følge op på det første år – et arbejde, der er afsluttet til sommer.____Når vi taler om lærere, der specialiserer sig, vil jeg også nævne den efterud-dannelsesindsats, der i gang på læseområdet. I 2006 afsatte vi 55 mio. kr. afpengene i Handlingsplanen for læsning til at uddanne læsevejledere. Én læse-vejleder på hver skole er målet.Læsevejlederne skal ikke bare selv være gode til at lære eleverne at læse. Deskal være fyrtårne, der kan støtte og vejlede de andre lærere på skolen.Der er stadig penge til overs på bevillingen, så jeg kan kun opfordre kommu-nerne til at benytte muligheden for at få deres lærere af sted på efteruddannel-se.Samlet set er der altså tilført et trecifret millionbeløb til efteruddannelse forblandt andet lærere de seneste år.Men i sidste instans er det selvfølgelig op til kommunerne, om de vil udnyttede forbedrede muligheder, - eller om de foretrækker at købe andre former forefteruddannelse. Jeg ved, mange kommuner er optaget af læringsstile, LP,Reading Recovery og andre metoder. Og jeg hverken kan eller vil dikterekommunerne, hvordan de bruger deres efteruddannelsesmidler.

Derfor er jeg glad for, at regeringen og KL i den seneste kommuneaftale erblevet enige om - sammen - at kortlægge og forsøge at målrette kommunernesefteruddannelsesaktivitet. Formålet er at sikre, at professionshøjskolernes til-bud til lærerne om efter- og videreuddannelse matcher de udfordringer, kom-munerne og lærerne står over for – blandt andet om at kunne differentiere un-dervisningen og varetage en god klasserumsledelse, så alle får det størst muligeudbytte af undervisningen.7. Støtte til lærerne i klasserummet/undervisningenNår det gælder støtte til lærerne i undervisningssituationen, er det interessant atse på udviklingen inden for PPR-området. Her viser en undersøgelse, PPR-psykologernes egen forening offentliggjorde sidste år, at der er sket en vold-som stigning i antallet af specialister gennem de seneste år. Med specialistermener jeg personale med en psykologuddannelse.Af foreningens rapport fremgår, at stigningen de seneste 12 år er lige ved 60 %- fra 716 årsværk i 1995 til 1129 årsværk i 2007. Ser man på det samlede fagli-ge personale (ekskl. Kontorpersonale samt fysio- og ergoterapeuter) ansat iPPR, kommer vi op på ca. 2700 årsværk i 2007. Med andre ord næsten 2 års-værk per folkeskole.Jeg ved godt, at PPR i dag har meget travlt med at udrede, og at der opstår ven-tetider mange steder. Derfor ser jeg frem til, at skolelederne fremover kan til-byde specialundervisning i enkelte fagudenat inddrage PPR - hvis forældreneer enige i det, og det er indlysende, hvad elevens behov er.Det bør kunne bidrage til at frigøre PPR´s personale, så de bruger mindre tid påudredningsopgaver og revisiteringer, og mere tid til at komme ud og rådgivelærerne på skolerne om undervisningen.Jeg håber,detkan blive begyndelsen på en positiv spiral - med større inklusi-on, færre henvisninger, mindre træk på behovet for PPR-udredning og mere tidtil konsultation og supervision af undervisningen. Det er jodet,lærerne efter-spørger.Samtidig ser jeg også et stort potentiale i at bruge undervisningsassistenter, nårdet gælder støtte til elever med en urolig eller forstyrrende adfærd, eller somhar trivsels- og kontaktvanskeligheder. Det er jo som sagt her, lærerneselvop-lever, de har problemer.Denopgave kræver efter min mening ikke nødvendigvis specialister. I Finland,der er forbilledet for det nye forsøg med undervisningsassistenter, er derikkekrav om, at undervisningsassistenter skal have bestemte formelle kompetencer.7

Alligevel er de finske resultater fremragende: Lærerne får ro til at gennemføreundervisningen, og forskellen mellem elevernes resultater er mindre, end vi seri Danmark.8. SammenfatningSamlet set er der altså brugt mange ressourcer på at styrke og støtte lærerne pådet specialpædagogiske område. Nu skal vi have gjort op, hvad der er kommetud af det.Derfor ser jeg ikke noget behov for på nuværende tidspunkt at tilføre flere res-sourcer til efteruddannelse i specialpædagogik.Vi må heller ikke glemme, at vi om få år vil se en masse nye lærere komme udfra seminarierne med den nye linjefagsuddannelse i specialpædagogik og medindsigt i klasserumsledelse.