UDU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 275: Det strategiske Forskningsråd fremsender årsskrift for 2008

indholdForord KvalitetssiKring nøgletal internationalt ForsKningsnetværK sKal Forbedre behandling aF KræFt 94 mia. Kr. til traFiKinvesteringer – hvordan sKal de bruges? ny ForsKning sKal gøre proFessionsuddannelserne bedre og mere attraKtive ForsKningseKsperiment: aarhus by light ForsKningsprojeKt vil Fjerne lugtgener Fra husdyrbrug hvordan styrKes ForsKningen i borgernes it-siKKerhed? tre projeKter om scenarier For Fremtidens energisystemer tværFaglig ForsKning i Fedmeepidemi bedre rygKirurgi For Færre penge grundForsKning med høj strategisK relevans strategisKe ForsKningstemaer bæredygtig energi og miljø transport og inFrastruKtur sundhed, Fødevarer og velFærd individ, sygdom og samFund strategisKe væKstteKnologier det Kreative og innovative samFund uddannelse og KompetenceudviKling bestyrelsen organisationsdiagram mv. KontaKt og yderligere inFormation 1012141618202224262830313334363738404368345

det strategiske Forskningsråd vil gerne med dette årsskrift give et billede af den brede vifte af forskningsaktiviteter, som rådet støtter. rådet har valgt at sætte fokus på cen-trale kendetegn ved den strategiske forskning. det særligt strategiske ved aktiviteterne belyses i cases, som er hentet bredt fra det strategiske Forskningsråds syv hovedområder – hvoraf tre af områderne i 2008 var helt nye, nemlig: ”uddannelse og Kompetenceudvikling”, ”individ, sygdom og samfund” og ”transport og infrastruktur”. det strategiske Forskningsråd lægger særlig vægt på at styrke det internationale forskningssamarbejde. internatio-nalt forskningssamarbejde kan bidrage til at løfte niveauet i dansk forskning, og forskning på højt niveau er en vigtig drivkraft både for samfundsudviklingen og for virksom-hedernes konkurrenceevne. derfor ønsker rådet at støtte aktiviteter, der i videst muligt omfang involverer forpligtende internationale samarbejder. det gælder samarbejde med de nye vækstlande, fx Kina, som nils brünners kræftforskningsprojekt er et godt ek-sempel på. men det er også vigtigt at fremme samarbejdet med eu-landene og andre forskningsstærke lande. i otto anker nielsens transportforskningsprojekt deltager både topforskere fra oxford university, england og den israelsk-amerikanske nobelprismodtager daniel Kahneman. strategisk forskning udføres i et samarbejde mellem forsk-ningsinstitutioner og offentlige og private aktører. det er bl.a. med til at sikre forskningens relevans for potentielle brugere af forskningsresultaterne. i per Fibæk laursens forskningsprojekt om udviklingen af professionsuddannel-serne gennemføres forskningen naturligt i et tæt samarbej-de med professionshøjskolerne. det grænsebrydende forsk-ningseksperiment aarhus by light, der fandt sted i regi af Kim halskovs forskningscenter, digital urban living, er ek-sempel på et unikt samarbejde med bl.a. en stor offentlig kulturinstitution og nogle mindre, private animationsvirk-somheder.

nogle af artiklerne giver derudover konkrete eksempler på, hvad det vil sige, at den strategiske forskning tager ud-gangspunkt i samfundsmæssige udfordringer. andre illu-strerer den tværfaglighed, der kendetegner et strategisk forskningsprojekt. Årsskriftets sidste artikel går i clinch med opfattelsen af, at strategisk forskning er synonym med anvendt forskning ved at give et eksempel på et strategisk grundforskningsprojekt. i løbet af 2008 blev der gennemført en stor effektvurdering af den strategiske forskning. undersøgelsen peger generelt på, at både forskningsinstitutioner og virksomheder oplever en betydelig gevinst ved at deltage i strategiske forsknings-projekter. virksomhederne oplever et kompetence- og vi-densløft, og de får styrket deres forsknings- og udviklings-aktiviteter. samtidig får forskningsinstitutionerne løftet deres forskningsindsats i form af øget kvalitet og relevans gennem samarbejdet med virksomhederne og andre forsk-ningsinstitutioner. i 2009 vil det strategiske Forskningsråd sætte særlig fokus på perspektiverne ved internationalt samarbejde og tvær-videnskabelige forskningsaktiviteter. rådet vil meget gerne inddrage brugere og interessenter i en dialog om disse vig-tige emner. god læselyst!

Det Strategiske Forskningsråd vurderer forskningsansøg-ningernes kvalitet på baggrund af tre ligeværdige succes-kriterier:• • • Forskningens relevans i forhold til de samfundsmæssige udfordringer, forskningen skal bidrage til at løseForskningens potentielle effekt for offentlige og private brugereForskningshøjden vurderes på grundlag af ansøgningens originalitet og forventede præstationer vurderet ud fra en international målestok

internationalt forsknings-netværk skal forbedrebehandling af kræftHos cirka halvdelen af de kræftpatienter, der modtager kemoterapi, har behand-lingen ingen gavnlig effekt, men patienterne får stadig de velkendte ubehageligebivirkninger fra behandlingen. I projektet Molekylærbiologiske Redskaber tilOptimal Individbaseret Behandling af Ende- og Tyktarmskræft, som støttes afDet Strategiske Forskningsråd, er målet at udvikle metoder til at afgøre, hvilkenbehandling den enkelte patient vil have mest gavn af. Projektet udføres af et net-værk af danske og kinesiske forskere, der hver især bidrager med kompetencerog ressourcer i international topklasse. Det giver projektet en internationalførerposition.

Individbaseret kræftbehandlingen patient, der diagnosticeres med ende- eller tyktarmskræft, som har bredt sig til andre dele af kroppen, vil typisk blive behandlet med kemotera-pi. men hvis man er en af de mange patienter, på hvem behandlingen ingen effekt har, må man stadigvæk døje med bivirkninger såsom kvalme og svimmelhed, tab af hår, manglende appetit og træthed. ikke blot har man dermed tabt kostbar tid, hvor sygdom-men har kunnet udvikle sig. man er også svækket af behandlingen og har derved sværere ved at tolerere en ny behandling. i et forskningsnetværk, le-det af nils brünner, professor ved det biovidenskabelige Fakultet, Køben-havns universitet, er formålet at finde frem til en pålidelig test, som kan af-sløre hvilke patienter, der vil reagere på hvilke kemobehandlinger. International topklasseideen i projektet er at undersøge, om der findes en sammenhæng mellem kræftcellernes arvemateriale og den måde, hvorpå de reagerer på kemobe-handling. det vil sige, om individuelle forskelle i kræftcellegenernes aktivi-tet spiller en rolle for behandlingens virkning. håbet er, at hvis man kan fin-de ud af hvilke genetiske profiler, der passer med hvilke kemobehandlinger,

kan man måske også udvikle tests, der kan anvendes til at forudsige, hvorvidt en given behandling vil være effektiv. men før man når så langt, er det nød-vendigt at undersøge, hvilke gener der er aktive i kræftknuder fra patienter, som er henholdsvis modtagelige og ikke modtagelige for en bestemt be-handling. i danmark har vi en eneståen-de samling af væv fra ende- og tyk-tarmspatienter, bl.a. fordi der til prø-verne er knyttet udførlig information om patienternes sygdomsforløb. un-dersøgelserne af sammenhængen mel-lem genernes aktivitet og sygdommens tilstedeværelse kræver imidlertid et enormt kortlægnings- og analysearbej-de. Kapaciteten og kompetencen til at klare dette inden for en realistisk tids-horisont findes kun få steder i verden. det er her, den kinesiske samarbejds-partner, beijing genomics institute, spiller en central rolle, forklarer nils brünner. ”de er verdensførende inden for blandt andet sekventering af dna i stor skala samt den efterfølgende bioinformatiske analyse. de har 18 solexa maskiner, der på relativt kort tid kan sekventere et helt genom. vi har i danmark slet ikke denne kapaci-tet, hverken med hensyn til apparatur eller ekspertise.”

Fra international forskning til bedrekræftbehandling – med merede kinesiske forskeres analyser af sammenhængen mellem genetisk akti-vitet og sygdom vil af de danske for-skere blive efterprøvet i cellekulturer. Først når dette er sket, vil man i sam-arbejde med et dansk bioteknologisk firma, exiqon, forske i en testmetode, som på et senere tidspunkt forhåbent-ligt kan bruges på patienterne. hvis det lykkes, er håbet, at det i fremtiden kun vil være et minimum af ende- og tyktarmskræftpatienter, der udsættes for uvirksom kemobehandling. udover patientens velfærd vil det be-tyde, at sundhedssystemet sparer sto-re beløb på de uvirksomme behandlin-ger. på længere sigt kan projektet des-uden have en række positive konse-kvenser, der rækker udover det isolerede projekt. ”med kombinationen af fremragende materialer og kompe-tencer fra danmark og Kina har pro-jektgruppen kunnet tiltrække nogle af verdens førende forskere i projektets rådgivende panel, og det vil sandsyn-ligvis udmønte sig i nye samarbejds-projekter”, slutter nils brünner.

94 mia. kr. til trafik-investeringer– hvordan skal de bruges?Regeringen offentliggjorde i december 2008 en ny plan for fremtidens transport,hvor det er intentionen at mindske CO2udslippet fra transportsektoren samti-digt med, at trængslen i trafikken skal ned. På baggrund af denne plan blev deri januar 2009 indgået et bredt trafikforlig på 94 mia. kr. Beslutningsgrundlagetfor, hvordan disse 94 mia. kr. skal fordeles, er dog usikkert. Professor Otto AnkerNielsen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har fået en bevilling til at for-bedre det analytiske grundlag for beslutninger om hvilke trafikinvesteringer,der gør mest gavn.

Forskningen skal forbedrebeslutningsgrundlaget fortrafikinvesteringerprofessor otto anker nielsen fra dtu har af det strategiske Forskningsråd fået en bevilling til at forbedre det analytiske grundlag for beslutninger om nye investeringer i infrastruktur. han vil i projektet arbejde sammen med blandt andre professor bent Flyv-bjerg fra oxford universitet, professor petter næss fra aalborg universitet og professor steen leleur fra dtu. den israelsk-amerikanske nobelpris-modtager daniel Kahneman deltager også i projektet. otto anker nielsen er glad for daniel Kahnemans deltagelse: ”For et lille land som danmark og et lil-le fag som transportforskningen er det vigtigt at samarbejde og sparre med de bedste internationale forskere”.de store investeringer i infrastruktur i danmark var i mange år præget af be-slutninger, der mere bar præg af at være handler om at tilgodese forskel-lige landsdele end af at være baseret på solide analyser af trafikudviklingen. ”men der er et stigende politisk ønske om at inddrage forskere for at kvalifi-cere beslutningsgrundlaget”, mener otto anker nielsen. politikerne vil have solide trafikanalyser, der fx kan belyse, hvordan penge til infrastruktur vil gøre mest gavn i forhold til at reducere 8

trængsel og samtidigt reducere co2-udslippet.Stor fejlmargin i tidligere trafik-prognoser – hvorfor det? Og hvordankan marginen formindskes?efter projekterne er afsluttede, vil otto anker nielsen og resten af for-skerteamet sammenligne en række prognoser fra allerede gennemførte vej- og toginvesteringsprojekter i skandinavien med de faktisk observe-rede effekter. således skulle forskerne gerne få et klart billede af, hvor gode prognoserne var. Kostede motorvejen eller broen rent faktisk hvad, der blev forudsagt? reducerede udbygningen af motorvejen rent faktisk trængslen? og var der rent faktisk så mange per-soner, der ville benytte metroen som forudsagt? på baggrund af den viden vil forsker-teamet undersøge hvilke typer trafik-prognosemodeller, der er blevet brugt som beslutningsgrundlag for de analy-serede investeringsprojekter og her-efter analysere de anvendte trafik-prognoser. hvilke typer matematiske modeller ramte plet, og hvilke gjorde ikke? hvad er forskellene på de pro-gnoser, der ramte plet og dem, der ikke gjorde? og er der årsagssammenhæn-ge, man helt overser?

en af otto anker nielsens arbejds-hypoteser er, at de dårligste trafik-prognoser bygger på gammel forsk-ning. ”noget tyder på, der ikke bliver brugt den nyeste forskningsmæssige viden i prognoserne. det interessante spørgsmål er, hvorfor man ikke har brugt den viden”, siger otto anker niel-sen. ”modsat vil de mere avancerede prognoser måske oftere lede til, at pro-jektet ikke gennemføres – fx fordi det viser sig at være dyrere og give færre trafikale fordele end først antaget”.et af de centrale mål for otto anker nielsen er at udvikle metoder til at estimere, hvor sikre prognoserne er. når der laves opinionsundersøgelser, angives ofte, at fejlmarginen er på fx 3 %. det samme håber otto anker nielsen kan lade sig gøre i forhold til trafikprognoserne. ”hvis politikerne skal vurdere, om de skal lave den ene eller den anden omfartsvej, vil de ofte blive præsenteret for, at den ene om-fartsvej sandsynligvis vil kunne tjenes ind igen med fx 5,8 % om året, og den anden med fx 6,2 % om året. hvis så fejlmarginen i prognoserne er større end forskellen på de to tal, er det må-ske ikke det, der skal være afgørende for politikernes beslutning om, hvilken omfartsvej der skal laves. det skal må-ske i tedet være hensynet til naturen seller andre faktorer.”

Faldende ansøgertal og stigende frafald. Det er nogle af de udfordringer, profes-sionsuddannelserne, som fx lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og ingeniøruddan-nelserne, i dag står overfor. Forskning viser, at der er behov for at bygge bro mel-lem den teoretiske og den praktiske viden på uddannelserne. Nu skal et nyt forsk-ningsprojekt identificere nye veje til et mere frugtbart samspil mellem teori ogpraksis. Professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitets-skole står i spidsen for forskningsprojektet, der udføres i tæt samarbejde medprofessionshøjskolerne.

Behov for ny professionel videnmens nogle mener, at professionsud-dannelserne er præget af en stigende praksisorientering, der helt har udra-deret den teoretiske viden, anser an-dre den praksisfjerne teori for at være selve kernen i problemet. Fælles er de dog om at mene, at der er behov for en fornyet indsats for at bygge bro mellem teori og praksis. udfordringen består således i at udvikle en ny pro-fes sionel viden, der er brugbar for praktikerne. et forbedret forhold mellem teori og praksis på professionshøjskolerne skal bidrage til at øge kvaliteten og rele-vansen af uddannelserne. men sam-tidig er det forventningen, at det vil betyde en højere søgning til og en større gennemførelsesprocent i ud-dannelserne. ”Fra tidligere undersøgelser ved vi, at mange studerende falder fra, fordi de oplever et voldsomt spring mellem det, de lærer på skolebænken og den virke-lighed, de møder i praktikken. vi vil undersøge, hvordan man bygger bro

mellem den teoretiske viden og de praktiske erfaringer”, forklarer per Fibæk laursen. Lære af det gode eksempelproblematikken er velkendt. og mange professionshøjskoler er allerede langt i forhold til udviklingen af et mere frugt-bart forhold mellem teori og praksis. disse tiltag tager forskningsprojektet udgangspunkt i. ”dem vil vi så videre-udvikle og afprøve på andre uddannel-sessteder”, siger per Fibæk laursen. Fx kunne man forestille sig, at det kunne være hensigtsmæssigt at bytte rundt på teori- og praksisperioder. ”typisk starter de studerende med en masse teori, som de forventes at omsætte i praksis – for eksempel i klassevær-elset eller på hospitalet. men meget tyder på, at der kan være en idé i, at de studerende meget tidligt gør sig nogle erfaringer med praksis, og derefter bruger teorien til at perspektivere og udvikle de praktiske kundskaber”. Forskningen bygger på en idé om, at de forskellige professionsuddannelser kan lære af hinanden – også på tværs

af sektorer. det er noget af det nye ved projektet. tidligere gennemførte forskningsprojekter har fokuseret på fx læreruddannelsen eller sygeplejer-skeuddannelsen for sig. men der er aldrig tidligere lavet en så omfattende tværgående undersøgelse. Tæt samarbejde med professions-højskolerneen af de største udfordringer i projek-tet er ifølge per Fibæk laursen at levere en viden, som professionshøj-skolerne kan bruge til noget. derfor skal meget af forskningen også gen-nemføres i tæt samarbejde med pro-fessionshøjskolerne. og den dialog er altafgørende for projektet. ”det er den eneste måde at få fat i den viden, som projektet kræver. samtidig er det selve forudsætningen for at nå frem til en viden, der reelt kan bruges til noget”, mener per Fibæk laursen. Foruden danmarks pædagogiske universitets-skole del ager anvendt Kommunal tForskning i projektet sammen med professionshøjskolen København og ingeniørhøjskolen i Århus.

Små, lysende væseneraarhus by light viste borgerne i Århus, hvordan musikhusets facade også kun-ne se ud – og ikke mindst, at de kunne være med til at bestemme og ændre facadens udseende. Facaden invitere-de både gæster og forbipasserende til at møde en ny side af den kendte kul-turinstitution. en 180 m2 led-skærm-teknologi monteredes på indersiden af glasfacaden og udgjorde dermed den tekniske rygrad i forskningseksperi-mentet aarhus by light.i facaden levede små, lysende væsner. når folk nærmede sig musikhuset, blev de en del af deres verden. de små væs-ner elskede at få besøg, og så snart no-gen kom ind i deres verden, forsøgte de at skabe kontakt. på den måde kom århusianerne i kontakt med de små væsner og kunne lege med dem. de små væsners verden var bygget op, så den i mistænkelig grad mindede om en mini-version af Århus. iøjnefaldende århusianske bygninger i bybilledet kunne tydeligt identificeres som fx domkirken og rådhuset.Mellem forskning og animationdet konkrete mål for projektet var at udvikle nye koncepter for interaktive mediefacader i et spektrum spænden-de fra kommunikation, virksomheds- 12

og produktpræsentation til branding, underholdning og digital kunst. det var en blanding af arkitektur, udsmykning og interaktiv underholdning, hvor me-diefacaden inviterede folk til aktivt at påvirke facadens udtryk eller til en op-levelse ud over det sædvanlige. aarhus by light var et grænsebryden-de eksperiment mellem det strategi-ske forskningscenter digital urban living ved aarhus universitet, martin professional, Wall of pixels, the animation Workshop og musikhuset aarhus. professor og centerleder ved det stra-tegiske forskningscenter for digital urban living, Kim halskov, udtaler: ”ud fra et forskningsmæssigt synspunkt har vi fået rigtig meget med i bagagen i form af et omfattende materiale om, hvordan interaktion fungerer i stor skala i en bymæssig kontekst samt di-rekte adgang til at få indsigt i en inno-vativ designproces. derudover har det været en enestående mulighed for at arbejde i en skala, som ellers er svær at etablere. som forskere er vi meget afhængige af en god dialog med det omgivende samfund – ikke mindst i dette tilfælde Århus by”.

det er blandt andet på grund af sam-mensætningen af projektpartnere, at aarhus by light kunne realiseres. et grænsebrydende projekt af en sådan eksperimental karakter, er kun muligt, når deltagerne besidder en bred vifte af kompetencer og viden inden for in-teraktion, arkitektur, lys og displays samt animation og indhold. om aarhus by light siger adjunkt mar-tin brynskov: “vi er rigtig glade for, at musikhuset har været modigt nok til at sætte sin facade på spil. det er en unik mulighed for os til at undersøge, hvad der sker, når digitale medier og byrum smelter sammen. aarhus by light er med til at give os nogle værdifulde svar på, hvordan hybride byrum funge-rer, både socialt og teknologisk. sam-arbejdet mellem kulturen, forskningen og erhvervslivet har fungeret eminent. jeg synes, det er ret utroligt, at vi på ca. otte uger kunne stable noget i den her størrelsesorden og kompleksitet på benene. det vidner om et kæmpe engagement fra alle de involverede. det tegner godt for de kommende pro-jekter.”yderligere information om projektet findes på www.digitalurbanliving.dk

Problemstillingenemission af lugtstoffer fra specielt husdyrbrug er til gene for naboer, og i danmark er der allerede nu mange til-fælde, hvor svineproducenter er blevet nægtet miljøgodkendelse til nystart eller udvidelse af produktionen grun-det lugtgener. i den øvrige industri, hvor der ofte er tale om små luft-mængder med høje forureningskon-centrationer, er luftrensning relativt overkommelig. ved husdyrproduktion kræves derimod behandling af meget store luftmængder med lave forure-ningskoncentrationer samtidig med, at mange lugtstoffer er svært opløselige i vand og derfor er svære at fjerne.derudover har nye forslag om at place-re svinefarme i umiddelbar nærhed af motorveje været fremme og derved yderligere aktualiseret behovet for at få belyst problematikken omkring lugt-gener. behovet for at levere bæredyg-tige løsninger er så at sige blevet til at få øje på. der findes på nuværende tidspunkt kun meget begrænset viden om netop de processer, der kontrolle-rer fjernelsen af lugtstoffer i biofiltre. dette vil det strategiske forsknings-projekt cebona, der udspiller sig om-kring morten dam rasmussen fra det jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved aarhus universitet, tage fat på gennem forskning i og design af biofiltre til netop at reducere lugtgenerne forbun-det med svineproduktion.

Teknologi en del af løsningencebona vil udføre detaljerede under-søgelser af, hvordan gængse filterma-terialers fysiske og kemiske karakteri-stika påvirker de processer og meka-nismer, der styrer fjernelsen af svært opløselige lugtstoffer. målet er et bed-re videnskabeligt grundlag for at skabe et optimalt design af biofiltre til lugt-fjernelse ved husdyrproduktion med fokus på maksimering af forurenings-fjernelse og minimering af energifor-brug i drift. som en del af bevillingen fra det stra-tegiske Forskningsråd er blevet ind-købt et særligt proton-transfer-reac-tion mass spectrometer (ptr-ms), der via høj sensitivitet er i stand til at be-stemme indhold af lugtstoffer i eks-tremt lave koncentrationer helt ned på ppb-niveau. i cebona er man de første til at benytte instrumentet til kvanti-ficering af lugtstoffer fra svineproduk-tion. især kvantificeringen repræsen-terer en kritisk udfordring i forhold til stoffer i ekstremt lav koncentration såsom organiske svovlforbindelser, som det netop er tilfældet i forbindel-se med lugt fra grise. derfor er et in-strument som ptr-ms uundværligt i forbindelse med et projekt som cebona. derudover er det muligt at benytte instrumentet on site - on line. det betyder real time resultater på stedet for målingen uden prøvetagning eller prøveforberedelse, hvilket bidra-

ger til at gøre kvantificeringen yder-ligere valid. målinger og mekanistisk modellering benyttes til forståelse af processen, der foregår på og i biofilte-ret, og dens effektivitet, hvilket igen benyttes i forbindelse med afprøvning af forskellige biofiltermaterialer an-vendt i svine produktion.Perspektivernei projektet er også involveret virksom-hederne dansk svineproduktion, sKov a/s og saint-gobain Weber a/s. med interaktionen med disse, der repræ-senterer henholdsvis aftagersiden (svineproducenterne) og leverandørsi-den (materialeproducenterne), er der lagt op til et strategisk forskningspro-jekt med store perspektiver. resulta-terne af cebona projektet vil således være af stor interesse for både land-brugssektoren og andre industrier med lugtproblemer, men de vil også være yderst relevante fx ved oprensning af forurenede grunde. derudover vil forskningen og den afledte teknologi, hvis succesfuld, kunne medvirke til at løse lignende problemer andre steder i verden og derved blive en del af de miljøteknologiske løsninger, som om-verdenen kan bruge generelt.

IT-sikkerhed – en af samfundets storeudfordringerden kraftigt stigende brug af it i snart sagt alle samfundsfunktioner skaber ikke alene nye muligheder men også problemer og udfordringer, som der skal tages hånd om. For den enkelte borger er det specielt vigtigt, at der skabes robuste og sikre løsninger. løs-ninger, der gør, at man kan bruge it-værktøjer uden alvorlige konsekvenser og færdes og handle sikkert på inter-nettet. Forskning er en del af løsningenForskning er et af de elementer, der indgår i håndteringen af de sikkerheds-mæssige udfordringer, og der blev der-for på finansloven for 2006 afsat 10 mio. kr. til strategisk forskning i bor-gernes it-sikkerhed. 10 mio. kr. er man-ge penge, men i forskningsmæssig sammenhæng har de dog begrænset rækkevidde. det var derfor vigtigt for det strategiske Forskningsråd at bru-ge pengene på en måde, hvor de ikke alene ville resultere i ny viden og nye løsninger, men også kunne fungere som drivkraft for yderligere interesse hos både forskerne og de, der finansierer forskningen – og dermed for øget forskning på området. rådet endte med at støtte tre projekter:projektet itsci (it security for citizens) kombinerer ekspertise i menneske-maskine interaktion og i moderne kryptering. det skal resultere 16

i udviklingen af forbedrede principper for forståelige brugergrænseflader og sikre systemer – til brug i bl.a. home banking løsninger. projektet ledes af professor ivan damgård, aarhus uni-versitet og rummer samarbejde med virksomhederne cryptomatic, giritech, danid og danske bank.aspects of security for citizens hand-ler om det problem, der er knyttet til at indbygge forbedret beskyttelse mod virus, phising og spyware i allerede ek-sisterende programmer. i arbejdet be-nytter man sig af nye aspekt-oriente-rede programmeringssprog. projektet ledes af professor Flemming nielson, danmarks tekniske universitet og rummer et udbygget samarbejde med imperial college i london. cit-aWare (an investigation of citizen ict safety and security awareness) søger at kortlægge it-brugeres fore-stilling om, hvad it-sikkerhed går ud på, deres viden om sikkerhedsrisici ved brug af internettet og deres faktiske adfærd, når de bruger det. projektet ledes af docent robin sharp, danmarks tekniske universitet og rummer sam-arbejde med danmarks pædagogiske universitetsskole, dK-cert og telia stofa.Aktiviteter, der kan styrke denfremtidige forskningud over støtte til de tre forskningspro-jekter har det strategiske Forsknings-

råd afsat ca. 1⁄2 mio. kr. til særlige akti-viteter, der skal sikre den størst mulige effekt af samfundsinvesteringen. det handler om, at der, når resultaterne af arbejdet viser sig, skal ske en formid-ling bredt i samfundet gennem konfe-rencer og lignende – samt naturligvis på nettet. men det handler også om at skabe øget forskningsmæssig interes-se for området, ikke mindst blandt unge forskere, således at området på sigt kan få et løft. midlerne bruges der-for bl.a. til symposier og workshops, hvor den faglige dialog kan udvikles, og der kan hentes ny inspiration, fx gen-nem indlæg fra udenlandske eksperter. i 2008 har omkring 100 forskere og forskerstuderende deltaget i to sådan-ne arrangementer.bemærkelsesværdigt er det, at der har vist sig at være en betydelig interesse for projekterne blandt de kandidatstu-derende på de involverede universite-ter. de studerende deltager i dele af arbejdet, og de skriver specialer inden for områder, der er relateret til projek-terne. dette kan have afgørende be-tydning for, om de i deres videre karri-ere i forskning eller erhverv vælger at lægge deres kræfter inden for it-sik-kerhedsområdet. yderligere information om projekterne findes på www.borgernesitsikkerhed.dk

Samarbejde om fremtidensenergisystemerdet strategiske Forskningsråd har i 2006 og 2007 bevilget penge til bl.a. to strategiske forskningsprojekter og et strategisk forskningscenter, som ar-bejder med forskellige aspekter i fremtidens energisystemer i form af scenarier, fremskrivninger og modeller, der skal skabe grundlag for viden om de mange udfordringer, som et nyt bæredygtigt energisystem med meget mere vedvarende energi vil medføre. i forbindelse med opfølgningen af pro-jekterne blev projektlederne opfordret til at mødes og drøfte temaer og meto-der med henblik på koordinering og ef-fektiv brug af ressourcer. Fokus var især på udvikling og anvendelse af sce-narier og fremskrivninger som et om-råde, hvor viden- og idéudveksling samt koordinering ville være hensigts-mæssig. de tre projekter benytter sig alle af disse metoder. ceeh (centre for energy, environment and health) og ceesa (coherent energy and environ-mental system analysis) med fokus på hele energisystemet og rebeca (re-newable energy in the transport sector using biofuels as energy carriers) med fokus på transportsystemet. projektlederne besluttede på den bag-grund at holde en workshop med præ-

sentationer og diskussioner vedrøren-de to temaer: 1) scenarier for energi-forbrug og -forsyning og 2) transport-fremskrivninger og -scenarier. de tre projekter samler stærke danske forsk-ningsmiljøer omkring fremtidens ener-gisystemer, som er en af danmarks mange styrkepositioner på energiom-rådet. projektlederne var positive, men også lidt overraskede over, at så bredt sammensatte projekter alligevel kunne finde spændende samarbejdsflader. Styrkelse af videngrundlaget forfremtidens beslutningerprofessor henrik lund, aalborg uni-versitet, er overbevist om, at ceesa-projektets resultater kan bidrage til, at politikerne får et bedre grundlag til at træffe beslutninger, så målet om et vedvarende energisystem kan nås.professor eigil Kaas, Københavns uni-versitet, har i ceeh set det som en stor udfordring at samle mange forskellige fagdiscipliner, men mener, at projek-tets resultater vil skabe et godt grund-lag for viden om sundhedseffekter fra energisystemet. ligesom for ceesa og rebeca er et af hovedformålene med ceeh at skabe eller forbedre be-slutningsgrundlaget i forbindelse med planlægning af fremtidens energisy-stemer. ”i ceeh arbejder vi med en række givne antagelser – såkaldte sce-

narier – for, hvorledes den generelle økonomiske udvikling og dermed de globale energipriser vil blive. ved hjælp af vores tværfaglige viden kan vi for hvert scenarium optimere de danske energisystemer, således at de samlede omkostninger minimeres. både direkte og indirekte omkostninger inddrages. den vigtigste berøringsflade med ceesa og rebeca er teknologikata-loger, dvs. hvad der forventes muligt”. seniorforsker pia Frederiksen, aarhus universitet, understreger, at rebeca-projektet gennemføres samtidig med, at der sker en voldsom udvikling i for-hold til vedvarende energi i transport-sektoren. ”projektet vil bidrage med et godt grundlag for beslutninger om om-stilling til et mere bæredygtigt trans-portsystem. vi tager udgangspunkt i de målsætninger, der er vedtaget for introduktionen af biobrændstoffer i vejtransportsektoren. på baggrund af fremskrivninger af transportarbejdet og det følgende behov for transport-energi udvikles scenarier for anvendel-se af biobrændstof og de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser her-af”. yderligere information om ceesa findes på www.ceesa.dk, om ceeh på www.ceeh.dk og om rebeca på www.biofuels.dmu.dk19

tværfaglig forskningi fedmeepidemiSammenhængen mellem fødevarer og fedme er velkendt, men har også vist sig atvære kompliceret. En række af de bedste danske forskningsmiljøer er gået sam-men i et forskningscenter, Danish Obesity Research Center (DanORC), med støttefra Det Strategiske Forskningsråd. Med centeret vil det blive muligt at undersøgefedmeproblematikken fra flere vinkler samtidig. Målet er at skabe grundlag forudviklingen af bedre fødevarer og kostråd, som kan bidrage til at bekæmpe fed-meepidemien og dens alvorlige følgesygdomme, såsom sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme.

Ny indsigt i fedmeen afgørende forudsætning for sam-fundsmæssigt at kunne bekæmpe fed-meepidemien er, at vi opnår en bedre forståelse af, hvordan fedme opstår og udvikler sig i sammenhæng med kost-indtaget. en udbredt opfattelse er, at fedme alene skyldes, at man spiser for meget. men forskningen viser, at be-stemte næringsstoffer påvirker fx kroppens forbrænding og deponering af fedt uafhængig af kalorieindtaget. i danorc samler interessen sig om sundhedsvirkningerne af tre specifikke fødevarekomponenter: umættede fedtsyrer (fx i fisk og nødder), trans-fedtsyrer (fx i margarine) og mælke-protein (fx i mælk og mælkeproduk-ter). Fælles for stofferne er, at deres sundhedsvirkning ikke er entydig. det betyder, at det kan være svært at af-gøre, hvilken samlet virkning de for-skellige stoffer har. Fx ser visse umæt-tede fedtsyrer ud til at have en meget gavnlig virkning, mens andre kan være direkte skadelige. derudover ved man, at nogle af stofferne påvirker hinan-den, og at deres virkning afhænger af organismen samt af andre stoffer og påvirkninger. Tværfaglig forskningFor at forstå sammenhængen mellem kostindtag og fedme er det derfor nød-vendigt at studere både fødevarekom-ponenternes direkte indvirkning på or-20

ganismen og sammenhængen mellem genetisk sammensætning, kostindtag og sundhed i det levede liv. ifølge cen-terleder thorkild sørensen, professor ved Københavns universitet, er det grunden til, at der er store forsknings-mæssige gevinster at hente ved at samle forskningen i et center, hvor for-skerne på tværs af fag og metoder ar-bejder med det samme formål.i danorc bliver der gennemført en bred vifte af medicinske undersøgel-ser, fra molekylære undersøgelser af stoffernes kemiske virkemåde, over fysiologiske studier af fx stoffernes indvirkning på kroppens regulering af hormonerne, til befolkningsundersø-gelser af genernes betydning. der bli-ver gennemført en undersøgelse af, hvorvidt der findes en historisk sam-menhæng mellem den faktiske fedme-udvikling og forbruget af de fødevarer, der indeholder de nævnte fødevare-komponenter. endelig gennemføres et studie af forbrugernes adfærdsmøn-stre. det skal vise, om man gennem re-gulering af anbefalinger og lovgivning på fødevareområdet kan gøre noget for at dæmme op for fedmeepidemien. Flere vinkler, flere redskaber, bedreforskningved at være tilknyttet et center, hvor man på tværs af fag og vinkler deler sin viden, oplever forskerne, at der op-

står en synergi, som løfter forsknin-gen. ”vi ser, at vores molekylærbiologi-ske forskning identificerer stoffer, hvis faktiske effekt så kan undersøges ved hjælp af de store befolkningsun-dersøgelser. og de opdagelser, som hi-storie- og forbrugerforskningen frem-kommer med, giver molekylærbiolo-gerne langt bedre redskaber i deres jagt på interessante fødevarekompo-nenter”, fortæller thorkild sørensen.i danorc mødes man fire gange årligt for at udveksle resultater og holde hin-anden orienteret. planen er, at man på sigt vil publicere på tværs af fagfelter-ne. anne løkke, professor i historie på Københavns universitet og partner i danorc, forsker bl.a. i, hvordan udvik-lingen af fedme hænger sammen med de forestillinger, vi gør os om over- og undervægt. For hende er kontakten med de øvrige forskere i centeret af-gørende for hendes forskning: ”når jeg skal forstå, hvilken betydning bestem-te historiske kostanbefalinger har haft for folkesundheden, er det afgørende, at jeg følger med i den nyeste forsk-ning i, hvad den faktiske sammenhæng er. der sker en slags krydsbefrugtning”, forklarer hun.yderligere information om projektet findes på www.danorc.dk

Rygproblemer er blevet en folkesygdom i Danmark. Store dele af den voksne be-folkning oplever jævnligt ryggener. I et unikt forskningssamarbejde mellem rygki-rurger og sundhedsøkonomer forsøges behandlingen af disse smerter optimeret.Forskningsprojektet, der støttes af Det Strategiske Forskningsråd, skal belyse,hvilke behandlingsmetoder der både lægefagligt og samfundsøkonomisk er debedste, når patienter med ryglidelser skal behandles.

Ondt i ryggen – en folkesygdomondt i ryggen er i danmark en af de hyppigste årsager til kontakt med sundhedsvæsenet. rygsmerter er hvert år en væsentlig årsag til syge-meldinger, førtidspensionering og ned-sat livskvalitet. det estimeres, at 40 % af danskerne i løbet af et år vil opleve rygsmerter. heraf søger halvdelen behandling. rygproblemer skønnes at koste samfundet omkring 10 mia. kr. årligt.Frekvensen af ryglidelser stiger i takt med den øgede andel af ældre i befolk-ningen. derfor kan man også forvente et øget antal patienter med slidgigt, forsnævring af rygmarvskanalen, oste-oporose-sammenfald og kræftspred-ning til ryggen, som er alvorlige og ofte operationskrævende lidelser. således ventes udgifterne til behandling af ryglidelser også at stige i de kommen-de år, hvis det ikke lykkes at effektivi-sere behandlingen.ondt i ryggen dækker over tilstande, som rammer meget forskelligt hos det enkelte menneske. hvis behandlingen skal være mere effektiv, er der derfor i vid udstrækning behov for, at den i højere grad end hidtil individualiseres.

Forskningsprojektet skal undersøge effekten af forskellige nye behandlin-ger for ryglidelser og samtidig se på, hvordan omkostningerne ved behand-ling kan reduceres mest mulig, så flest muligt kan komme i behandling inden for sundhedsbudgettets grænser.Stor tværfaglighedprojektet er et unikt samarbejde mel-lem sundhedsøkonomer og rygkirurger. i projektet ønskes alle faser i den ryg-kirurgiske behandling belyst, og nye behandlinger inden for regenerations-medicin og kræftbehandling skal intro-duceres. i alle undersøgelserne anven-des patient-baseret effektmåling, og omkostningseffektivitet evalueres. i spidsen for projektet står professor cody bünger fra ortopædkirurgisk af-deling på Århus universitetshospital, Århus sygehus. bünger forklarer: ”det er det første danske projekt inden for rygkirurgien, hvor man søger at finde de bedste behandlingsmetoder ved både at måle på patienternes behand-lingsresultater og behandlingens øko-nomiske effektivitet”. bünger fortsæt-ter: ”i dag oplever et stigende antal mennesker ryglidelser, og det lægger pres på sundhedsbudgetterne. ved at finde frem til de bedste og billigste be-

handlinger, kan vi behandle flere pa-tienter for de samme penge”. Teknologisk fremskridt – øgedeudgifter?de senere års teknologiske fremskridt har skabt nye og potentielt bedre be-handlingstilbud. de nye behandlings-muligheder vil dog belaste sundheds-væsenets ressourcer og stille yderlige-re krav til effekten af behandlingen. projektet forventes at kunne bidrage til, at beslutningstagere kan træffe mere optimale valg. dette gælder for den enkelte behandler i sundhedssy-stemet, der via undersøgelsens resul-tater får stillet viden til rådighed, der kan sikre den bedst mulige behandling for den enkelte patient. det gælder også for politikere og andre, der er nødsaget til at træffe de overordnede, men meget afgørende valg, som kan sikre optimal behandling inden for rammerne af sundhedsbudgettet. pro-jektets samlede vision er således via national satsning at skabe mest mulig helbredelse ved rygkirurgi inden for sundhedsbudgettets politisk fastsatte rammer, og dermed sikre flest mulige danskere med rygproblemer relevant behandling.

Strategisk forskning: grundforskning,anvendt forskning – eller begge?i diskussioner om fordeling af forsk-ningsmidler skelnes der ikke blot mel-lem fri og strategisk forskning, men også mellem grundforskning og an-vendt forskning. beklageligvis sker der undertiden en sammenblanding af be-greberne, hvilket fx kommer til udtryk ved, at strategisk forskning fejlagtigt opfattes som synonym med anvendt forskning. opfattelsen af strategisk forskning som anvendt forskning kan være base-ret på, at der i vurderingen af ansøg-ninger til det strategiske Forsknings-råd anvendes begrebet ”strategisk kvalitet”, der er sammensat af de tre ligeværdige elementer: relevans, po-tentiel effekt og forskningshøjde. der-udover anmodes ansøgerne om at be-skrive projektets ”betydning for vækst, udvikling og velfærd i danmark”.det er imidlertid det strategiske Forskningsråds opfattelse, at disse vurderingskriterier på ingen måde be-grænser strategisk forskning til at være anvendt forskning. i mange af de projekter, der ydes støtte til fra forsk-ningsrådet, er der tværtimod tale om, at en større eller mindre del af den forskning, der udføres, kan betragtes som grundforskning. det synspunkt underbygges af, at en konklusion fra en nyligt gennemført effektvurdering 24

viser, at knap 70 % af forskningsinsti-tutionerne vurderer, at deltagelsen i strategiske forskningsaktiviteter styr-ker kvaliteten af deres grundforskning.Påvirkelige proteiner – styrbarelægemidlercenter for nano-scale properties of peptides and proteins er eksempel på, at der kan være væsentlige grundvi-denskabelige elementer i aktiviteter, der er etableret på basis af støtte fra det strategiske Forskningsråd. cen-tret repræsenterer et samarbejde mellem det biovidenskabelige Fakul-tet, Københavns universitet, og novo nordisk a/s under ledelse af professor Knud j. jensen fra Københavns univer-sitet.mange lægemidler er baseret på pro-teiner og peptider, som er små protein-lignende molekyler. For på længere sigt at kunne forbedre lægemidlerne er det derfor væsentligt at have grund-læggende viden om, hvorledes disse stoffers egenskaber kan påvirkes. egenskaberne afhænger i høj grad af, hvorledes stofferne selvansamles og danner strukturer med nanoskala di-mensioner. det har betydning for op-bygningen af så forskellige biologiske størrelser som muskler og cellemem-bran-bundne receptorer, men også for virkningen af peptid- og protein-base-rede lægemidler, som fx insulin.

”Formålet med projektet er at forstå og kontrollere den hierarkiske selvop-bygning af proteiner. derigennem vil vi opnå at kunne styre, hvornår et lægemiddel aktiveres,” udtaler Knud j. jensen. ”For at nå dette mål samler vi i centret tre forskningsområder på sam-me institut, nemlig bioorganisk kemi, biofysik og bio-uorganisk kemi med stærke faglige miljøer på novo nor-disk. vi har indgået et tæt samarbejde, som omfatter både det grundvidenska-belige og det anvendelsesorienterede. vi kombinerer computer modellering af proteiner, design af nye proteiner, kemiske modifikationer af kendte pep-tider og protein, kemisk syntese af proteiner, biofysik og spektroskopi samt farmakologi. denne nye og stær-ke kombination vil tillade os at studere meget ambitiøse spørgsmål, som hidtil har været hinsides vores rækkevidde.” ”projektet kan med udgangspunkt i nanobiomedicin føre til udviklingen af nye lægemiddelkandidater baseret på grundvidenskab. udvikling af en ny læ-gemiddelkandidat til myndighedsgod-kendelse tager normalt 10 år. vi håber, at vores center kan bidrage med nye metoder til at udvikle peptid- og prote-in-lægemidler”, slutter Knud j. jensen.yderligere information om projektet findes på www.np3.life.ku.dk

strategiskeforskningstemaerde strategiske forskningsområder spænder vidt, men har det til fælles, at de søger at løse konkrete problemstillinger i samfundet. dette betyder også, at forskningsområderne ikke afgrænses i forhold til teknologi, fagområder og samar-bejdsformer, men søger at udnytte synergieffekterne ved nye samarbejdskonstellationer, ny teknologi, tværfaglighed og nye faglige input. i 2008 blev der inden for de strategiske forskningstemaer uddelt 739 mio. kr. til fire strategiske forskningscentre, tre strategiske forskningsalliancer og 55 strategiske forskningsprojekter. på de følgende sider be-skrives forskningstemaerne i 2008, og der gives en oversigt over samtlige støttede aktiviteter.

bæredygtig energi og miljøVedvarende energi sat i systemsamt energi og miljødanmark har været et foregangsland inden for udvikling og brug af vedvarende energi. For at fastholde denne position kræves der fortsat forskning med udgangspunkt i såvel kendte som mindre kendte styrkepositioner inden for ved-varende energi. temaet vedvarende energi omfatter forskning inden for ved-varende energi med hensyn til samspillet mellem vedvaren-de energiteknologier og det samlede energisystem. temaet energi og miljø dækker bredt inden for flere viden-skabelige områder af energi- og miljøforskning. det gælder vedvarende energi og miljømæssigt bæredygtige energitek-nologier som fx vindkraft, bioenergi, solceller, brændselscel-ler, energibesparende teknologier, bølgeenergi, energi- og miljørigtig udnyttelse af affald, brintbærende energisyste-mer, udnyttelse af træ og andre biobrændsler, geotermi, sundhedsmæssige aspekter af produktion, transport og ud-nyttelse af energi (herunder fx luftforurening, støj og elek-tromagnetiske felter) samt energi- og miljøeffektiv trans-port inkl. alternative brændstoffer og andre perspektivrige teknologier. inden for temaerne vedvarende energi sat i system samt energi og miljø blev i 2008 bevilget ca. 98 mio. kr. til fire strategiske forskningsprojekter og to strategiske forsk-ningscentre.

Reliability-based analysis applied for reduction of cost ofenergy for offshore wind turbinesjohn dalsgaard sørensen, aalborg universitet 10,5 mio. kr.New macromolecular architectures and functions for protonconducting fuel cell membranessøren hvilsted, danmarks tekniske universitet 13,3 mio. kr.Strategic research centre on zero emission buildingsper heiselberg, aalborg universitet 25,0 mio. kr. Large wind turbines – the wind profile up to 400 meterssven-erik gryning, danmarks tekniske universitet 13,5 mio. kr. Development of long superconducting tapes with improvedengineering properties, produced by a green processing routejean-claude roger grivel, danmarks tekniske universitet 13,3 mio. kr.A strategic research center for the development andimplementation of biotechnology for bioenergy (Bio4Bio)claus Felby, Københavns universitet 22,5 mio. kr.

Miljøteknologimiljøteknologi er teknologi, der bidrager til at begrænse den nuværende belastning af miljøet inden for områderne klima, vand og vandforsyning, luftforurening, miljø- og sundheds-skadelige kemikalier, samt jordforurening. det drejer sig især om den del af miljøet, der har betydning for menne-skets velfærd. der ydes også støtte til monitorerings-, over-vågnings- og kortlægningsteknologi samt vurderingsværk-tøjer. inden for dette tema blev i 2008 bevilget ca. 61 mio. kr. til fem strategiske forskningsprojekter.Highly efficient electrochemical removal of soot,hydrocarbons and NOx from Diesel exhaustsKent Kammer hansen, danmarks tekniske universitet 16,8 mio. kr.Microbial remediation of contaminated soil andwater resources (MIRESOWA)jens aamand, de nationale geologiske undersøgelser for danmark og grønland 16,9 mio. kr.Cost-effective biofilter for odour nuisance abatementfor intensive pig production (CEBONA)morten dam rasmussen, aarhus universitet 11,5 mio. kr.Ionic liquids for CO2captureerling stenby, danmarks tekniske universitet 3,2 mio. kr.Development and test of new cost-effective monitoringtechnologies and planning design for restoration of wetlands(MONITECH)brian Kronvang, aarhus universitet 12,6 mio. kr.

transport og infrastrukturTransportforskningtransport er på mange måder en livsnerve i et moderne sam-fund og udgør en stor økonomisk sektor i danmark. trans-portvæksten medfører stigende trængsel og dermed poten-tielt mere spildtid både for den enkelte borger og erhvervs-virksomheder. hertil kommer den potentielt stigende miljø-belastning.der blev i 2008 bevilget ca. 30 mio. kr. til to strategiske forskningsprojekter, som fokuserer på henholdsvis, hvordan vækst i transport kan kombineres med reduktion af co2 ud-slip, og hvordan grundlaget for beslutninger om investerin-ger i trafik kan forbedres. projekterne kan dermed være med til at skabe et forbedret grundlag for beslutninger om, hvordan der skal investeres i de danske transportsystemer samtidigt med, at co2-udslippet fra transportsektoren ikke fortsætter med at stige.Uncertainties in transport project evaluationotto anker nielsen, danmarks tekniske universitet 13,2 mio. kr.Drivers and limits for transport– possible contributions to climate changeniels buus Kristensen, danmarks tekniske universitet 16,8 mio. kr.

sundhed, fødevarerog velfærdSammenhængen mellemfødevarer, sundhed, livsstilog medicinresistensFødevare- og sundhedssektorerne er af afgørende betyd-ning set ud fra både udviklingen af befolkningens livskvali-tet og erhvervsmæssige interesser. i 2008 blev der bevilget ca. 78 mio. kr. til seks strategiske forskningsprojekter, som kan medvirke til en forbedring af sundheds- og fødevaresektorernes evne til at imødekomme fremtidens forbrugerønsker og fremme en bæredygtig ud-vikling. i flere projekter fokuseres der på brudfladerne og udviklingsmulighederne mellem sundheds- og fødevareom-rådet. Cool snacks: development of healthy snack products foradolescents based on an analysis of physical, individual,social and cultural determinants of snacking behaviourKlaus grunert, handelshøjsskolen, aarhus universitet 11,6 mio. krGluten and celiac disease – a specific food-disease associationsteffen husby, h c andersens børnehospital 10,8 mio. kr.Biocide resistance, an emerging threat to public healthhanne ingmer, Københavns universitet 15 mio. kr.Health promoting effects of milk-derived productsKarsten Kristiansen, syddansk universitet 16,1 mio. kr.Dietary exposure to environmental pollutants and the riskof obesitytina Kold jensen, syddansk universitet 13,8 mio. kr.Cross-disciplinary evaluation of efficacy and effectivenessof individualized complementary therapieshelle johannessen, syddansk universitet 10,6 mio. kr.

Biologisk produktionbiologisk produktion er produktion og anvendelse af biologi-ske organismer som råvarer og/eller som ’cellefabrikker’, hvor levende organismer kan anvendes til fremstilling af bio-logiske produkter både på food og non-food området. der blev i 2008 i alt bevilget ca. 33 mio. kr. til to strategiske forskningsprojekter inden for molekylærbiologisk og gene-tisk forskning, som kan danne grundlag for udvikling af bio-logiske processer, hvorved der med de levende organismer som råvarer kan laves nyttige produkter med langt mindre miljøbelastning. Towards robust fermentation processes by targetingpopulation heterogeneity at microscaleKrist v. gernaey, danmarks tekniske universitet 15,9 mio. kr.Development of a biorefinery concept for integrated produc-tion of biomedicals, biochemicals, feed and fuels from selectedplant materials (BIOREF)birgitte Kiær ahring, aalborg universitet 17 mio. kr.

Fødevarer inkl.biologisk produktionFødevareområdet kræver en fremsynet forskningsindsats, for at befolkningens sundhed kan forbedres, og erhvervsli-vets styrkepositioner kan fastholdes i fremtiden. der er en stigende efterspørgsel efter sunde højkvalitetsfødevarer og miljøvenligt producerede fødevarer. der er en øget konkur-rence på pris, sikkerhed, kvalitet, dyrevelfærd, miljø, etik m.m. samtidig er der behov for at udvikle og producere fø-devarer, som kan modvirke udviklingen af et stigende antal livsstilssygdomme. der blev i 2008 bevilget ca. 64 mio. kr. til fire strategiske forskningsprojekter og en strategisk forskningsalliance.

Danish fish immunology research centreKurt buchmann, Københavns universitet 23,5 mio. kr.Production and use of artemisia annua against parasites andbacterial diseases in poultry stocksole callesen, aarhus universitet 14,2 mio. kr.Biofunctional carbohydrates – BioFunCarbKnud erik bach Knudsen, aarhus universitet 14 mio. kr.Milk genomics – impact of genes for variationin milk composition and qualitylotte bach larsen, aarhus universitet 12,7 mio. kr.

Individorienteret sundhedsindsatsder er en stigende erkendelse af, at manglende fokus på det enkelte individs individuelle behov hverken er optimalt for individet eller for samfundet. Forskning i det menneskelige genom og anden molekylærbiologisk og bioteknologisk forskning har gjort det muligt at udvikle helt nye behand-lingsmetoder, der tilpasses det enkelte individ. inden for området er der i 2008 bevilget ca. 63 mio. kr. til to strategiske forskningsprojekter og to strategiske forsk-ningsalliancer. Development and clinical evaluation of new strategies foradoptive cell transfer (ACT) in the treatment of cancerper thor straten, herlev hospital 12,7 mio. kr.Individualized radiotherapy – better tumour controlwith fewer side effectsjens overgaard, Århus universitetshospital 19,8 mio. kr.Towards individualized patient care:Improving cancer diagnosis and therapybo porse, Københavns universitet 15,1 mio. kr.Molecular tools for optimal personalized treatmentof colorectal cancernils brünner, Københavns universitet 15,1 mio. kr.

individ, sygdom og samfundKlinisk forskningden ændrede demografiske sammensætning af befolknin-gen stiller sundhedssystemet overfor en lang række udfor-dringer. udfordringer i forhold til at være med til at sikre, at patienter kan tilbydes behandling på højt internationalt ni-veau. og udfordringer i forhold til at organisere sundheds-væsenet på en måde, så flest mulige ressourcer bruges på patientbehandling. der er behov for forskning inden for den patientnære forskning som grundlag for vurdering af effek-ten af interventioner. de omfattende strukturelle ændringer på sundhedsområdet medfører ligeledes et stigende behov for sundhedstjenesteforskning.i 2008 er der bevilget ca. 40 mio. kr. til fire strategiske forskningsprojekter, som kan medvirke til at løse fremtidens behov for en mere individualiseret patientbehandling.Anglo-Danish-Dutch study of intensive treatment in peoplewith screen detected diabetes in primary caretorsten lauritzen, aarhus universitet 10,1 mio.kr. Cost-effectiveness of new treatment in spine surgerycody bünger, Århus universitetshospital 10,1 mio. kr.Optimized treatment and monitoring of multiple sclerosisFinn selleberg, Københavns universitetshospital, rigshospitalet 10,1 mio. kr.Sacral nerve stimulation for bowel dysfunctionsøren laurberg, Århus universitetshospital 10,1 mio. kr.

Alternativer til dyreforsøg i forskningeni 2008 er der uddelt 5 mio. kr. til alternativer til dyreforsøg i forskningen.midlerne er givet til tre forskningsprojekter. i to af projek-terne vil forskerne erstatte eller reducere anvendelsen af forsøgsdyr. i det tredje projekt vil forskerne gøre det muligt for mus selv at styre reduktionen af deres smerter ved at give dem adgang til smertestillende medicin. In vitro oxidative stress and response methods as alternativeto animal experimental models for the detection of hazardouseffects of nanoparticlespeter møller, Københavns universitet 1,4 mio. kr.Refinement of pain treatment in laboratory mice after invasiveproceduresjann hau, Københavns universitet 1,8 mio. kr.Use of human stem cells and rodent brain slice cultures asalternatives to experimental animal research, exemplified byscreening for developmental neurotoxicityjens Zimmer rasmussen, syddansk universitet 1,8 mio. kr.

strategiskevækstteknologierTværgående brug af nanoteknologi,bioteknologi og IKTder er et stort potentiale for banebrydende innovationer ved at koble nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi (iKt). i de foregående år blev midlerne inden for dette tværgående tema fordelt til projekter i portioner på under 10 mio. kr. ud fra den tankegang, at der var tale om opdyrkning af nye forskningsområder. på baggrund heraf, blev det besluttet, at der i 2008 skulle satses på større strategiske forsknings-centre. der er således sat to markante forskningscentre i verden, som tilsammen har fået støttebeløb på ca. 56 mio. kr. derudover er der i 2008 givet ca. 32 mio. kr. i støtte til fire strategiske forskningsprojekter. aktiviteterne går på tværs af allerede etablerede videnområder og omfatter et tæt samarbejde mellem forskningsinstitutioner, virksomhe-der og andre forskningsinteressenter. i de støttede centre og projekter opnås en markant synergi mellem mindst to af de tre områder: nanoteknologi, bioteknologi og iKt. Center for antimicrobial research (CAR)michael givskov, Københavns universitet 27,5 mio. kr.Centre for pharmaceutical nanotechnologyand nanotoxicologyseyed moein moghimi, Københavns universitet 28,0 mio. kr.Nanotechnology in poultry production. Can silvernanoparticles promote health and growth of chickens?andré chwalibog, Københavns universitet 5,9 mio. kr.Constructing local intracellular probe systems (CLIPS)jesper nygård, Københavns universitet 8,8 mio. kr.Electrochemical sensors for specific monitoringof neurotransmitters in the brainKurt vesterager gothelf, aarhus universitet 9,0 mio. kr.MC-Xtrace, a simulation tool for X-ray investigationsof nanostructuresKim lefmann, Københavns universitet 7,9 mio. kr.

Nanoteknologi, bioteknologi og IKTnanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommuni-kationsteknologi (iKt) er generiske teknologier, som kan an-vendes inden for mange områder.der blev i 2008 givet tilsagn om ca. 52 mio. kr. af de strategi-ske forskningsmidler til dette tema. bevillingerne blev for-delt til seks strategiske forskningsprojekter, der hver især repræsenterer forskning på højt internationalt niveau inden for mindst en af de nævnte teknologier. de strategiske forskningsprojekter vil bidrage til at identificere og udvikle fremtidige muligheder for erhvervsmæssig innovation og løsning af samfundsmæssige udfordringer, inden for bl.a. medicin, sundhed, materialeteknologi, energi og miljø. Modification of materials using free radical chemistry- towards new coating applicationsKim daasbjerg, aarhus universitet9,0 mio. kr.Programmable cell chip: culturing and manipulation of livingcells with real-time reaction monitoring (ProCell)henrik bruus, danmarks tekniske universitet7,8 mio. kr.Statistical machine learning methodologies for designingefficient biomarkers – learning imaging biomarkers (limb)mads nielsen, Københavns universitet9,0 mio. kr.Nanoparticle design by flame spray pyrolysis and hydro-thermal synthesis for catalysisjan-dierk grunwaldt, danmarks tekniske universitet9,6 mio. kr.Expanding the weld compatibility of plasticschristian benedikt nielsen, coloplast a/s8,9 mio. kr.Growth, morphology and stability of TiO2 nano-particlesbo brummerstedt iversen, aarhus universitet 8,4 mio. kr.

Informations- ogkommunikationsteknologiinden for området informations- og kommunikationstekno-logi (iKt) fokuseres på forskning både inden for områder, hvor dansk forskning og erhvervsliv allerede har opbygget særlige styrkepositioner, og på områder hvor der er kvalite-ter til at udvikle nye styrkepositioner. som noget nyt var der i 2008 også fokus på såkaldt ”grøn iKt” samt mulighed for at søge midler til forskning i anvendelse af det digitale sen-denet. inden for temaet er der udmøntet ca. 38 mio. kr. til seks strategiske forskningsprojekter, der ligger inden for områderne: Pervasive computing, hvor projekterne er rettet mod, hvor-dan iKt integreres i systemer, processer og aktiviteter ba-seret på mobile og trådløse grænseflader i kombination med forskellige former for netværksteknologier. Digital forvaltning, hvor forskningsprojekterne er rettet mod mere effektiv forvaltning og forbedret iKt-baseret ser-vicering af borgere og virksomheder.Grøn IKT, hvor forskningsprojekterne fokuserer på iKt-løs-ninger, der indebærer reduktion af energiforbrug i eller mil-jøpåvirkning fra iKt-systemer, eller hvor der ved anvendelse af iKt opnås tilsvarende reduktioner i andre processer.Digitale tjenester, hvor et enkelt projekt fik støtte til forsk-nings- og udviklingsaktiviteter inden for nye applikationer af et landsdækkende, trådløst bredbåndsnet. applikationerne er koncentreret inden for sundheds-, beredskabs- og vars-lingsområdet.

Web portal usability (WEP)jan stage, aalborg universitet5,7 mio. kr.Future service infrastructure (FUSE)Knud erik skouby, aalborg universitet0,8 mio. Kr.Context-sensitive services developed in global collaborationjørgen staunstrup, it-universitetet i København8,1 mio. kr.Digital service integration through effective managementof IT in Danish municipalities (DISIMIT)pernille Kræmmergaard jensen, aalborg universitet7,9 mio. kr.Reducing the power consumption of ultra-small embeddedmicrocomputer systemsrobert glück, Københavns universitet8,2 mio. kr.Energy efficient tranportation planning (ENERPLAN)david pisinger, danmarks tekniske universitet7,0 mio. kr.

det kreative oginnovative samfundKreativitet og innovation,nye produktionsformer ogoplevelsesøkonomiForskningsmidlerne skal styrke tværfaglig forskning inden for områderne kreativitet og innovation, nye produktions-former og oplevelsesøkonomi. Forskningsprojekterne skal, med udgangspunkt i en forståelse af markederne, bidrage til udvikling og vækst i de kreative industrier, videnservicevirk-somheder, servicevirksomheder mv.i 2008 blev der bevilget ca. 26 mio. kr. til to strategiske forskningsprojekter. Forskningsprojekternes fokus er på virksomheders konkurrenceevne i forhold til innovative glo-bale produktionssystemer og på etisk kapital. de strategiske forskningsprojekter lægger endvidere stor vægt på casestudier og interaktive metoder, hvilket kræver nye samarbejdsformer mellem forsker og praktiker og med-fører, at der både inddrages den formelle akademiske viden og omverdenens ofte uformelle viden og erfaring. Measurement systems for ethical capital in the experienceeconomy: socio-economic value of online communicationmette morsing, copenhagen business school11 mio. kr. Global operations networks: challenges for Danish SME’scompeting through operationsjohn johansen, aalborg universitet15 mio. kr.

Brugerdreven innovationForskning i brugerdreven innovation indebærer et bottom-up perspektiv på innovation, idet brugernes (fremtidige og ikke-erkendte) behov, indspil og ideer bliver brugt i en hel-hedsorienteret og fagligt funderet innovationsproces. Forskning i brugerdreven innovation skal bidrage til at skabe ny relevant viden, der kan bruges til at udvikle, organisere og lede sådanne innovationsprocesser.i 2008 blev der bevilget 17 mio. kr. til et strategisk forsk-ningsprojekt inden for brugerdreven innovation. Forsknings-projektets formål er at undersøge, hvordan brugerdreven innovation gennem netværks-baseret læring kan bidrage til en kreativ fornyelse af offentlig service, der fremmer en effektiv opgaveløsning og øger kvaliteten heraf.Collaborative innovation in the public sector (CLIPS)eva sørensen, roskilde universitet17 mio. kr.

uddannelse ogkompetenceudviklingUddannelsesforskningForskningen skal bidrage til, at danske uddannelsers kvalitet lever op til de aktuelle og fremtidige behov for kompetencer og ny viden på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt. uddannelserne skal give den enkelte kvalifikationer på højt niveau og bidrage til udviklingen af personlige og sociale kompetencer. i 2008 blev der bevilget ca. 33 mio. kr. til to strategiske forskningsprojekter, blandt andet om hvordan man kan mindske frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser og, hvor stor en rolle social arv, forældres uddannelsesniveau og økonomi spiller i unges chancer for at søge ind på og gen-nemføre en uddannelse.Retention of vocational students in the Danish VET systemKlaus nielsen, aarhus universitet15,9 mio. kr. The economic and social determinants of educational attain-ment and achievementpaul bingley, det nationale Forskningscenter for velfærd16,8 mio. kr.

Professionsuddannelsernes arbejdsfeltForskningen skal medvirke til at sikre en høj kvalitet inden for professionsuddannelserne og til at sikre, at de matcher arbejdsmarkedets behov. den skal dermed være medvirken-de til, at danske institutioner og virksomheder er konkurren-cedygtige på det internationale marked. i 2008 blev der givet ca. 10 mio. kr. til et strategisk forsk-ningsprojekt, der skal bidrage til at udvikle professionsuddan-nelserne ved at fokusere på, hvordan man kan opnå en mere harmonisk balance mellem teori og praksis på uddannelserne. Bridging the gab between theory and practice in professionaleducation programmesper Fibæk laursen, danmarks pædagogiske universitetsskole, aarhus universitet10,4 mio. kr.

Negativ social arv på de videregåendeuddannelserFormålet med forskningsprogrammet er at understøtte mål-sætningen om, at flere skal have reel mulighed for at gøre brug af samfundets tilbud om videregående uddannelse. det skal ske af hensyn til den enkelte, og af hensyn til det danske samfund, der bliver stadig mere afhængig af højtuddannet arbejdskraft. der blev i 2008 givet ca. 3 mio. kr. til to forskningsprojekter.