Per Kjeldsen
Organisation: Tænketanken SOPHIA
Adresse: Børglumvej 133
Postnr: 9700 Brønderslev
EMail: [email protected]
Telefon: 70236667
Må offentliggøres på hjemmesiden: Ja
Hermed fremsendes SOPHIA’s ad hoc Notat nr. 3a, Projekt 2007.7.2, Om læringsstile,
kritiske tilgange.
Notatet er en forlængelse af SOPHIA’s Notat nr. 2, Projekt 2007.7.2 â€Skolenâ€,
om TV2’s udsendelsesrække i efteråret 2008 om brugen af læringsstile på en
dansk folkeskole.
I forlængelse af Notat nr. 2 har vi med baggrund i international forskning
ønsket at kaste mere lys over diagnosticeringsproblematikken,
læringsstilsmetodikken og de anvendte materialer.
Det sker ikke mindst, fordi vi finder det betænkeligt, at man flere steder
meget ensidigt bruger ret store bevillinger til udelukkende at uddanne lærere
og pædagoger i læringsstilsdiagnostik og –metodik, alt imens der er et meget
stort efteruddannelsesefterslæb for langt de fleste lærere på væsentlige
indsatsområder som for eksempel AKT-arbejde, specificeret som klasse- og forældrearbejde,
undervisningsdifferentiering, relationspædagogik og æstetisk dannelse. Vi har
endvidere siden udarbejdelsen af Notat nr. 2 bemærket, at der ikke har været en
professionel debat om det fagligt problematiske i, at man ved en rimeligt
simpel såkaldt test forsøger at placere børn i forskellige fra hinanden
afgrænsede læringsstilskategorier som grundlag for ændringer i den didaktiske
proces.
Vi vil med notatet fremhæve flere kritiske kilder over for specielt det
mangelfulde videnskabelige grundlag for diagnosticeringen af læringsstilene.
Venlig hilsen
SOPHIA