Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

 

 

Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra samrådet i Videnskabsudvalget onsdag den 25. marts 2009 vedr. suppleringskurser.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

Samråd (åbent) i Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi onsdag den 25. marts 2009 om suppleringskurser – UVT – alm. del – spørgsmål Q, R, S og T

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

Spørgsmål Q:

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at brugerbetaling og manglende SU-berettigelse på obligatoriske suppleringskurser, er en barriere for at personer med en professionsbachelor kan fortsætte på kandidatstudier? Denne barriere fremhæves i ministeriets egen idégruppe i rapporten ”Hvordan øges den sociale uddannelsesmobilitet på universitetsuddannelserne?” fra november 2008.

 

Svar Q:

Lad mig allerførst slå fast, at suppleringsforløb i forbindelse med overgang fra bacheloruddannelse og professionsbacheloruddannelse til kandidatuddannelse skal sikre, at studerende – som optages på en kandidatuddannelse – har de nødvendige faglige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen.

 

Det er en del af universiteternes faglige selvstyre at fastlægge disse forudsætninger.

 

Det er en central uddannelsespolitisk målsætning, at der er høj fleksibilitet og mobilitet for studerende mellem de videregående uddannelsesinstitutioner. Derfor er jeg meget optaget af for eksempel overgangen fra bachelorniveauet til kandidatniveauet.

Supplering er en af mulighederne for at binde disse overgange sammen, men det må ikke være et mål i sig selv. Det skal helt klart være en undtagelse, da det er studietidsforlængende. 

 

Jeg mener derfor ikke, at man kan tale om suppleringskurser som en barriere for videre uddannelse.

 

Målet må derimod være at få udviklet kandidatuddannelser, hvor der er direkte adgang i forlængelse af bacheloruddannelsen. Sådan er det i dag for universitetsbachelorerne, men ikke altid for professionsbachelorerne.

 

Dette hænger blandt andet sammen med, at de fleste kandidatuddannelser i dag er udviklet med henblik på at optage studerende fra universiteternes bacheloruddannelser.

 

Professionsbacheloruddannelserne er især kendetegnet ved at være praksisnære uddannelser med et direkte erhvervssigte.

 

I det omfang, at vi i stigende grad begynder at se flere, som vil fortsætte deres uddannelser på universiteterne, så må vi naturligvis også arbejde for, at overgangene kan blive så gode som muligt.

 

Det kunne blandt andet ske ved, at universiteterne udvikler nye kandidatuddannelser. Disse nye kandidatuddannelser skulle bygge videre på en eller flere professionsbacheloruddannelser og dermed tage højde for disse uddannelsers særkende.

 

Spørgsmål R:

Vil ministeren tage initiativ til at fjerne brugerbetaling på suppleringskurser i forbindelse med overgang fra bachelor og professionsbachelor til kandidatstudier?

 

Svar R:

En universitetsbacheloruddannelse skal tilrettelægges sådan, at den studerende kan vælge mellem flere fagligt relevante kandidatuddannelser i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen.

 

Herved forekommer supplering mellem en universitets- bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse kun undtagelsesvis.

 

Og kun i de situationer, hvor den studerende selv har valgt at søge optagelse på en kandidatuddannelse, som kræver supplering.

 

Universiteternes suppleringskurser er efter- og videreuddannelse, og flere studerende følger da også disse kurser uden efterfølgende at søge optagelse på en kandidatuddannelse.

 

Deltagerbetalingen på suppleringskurserne følger derfor de almindelige regler i universitetsloven om finansiering af efter- og videreuddannelse. 

 

Supplering bør være en undtagelse, og derfor vil jeg være meget betænkelig ved at skabe incitamenter til at forlænge studietiden ved at afskaffe betaling for supplering.

 

Jeg vil meget hellere gå den anden vej og arbejde for at gøre overgangen fra professions- og universitets-bacheloruddannelserne så gode som overhovedet muligt. Dette kunne for eksempel ske ved at få udviklet flere kandidatuddannelser, hvor der er direkte adgang for professionsbachelorer, så supplering undgås.

 

Jeg har derfor ingen planer om at ændre reglerne om deltagerbetaling i forbindelse med efter- og videreuddannelse, herunder suppleringskurser.

 

Spørgsmål S:

Mener ministeren, det er tilstrækkeligt nemt at fortsætte på kandidatstudier efter en professionsbachelor, og har regeringen planer for at lette muligheden for overgangen fra professionsbachelor til kandidat?

 

Svar S:

Der er i dag flere kandidatuddannelser, der er tilrettelagt sådan, at der er direkte adgang for professionsbachelorer.

 

Det gælder for eksempel for diplomingeniører, som har direkte adgang til den 2-årige kandidatuddannelse til civilingeniør. Og for folkeskolelærere der har direkte adgang til de 2-årige pædagogiske kandidatuddannelser (cand.pæd.).

Jeg har aftalt med min kollega undervisningsministeren, at vi vil afdække de eksisterende overgange mellem de videregående uddannelser på de to ministeriers områder og mulighederne for at forbedre overgangene.

 

For eksempel synes jeg, at det vil være relevant at få undersøgt professionsbachelorernes konkrete behov for videreuddannelse i form af kandidatuddannelser - ved siden af de eksisterende muligheder i form af diplom- og masteruddannelser.

 

I dag er der intet til hinder for, at universiteterne udvikler og udbyder kandidatuddannelser, som er direkte rettet mod professionsbachelorerne.

 

Det vil i den forbindelse være naturligt, at universiteterne gør det i samarbejde med professionshøjskolerne, sådan at der tages højde for disse bachelorers særlige behov for videreuddannelse.   

 

Det er mit indtryk, at universiteterne også gerne vil samarbejde med professionshøjskolerne om løsning af denne opgave.

 

Men jeg skal naturligvis understrege, at professions- og universitetsbacheloruddannelserne er forskellige.

 

Samtidig udvikler behovet for bedre overgange sig løbende.  

 

Spørgsmål T:

Mener ministeren, at det er et problem, at der er stor forskel på de danske universiteters praksis angående suppleringskurser ved start på kandidatstudier?

 

Svar T:

Det er ikke mit indtryk, at der er særlig stor forskel på de danske universiteters praksis angående krav om supplering forud for start på kandidatstudier.

 

Derimod har vi et særligt problem på Roskilde Universitet.

 

Og det hænger sammen med, at dette universitet - i modsætning til alle de andre universiteter - reelt fortsat ikke har indført en 3+2-struktur med selvstændige,

afrundede 3-årige bacheloruddannelser efterfulgt af selvstændige, afrundede 2-årige kandidatuddannelser.

 

Uddannelsesstrukturen på RUC består fortsat af en 2+3-struktur med to-årige basisuddannelser efterfulgt af 3-årige overbygningsuddannelser.

 

Derfor kræver RUC ofte af både universitetsbachelorer og professionsbachelorer, at de skal supplere op til 2 semestre for at få adgang til RUC’s kandidatuddannelser.

 

Jeg kan oplyse, at ministeriet i nogen tid har været i tæt dialog med RUC om denne problemstilling. Og jeg forventer derfor, at RUC tilpasser sin uddannelsesstruktur, så den bedre kan imødekomme kravet om en 3+2-struktur.

Herefter skulle det meget gerne bliver muligt for flere universitetsbachelorer og professionsbachelorer at blive optaget på RUC’s kandidatuddannelser uden supplering.

 

Jeg kan i øvrigt oplyse, at ministeriet er ved at undersøge, hvad det vil koste at afskaffe deltagerbetaling på suppleringskurser i forbindelse med overgang fra bachelor og professionsbachelor til kandidatstudier, og hvor mange studerende der i 2008 har gennemført sådanne kurser.

Dette sker som opfølgning på Udvalget for Videnskab og Teknologis spørgsmål 30 og 31 og mit foreløbige svar på disse.