20. marts 2009
PRESSEMEDDELELSE
Åbent samråd om brugerbetaling på suppleringskurser
Videnskabsudvalget har kaldt videnskabsminister Helge Sander og undervisningsminister Bertel Haarder i samråd om brugerbetaling på suppleringskurser. Samrådet er åbent og finder sted onsdag den 25. marts 2009, kl. 13.30 i værelse Pro-D.
Udvalget har bl.a. bedt ministrene om at redegøre for, om det er hensigtsmæssigt, at brugerbetaling og manglende SU-berettigelse er en barriere for, at personer med en professionsbachelor kan fortsætte på kandidatstudier. Ministrene skal endvidere redegøre for, om ministrene vil tage initiativ til at fjerne brugerbetaling på suppleringskurser.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske af medlem af Videnskabsudvalget Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Uddannelsesudvalget er inviteret til at deltage i samrådet.
Samrådsspørgsmålene kan læses her:
http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/UVT/samspm/Q/index.htm
http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/UVT/samspm/R/index.htm
http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/UVT/samspm/S/index.htm
http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/UVT/samspm/T/index.htm
http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/UVT/samspm/U/index.htm
Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter først til mølle-princippet. Hvis man ønsker at overvære det åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat senest tirsdag den 24. marts 2009 på e-mail: [email protected]. For gæster, der kommer udefra, må der beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.
Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske med tv-kameraer på stativ, uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.
En cd med lydoptagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.
Yderligere oplysninger:
Udvalgssekretær Finn Skriver Frandsen, tlf. 33 37 55 23.