Henvendelse til Undervisningsminister Bertel Haarder og Folketingets uddannelsesudvalg.   Den 15. 3. 2009

 

I forbindelse med de igangværende drøftelser om gymnasiereformen glæder vi os i sproglærerforeningerne over at der gives udtryk for et ønske om at styrke sprogenes stilling. Et vigtigt element heri, og en nyskabelse efter gymnasiereformen, er almen sprogforståelse, kaldet AP.

 

Der er sket en markant svækkelse af fremmedsprogene som følge af den nye gymnasiereform. Der er heldigvis opmærksomhed på problemet fra Undervisningsministeriets side og følgegruppen har i sin rapport nr. 8  (af 12.01.2009) også foreslået visse tiltag som følge af problemet. Ligeledes er bølgerne gået højt i de forgangne års sprogpolitiske debat i medierne. Gentagne gange har der lydt røster om, at der må gøres noget for at undgå en sproglig forarmelse i Danmark.

 

Som sproglærere mener vi, at det er af afgørende vigtighed at profilere sprog og fremmedsprog som den kompetencegivende nødvendighed de er i vores nuværende globale samfund. Vi skal i ungdomsuddannelserne ruste eleverne til at blive EU-borgere og verdensborgere med indsigt i andre landes sprog, kultur og historie. Vi ved, at fremmedsprogskundskaber ligeledes er et kompetence-og konkurrence-parameter for dansk erhvervliv. I en nylig undersøgelse foretaget af forskningsadjunkt, Lisbeth Verstraete Hansen, ved Copenhagen Business School påpeges det, at 40% af de godt 250 virksomheder, der har svaret i spørgeskemaundersøgelsen, har svært ved at kommunikere på de udenlandske markeder og som følge heraf mister de markedsandele. Der er med andre ord hårdt brug for unge med fremmedsproglige kompetencer og en bredere kulturel indsigt i andre samfund.

 

Et tiltag, der kunne højne sprogenes valør og status i gymnasiet, ville efter vores opfattelse og erfaring være at indføre karaktergivning ved prøven i almen sprogforståelse i 1.g. Forløbet bliver i vid udstrækning af eleverne betragtet som et forløb, der skal overstås. Det tæller ikke på papiret, og derfor lægger eleverne ikke den fornødne iver i arbejdet. Elevudbyttet er dermed selvsagt ikke tilfredsstillende. Imidlertid lægges der i AP mange lærertimer og ressourcer ind på at styrke elevernes grammatiske fundament og sproglige indsigt. Det er dobbelt utilfredsstillende, hvis såvel lærernes indsats som elevernes indlæringsbonus ikke bærer frugt efter hensigten. Et solidt grammatisk fundament og en god sprogforståelse kan ikke overvurderes, og AP er en god og nyttig disciplin, der imidlertid mangler en officiel status. Det er i sagens natur ikke kun de sprogligt interesserede elever, der ville have glæde af et sådant ’løft’, men alle elever.

 

Der er således to gode argumenter for at indføre karakter i almen sprogforståelse:

 

1. Eleverne tager disciplinen mere alvorligt og indlæringen bliver mere seriøs og effektiv.

 

2. Sprogforståelse og kendskab til grammatik bliver behæftet med status. Disciplinen får værdi og tæller på linie med andre fag.

 

Man kunne i den forbindelse forestille sig, at karakteren i almen sprogforståelse efter grundforløbet udgjorde ½ karakter. Om samme model kunne bruges i forbindelse med en prøve efter det naturvidenskabelige grundforløb, skal vi ikke kunne vurdere.

 

Med venlig hilsen,

På vegne af sproglærerforeningerne,

 

Birgitte Darger, Dansklærerforeningen, [email protected]

Hanne Askjær, Engelsklærerforeningen, [email protected]

Frank Østergaard, Fransklærerforeningen, [email protected]

Tove Niclasen, Klassikerforeningen, [email protected]

Henny Lihn Jensen, Russisklærerforeningen, [email protected]

Aase Kledal, Spansklærerforeningen, [email protected]

Mette Hermann, Tysklærerforeningen, [email protected]