Uddannelsesudvalget 2008-09
UDU Alm.del Bilag 226
Offentligt
Forslag til ændring af ATFormål med ændringerne:1: At sikre at eleverne opnår metode-kendskab og refleksion, samt viden om anvendelse og valg af metodeialletre hovedområder: det humanistisk, det samfundsvidenskabelig, det naturvidenskabelige ogmatematiske hovedområde.2:At skabe en sammenhængmellem AT (kompetencerne i det studieforberedende) og de øvrige fag ogstørre opgaver i gymnasieforløbet.3:At bringe AT ”ned på jorden”,hvor det hører til, således at det bliver konkret, interessant og relevant –både forstået som sær-fagligt relevant (lærer-/faginteresse) og forpligtende (elevinteresse). Herunder atændre eksaminationsgrundlaget.1: Alle elever skal i løbet af gymnasieforløbet have gennemført 6-8 AT-forløb.Krav: I alle forløb skal indgå mindst 2 (men gerne flere) fag og mindst 2 forskellige metoder, men detbehøver ikke nødvendigvis være repræsentanter for forskellige hovedområder. Der kan evt. stilles krav om,at mindst 3 af forløbene skal inddrage flere hovedområder.Begrundelse:I fx kombinationen historie-engelsk repræsenterer fagene samme hovedområde, men selvom denoverordnede teori om metoden (måske) er den samme, bruges metoden forskelligt. Fagene er i deres kerneforskellige, fagenes empiri er forskellig eller behandles forskelligt, målet for undersøgelserne/analyserne erforskellige. Eleverne vil dermed blive tvunget til at reflektere over et hovedområdes forskellighed, samtidigmed at de gør sig overvejelser om hovedområdets metode.Forløb af denne karakter vil i langt højere grad give store muligheder for frugtbart fagligt/tværfagligtsamarbejde end den nuværende ret rigide inddeling af fagene i hovedområder med tvunget krav omsamarbejde på tværs.2: Mindst 6 af disse forløb afsluttes med udarbejdelse af en synopsis med metode-beskrivelse(gerneefter nuværende AT-vejledning).6 forløb skrives ind i en studieplan.Krav: alle hovedområder skal være repræsenteret og evt. at mindst 2 af forløbene inddrager mindst 2 afhovedområder.Begrundelse: Idet AT-forløbene fra starten af gymnasieforløbet afsluttes med en synopsis medmetodeovervejelser, vil eleverne tidligere i forløbet blive fortrolige med både de teoretiske/metodiskeovervejelser og selve synopsis-formen. Det alment studieforberedende, der ligger i metodebevidsthed ogsynopsis-formen, vil dermed kunne støtte eleverne i deres øvrige opgaver - lige fra rapportskrivning overda/hi-opgaven og SRO til SRP.Ligeledes sikres det, at der i alle AT-forløb fokuseres på eksemplificering af metoden og ikke (kun) enfagfaglig gennemgang af kernestof.3: I foråret i 3g udvælger og afleverer hver enkelt elev 3 af disse synopser som ”pensum”.Krav: At alle tre faglige hovedområder skal være repræsenteret. (Evt. krav om at mindst en af synopserneskal repræsentere 2 hovedområder, og at det samme fag kun må gå igen 2 gange.)I forbindelse med offentliggørelsen af eksamensplanen medio maj offentliggøres hvilken af de tre synopser,der danner eksaminationsgrundlag.4: Mundtlig eksamen med ekstern censor med udgangspunkt i den udtrukne synopsisKrav: at der skal stilles spørgsmål til ”pensum-synopserne” og/eller relevante synopser fra studieplanen.
Begrundelse: Ved at den enkelte elev skal sammenstille et ”pensum”, hvorfra der udtrækkes ved lod iministeriet, sikres det, at alle elever har arbejdet med/har reflekteret over metoder fra alle hovedområder.Det enkelte AT-forløb har relevans for den endelige eksamen. Det giver en helt anden forpligtende tilgang tilfaget – både for lærere og elever. Det vil styrke AT gevaldigt, at det ikke kun ”lever” som et mærkværdigt ogofte tilfældigt vedhæng i de enkelte fag indtil 3g, hvor det afsluttes med en ”tænkt” centralt stillet opgave,der i øvrigt ud fra et tilfældighedsprincip stiller eleverne ulige.*Slutkommentarer:Det nuværende ATs eksamen med ”den store åbenbaring” i januar er i bedste fald det rene tidsspilde og iværste fald en katastrofal tidsrøver på et tidspunkt, hvor eleverne har brug for at fokusere på tilegnelse affag-faglige kompetencer. Der er rigeligt med afbrydelser af undervisningen i forvejen. Kontinuitet i 3g-fagfaglige forløb er ganske simpelt svært at etablere.ATs berettigelsen må være, at eleverne skal have metode-bevidsthed – at kunne forstå, reflektere over,udvælge og anvende relevante metoder samt opnå bestemte studieforberedende teknikker. Jeg vil tillademig at tvivle på, at de opnår disse kompetencer med den nuværende læreplan.Eleverne indser først for alvor, at de stilles til regnskab for metode-kendskab, når de skal til at vælge fag tilAT-eksamen i 3g. Herefter fokuserer mange (de fleste?) på ”mekanisk indlæring” af et par floskler ommetode/videnskabsteori – i de 2 fag, der indgår i deres synopsis. Kun de allerbedste kan gøre selv. Resten”føres ved hånden” af vejlederne.Det nuværende AT-eksamen lægger den binding på fagvalget, at der skal være to hovedområderrepræsenteret. Det er bestemt ikke nødvendigvis den mest relevante måde at besvare/løse en opgave på.En opgave, hvis hovedformål er, at eleven skal vise, at han/hun kan inddrage metoder fra 2 forskelligevidenskabelige hovedområder, er bestemt heller ikke nødvendigvis den mest relevante opgave at løse!Det er tankevækkende, at der bruges så meget tid på en noget, som kunne være så godt og relevant, mensom af de langt fleste både lærere og elever opleves som misbrug af tid og irrelevant.…………………….*Årets opgave:Rejsengav gode eksempler på ulige vilkår. En klasse havde et AT-forløb om ”Rejsen tilmånen” (fysik/engelsk) i 2.g, en anden havde et emne om ”Drømmen om Amerika” (samf/engelsk). Eleverfra disse klasser har ulig meget lettere ved at levere varen end elever fra klasser, hvor der ikke var nogetoplagt emne. Den tid, som de heldige ”får foræret”, kan naturligvis bruges til en indsats i fagene. Denmulighed får resten ikke. Ikke just et retfærdighedsprincip.