UDU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 220: Årsrapport 2008 for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, fra undervisningsministeren

Uddannelsesudvalget 2008-09
UDU Alm.del Bilag 220
Offentligt

Klagenævnet for vidtgående specialundervisning

Årsrapport

Gennemgang af klagesager omvidtgående specialundervisning2008

Februar 2009

Indholdsfortegnelse1. Indledning____________________________________________________________________31.1 Indhold__________________________________________________________________________ 31.2 Hovedtal for de afsluttede sager i 2008________________________________________________ 3

2. Nærmere om klagenævnets virksomhed_____________________________________________ 62.1 Klagenævnets sammensætning______________________________________________________ 62.2. Klagenævnets virksomhed__________________________________________________________62.2.1 Regler om klagenævnets virksomhed ________________________________________________________ 62.2.2 Klagenævnets kompetence ________________________________________________________________ 72.2.3 Sagsbehandlingen i nævnet ________________________________________________________________ 7

3. Særlige hovedpunkter i klagenævnets arbejde i 2008___________________________________ 83.1 Klagernes fordeling på året._________________________________________________________ 83.2 Sagsantal og sagsbehandlingstid_____________________________________________________83.3 Vejledning om sagsbehandling i specialundervisningssager______________________________ 93.4 Diagnosefordeling_________________________________________________________________93.5 Beskrivelse af særlige problemstillinger i folkeskolesagerne______________________________10

4. Klagesagerne i 2008___________________________________________________________ 134.1 Væsentlige formelle fejl i de realitetsbehandlede sager__________________________________ 134.2 Småbørnssagerne________________________________________________________________ 154.3 Folkeskolesagerne________________________________________________________________154.3.1 Folkeskolesagernes antal og procentuelle fordeling opgjort på kommuner ___________________________4.3.2 Folkeskolesager vedrørende Københavns Kommune ___________________________________________4.3.3 Klager vedrørende regioner ______________________________________________________________4.3.4 Klagernes årsager ______________________________________________________________________4.3.5 Klagernes fordeling på klassetrin __________________________________________________________4.3.6 Klagernes fordeling på køn ______________________________________________________________4.3.7 Sagernes udfald _______________________________________________________________________4.3.8 Realitetsbehandlede sager ________________________________________________________________4.3.9 Diagnoser ___________________________________________________________________________4.4.1 Afsluttede ungdomssager i 2008 ___________________________________________________________4.4.2 Klageårsager__________________________________________________________________________4.4.3 Diagnoser ___________________________________________________________________________4.4.4 Sagernes udfald _______________________________________________________________________4.4.5 Realitetsbehandlede sager ________________________________________________________________1517171819202022242828293030

4.4 Ungdomssagerne________________________________________________________________ 26

4.5 Voksensagerne__________________________________________________________________ 30

Bilag 1. Udviklingen i antallet af klagesager__________________________________________ 33Bilag 2 Oversigt over figurer og faktabokse.__________________________________________ 34

1. Indledning1.1 IndholdKlagenævnet for vidtgående specialundervisning skal inden den 1. marts hvert år offentliggøre en rap-port over sin virksomhed i det foregående år, jf. § 17 i forretningsorden for Klagenævnet for vidtgåen-de specialundervisning.1Årsrapporten har til formål at give en bredere kreds af interessenter, herunder interesseorganisationer,myndigheder og borgere med interesse for området, indsigt i det arbejde, som klagenævnet udfører.Rapporten giver et billede af de sager, som klagenævnet har behandlet i 2008 og de særlige problemstil-linger, der har haft betydning for nævnets arbejde i det forløbne år. Årsrapporten for 2008 giver – mod-sat rapporten for 2007, som alene vedrørte specialundervisningssager på folkeskoleområdet – også etbillede af de sager, der har været inden for ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov og sagervedrørende specialundervisning for voksne. I rapporten sammenlignes tallene for folkeskolesagernemed de tilsvarende tal i årsrapporten for 2007. I bilag 1 vises en oversigt over udviklingen af antallet afklagesager fra 2002 samt to oversigtsskemaer, hvor hovedtal fra 2007 og 2008 sammenlignes.Det skal bemærkes, at der i forbindelse med den databehandling, der knytter sig til rapportens opgørel-ser, er truffet en række valg, der indeholder et element af skøn. Der kan fx være foretaget et skøn i for-bindelse med registreringen af, hvilken diagnose/henvisningsgrund, der ligger bag en klage. I nogletilfælde henvises elever til specialundervisning på baggrund af flere diagnoser. I de tilfælde er det denprimære diagnose, der er registreret. Ligeledes kan der være tale om en skønsmæssig vurdering af, hvadårsagen til en klage er, da det forekommer, at der i en klage angives flere forskellige klagepunkter.

1.2 Hovedtal for de afsluttede sager i 2008I 2008 er der indkommet i alt 561 klager om specialundervisning til klagenævnet. Til sammenligningmodtog klagenævnet 384 klager i 2007. Det er ikke muligt at sige noget sikkert, om årsagen til den rela-tivt store stigning fra 2007 til 2008. Men en del af stigningen skyldes, at klagenævnet nu også behandlerklager over ungdomsuddannelserne for unge med særlige behov og klager over specialundervisning forvoksne. Der er modtaget 44 klager på ungdomsområdet og 37 klager på voksenområdet. Der er her-udover modtaget 2 klager vedrørende førskolebørn. Der er i 2008 modtaget 478 klager på folkeskole-området.309 af de klagesager, som er modtaget i 2008, er afsluttet i løbet af 2008. Herudover har klagenævnetogså afsluttet behandlingen af 83 sager, hvor klagen er indgivet i 2007. Der er således afsluttet i alt 392sager i 2008. I dette tal indgår sager, hvor klagen er realitetsbehandlet eller afvist, eller hvor der er opnå-et enighed mellem klager og kommune om specialundervisningstilbuddet, eller klagen er blevet trukket.Der var således ved årsskiftet 2008/2009 252 verserende klagesager fra 2008Gruppen af indkomne sager er det samlede antal sager, klagenævnet har modtaget i 2008.1

Bekendtgørelse nr. 446 af 19. maj 2006.

Gruppen af afsluttede sager udgør de sager, der er færdigbehandlede i 2008. Heri indgår bl.a. også desager, klagenævnet måtte afvise. En sag betragtes som afsluttet, når:- klagenævnet har afvist2sagen,- klagenævnet omgør kommunens beslutning i sagen, dvs. ændrer kommunens af-gørelse eller hjemviser3sagen til ny behandling,- kommunen – inden klagenævnet har truffet afgørelse – genoptager sagen og træf-fer en ny afgørelse, således at sagen bliver forligt mellem forældre og kommune,eller- når forældrene selv vælger at trække klagen tilbage.Gruppen af realitetsbehandlede sager er et udtryk for, hvor mange sager nævnet reelt har truffet afgørel-se i. En sag betragtes som realitetsbehandlet, når- klagenævnet omgør kommunens beslutning i sagen, dvs. ændrer kommunens af-gørelse eller hjemviser3sagen til ny behandling, eller- når klagenævnet ikke giver forældrene medhold i klagen.De 392 afsluttede sager omhandler både kommunale afgørelser efter folkeskoleloven, lov om special-undervisning for voksne samt lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.4Der er i 2008alene afsluttet to klager over kommunernes afgørelse i sager om specialpædagogisk bistand for børn,der endnu ikke er påbegyndt skolegangen.5Figur 1. Afsluttede sager i 2008 fordelt på sagskategorierDe afsluttede sagers fordeling på sagskategorier (392 sager)

SmåbørnFolkeskoleUngdomVoksen

346

Årsagerne til at afvise en klage er typisk, at den falder uden for klagenævnets kompetence, at klagefristen er overskredet, atkommunens afgørelse endnu ikke er truffet, eller at klagen skal videresendes til en anden myndighed. I 2008 indgår i dennekategori også sager, hvor klagenævnet har afvist at genoptage en klagesag.3Klager hjemvises til fornyet behandling i kommunerne i tilfælde, hvor der kommer væsentlige nye oplysninger i sagen elleri tilfælde af alvorlige fejl i kommunens sagsbehandling.4Lovbekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2007 om folkeskolen, Lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000 om specialun-dervisning af voksne og Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov..5Bekendtgørelse nr. 356 af 24. april 2006 om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbe-gyndt skolegangen. Klagenævnet kan alene tage stilling til sager om specialpædagogisk bistand til førskolebørn, hvis der ertale om henvisning eller afslag på henvisning til specialpædagogisk bistand ved et regionalt tilbud.

Faktaboks 2. Fakta om de afsluttede klagesager i 2008

•••••

•••

De afsluttede sager fordeler sig som følger på de fire sagskategorier: 2 småbørnssager, 346folkeskolesager, 16 ungdomssager og 28 voksensager.I alt 85 sager måtte afvises, typisk fordi de var udenfor klagenævnets kompetenceområde.I 121 tilfælde valgte den pågældende kommune/region at genoptage sagen med henblik på atopnå enighed med klageren, svarende til ca. 31 % af alle afsluttede sager.Klagenævnet realitetsbehandlede i 2008 186 sager.I alt 81 sager blev omgjort af klagenævnet, dvs. at klagenævnet enten ændrede en kommu-nes/regions afgørelse eller hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen/regionen pågrund af væsentlige sagsbehandlingsfejl.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de 392 afsluttede sager var 135 dage.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de realitetsbehandlede sager var 164 dage (læs mereom sagsbehandlingstiden i afsnit 3.2).Klagenævnet fandt i 138 af de realitetsbehandlede sager anledning til at påtale sagsbehand-lingsfejl i forbindelse med kommunernes behandling af sagerne.

Faktaboks 3. Fakta om folkeskolesager i 2008

•••••••

Klagenævnet afsluttede i 2008 346 folkeskolesager, hvoraf 162 blev realitetsbehandlet.Den hyppigste klageårsag i folkeskolesagerne var ”afslag på støtte i den overvejende del afundervisningstiden”, der udgjorde 27 % af de afsluttede sager.I næsten en tredjedel af folkeskolesagerne, svarende til 31 % blev der opnået enighed mellemklager og myndighed, før klagenævnet traf en endelig afgørelse i sagen.Klagenævnet omgjorde i 2008 69 folkeskolesager svarende til ca. 43 % af de realitetsbehand-lede folkeskolesager.12 % af folkeskolesagerne måtte klagenævnet afvise som værende udenfor nævnets kompe-tenceområde.Folkeskolesagerne fordelte sig kønsmæssigt således, at sager vedrørende piger udgjorde 25%, mens sager vedrørende drenge udgjorde 75 %.Den hyppigst forekommende diagnose/henvisningsårsag i de afsluttede folkeskolesager varvanskeligheder forbundet med Asperger/autismespektrum forstyrrelse, hvilket var den pri-mære diagnose/henvisningsårsag i 17 % af sagerne.

Faktaboks 4. Fakta om småbørnssager i 2008

••

Klagenævnet afsluttede i 2008 to småbørnssager.Kun en af sagerne faldt indenfor klagenævnets kompetenceområde. Den anden blev afvist.

Faktaboks 5. Fakta om ungdomssager i 2008

•••

Klagenævnet modtog i 2008 44 klager vedrørende ungdomsuddannelsen for unge med særli-ge behov.Klagenævnet afsluttede i 2008 16 ungdomssager, hvoraf tre blev realitetsbehandlet.Den hyppigste klageårsag i ungdomssagerne var afslag på ungdomsuddannelse, hvilket varklageårsagen i 75 % af de afsluttede ungdomssager.

Faktaboks 6. Fakta om voksensagerne i 2008

••

Klagenævnet afsluttede i 2008 28 voksensager, hvoraf 20 blev realitetsbehandlet.18 % af voksensagerne måtte klagenævnet afvise, typisk fordi klagefristen var overskredet, el-ler fordi der endnu ikke forelå en afgørelse fra kommunen/regionsrådet i sagen.

2. Nærmere om klagenævnets virksomhed2.1 Klagenævnets sammensætningKlagenævnet for vidtgående specialundervisning er en uafhængig klageinstans. Klagenævnet for vidtgå-ende specialundervisning består af en formand, som udpeges af undervisningsministeren, og fem med-lemmer, som udpeges af undervisningsministeren efter indstilling fra KL, Danske Regioner og DanskeHandicaporganisationer. Danske Regioner og KL kan hver udpege en sagkyndig rådgiver, der deltager iklagenævnets møder. Medlemmerne udpeges for en fireårig periode.Klagenævnet har i 2008 haft følgende medlemmer:Landsdommer Lis Sejr (formand)Direktør Torben Sørensen (stedfortræder for formanden)Udvalgsformand Søren Eriksen (Danske Regioner)Udvalgsmedlem Bent Winkler (KL)Udvalgsmedlem Gunhild Bach Nielsen (KL)Psykolog Kitt Boel (Danske Handicaporganisationer)Formand for Autismeforeningen Morten Carlsson (DanskeHandicaporganisationer)I 2008 har der til klagenævnet været tilknyttet særlig sagkyndig Lene Hatt (KL) samt Bente Brink ogsuppleant Kristian Helverskov Pedersen (Danske Regioner).Suppleanter for klagenævnets medlemmer i 2008:Regionrådsmedlem Allan Holm Hansen (Danske Regioner)Udvalgsformand Charlotte Juhl Andersen (KL)Udvalgsmedlem Svend Thue Damgaard (KL)Brian Pedersen (DanskeHandicaporganisationer)Signe Højsteen (DanskeHandicaporganisationer)

2.2. Klagenævnets virksomhed2.2.1 Regler om klagenævnets virksomhedKlagenævnets virksomhed er reguleret i en række love og bekendtgørelser.

Oversigt over love og regler, der regulerer klagenævnets virksomhedLovbekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2007 om folkeskolenBekendtgørelse nr. 356 af 24. april 2006 om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt skolegangenBekendtgørelse nr. 1373 af 15. december 2005 om folkeskolens specialundervisning og andenspecialpædagogisk bistandLovbekendtgørelse nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behovBekendtgørelse nr. 974 af 19. juli 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behovLovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000 om specialundervisning af voksneBekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006 om specialundervisning af voksneBekendtgørelse nr. 446 af 19. maj 2006 om forretningsorden for Klagenævnet for vidtgåendespecialundervisningKlagenævnet er også bundet af almindelige forvaltningsretlige regler, ligesom nævnet er forpligtet til atundersøge, om kommuner og regioner har overholdt reglerne, når nævnet behandler klagesager over depågældende myndigheder.

2.2.2 Klagenævnets kompetenceKlagenævnet kan træffe afgørelse i sager om tilbud om specialundervisning til elever i folkeskolen. Detgælder elever, der har behov for undervisning i specialskoler og specialklasser, samt elever med behovfor omfattende støtte i almindelige klasser. Klagenævnet behandler endvidere klager over ungdomsud-dannelse for unge med særlige behov, klager over retlige spørgsmål vedrørende specialundervisning forvoksne samt klager over regionale specialpædagogiske tilbud til førskolebørn. Se nærmere i afsnit 4.Yderligere oplysninger om klagenævnets kompetence findes på klagenævnets hjemmeside på adressenwww.klagenaevnet.dk.

2.2.3 Sagsbehandlingen i nævnetDer er til klagenævnet knyttet et sekretariat, der varetager forberedelsen af sagerne til nævnet. Sekretari-atsfunktionen varetages af Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling i Grundskolen (Skolestyrel-sen).Når klagenævnet modtager en klage over en kommunes afgørelse om specialundervisning, anmoderklagenævnets sekretariat kommunen om en udtalelse om sagen sammen med sagens akter. Når kom-munens udtalelse og akterne foreligger, partshøres forældrene/den unge efter reglerne i forvaltningslo-vens § 19 om partshøring. Der går således typisk 4-6 uger, før høringen af kommunen og forældrene ergennemført.Når høringen af kommunen og forældrene er gennemført, vurderes sagerne dels af en pædagogisk sag-kyndig medarbejder og dels af en jurist i klagenævnets sekretariat. Sekretariatet forelægger herefter sagenfor klagenævnet med en indstilling til sagens afgørelse.Sagsbehandlingen i nævnet er reguleret i nævnets forretningsorden. Det fremgår heraf, at nævnets møderikke er offentlige. Formanden kan tillade, at klageren, eleven, deltageren eller en repræsentant for dissepersoner udtaler sig over for nævnet ved personligt fremmøde. De pågældende kan ikke overvære næv-nets forhandling eller afstemning. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Er derikke enighed om en afgørelse, kan der afgives dissens, hvilket vil fremgå af afgørelsen. Efter at klage-

nævnet har truffet en afgørelse, modtager forældrene brev om afgørelsen, så vidt muligt senest tre dageefter nævnets møde.Yderligere oplysninger om sagsbehandlingen findes på klagenævnets hjemmeside på adressenwww.klagenaevnet.dk.

3. Særlige hovedpunkter i klagenævnets arbejde i 20083.1 Klagernes fordeling på året.Som det fremgår af figur 7 nedenfor modtog klagenævnet særligt mange klager fra marts til slutningen afjuni 2008.Dette skyldes, at de fleste kommunale afgørelser på specialundervisningsområdet træffes i foråret ogsommeren.Figur 7. De afsluttede sagers modtagelsesdato fordelt på måneder

De afsluttede sagers fordeling påmodtagelsesdato (392 sager)706050403020100dec-08nov-08okt-08sep-08aug-08jul-08jun-08maj-08apr-08mar-08feb-08jan-08dec-07nov-07okt-07sep-07aug-07jul-07jun-07maj-07apr-07mar-07

Antal sager

Modtagelsesmåned

3.2 Sagsantal og sagsbehandlingstidAntallet af klager er steget til 561 fra 384 i 2007. Der er således tale om en stigning på 46,1 %. Som følgeaf stigningen i antallet af klagesager tager behandlingen af en sag i klagenævnet i gennemsnit 4-5 måne-der, heraf tager høringen af kommunen og forældrene typisk 4-6 uger.Sagsbehandlingstiden for sager, der realitetsbehandles er i gennemsnit 164 dage (ca. 5,4 måneder), hvilketer lidt længere end gennemsnittet for alle de afsluttede sager, som er på 135 dage (ca. 4,5 måneder). Om-kring 45 % af sagerne afsluttes, inden der er gået fem måneder.

Klagenævnet har taget en række initiativer for at sikre, at så mange sager som muligt blev behandletinden skolestart. Klagenævnet øgede f.eks. antallet af møder henover sommeren.Bemandingen af klagenævnets sekretariat blev forøget i slutningen af 2008 og starten af 2009. Der vilsåledes fremover være tilknyttet fem jurister, en pædagogisk konsulent, to kontorfunktionærer samt trestudenter til sekretariatet. Det betyder, at antallet af medarbejdere er fordoblet i forhold til 2007. Herud-over kan sekretariatet trække på fire eksterne pædagogiske rådgivere. Som følge af de ekstra ressourcer,som er blevet tilført klagenævnets sekretariat, er det klagenævnets mål, at sagsbehandlingstiden skal værepå gennemsnitlig 2-3 måneder.

3.3 Vejledning om sagsbehandling i specialundervisningssagerKlagenævnets sekretariat har i 2008 udarbejdet en vejledning til kommunerne om sagsbehandling i spe-cialundervisningssager, som er tilgængelig på klagenævnets hjemmesidewww.klagenaevnet.dk.Vejled-ningen er blevet udarbejdet i samarbejde med Danske Handicaporganisationer, KL, Danske Regionerog Undervisningsministeriet. Vejledningen tager udgangspunkt i sager om specialundervis-ning/specialpædagogisk bistand til folkeskolebørn og har til formål at forebygge fejl i sagsbehandlingen.Vejledningen indeholder bl.a. en tjekliste, som kan bruges i behandlingen af de enkelte sager. I forbin-delse med vejledningens lancering har undervisningsministeren i et brev til landets kommuner opfor-dret kommunerne til at færdiggøre sager om specialundervisning så hurtigt som muligt samt besvareklagenævnets høringsbreve inden for de fastsatte høringsfrister, såfremt der er klaget over kommunensafgørelse om specialundervisning.Da vejledningen er udgivet i slutningen af 2008, er det endnu for tidligt at sige, hvorvidt den har givetanledning til en forbedret sagsbehandling af specialundervisningssager i kommunerne. I 2009 vil klage-nævnets sekretariat endvidere udgive en pjece til forældre, som giver en kort orientering om centralepunkter i specialundervisningssager.Klagenævnet har i 2008 foretaget en revision af alle klagenævnets meddelelser, de såkaldte K-meddelelser, som indeholder en beskrivelse af klagenævnets praksis. K-meddelelserne er også tilgænge-lige på klagenævnets hjemmeside: www.klagenaevnet.dk

3.4 DiagnosefordelingOpgørelsen af realitetsbehandlede sager i 2008 er fordelt på følgende diagnoser/henvisningsgrunde:Generelle indlæringsvanskelighederSocio-emotionelle vanskelighederTale- sproglige vanskelighederDysleksiAndre former for læse-skrivevanskelighederAsperger/autismespektrumforstyrrelser, NLDADHD/ADDOCDBevægeproblemerSynsproblemer6Hørehandicap samt døve

Der er i 2008 ikke realitetsbehandlet sager med denne diagnose.

Opgørelsen adskiller sig fra sidste årsrapport, da det vurderes, at den ovenfor nævnte opgørelse er meredækkende i forhold til de problemstillinger, der har været forelagt klagenævnet i løbet af 2008.

3.5 Beskrivelse af særlige problemstillinger i folkeskolesagerne346 sager ud af de 392 afsluttede sager vedrører klager over kommunens afgørelse om specialundervis-ning på folkeskoleområdet. Det fremgår af figur 8, hvordan de realitetsbehandlede7folkeskolesager(162) fordeler sig på diagnoser. Som det fremgår, er sager, hvor henvisningsårsagen/diagnosen erAspergers Syndrom/autismespektrumforstyrrelser, den største gruppe (24 % af sagerne).Figur 8. De realitetsbehandlede folkeskolesagers fordeling på diagnoser.Andet5%Bevægeproblemer1%Asperger/autismespektrum,NLD24%ADHD/ADD15%OCD (Obsessive CompulsiveDisorder)1%Generelleindlæringsvanskeligheder15%Socio-emotionellevanskeligheder14%Tale-sproglige vanskeligheder10%

Høreproblemer2%Andre former for læse-/skrivevanskeligheder3%Dysleksi10%

Diagnoser i alle realitetsbehandlede folkeskolesager (162 sager)Generelle indlæringsvanskelighederTale-sproglige vanskelighederAndre former for læse-/ skrivevanskelighederAsperger/autismespektrum, NLDAndetOCD (Obsessive Compulsive Disorder)Socio-emotionelle vanskelighederDysleksiHøreproblemerBevægeproblemerADHD/ADD

I afsnit 4.3.9 redegøres for folkeskolesagernes fordeling på diagnoser/henvisningsårsager i 2008, også iforhold til sagernes fordeling i 2007. Sagerne fra 2008 opgøres i den forbindelse også efter 2007-diagnoser alene med det formål at undersøge udviklingen i henvisningsårsager.Nedenfor beskrives nogle af de diagnoser, som kan have betydning for, at barnet har behov for særligstøtte i undervisningen8, og som klagenævnet er blevet forelagt i forbindelse med realitetsbehandlingenRealitetsbehandlede sager er sager, hvor klagenævnet enten omgør kommunens beslutning, hjemviser den til fornyet be-handling, eller hvor nævnet ikke giver forældrene medhold i klagen.87

Litteraturhenvisninger: Dysleksi - Torleiv Høien, Ingvar Lundberg, Specialpædagogisk Forlag 1996 og Med Barnet i centrum - om undervisning af børn

med særlige behov, Mel Levine, Dansk psykologisk Forlag 1998

af klagesager i 2008. Som det fremgår af note 6 gengiver beskrivelserne den almindelige forståelse af deenkelte kategorier og er udarbejdet på baggrund af den angivne litteratur om emnerne. Beskrivelsen hartil formål at lette læsningen af rapporten.Gennemgribende udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelserKategorien dækker over en bred række underliggende benævnelser for mere eller mindre specifikkeforstyrrelser i barnets udvikling: Autismespektrumforstyrrelser, herunder Aspergers Syndrom,ADHD/ADD/DAMP, Tourettes Syndrom m.fl.Mange børn viser svigtende tegn på styring af opmærksomhedsfunktionen, hvilket man betegner somopmærksomhedsproblemer. Opmærksomhedsproblemer er den mest almindelige årsag til indlærings-vanskeligheder og adfærdsproblemer hos børn i skolealderen. Man kategoriserer ofte disse vanskelighe-der som et syndrom, der betegnes ADD (Attention Deficit Disorder, altså forstyrrelse af opmærksom-hedsfunktionen) eller ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder, altså forstyrrelse af opmærk-somhedsfunktionen samt hyperaktivitet). Den skandinaviske betegnelse DAMP beskriver en funktion,der er karakteriseret ved Deficit in Attention, Motor Control and Perception, altså med opmærksom-hedsproblemer, problemer med motorisk kontrol samt perceptionsproblemer o.a. Der kan forekommestore forskelle med hensyn til, hvilke funktoner der er svækkede, og med hensyn til i hvor høj graddenne svækkelse i praksis virker på barnets indlæring, adfærd og/eller evne til at omgås andre.Børn med opmærksomhedsproblemer er meget forskellige. Hvis man kategoriserer dem i en kategoriog siger, at de har ADD eller ADHD, siger man meget lidt om dem. Eleverne er ikke blot forskelligemed hensyn til, hvilke funktioner der er berørte og i hvilken grad, men også med hensyn til deres stærkeog svage sider på andre relevante områder som f.eks. motoriske færdigheder, sprogligt niveau og hu-kommelse. Disse andre funktioner har stor indflydelse på et barns indlæring og adfærd og kan ligeledesvirke ind på opmærksomheden.I 2008 var ADHD/ADD den primære diagnose i 15 % af sagerne (se figur 8).Asperger/autismespektrumforstyrrelserBørn med autisme-spektrumforstyrrelser, herunder infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers Syn-drom har vidtgående problemer med hensyn til socialt samspil herunder følelsesmæssig respons, kom-munikative færdigheder, særprægede interesser, stereotypi og repetition. Infantil og atypisk autisme erofte specifikt kædet sammen med en generel forsinkelse eller hæmmet tilegnelse og brug af sproget.Der kan være stereotype bevægemønstre, diffus eller afvigende blikkontakt, modstand og til dels angstover for forandring og ændringer i rutiner. Derudover kan der være overfølsomhed over for sanseind-tryk såsom berøring eller lyd. Den infantile autisme manifesterer sig, før barnet er 3 år. Den atypiskeautisme ses ofte i sammenhæng med en svær mental retardering, mangelfuld sprogforståelse og/ellerepilepsi, og diagnosticeres når barnet er mellem 5 og 10 år.Børn med Aspergers Syndrom bliver ofte først diagnosticeret, når de når skolealderen og forstår reglerfor socialt samspil og kommunikation. De kan også beskrives som højtfungerende autister. AspergersSyndrom er ikke forbundet med generel forsinkelse eller hæmmet sproglig og kognitiv udvikling. Dekan have alvorlige problemer med at forholde sig til andre og med at kommunikere med dem. De kansynes at leve i deres egen verden en stor del af tiden. Mangelfulde sociale færdigheder kan blive en livs-lang belastning, når disse problemer eksisterer ind i voksenalderen.

Fælles for børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelse og opmærksomhedsproblemer er, at denpædagogik, der anvendes, har en høj grad af struktur, tryghed, overskuelighed og forudsigelighed. Fornogle vil det være muligt at være enkeltintegreret med støtte i klassen i form af en tydelig voksen, derkan guide og støtte barnet i den faglige og sociale udvikling. I andre tilfælde vil det være nødvendigt atvisitere til en specialklasse eller en specialskole målrettet de særlige behov, barnet har.Aspergers Syndrom/autismespektrumforstyrrelser var den primære henvisningsårsagen/diagnose i 24% af de realitetsbehandlede sager i 2008 (se figur 8).Generelle indlæringsvanskelighederKategorien er bredt dækkende og omfatter psykisk udviklingshæmning samt sent udviklede personer.Overordnet kan det siges om personer med generelle indlæringsvanskeligheder og kognitive dysfunkti-oner, at de som følge af medfødt eller erhvervet (f.eks. som følge af hjerneskade) intellektuel funktions-nedsættelse ikke er alderssvarende udviklet kognitivt og generelt ikke kan klare de intellektuelle krav,der stilles i skole og uddannelse. Vanskelighederne viser sig bl.a. ved manglende evne til at klare nyesituationer, til at overføre viden fra en kontekst til en anden og til abstrakt tænkning. Det er elever, derpå mange eller næsten alle områder ikke kan leve op til de faglige krav i skolen. De har brug for meretid, andre materialer og andre arbejdsgange.I 2008 omhandlede 15 % af de realitetsbehandlede folkeskolesager generelle indlæringsvanskeligheder(se figur 8).Dyslektiske vanskeligheder og andre former for læse-staveproblemer.Ordblindhed/Dysleksi er betegnelsen for massive læsevanskeligheder. Det er en speciel form for læse-stavevanskeligheder, der kendetegnes ved, at der er store vanskeligheder med at læse ord og store van-skeligheder med retskrivning. Vanskelighederne viser sig som problemer med afkodningen, ”den tekni-ske side” af læsningen. Ords fonologiske identitet er uklar, og elever med dyslektiske vanskeligheder harproblemer med at arbejde med ords lydside, men har alderssvarende færdigheder i at forstå en læsttekst. Det største problem ligger i ordafkodningen. Da der bruges rigtig meget energi på denne del afprocessen, vil det ofte være den primære årsag til, at dyslektikere har vanskeligheder med selve læsefor-ståelsen.Dysleksi skyldes ikke dårlig begavelse, mangelfuld undervisning, emotionelle problemer eller understi-mulering. Vigtige kognitive funktioner som ordforråd og omverdensforståelse udvikles i høj grad gen-nem læsning. Den, som ikke læser, har svært ved at nå frem til et ordforråd og et kendskab til verden,som har samme kvalitet som en flittig læser.Der kan også være andre primære og sekundære årsager til, at børn har/får læse- og stavevanskelighe-der, f.eks. emotionelle problemer. Kognitive indlæringsvanskeligheder og/eller neurologiske afvigelser ihjernen kan også være en årsag til, at et barn har læse- og stavevanskeligheder.Ved læseproblemer kan der være vanskeligheder med nogle af følgende områder:•Problemer med opmærksomhedsfunktionen.•Nogle bliver nervøse, når de læser, andre bliver anspændte. Disse følelser kan skyldes deres læ-sevanskeligheder.•Problemer med hukommelse kan gøre det svært at læse godt.•Spændvidde - nogle har svært ved at læse længere stykker. Problemer med mængden af informa-tion.

••••

Sprog - det at forstå ord og sætninger er en vigtig del af læsningen.Problemer med begreber.Forforståelse - nogle kan have svært ved at læse, fordi de ikke ved nok om emnet til at kunnefinde mening.Afkodning, for at læse godt skal eleven hurtigt og let kunne finde det enkelte ord.

For så vidt angår de pædagogiske tiltag over for dyslektiske vanskeligheder, er der tale om et langsigtetog tålmodigt arbejde, hvor fokus bør være på at styrke ordafkodningsfunktionen. Dette kan gøres påmange måder. Det er vigtigt og afgørende, at elevens læselyst vækkes. Man skal lære at læse ved at læse.Hvis eleven får mange succesrige møder med skriften, øges chancerne for, at ordafkodningsfunktionenstyrkes. Derudover er det vigtigt med den personlige støtte, så selvopfattelse og selvværd styrkes.I 2008 omhandlede 10 % af de realitetsbehandlede folkeskolesager dysleksi. 3 % af sagerne vedrørteandre former for læse- skrivevanskeligheder (se figur 8).

4. Klagesagerne i 20084.1 Væsentlige formelle fejl i de realitetsbehandlede sagerKlagenævnet har igen i 2008 konstateret en række formelle fejl i forbindelse med kommunernes sagsbe-handling på specialundervisningsområdet. I 48 sager ud af de 186 realitetsbehandlede sager har der ikkeværet anledning til at påtale fejl. I 2007 var der kun én sag ud af 144 realitetsbehandlede sager, hvor derikke var anledning til at påtale fejl. Der er således sket et fald i antallet af påtaler af formelle fejl i reali-tetsbehandlede sager på ca. 25 %. Der er dog stadig tale om, at der et relativt højt antal af formelle fejl ikommunernes sagsbehandling. Klagenævnets vejledning om sagsbehandlingen, der blev udsendt i de-cember 2008, har til formål at forebygge bl.a. formelle fejl i kommunernes sagsbehandling, jf. afsnit 3.3.I en række sager har forældre givet udtryk for, at de har været utilfredse med inddragelsen og oplysnin-gen af dem i beslutninger om specialundervisning til deres barn. En mangelfuld og uklar kommunikationi samarbejdet mellem forældre og kommune medfører i mange tilfælde, at forældrene føler sig utryggeved kommunens sagsbehandling, og at deres forventninger ikke harmonerer med kommunens vurderingaf, hvad der er det rette undervisningstilbud for eleven. Vejledningen om sagsbehandlingen i specialun-dervisningssager giver bl.a. kommunerne vejledning om, hvordan de sikrer, at forældrene og deres barninddrages så tidligt som muligt i sagen samt løbende holdes orienteret, således at der kan skabes en fællesforståelse af barnets behov og en forventningsafstemning.I tallene nedenfor er påtaler af formelle fejl på klagenævnets fire sagsområder anført. Kravet om skrift-lighed gælder dog ikke i sager om specialundervisning for voksne.Der påtales fem typer af formelle fejl. I én sag kan der være flere påtaler. Klagenævnet har ikke kompe-tence til at behandle generelle spørgsmål om kommunernes sagsbehandling, f.eks. sagsbehandlingstider,da klagenævnet ikke har almindelige overordnelsesbeføjelser, herunder tilsynsbeføjelser i forhold tilkommunerne.BegrundelseI 68 % af de realitetsbehandlede sager blev der påpeget mangler i forhold til kravene til at begrunde enafgørelse, jf. forvaltningslovens § 22 og § 24. I 2007 skete dette i 96 % af sagerne.

Klagenævnet har kritiseret, at den kommunale afgørelse i en række tilfælde slet ikke var ledsaget af enbegrundelse, jf. forvaltningslovens § 22.Klagenævnet har påtalt over for kommunen, når begrundelsen i en kommunes afgørelse ikke indeholderen henvisning til de bestemmelser i folkeskoleloven, som afgørelsen er truffet i henhold til, jf. forvalt-ningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt.Klagenævnet har desuden påtalt det som en fejl, når en begrundelse ikke angiver de hovedhensyn, derhar været bestemmende ved skønsudøvelsen samt de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstæn-digheder, som er tillagt væsentlig betydning ved afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1, 2. pkt., og §24, stk. 2.PartshøringKlagenævnet har i ca. 3 % af de realitetsbehandlede sager påtalt, at det af sagerne ikke fremgår, at foræl-drene er blevet partshørt over akter, der måtte have indgået i afgørelsesgrundlaget, inden kommunen trafafgørelse i sagen, jf. forvaltningslovens § 19. I 2007 var dette tilfældet i 17 % af sagerne.KlagevejledningKlagenævnet har i 16 % af de realitetsbehandlede sager påtalt, at kommunens afgørelse ikke var ledsagetaf en klagevejledning, jf. forvaltningslovens § 25. Klagenævnet har endvidere i lige så mange sager kriti-seret, at klagevejledningerne var utilstrækkelige, eksempelvis når det i afgørelsen ikke angives, at klagefri-sten er på 4 uger, jf. folkeskolelovens § 51, stk. 3. Som følge af mangelfuld klagevejledning overholderforældre i nogle tilfælde ikke klagefristen, eller de indsender klager, som er uden for klagenævnets kom-petenceområde. I 2007 påtalte klagenævnet, at der manglede klagevejledning i 10 % af sagerne.Manglende skriftlighed i folkeskolesagerKlagenævnet har i 6 % af de realitetsbehandlede folkeskolesager påpeget, at afgørelser om specialunder-visning skal meddeles skriftligt til forældrene, jf. § 4, stk. 5, i bekendtgørelse om folkeskolens specialun-dervisning og anden specialpædagogisk bistand (bekendtgørelse nr. 1373 af 15. december 2005).9Der ereksempler på tilfælde, hvor en afgørelse er blevet meddelt forældrene telefonisk eller på et møde af PPR,en skoleleder eller en lærer. Der kan i sådanne tilfælde opstå tvivl om, hvornår og hvorledes kommunensafgørelse er blevet meddelt forældrene.Inddragelse af usaglige kriterier i kommunens skønKlagenævnet tager i forbindelse med behandlingen af konkrete klager over kommunernes afgørelservedrørende specialundervisning også stilling til, om kommunen har foretaget en konkret og individuelvurdering af hver enkelt sag, og om de kriterier, kommunen har inddraget i forbindelse med vurderin-gen, er saglige.Klagenævnet har i 4 % (7 sager) af de realitetsbehandlede sager i 2008 påtalt, at en kommune har inddra-get usaglige kriterier i forbindelse med sin afgørelse. 57 % (4 sager) af disse sager er klager over kommu-nens afgørelse vedrørende specialundervisning på folkeskoleområdet, mens de resterende 43 % (3 sager)af sagerne er klager over kompenserende specialundervisning til voksne. I 2007 var der ingen sager medsådanne påtaler.

Kravet om skriftlighed gælder også i ungdomssager, jf. § 4, stk. 2 i bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge medsærlige behov (bekendtgørelse nr. 974 af 19. juli 2007). Kravet om skriftlighed er ikke påtalt i nogen ungdomssager.

4.2 SmåbørnssagerneKlagenævnet for vidtgående specialundervisning kan tage stilling til klager over kommunens afgørelseom henvisning eller afslag på henvisning til specialpædagogisk bistand ved et af de mere specialiseredetilbud drevet af regionerne. Klagenævnet kan endvidere tage stilling til klager over regionsrådenes afgø-relse om det nærmere indhold af den specialpædagogiske bistand for børn i førskolealderen, der er hen-vist til et af de regionale tilbud.10Der er alene afsluttet 2 sager i 2008 på dette område. Klagenævnet haropretholdt kommunens afgørelse i den ene sag og afvist den anden sag, da der var tale om en henvis-ning til et kommunalt tilbud.

4.3 FolkeskolesagerneKlagenævnet kan træffe afgørelse i sager om tilbud om specialundervisning til elever i folkeskolen. Detgælder elever, der har behov for undervisning i specialskoler og specialklasser, samt elever med behovfor omfattende støtte i almindelige klasser.11Sager om elever med behov for omfattende støtte i almin-delige klasser har klagenævnet kun kompetence til at behandle, hvis behovet angår støtte i den overve-jende del af undervisningstiden. Støtte i den overvejende del af undervisningstiden betyder sædvanlig-vis, at der gives støtte i et omfang svarende til minimum 12 støttetimer ugentligt (lektioner af 45 minut-ter svarende til 9 klokketimer).I tilfælde, hvor halvdelen af den ugentlige undervisningstid er mindre end 12 timer - som tilfældet kanvære i de yngste klassetrin – antager klagenævnet, at støtte i den overvejende del er halvdelen af denugentlige undervisningstid. Det vil sige, at for en elev, der har 22 ugentlige undervisningstimer, vil støttei den overvejende del af undervisningstiden være minimum 11 støttetimer.Dette afsnit indeholder en nærmere undersøgelse af de 346 sager omhandlende folkeskolen, som erafsluttet i 2008.

4.3.1 Folkeskolesagernes antal og procentuelle fordeling opgjort på kommunerSagerne på folkeskoleområdet vedrører 72 forskellige kommuner. Det vil sige, at 26 ud af de i alt 98kommuner ikke har haft nogen klagesager på folkeskoleområdet i 2008.Figur 9 viser klagernes antal og procentuelle fordeling pr. kommune samt antallet af afgørelser, der blevomgjort ved klagenævnets realitetsbehandling:Figur 9. Folkeskolesagernes antal og procentuelle fordeling opgjort på kommunerRegion:Region Ho-vedstadenKommune:Albertslund KommuneAllerød KommuneBallerup KommuneBornholms RegionskommuneBrøndby KommuneEgedal KommuneFredensborg KommuneFrederiksberg KommuneFrederikssund KommuneAntal klager:5463310132Procentdel af alle klager: Antal omgjorte sager:1,45%01,16%01,74%00,87%00,87%12,91%10,29%00,87%00,58%0

Bekendtgørelse nr. 356 af 24. april 2006 om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbe-gyndt skolegangen, § 14, stk. 2.11Lovbekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2007 om folkeskolen, § 51, stk. 3-5 jf. § 20, stk. 2.

Furesø KommuneGentofte KommuneGladsaxe KommuneGlostrup KommuneGribskov KommuneHalsnæs KommuneHelsingør KommuneHerlev KommuneHillerød KommuneHvidovre KommuneHørsholm KommuneIshøj KommuneKøbenhavns KommuneLyngby-Taarbæk KommuneRudersdal KommuneRødovre KommuneTårnby KommuneVallensbæk KommuneRegionHerning KommuneMidtjylland Horsens KommuneNorddjurs KommuneRanders KommuneSkanderborg KommuneSkive KommuneStruer KommuneÅrhus KommuneRegionBrønderslev KommuneNordjylland Mariagerfjord KommuneMorsø KommuneRebild KommuneThisted KommuneVesthimmerlands KommuneAalborg KommuneRegionGreve KommuneSjællandGuldborgsund KommuneHolbæk KommuneKalundborg KommuneKøge KommuneLolland KommuneNæstved KommuneOdsherred KommuneRingsted KommuneRoskilde KommuneSlagelse KommuneSolrød KommuneSorø KommuneStevns KommuneVordingborg KommuneRegionAssens KommuneSyddanmark Esbjerg Kommune

271023642525259651215536324521131262472106133149112116

0,58%2,03%2,91%0,58%0,87%1,74%1,16%0,58%1,45%0,58%1,45%0,58%17,15%1,74%1,45%0,29%0,58%0,29%1,45%1,45%0,87%1,74%0,87%0,58%1,16%1,45%0,58%0,29%0,29%0,87%0,29%0,58%1,74%0,58%1,16%2,03%0,58%2,91%1,74%3,78%0,87%0,29%1,16%2,62%0,29%0,29%0,58%0,29%0,29%1,74%

014022100000211001012130010010100000101140011011003

Fredericia KommuneFaaborg-Midtfyn KommuneKolding KommuneLangeland KommuneMiddelfart KommuneNordfyns KommuneOdense KommuneSvendborg KommuneSønderborg KommuneTønder KommuneVarde KommuneVejen KommuneVejle KommuneTotal

43523351162764344

1,16%0,87%1,45%0,58%0,87%0,87%1,45%0,29%4,65%0,58%2,03%1,74%1,16%99,86%

102100202011069

4.3.2 Folkeskolesager vedrørende Københavns KommuneKøbenhavns Kommune tegnede sig i 2007 for 27 % af sagerne, hvilket gav anledning til, at årsrappor-ten for 2007 indeholdt særskilte opgørelser for sagerne vedrørende Københavns Kommune. I 2008tegner Københavns Kommune sig for ca. 17 % af sagerne. Klagenævnet omgjorde i 2007 45 afgørelsertruffet af Københavns Kommune. I 2008 blev der omgjort 21 afgørelser (se figur 10). Der er altså sketet fald i antallet af sager vedrørende Københavns Kommune. Af den grund opgøres sagerne vedrøren-de Københavns Kommune ikke særskilt i denne årsrapport, men indgår i de samlede opgørelser af sa-gerne.Figur 10. Udviklingen i antallet af sager vedrørende Københavns Kommune

Fald i sager vedrørende Københavns KommuneAntal sager100908070605040302010020062007År

82 sager i alt45 omgjorte59 sager i alt21 omgjorte

2008

2009

4.3.3 Klager vedrørende regionerTo af de afsluttede folkeskolesager vedrører afgørelser truffet af tidligere amter, hvor klagenævnet hav-de genoptaget sagens behandling i nævnet og truffet ny afgørelse i sagerne i 2008. Klagenævnet har i2008 ikke modtaget klager over afgørelser truffet af regionerne.

4.3.4 Klagernes årsagerAfslag på specialundervisning er i 2008 - som tilfældet også var i 2007 - den største klageårsag i folke-skolesagerne. Den hyppigste klageårsag i de 346 afsluttede folkeskolesager er ”afslag på støtte i denovervejende del af undervisningstiden”, som er klageårsagen i ca. 18 % af sagerne. ”Afslag på special-skole” er klageårsagen i ca. 16 % af sagerne og ”afslag på specialklasse” i ca. 13 % af sagerne (se figur11 og 12).Der klages i ca. 22 % af sagerne over selve henvisningen til specialundervisning, dvs. tilfælde hvor for-ældrene er uenige i kommunens beslutning om at henvise eleven til specialklasse eller til specialskole. Ica. 10 % af sagerne er der klaget over en henvisning til specialklasse og i ca. 12 % af sagerne over hen-visning til specialskole (se figur 11).En andel på ca. 23 % af klagerne kunne ikke kategoriseres efter klageårsager, fordi de eksempelvis varindbragt, før kommunen havde truffet en afgørelse i sagen, eller fordi sagen faldt helt uden for klage-nævnets kompetenceområde. Dette fremgår af kategorien ”udenfor kategori”.Figur 11. Klagernes årsager i de afsluttede folkeskolesager12

Betegnelsen ”uden for kategori” dækker hovedsagligt over sager, som falder uden for klagenævnets kompetenceområde,herunder bl.a. klager vedrørende 11. skoleår, klager over afslag på økonomisk tilskud til efterskoleophold og klager overkommunens sagsbehandling. Der foretages ikke selvstændig registrering af henvendelser om kommuners manglende efter-levelse af klagenævnets afgørelser. Der er årligt tale om relativt få henvendelser, som typisk sker pr. telefon. Klagenævnetssekretariat vejleder klager om at rette henvendelse til de kommunale tilsynsmyndigheder. Klager der indbringes, før kom-munen har truffet en afgørelse, indgår også i kategorien ”uden for kategori”.

En sammenligning mellem klageårsager i afsluttede folkeskolesager i 2007 og 2008 ser således ud:Figur 12. Klageårsager i afsluttede folkeskolesager i 2007 og 2008:

Klageårsager i afsluttede folkeskolesager i 2007 og 2008Indholdet af undervisningen i støttetimerUden for kategoriTilbagekaldelse af henvisning til specialklasseIndholdet af undervisningen på specialskoleIndholdet af undervisningen i specialklasseHenvisning til specialskoleHenvisning til specialklasseAntal støttetimer i den overvejende delAfslag på støtte i den overvejende delAfslag på specialskoleAfslag på specialklasse

0%Afslag påspecialklasse2007200811%13%Af slag påspecialskole21%16%Afslag på støtte i Antal støttetimer iden overvejende den overvejendedeldel27%18%4%6%

5%Henvisning tilspecialklasse8%10%

10%Henvisning tilspecialskole3%12%

15%Indholdet afundervisningen ispecialklasse0%1%

20%

25%

30%

Indholdet afTilbagekaldelse afIndholdet afundervisningenhenvisning tilUden for kategori undervisningen ipå specialskolespecialklassestøttetimer0%1%1%0%24%23%1%0%

2008

2007

4.3.5 Klagernes fordeling på klassetrinNedenfor ses en oversigt over sagernes fordeling på klassetrin (figur 13).Der er flest klager vedrørende elever i indskolingen og færrest vedrørende elever på mellemtrinnet. På1. klassetrin er der flest klager svarende til ca. 12 % af alle klager. Der er færrest klager vedrørende 3.klassetrin svarende til ca. 5 %.Et mindre antal sager drejer sig om 11. skoleår (se figur 13). Klagenævnet har imidlertid ikke kompe-tence til at behandle sager vedrørende et 11. skoleår. Disse sager afvises derfor med vejledning om, atforældrene kan indbringe sagen for kommunalbestyrelsen. Antallet af sager indsendt til klagenævnetvedrørende et 11. skoleår er faldet fra 15 sager i 2007 til 5 sager i 2008.Figur 13. De afsluttede sagers fordeling på klassetrinIndskoling0Antal klage-sagerProcentdel afalle klagerI alt401422246,943195,494298,38Mellemtrin53510,12976339,5474011,56Udskoling8257,239308,6710246,941151,451I alt346100346

11,56 12,14

125

119

4.3.6 Klagernes fordeling på kønFolkeskolesagerne fordeler sig kønsmæssigt således, at sager vedrørende piger udgør 25 %, mens sagervedrørende drenge udgør 75 % af det samlede antal sager. Dette ligger meget tæt på fordelingen på køni 2007.

4.3.7 Sagernes udfaldHerunder gives der et overordnet billede af, hvordan folkeskolesagerne er faldet ud. Der fokuseres idette afsnit først og fremmest på, hvor mange sager der er blevet genoptaget til fornyet behandling afkommunerne, og hvor mange der er blevet afvist af klagenævnet. Nedenfor under afsnit 4.3.8 behand-les de realitetsbehandlede sager.Genoptagne sagerI næsten en tredjedel af sagerne, ca. 31 %, blev der opnået enighed mellem klager og myndighed, ogklagen blev trukket tilbage, før klagenævnet traf en endelig afgørelse i sagen (se figur 14). Det sker såle-des ofte, at kommunerne vælger at genoptage en sag og træffe en ny afgørelse, der imødekommer for-ældrenes ønske. Til sammenligning udgjorde andelen af genoptagne folkeskolesager i 2007 i alt 34 %.Afviste sagerI alt ca. 22 % af de afsluttede sager har klagenævnet afvist klagen og i visse tilfælde videresendt til rettemyndighed.13Ca. 12 % af de afsluttede sager blev afvist, fordi de ikke var omfattet af klagenævnetskompetence (se figur 14). I 2007 afviste klagenævnet ligeledes 12 % af sagerne som værende udenforkompetenceområdet (se figur 15). Ca. 4 % af klagerne blev afvist, fordi kommunen endnu ikke havdetruffet afgørelse og ca. 4 % blev afvist, fordi klagefristen var overskredet (se figur 14).Figur 14. De afsluttede folkeskolesagers udfald

Modsat tallene for 2007 indgår der i 2008 i denne kategori sager, hvor der er meddelt afslag på genoptagelse af klagenæv-nets sag.

En sammenligning mellem afsluttede folkeskolesagers udfald i 2007 og 2008 ser således ud:Figur 15. Folkeskolesagernes udfald i 2007 og 2008:Udfald af afsluttede sager i 2007 og 2008

Afvist af anden grundIkke medholdAfvist og videresendt til rette myndighedOmgørelse (Ændring af kommunens afgørelse/hjemvisning)Afvist fordi klagefrist overskredetSagen afsluttet med enighed/klagen tilbagetrukketAfvist fordi kommunen endnu ikke har truffet afgørelseAfvist som udenfor klagenævnets kompetenceområde0%Afvist som udenforklagenævnetskompetenceområde2007200812%12%Afvist fordi kommunenendnu ikke har truffetafgørelse3%4%Sagen afsluttet medenighed/klagentilbagetrukket34%31%

5%Afvist fordi klagefristoverskredet1%4%

10%

15%

20%

25%Ikke medhold16%27%

30%

35%

Omgørelse (ÆndringAfvist og videresendtaf kommunenstil rette myndighedafgørelse/hjemvisning)32%20%2%0%

Afvist af anden grund0%3%

2008

2007

4.3.8 Realitetsbehandlede sager162 af de afsluttede folkeskolesager blev realitetsbehandlet af klagenævnet. I de realitetsbehandledesager traf klagenævnet afgørelsen ”ikke medhold” i ca. 57 % af tilfældene. Afgørelsen ”omgørelse”, somenten er en ændring af kommunens/regionens afgørelse eller en hjemvisning af sagen til fornyet be-handling blev truffet i ca. 43 % af sagerne (se figur 16). I 2007 omgjorde klagenævnet ca. 67 % af sager-ne (se figur 17).Af de omgjorte sager blev 17 sager hjemvist til fornyet behandling i kommunen/regionen, alle på grundaf væsentlige sagsbehandlingsfejl.Figur 16. Afgørelser i realitetsbehandlede sager i 2008

Fordelingen af afgørelser i klagenævnets realitetsbehandling var i 2007 således:Figur 17. Afgørelser i realitetsbehandlede sager i 2007Afgørelser truffet af klagenævnet i sager vedr.alle kommuner (144 sager)

33%

67%Omgørelse (Ændring af kommunens afgørelse/hjemvisning)Ikke medhold

Hvis man ser specifikt på afgørelserne i de realitetsbehandlede sager i 2008 vedrørende ”afslag på støttei den overvejende del af undervisningen”, hvilket var den hyppigste klageårsag, fremgår det, at klage-nævnet i ca. 48 % af sagerne traf afgørelsen ”ikke medhold”. I de resterende ca. 52 % af denne typesager omgjorde klagenævnet den pågældende myndigheds afgørelse (se figur 18).Figur 18. Afgørelserne ”ikke medhold” og ”omgørelse” ved klager over afslag på støtte i den overvejende del afundervisningen vedr. alle kommuner/regioner

Ved klager over ”afslag på specialskole”, den anden hyppigste klageårsag, blev ca. 49 % afgjort ved, atklagenævnet omgjorde den pågældende myndigheds afgørelse (se figur 19).Figur 19. Afgørelserne ”ikke medhold” og ”omgørelse” ved klager over afslag på specialskole vedr. alle kommu-ner/regioner

Sager, hvor klageårsagen var afslag på specialklasse, blev i størst omfang omgjort af klagenævnet. Dettegjorde sig gældende i ca. 65 % af sagerne. Tilsvarende blev der i denne type sager givet ”ikke medhold”i ca. 35 % af tilfældene (se figur 20).Figur 20. Afgørelserne ”ikke medhold” og ”omgørelse” ved klager over afslag på specialklasse vedr. alle kommu-ner/regioner

4.3.9 DiagnoserI dette afsnit opgøres folkeskolesagernes samlede fordeling på diagnoser/henvisningsgrunde. Kategori-seringen af diagnoser/henvisningsgrunde er blevet revideret i 2008 ud fra pædagogisk-psykologisk fag-lige betragtninger, jf. afsnit 3.4. Sagernes fordeling på diagnoser/henvisningsårsager gældende for 2008ses i figur 21.Sagerne opgøres imidlertid også ud fra de diagnoser, som blev anvendt i årsrapporten for 2007 medhenblik på at kunne vurdere udviklingen indenfor dette område fra 2007 til 2008. Sagernes fordeling pådiagnosekategorier anvendt i årsrapporten for 2007 kan ses i figur 22.Klagernes fordeling på diagnoser/henvisningsgrunde, som anvendes fra 2008Den hyppigst forekommende diagnose/henvisningsgrund i de afsluttede folkeskolesager er vanskelig-heder forbundet med diagnosen ”Asperger/autismespektrum”, som er den primære diagnose i ca. 17 %af sagerne (se figur 21). Det samme var tilfældet i 2007, hvor diagnoserne dog ikke blev opgjort påsamme måde.ADHD/ADD er den næststørste diagnosekategori gældende for ca. 13 % af sagerne (se figur 21).Ca. 6 % af sagerne drejer sig om elever med læse- og skrivevanskeligheder, mens ca. 8 % af sagernedrejer sig om elever med diagnosen dysleksi (se figur 21).Diagnoserne socio-emotionelle vanskeligheder, tale-sproglige vanskeligheder og generelle vanskelighe-der udgør hver især mellem 6 og 9 % af alle diagnoser i folkeskolesagerne (se figur 21).

Figur 21. Sagernes fordeling på diagnoser/henvisningsgrunde for 2008

En forholdsvis stor andel af sagerne er ikke registreret med en diagnose, hvilket fremgår af kategorien”andet”. Langt størstedelen af disse sager er enten blevet afvist af klagenævnet eller blevet genoptagettil fornyet behandling i kommunerne (se nærmere nedenfor). For at få et mere reelt billede af sagernesfordeling på diagnoser er de sager, som har været realitetsbehandlet af klagenævnet opgjort særskilt iafsnit 3.5.Klagernes fordeling på diagnoser/henvisningsgrunde fra 2007- sammenligning mellem to årHerunder foretages en sammenligning mellem sagernes fordeling på diagnoser/henvisningsgrunde i2007/08 ud fra de kategorier, der blev anvendt i 2007 (se figur 22).Opgørelsen viser, at problemer relateret til læsning/sprog er den hyppigst forekommende diagnose i2008-sagerne, hvis de opgøres ud fra 2007-diagnoser. Dette skyldes formentlig, at der fra 2008 er tilfø-jet en egen kategori for dysleksi, hvor dysleksi i 2007 blev kategoriseret under diagnosen ”problemerrelateret til læsning/sprog” (se figur 22).Der er tilsyneladende sket et fald fra 2007 til 2008 i antallet af sager, der vedrører både børn med diag-nosen ”Asperger/autismespektrum” og med ”ADHD/ADD”. Kategorien ”andet/uoplyst” er imidler-tid større i 2008 end i 2007. Denne kategori dækker over andre former for diagnoser, som ikke er om-fattet af diagnoseopdelingen i figur 21, samt over tilfælde hvor der ikke er en diagnose, eller diagnosenikke er tilstrækkeligt beskrevet i de sagsoplysninger, som klagenævnet er i besiddelse af.

89 % af de sager, som er registreret med diagnosen ”andet/uoplyst” sager, er enten afvist af klagenæv-net, eller der er opnået enighed mellem klager og kommunen. Sagerne har derfor ikke været genstandfor en realitetsbehandling i klagenævnet. Der er derfor ikke været anledning til at indhente dækkendeoplysninger til sagen om en eventuel diagnose. Der kan derfor i denne kategori være sager vedrørendebørn med f.eks. med diagnosen ”Asperger/autismespektrum”, med ”ADHD/ADD eller med andrediagnoser.Figur 22. Folkeskolesagerne i 2007 og 2008 fordelt efter diagnoser fra 2007.Sammenligning mellem diagnoser i 2007 og 2008Andet uoplystAndre handicapsAsperger/ Autisme SpektrumProblemer relateret til hørelseProblemer relateret til synProblemer relateret til bevægelseProblemer relateret til læsning/sprogADHD/ADD (Damp)AKT (socio-emotionelle problemer)Generelle indlæringsvanskeligheder0%Generelleindlæringsvanskeligheder200820079%9%AKT (socio-emotionelleproblemer)8%7%ADHD/ADD(Damp)13%17%

5%Problemerrelateret tillæsning/sprog19%15%Problemerrelateret tilbevægelse1%3%

10%

15%Problemerrelateret tilhørelse1%2%

20%Asperger/AutismeSpektrum16%26%

25%Andrehandicaps3%6%

30%Andet uoplyst29%13%

Problemerrelateret til syn0%1%

2007

2008

4.4 UngdomssagerneLoven om den ny ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (lov nr. 564 af 6. juni 2007) trådte ikraft den 1. august 2007. Det er kommunen, der træffer afgørelse om tilbud om ungdomsuddannelseefter denne lov. Kommunens afgørelse kan indbringes for klagenævnet.Klagenævnet modtog i 2007 i alt 3 klager over afgørelser efter lov om ungdomsuddannelse. I 2008 harklagenævnet modtaget 44 klager. De fleste klager er indgået i juni og juli. Klagernes fordeling på deenkelte måneder i 2008 fremgår af figur 23 nedenfor.

Figur 23. Oversigt over modtagelse af klager i ungdomssager fordelt på måneder

Ungdomssager 2008(44 klager pr. 31. december 2008)20Antal sager151050

Måned

Det følger af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at den unge kan klage overkommunens afgørelse om tilbud eller afslag på tilbud om en ungdomsuddannelse. Den unge kan ogsåklage over indholdet af ungdomsuddannelsen.I 29 af sagerne er der klaget over kommunens afgørelse om afslag på tilbud om en ungdomsuddannelse.I de resterende sager (15) er der klaget over indholdet af den tilbudte ungdomsuddannelse.Primo november 2008 blev regeringen og KL enige om den økonomiske ramme for ungdomsuddan-nelsen for unge med særlige behov. Det kan på den baggrund ikke udelukkes, at klagenævnet som følgeheraf vil modtage flere klagesager i 2009 vedrørende ungdomsuddannelsen. De resterende 31 klager varved årsskiftet 2008/2009 fortsat under behandling.Figur 24. Fordeling af de 44 modtagne ungdomssager på regioner og kommuner

RegionerRegion Hovedstaden

Antalsager15

KommuneLyngby-Taarbæk KommuneKøbenhavn KommuneHelsingør KommuneGentofte KommuneBallerup KommuneGladsaxe KommuneHerlev KommuneBornholms RegionskommuneSorø KommuneGuldborgsund KommuneNæstved KommuneStevns KommuneVordingborg KommuneHolbæk Kommune

Region Sjælland

tSeptemberOktoberNovemberDecember

Februar

April

Janua

Juni

arts

Juli

Augus

Antalsager21311331112111

Region NordjyllandRegion Midtjylland

215

Region Syddanmark

Køge KommuneThisted KommuneSkanderborg KommuneÅrhus KommuneSkive KommuneHorsens KommuneLemvig KommuneNorddjurs KommuneRingkøbing-Skjern KommuneVejle KommuneVarde KommuneEsbjerg KommuneFredericia Kommune

1222111621111

4.4.1 Afsluttede ungdomssager i 2008Der er 16 afsluttede ungdomssager i 2008. De afsluttede ungdomssager i 2008 fordeler sig på 13 for-skellige kommuner (se figur 25).Figur 25. Sagernes fordeling på kommunerRegionRegion HovedstadenKommuneGentofte KommuneHelsingør KommuneLyngby-Taarbæk KommuneHerning KommuneIkast-Brande KommuneLemvig KommuneSkive KommuneÅrhus KommuneThisted KommuneGuldborgsund KommuneSlagelse KommuneSorø KommuneVordingborg KommuneAntal sager121111122111116

Region Midtjylland

Region NordjyllandRegion Sjælland

I alt

4.4.2 Klageårsager75 % af de 16 afsluttede ungdomssager var klager over afslag på tilbud om ungdomsuddannelse.19 % af sagerne var klager over indholdet i en ungdomsuddannelse. 6 % af sagerne falder udenfor kate-gori (se figur 26).14Figur 26. Oversigt i klagernes årsager i ungdomssagerne

Betegnelsen ”uden for kategori” kan blandt andet dække over sager, hvor der alene er klaget over kommunens sagsbe-handling, eller hvor kommunen endnu ikke har truffet en afgørelse.

Klageårsager i ungdomssagerne (16 sager)

Indholdet afungdomsuddannelse19%

Af slag på tilbud omungdomsuddannelse75%

Uden f or kategori6%

Afslag på tilbud om ungdomsuddannelse

Indholdet af ungdomsuddannelse

Uden for kategori

4.4.3 DiagnoserAsperger/autismespektrum er den hyppigste diagnose/henvisningsgrund i ungdomssagerne, som denogså var det i folkeskolesagerne. I ungdomssagerne tegner den sig for 57 % (se figur 29).I 19 % af sa-gerne, svarende til 3 sager, er diagnosen/henvisningsgrunden registreret som ”andet” (se figur 27). Toaf disse sager har ikke været realitetsbehandlet i nævnet.Figur 27. Diagnoser i afsluttede ungdomssagerDiagnoser i de afsluttede ungdomssager (16 sager)

Andet19%ADHD/ADD6%As perger/autism es pektrum , NLD57%Generelleindlærings vanskeligheder6%Tale-s progligevanskeligheder6%Dysleks i6%

Generelle indlæringsvanskelighederDysleksiAndet

Tale-sproglige vanskelighederAsperger/autismespektrum, NLDADHD/ADD

4.4.4 Sagernes udfaldI 69 % af de afsluttede ungdomssager valgte kommunen at genoptage sagen med henblik på at opnåenighed med klager, før klagenævnet traf en endelig afgørelse (se figur 28).12 % af sagerne, svarende til 2 sager, måtte klagenævnet afvise. Den ene sag blev afvist og videresendttil rette myndighed, den anden faldt udenfor klagenævnets kompetenceområde (se figur 28).Figur 28. Udfald af de afsluttede ungdomssager

Udfald af afsluttede ungdomssager (16 sager)

Kommunensafgørelse ændret13%Ikke medhold6%Afvist fordi udenforkompetenceområdet6%Afvist og videresendttil rette myndighed6%

Sagen afsluttet medenighed/klagentilbagetrukket69%

Afvist fordi udenfor kompetenceområdetAfvist og videresendt til rette myndighedSagen afsluttet med enighed/klagen tilbagetrukketKommunens afgørelse ændretIkke medhold

4.4.5 Realitetsbehandlede sagerKlagenævnet realitetsbehandlede i 2008 tre ungdomssager. I to af disse sager blev kommunens afgørel-se omgjort, mens nævnet i den sidste sag traf afgørelsen ”ikke medhold”.

4.5 VoksensagerneKlagenævnet kan behandle klager over retlige spørgsmål i kommunens afgørelse i sager om kompense-rende specialundervisning for voksne. Klagenævnet kan ikke tage stilling til indholdet af kommunensafgørelse, men alene til f.eks. om forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring, begrundelse og klage-vejledning er overholdt, og om kommunens vurdering af behovet for undervisning er foretaget på bag-grund af et lovligt skøn.15

Bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006 om specialundervisning for voksne, § 17, stk. 1.

I 2008 har klagenævnet afsluttet 28 voksensager, mens der i 2007 ikke blev behandlet nogen voksensa-ger.Voksensagerne fordeler sig på 14 forskellige kommuner (se figur 29).Figur 29. Oversigt over voksensagernes fordeling på kommunerRegionRegion HovedstadenKommuneFuresø KommuneHerlev KommuneHvidovre KommuneRudersdal KommuneHedensted KommuneRanders KommuneRingkøbing-Skjern KommuneSilkeborg KommuneSkive KommuneMariagerfjord KommuneRebild KommuneAalborg KommuneRoskilde KommuneVarde KommuneAntal voksen-sager2132111323431128

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region SjællandRegion SyddanmarkI alt

Da klagenævnet alene kan tage stilling til retlige spørgsmål i sager om specialundervisning for voksne,kan klagenævnet enten træffe afgørelse om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling i kommunensom følge af væsentlige sagsbehandlingsfejl eller opretholde kommunens afgørelse.36 % af voksensagerne blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen grundet væsentlige sagsbe-handlingsfejl (se figur 30). I 35 % af sagerne traf klagenævnet afgørelsen ”ikke medhold” (se figur 30).Det vil sige, at kommunens afgørelse i 35 % af sagerne blev opretholdt, da klagenævnet ikke fandt, atder forelå sådanne væsentlige retlige mangler, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling.I 11 % af sagerne valgte kommunen at genoptage sagen med henblik på at opnå enighed med klager.5 af de 28 voksensager, svarende til ca. 18 %, måtte klagenævnet afvise, fordi de var udenfor nævnetskompetenceområde, klagefristen var overskredet, eller fordi der ikke forelå en afgørelse om specialun-dervisning til voksne fra kommunen.

Figur 30. Oversigt over voksensagernes udfald

Udfald af afsluttede voksensager (28 sager)

Ikke medhold35%

Hjemvist -væsentligesagsbehandlingsfejl36%Afvist fordi udenforkompetenceområdet4%

Sagen afsluttet medenighed/klagentilbagetrukket11%

Afvist grundetmanglendeafgørelse frakommune/regionsråd7%

Afvist fordi klagefristoverskredet7%

Afvist fordi udenfor kompetenceområdetAfvist fordi klagefrist overskredetAfvist grundet manglende afgørelse fra kommune/regionsrådSagen afsluttet med enighed/klagen tilbagetrukketIkke medholdHjemvist - væsentlige sagsbehandlingsfejl

Bilag 1. Udviklingen i antallet af klagesagerFigur 31. Oversigt over antallet af klager siden 2002

2002/03Antal modtagneklager170Antal realitetsbe-handlede klager95Antal afsluttedeklager-

Skoleår2003/04 2004/05 2005/06

Kalenderår20072008

259

219

182

384

561

142

123

101

144

186

302

392

Figur 32. Oversigtsskema over sagerne i 2008 og 20072008SmåbørnFolkeskoleUngdomVoksenI alt2007SmåbørnFolkeskoleUngdomVoksenI alt16

Overført fra2007080316

Afviste1772585Afviste0560056

Enig-hed/klagentrukket0107113121Enig-hed/klagentrukket010200102

Realitetsbehandlede(Medhold, ikke med-hold, hjemvisning)1162320186Realitetsbehandlede(Medhold, ikke med-hold, hjemvisning)014400144

Afsluttede23461628392Afsluttede030200302

08317

Overført fra200605005

Ifølge årsrapporten for 2007 blev der i 2007 modtaget to ungdomssager, mens det af nærværende årsrapport fremgår, atder i 2008 blev afsluttet tre ungdomssager, som var modtaget i 2007. Forklaringen på det er, at én af de tre ungdomssagerved optællingen i 2007 blev registreret som en folkeskolesag17Ifølge årsrapporten for 2007 var der 87 verserende sager ved årsskiftet 2007/08, mens det af nærværende opgørelse frem-går, at der er overført 83 sager fra 2007 til behandling i 2008. Det skyldes, at fire sager i første omgang blev registreret som2007-sager, da klagerne vedrørte afgørelser truffet i 2007, men klagerne var først modtaget i starten af 2008.

Bilag 2 Oversigt over figurer og faktabokse.Figur 1. Afsluttede sager i 2008 fordelt på sagskategorier ...................................................................................................................... 4Faktaboks 2. Fakta om de afsluttede klagesager i 2008 ........................................................................................................................... 5Faktaboks 3. Fakta om folkeskolesager i 2008.......................................................................................................................................... 5Faktaboks 4. Fakta om småbørnssager i 2008........................................................................................................................................... 5Faktaboks 5. Fakta om ungdomssager i 2008 ........................................................................................................................................... 5Faktaboks 6. Fakta om voksensagerne i 2008 ........................................................................................................................................... 6Figur 7. De afsluttede sagers modtagelsesdato fordelt på måneder ...................................................................................................... 8Figur 8. De realitetsbehandlede folkeskolesagers fordeling på diagnoser. ......................................................................................... 10Figur 9. Folkeskolesagernes antal og procentuelle fordeling opgjort på kommuner ....................................................................... 15Figur 10. Udviklingen i antallet af sager vedrørende Københavns Kommune ................................................................................. 17Figur 11. Klagernes årsager i de afsluttede folkeskolesager .................................................................................................................. 18Figur 12. Klageårsager i afsluttede folkeskolesager i 2007 og 2008:.................................................................................................... 19Figur 13. De afsluttede sagers fordeling på klassetrin............................................................................................................................ 19Figur 14. De afsluttede folkeskolesagers udfald ..................................................................................................................................... 20Figur 15. Folkeskolesagernes udfald i 2007 og 2008:............................................................................................................................. 21Figur 16. Afgørelser i realitetsbehandlede sager i 2008 ......................................................................................................................... 22Figur 17. Afgørelser i realitetsbehandlede sager i 2007 ......................................................................................................................... 22Figur 18. Afgørelserne ”ikke medhold” og ”omgørelse” ved klager over afslag på støtte i den overvejende del afundervisningen vedr. alle kommuner/regioner....................................................................................................................................... 23Figur 19. Afgørelserne ”ikke medhold” og ”omgørelse” ved klager over afslag på specialskole vedr. alle kommuner/regioner......................................................................................................................................................................................................................... 23Figur 20. Afgørelserne ”ikke medhold” og ”omgørelse” ved klager over afslag på specialklasse vedr. allekommuner/regioner .................................................................................................................................................................................... 24Figur 21. Sagernes fordeling på diagnoser/henvisningsgrunde for 2008 ........................................................................................... 25Figur 22. Folkeskolesagerne i 2007 og 2008 fordelt efter diagnoser fra 2007................................................................................... 26Figur 23. Oversigt over modtagelse af klager i ungdomssager fordelt på måneder ........................................................................ 27Figur 24. Fordeling af de 44 modtagne ungdomssager på regioner og kommuner.......................................................................... 27Figur 25. Sagernes fordeling på kommuner............................................................................................................................................. 28Figur 27. Diagnoser i afsluttede ungdomssager ...................................................................................................................................... 29Figur 28. Udfald af de afsluttede ungdomssager .................................................................................................................................... 30Figur 29. Oversigt over voksensagernes fordeling på kommuner....................................................................................................... 31Figur 30. Oversigt over voksensagernes udfald ...................................................................................................................................... 32Figur 31. Oversigt over antallet af klager siden 2002............................................................................................................................. 33Figur 32. Oversigtsskema over sagerne i 2008 og 2007......................................................................................................................... 33