25-02-2009
Af
Lektor
John Bihl Nielsen
Enghavevej 9
5700 Svendborg
Efter 3½ år med gymnasiereformen – konkrete ændringsforslag:
Styrk naturvidenskaben, sprogene, historie og de kreative fag
og styrk samarbejdet  mellem fagene.
Lovgiverne ønskede med gymnasiereformen - med rette - at hæve det faglige niveau og øge samarbejdet mellem fagene. Resultatet er blevet en svækkelse af de naturvidenskabelige, de sproglige og de kreative fag samt faget historie. Endvidere savner AT-forløb undertiden faglig substans, fordi fagene ikke har tid til at bygge ordentligt op til disse.
Valggymnasiets grundlæggende skavank var, at det næsten var umuligt for fagene at samarbejde. Det var – og er – derfor en oplagt ide at have studieretninger. Dette er guldægget i gymnasiereformen. Her kan eleverne ud fra en solid faglig ballast undersøge problemer, der går på tværs af fagene. Problemet er, at der i dag ikke i tilstrækkeligt omfang arbejdes på tværs i studieretningerne, fordi AT-ugerne presser lærerne i studieretningsfagene til at koncentrere sig om det enkelte fag. Løsningen på dette dilemma kunne oplagt være at indarbejde AT i studieretningerne. Det skal herefter være obligatorisk i studieretningerne at arbejde med et større antal emner, der går på tværs af fagene, ligeledes skulle det være obligatorisk at inddrage fag uden for studieretningerne. Der kunne endvidere være eksamen i et sådant fælles projekt.
Timerne fra det nuværende AT kunne fordeles
- til at styrke studieretningsfagene
- til at styrke sprogene (alle skal have engelsk A-niveau + et sprog på B-niveau, desuden skal strukturen muliggøre at elever kan vælge flere sprog)
- til at styrke historie
- til at gøre 2 kreative fag obligatoriske (ud fra elevvalg)
Et sådan ændring ville øge kontinuiteten i fagene, skabe øget rum for fordybelse og sikre at arbejde på tværs af fagene sker på et solidt fagligt grundlag.
Det kunne endvidere overvejes at indskrænke grundforløbet til et 4-ugers grundkursus, hvor studieteknik og afhjælpning af faglige mangler i matematik og grammatik var obligatoriske elementer sammen med kreative fag og idræt. Dette ville også sikre, at eleverne hurtigere kom i gang med den valgte studieretning.
Endelig ville der være fornuft i, at folketinget indskrænkede antallet af studieretninger til fx 6. Dette ville dels smidiggøre den administrative arbejdstilrettelæggelse, dels forhindre mere eksotiske studieretninger.