NOTAT

 

Til Folketingets Europaudvalg   Notatet fremsendes ogsÃ¥ til Folketingets Uddannelsesudvalg   Grundnotat om EU-Kommissionens grønbog ”Migration og mobilitet: udfordringer og muligheder for uddannelsessystemerne i EU”   KOM (2008) 423

22. september 2008

 

1.       Resumé

Kommissionen fremlagde 3. juli 2008 en grønbog om migration og mobilitet med fokus på udfordringer og muligheder for uddannelsessystemerne i EU. Kommissionen mener, at uddannelsessystemerne står over for en stor udfordring i form af, at et stort antal skolebørn med indvandrerbaggrund er i en svag socioøkonomisk position. Kommissionen mener, at der foreligger klar og utvetydig dokumentation for, at mange indvandrerbørns uddannelsesmæssige resultater er ringere end blandt jævnaldrende fra værtslandet. Kommissionen fastslår, at ansvaret for at fastlægge uddannelsespolitikker til stadighed helt klart påhviler medlemsstaterne.

Kommissionen mener, at det vil være værdifuldt at gennemføre en høring af de berørte parter. Høringen fokuserer på de politiske udfordringer og løsninger, på EU’s rolle og på fremtiden for direktiv 77/486/EØF.

Fristen for bemærkninger til grønbogen er 31. december 2008.

 

2.      Baggrund

Grønbogen skal ses i forlængelse af direktiv om skolegang for børn af migrantarbejdstagere fra 1977(77/486/EØF), hvor medlemsstaterne tilskyndes til at fokusere mere på skolegang for børn af migrantarbejdstagere.

 

Direktivet finder anvendelse på børn, for hvem skolegang er obligatorisk i henhold til værtsmedlemsstatens lovgivning, og som forsørges af en arbejdstager, der er statsborger i en anden medlemsstat. Direktivet bestemmer, at medlemsstaterne bør:

• pÃ¥ deres omrÃ¥de sikre vederlagsfri undervisning, som er tilpasset disse børns særlige behov, herunder navnlig undervisning i et af værtslandets officielle sprog og
• fremme undervisning i modersmÃ¥let og i hjemlandets kultur, samordnet med den normale undervisning og i samarbejde med hjemlandene.

 

I grønbogen opfordres der til, at direktivets fremtid overvejes, dvs. hvilken rolle det eventuelt kan spille nu med hensyn til nå det mål, der oprindeligt lå til grund for vedtagelsen - at styrke undervisningen af børn af migrantarbejdstagere fra EU-lande.

 

3.      Hjemmelsgrundlag

Spørgsmål om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

 

4.      Nærhedsprincippet

Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5.      FormÃ¥l og indhold

Kommissionen mener, at uddannelsessystemerne står over for en stor udfordring i form af, at et stort antal skolebørn med indvandrerbaggrund er i en svag socioøkonomisk position.

 

Kommissionen anvender begreberne "børn med indvandrerbaggrund", "indvandrerbørn" og "indvandrerelever" specifikt om alle personer, der bor i et EU-land, hvor de ikke er født, uanset om de er tredjelandsstatsborgere, statsborgere i en anden EU-medlemsstat eller er blevet statsborgere i værtsmedlemsstaten.

 

Kommissionen understreger, at den historisk set stærke tilstrømning af tredjelandsstatsborgere til EU sammen med stor mobilitet internt i EU efter de to seneste udvidelser betyder, at skolerne i en række EU-lande oplever en pludselig og kraftig stigning i antallet af indvandrerbørn.

 

Der henvises til data fra PISA3 (2006) som viser, at mindst 10 % af alle 15-årige skoleelever i de 15 "gamle" medlemsstater enten blev født i et andet land eller har forældre, som begge er født i et andet land; tallet er tæt på 15 % i fjerde klasse i grundskolen. I visse lande som f.eks. Irland, Italien og Spanien er andelen af skoleelever, der blev født i et andet land, tre- eller firedoblet siden 2000.

 

Kommissionen mener, at det betydelige antal indvandrerbørn har betydelige konsekvenser for uddannelsessystemerne: Skolerne må tilpasse sig dem og tage hensyn til deres særlige behov i forbindelse med deres indsats for at levere uddannelse præget af høj kvalitet og lige muligheder. Kommissionen ser uddannelse som nøglen til at sikre, at disse elever får de rette redskaber til at blive integrerede og produktive borgere, der klarer sig godt i værtslandet. Det vil ifølge Kommissionen med andre ord sige, at indvandring kan blive noget positivt for både indvandrerne og værtslandet.

 

Skolerne skal ifølge Kommissionen spille en fremtrædende rolle, når der skal skabes et samfund præget af samhørighed, da det giver unge fra henholdsvis indvandrer- og værtssamfundene de bedste muligheder for at lære hinanden at kende og således respektere hinanden.

 

Kommissionen mener, at indvandring kan berige uddannelsesforløbet for alle: Sproglig og kulturel mangfoldighed kan give skolerne uvurderlige ressourcer, og indvandring kan bidrage til at forbedre og styrke det pædagogiske arbejde, kvalifikationerne og viden som sådan.

 

Indvandring påvirker ifølge Kommissionen børnenes uddannelse, selv når deres familiers socioøkonomiske og uddannelsesmæssige baggrund er god. Sådanne elever kan i hvert fald på kort sigt blive negativt påvirket af afbrudt skolegang eller sproglige og kulturelle forskelle; de mere langsigtede perspektiver for deres uddannelsesmæssige resultater ser dog gode ud, og deres kontakt med nye kulturer og sprog vil sandsynligvis forbedre deres menneskelige kapital. Kommissionen mener, at mange indvandrerbørn, herunder mange i den nye bølge af indvandrere, vil være i denne gruppe.

 

Grønbogens fokus er ifølge Kommissionen dog på kombinationen af sproglige og kulturelle forskelle og socioøkonomiske vanskeligheder samt tendensen til, at denne kombination er koncentreret i visse områder og bestemte skoler. Dette indebærer en betydelig uddannelsesmæssig udfordring, og uddannelsessystemernes evne til at løse problemerne har omfattende konsekvenser på det sociale område.

 

Kommissionen mener, at der foreligger klar og utvetydig dokumentation for, at mange indvandrerbørns uddannelsesmæssige resultater er ringere end blandt jævnaldrende fra værtslandet. Grønbogen dokumenterer – se bl.a. figur 1-5 - at der er betydelige og ofte vedvarende forskelle mellem de uddannelsesmæssige resultater, som opnås af indvandrerbørn og jævnaldrende børn fra værtslandet.

 

Kommissionen fastslår, at ansvaret for at fastlægge uddannelsespolitikker til stadighed helt klart påhviler medlemsstaterne. Kommissionen mener, at eftersom udfordringen og de bagvedliggende faktorer er fælles, og der anvendes en række forskellige tilgange i forskellige medlemsstater, regioner og byer, så kunne det tyde på, at der er mulighed for at etablere en frugtbar dialog.

 

Kommissionen mener, at de udfordringer, der er beskrevet i grønbogen, i større og større grad bliver et fælles anliggende. Kommissionen henviser til, at Det Europæiske Råd den 13.-14. marts 2008 opfordrede medlemsstaterne til at forbedre uddannelsesniveauet for lærende med indvandrerbaggrund.

 

I den fælles rapport fra 2008 om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse (Rådets og Kommissionens fælles rapport fra 2008: Livslang læring som grundlag for viden, kreativitet

og innovation) blev der peget på de uddannelsesmæssige vanskeligheder, som mange indvandrerelever har, da de kræver særlig opmærksomhed.

 

Forslag til høring

Kommissionen mener, at det vil være værdifuldt at gennemføre en høring af de berørte parter om uddannelsespolitik for børn med indvandrerbaggrund. Berørte parter opfordres til at tilkendegive deres synspunkter vedrørende:

• den politiske udfordring
• gode politiske reaktioner pÃ¥ denne udfordring
• EU's eventuelle rolle, hvad angÃ¥r støtte til medlemsstaterne i forbindelse med deres bestræbelser pÃ¥ at tage udfordringerne op, og
• deres synspunkter vedrørende fremtiden for direktiv 77/486/EØF.

 

Respondenterne opfordres til at anvende følgende brede spørgsmål som vejledning ved formuleringen af deres bidrag.

 

A. Den politiske udfordring

1. Hvilke centrale politiske udfordringer er forbundet med god undervisning af børn med indvandrerbaggrund? Bør andre udfordringer end dem, der er peget på i denne grønbog, tages i betragtning?

 

B. Den politiske løsning

2. Hvilke politiske løsninger er relevante som reaktion på disse udfordringer? Bør andre politikker og tilgange end dem, der er opført i denne grønbog, tages i betragtning?

 

C. EU's rolle

3. Hvilke tiltag kan gennemføres inden for rammerne af europæiske programmer for at opnå en positiv påvirkning af børn med indvandrerbaggrund?

4. Hvordan bør disse emner behandles inden for rammerne af den åbne koordineringsmetode for uddannelse? Mener De, at forskellige indikatorer og/eller benchmarks bør undersøges som et middel til at fokusere den politiske indsats mere direkte mod at fjerne forskellene inden for uddannelsesmæssige resultater?

 

D. Fremtiden for direktiv 77/486/EØF

5. Hvorledes kan direktiv 77/486/EØF under hensyntagen til erfaringerne med gennemførelsen og ændringerne af indvandrerstrømmen siden vedtagelsen støtte medlemsstaternes politikker vedrørende disse emner? Anbefaler De, at det bevares i sin nuværende form, eller bør det ændres eller ophæves? Vil De foreslå alternative tilgange til at støtte medlemsstaternes politikker vedrørende de emner, som det behandler?

 

Høringen er åben indtil den 31. december 2008. Kommissionen vil analysere resultaterne af denne høring og offentliggøre sine konklusioner i begyndelsen af 2009.

 

6.       Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om grønbogen.

 

7.      Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionen fastslår i grønbogen, at ansvaret for at fastlægge uddannelsespolitikker til stadighed helt klart påhviler medlemsstaterne.

 

8.      Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og erhvervslivet

Grønbogen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for EU’s budget.

 

9.      Høring

Undervisningsministeriet har igangsat en bred høring af danske interessenter med frist den 23. oktober 2008.

 

10.   Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens Grønbog velkommen.

 

Det er regeringens holdning, at det er hensigtsmæssigt med en bred høring af danske interessenter. Derfor er grønbogen sendt i en bred høring med henblik på at få input til regeringens videre arbejde. Regeringen finder derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at afvente udfaldet af denne høring.

 

11.    Generelle forventninger til andre landes holdninger

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke holdninger fra andre lande.

 

12.   Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.