Uddannelsesudvalget 2008-09
UDU Alm.del Bilag 195
Offentligt
Den 15.2.2009Kære Bertel Haarder, kære politikere i FT/UDU (sendes som elektronisk post til udvalget).Vi har fra kontorchef Torben Christoffersen, Undervisningsministeriet, modtaget Undervisningsministerietslynundersøgelse om fortsætterfransk i 1.g 2008-2009 i stx og hhx, iværksat som konsekvens af anbefalingeni rapport nr. 8 af 12.1.2009 fra følgegruppen vedr. gymnasiereformen til afklaring af hvor mangefranskelever der trods ønske herom ikke kan få fortsætterfransk. Svaret er at det drejer sig om ca. 100 1.g-elever.Undersøgelsen har en svarprocent på 78 for hhx+stx, dvs. at alle anførte tal med rette kan anses for at være78% af det reelle tal. 41 ud af 49 hhx-skoler har svaret, 114 ud af 148 almene gymnasier har svaret, dvs. at155 ud af i alt 197 gymnasier og handelsskoler har svaret, 42 skoler har ikke svaret. Undersøgelsen kan ansesfor repræsentativ.Vi har følgende bemærkninger:1. 30 skoler (hhx+stx) af de 155 skoler der har svaret, anfører at de afleverende folkeskoler ikke har fransk,dvs. 19,4%. 19,4% af det reelle antal hhx+stx i alt (197 skoler) = dvs at der er i alt 38 gymnasier (htx+stx)som ikke har fortsætterfransk, fordi de afleverende skoler ikke har fransk.2. 16 skoler (htx+stx) tilbyder ikke fransk = 10,3%. 10,3% af 197 = i alt 20 gymnasier (hhx+stx) tilbyderikke fortsætterfransk.3. 27 skoler tilbyder fortsætterfransk, men har sagt nej til elever (op til grupper på 5-6 elever) der ønskedefortsætterfransk. 27 skoler er 17,4%. Det reelle tal er 17,4% af 197 gymnasier = 34 gymnasier (hhx+stx) harsagt nej til elever der ønskede fortsætterfransk, skønt skolen tilbyder fortsætterfransk. Hvor store elevgrupperer afvist på gymnasier blandt de 42 gymnasier der ikke har svaret? Altså 34 gymnasier har ikke oprettet hold,skønt der var elevønsker, op til 5-6 elever pr. skole. Tallet på reelt godt 100 afviste elever der ønskede franskfortsætter (de 80 registrerede afviste elever i undersøgelsen udgør 78% af det samlede tal) er de elever somdet først er lykkedes at vælge fransk i folkeskolen, derefter vælger de et gymnasium (hhx/stx) der tilbyderfransk, og derefter løber de ind i en blindgyde og får at vide at de ikke kan få fortsætterfransk fordi deralligevel ikke oprettes hold. Det betyder en afbrydelse af elevernes læringsforløb i fransk, og det betyderogså et spild af samfundsressourcer. Det drejer sig om godt 100 1.g-elever på landsplan i dette skoleår derikke får mulighed for at gå videre med fransk.4. 89 skoler har i følge undersøgelsen oprettet 1.g fransk fortsætterhold i dette skoleår = 57%. Det betyder at57% af de i alt 197 skoler = 112 skoler har oprettet fransk fortsætter i 1.g i dette skoleår, men det vil samtidigsige at 85 gymnasier (hhx/stx) ikke har oprettet 1.g-hold i fortsætterfransk i år.5. Eksempler på at franskforløb brydes: Tønder Gymnasium: fem 1.g-elever fik nej til ønske omfortsætterfransk, På Haslev Gymnasium fik 5 elever nej. Vestfyns Gymnasium tilbyder ikke fortsætterfransk,Frederikshavns gymnasium heller ikke. Fredericia gymnasium heller ikke, skønt de afleverende skoler harfransk. Brøndby gymnasium oplyser at de afleverende folkeskoler ikke har fransk. Det samme gældergymnasiet i Nykøbing Falster og Herning - blot nogle eksempler. Der tegner sig et klart billede af en ondcirkel nogle steder for fransk i forløbet fra folkeskolerne til det/de modtagende gymnasium/gymnasier.6. Undersøgelsen afdækker kun en lille del af problemet som reelt er opstået fordi grundskolerne ikke skal,men kan tilbyde fransk, hvilket mange grundskoler ikke gør. I følge cand. mag. Elisabeth Lauridsensundersøgelse vedr. 2. fremmedsprog i grundskolen (Inst. f. sprog, litteratur og kultur, AU, 2008) tilbød 78%af grundskolerne fransk i region Hovedstaden i 2007, 36% af skolerne i region Sjælland, 14% af skolerne iregion Syddanmark, 19% af skolerne i region Midtjylland, 11% af skolerne i region Nordjylland. Skolerne erjo også pålagt besparelser hvilket kan vanskeliggøre oprettelse af sproghold. Det ses også af at folkeskolerne
i nogle tilfælde holder op med at udbyde fransk eller nøjes med at udbyde fransk på et ikkekompetencegivende niveau, kaldet "turistfransk", der ikke afsluttes med prøve og ikke er adgangsgivende tilgymnasiet. Derfor bliver elevgrundlaget i gymnasiet til fortsætterfransk i en del tilfælde lille, hvilket ikke eroverraskende, når kun 1/3 eller 1/10 af folkeskolerne afhængigt af region tilbyder fransk. Der er tale om enond cirkel hvor manglende tilbud og oprettelse på et niveau påvirker tilbud og oprettelse på det forudgåendeeller efterfølgende niveau negativt. Det bemærkelsesværdige er at der er elever der kæmper for og holder fasti deres sprogønske. Det ærgelige er at de i en del tilfælde ikke får mulighed for at gå videre med fransk.Konkret drejer det sig ud fra ministeriets undersøgelse om 100 1.g-elever i år. Udover dette tal er der etvoksende antal elever der hverken vælger tysk eller fransk i folkeskolen. Hvor mange af disse elever villekunne motiveres til at vælge et sprog gennem et tilbud om at de kan vælge mellem tysk og fransk på skolen?7. Det kan konkluderes at 43% af gymnasierne (85 skoler hhx+stx) ikke opretter hold i fortsætterfransk,enten fordi de afleverende skoler ikke har fransk, eller fordi gymnasiet ikke tilbyder fortsætterfransk ellerfordi hold med 5 eller 6 franskønskende elever (eller mere på nogle af de 42 skoler der ikke har svaret?) ikkeoprettes, selvom der også nogle steder er oprettet hold med 4 elever.8. Det skal bemærkes at fortsætterfransk i stx-bekendtgørelsen fra juni 2008 er et af i alt 9 fag hvorafeleverne skal vælge ét på A-niveau. Fortsætterfransk A anses mao for én af de særligt nødvendige, særligtvigtige kompetencer - det harmonerer dårligt med at hold på f.eks. 6 elever ikke oprettes. De 9 fag hvorafeleven skal have mindst ét på A-niveau er engelsk, fortsættersprog, klassiske sprog og matematisk-naturvidenskabelige fag. Vi noterer at aftagere som DI efterlyser folk der kan tysk, fransk og andre sprog.Ordrer mistes pga manglende sprogkompetencer. Engelsk bliver mere og mere nødvendigt, men samtidigmere og mere utilstrækkeligt.9. Forslag: Konsekvensen drages af at fransk fortsætter A anses for en afgørende kompetence. Fransk skaltilbydes i folkeskolen på linie med tysk, så eleverne får et reelt valg gerne allerede fra 5. klasse, nu hvorengelsk er rykket ned i 3. klasse, dermed gives et langt solidere elevgrundlag læringsmæssigt og mhtelevvolumen for fortsætterfransk i gymnasiet. Det sikres at fhv. undervisningsminister Ulla Tørnæs' løfte omikke at beskære ekstra sproghold til skolerne gennemføres og der gennemføres f.eks. et sprogholdtaxameter?10. Vi tror at du Bertel Haarder og I i Folketingets Uddannelseudvalg ligesom vi vil give de unge reellemuligheder for at få sprogkompetencer, også i fransk, så de får mulighed for verdensborgerskab og såDanmark bredt, fleksibelt og aktivt kan være i front i en globaliseret verden.Med venlig hilsenFransklærerforeningenFrank Østergaard, formandmail: [email protected]kopi til kontorchef Torben Christoffersen, Undervisningsministeriet, kontorfuldmægtig Jesper B. Simonsen,Undervisningsministeriet, GL, Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen