Til høringsparterne, jf. vedlagte høringsliste
Høring over forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område
Hermed fremsendes forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Fritagelse for betalingskravet på videregående uddannelser for børn af visse udenlandske arbejdstagere i Danmark). Lovforslaget vedrører det initiativ i regeringens jobplan, der skal sikre lettere adgang til videregående uddannelser for børn af udenlandsk arbejdskraft.
Med lovforslaget indsættes i tilskudsbestemmelserne for videregående uddannelser en bestemmelse om, at udenlandske studerende udløser taxametertilskud, hvis de er kommet til Danmark sammen med deres forældre fra tredjelande, og hvis forælderen har opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse i Danmark. Det bemærkes, at økonomibemærkningerne til lovforslaget afventer nærmere afklaring og derfor ikke er medtaget.
Undervisningsministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger
senest torsdag den 12. februar 2009, kl. 12.00
Bemærkninger bedes sendt til: [email protected]
(angiv venligst â€arbejdstagerbørn†i emnefeltet)
Høringssvar, der modtages mellem 12. februar og 1. marts 2009 vil blive sendt til Folketingets Uddannelsesudvalg med henblik på, at svaret kan indgå i Folketingets behandling af lovforslaget.
Spørgsmål vedrørende lovforslaget kan rettes til undertegnede.