TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
|
Anledning |
Samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg forud for møde i EU’s Ministerråd |
|
Titel |
Ministerens holdning til punkterne på dagsordenen |
|
MÃ¥lgruppe |
Medlemmer af Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Arrangør |
Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Taletid |
5 minutter |
|
Tid og sted |
Disposition
1. Indledning
2. Punkter vedrørende ungdomsdelen
3. Punkter vedrørende uddannelsesdelen
· Der er to punkter på ungdomsområdet og også to punkter på uddannelsesområdet. Jeg vil redegøre for punkterne i den rækkefølge.
· Jeg kan oplyse, at jeg i Folketingets Europaudvalg senere på ugen vil nævne alle fire punkter til orientering. Der er således ingen forhandlingsoplæg.
· Der er to punkter på ungdomsområdet. De handler i høj grad om det samme, så jeg vil behandle dem under ét.
· Både nøglebudskaberne til Det Europæiske Råds forårstopmøde i marts og det næste punkt handler om implementering af Den Europæiske Ungdomspagt fra 2005.
· Vi har flere gange tidligere behandlet Ungdomspagten. Hovedformålene med Pagten er at sikre de unge uddannelse, beskæftigelse, social integration og et godt familieliv og privatliv. Det er noget, som vi alle kan bakke op om.
· Regeringen er fortsat af den opfattelse, at Ungdomspagten er et vigtigt instrument i processen med at få de unge til at engagere sig i samfundslivet generelt.
· Fra dansk side kan vi derfor støtte de forslag til nøglebudskaber, som det tjekkiske formandskab har fremsat. Specielt i den nuværende økonomiske situation er det vigtigt, at vi sørger for, at også unge bliver sikret en god overgang fra uddannelse til beskæftigelse frem for til inaktivitet og arbejdsløshed.
· De unge selv og deres organisationer må også selv tage aktivt del i processen med at afbøde virkningerne af de nuværende problemer.
· Vi har generelt godt fat i dialogen med de unge overalt i samfundslivet, synes jeg. Fx deltog jeg i går = mandag den 2. februar i Ungdomsparlamentets spørgetime her i Folketinget. De unge havde udarbejdet i alt 60 lovforslag, og de stillede her mange gode spørgsmål, som det var spændende at få lov til at svare på.
· Ungdomspagten og dens fremtid indgår nu i den reform af den overordnede ramme for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, som er sat i gang i år lige såvel som processen med at reformere Lissabon-strategien efter 2010. Jeg ser frem til, at vi dér får lejlighed til at diskutere, om vi kan gøre en bedre indsats til gavn for de unge og deres aktive medborgerskab – og sammen med dem.
· Første punkt på dagsordenen vedrørende uddannelse er vedtagelse af nøglebudskaber, som er uddannelsesrådets indspil til Det Europæiske Råds Forårstopmøde i marts.
· Det overordnede mål med nøglebudskaberne er at understrege, hvilken central rolle uddannelse kan spille for at håndtere fremtidige udfordringer i en globaliseret økonomi.
· Der er to hovedpointer i nøglebudskaberne. Den første er at understrege vigtigheden i investering i menneskelig kapital. Perspektivet for investering er livslangt. Den anden er at sikre et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, på den ene side, og andre aktører, herunder erhvervslivet, på den anden side. Dette skal være med til at sikre, at fremtidige kvalifikationer stemmer overens med arbejdsmarkedets behov.
· Nøglebudskaberne stemmer generelt overens med Lissabon-strategien, der skal sikre udviklingen af en europæisk, vidensbaseret økonomi.
· Budskaberne fremtræder spredt, hvilket reflekterer den enkelte medlemslandes fokusområder og mærkesager.
· Jeg vil gerne pÃ¥pege overfor udvalget, at en af Danmarks mærkesager fra sidste Ã¥rs nøglebudskaber, den sÃ¥kaldte â€femte frihed†– fri bevægelighed for viden, er inkluderet i præamblen til dette Ã¥rs nøglebudskaber, der generelt reflekterer danske prioriteter pÃ¥ uddannelsesomrÃ¥det.
 …**…
· Andet punkt på dagsordenen er udveksling af synspunkter om Kommissionens udspil til en opdateret strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet. Anledningen er, at det hidtidige program Uddannelse 2010 inden for Lissabon-strategien udløber til næste år.
· Udspillet udgør et godt grundlag for drøftelsen af forventningerne til de næste 10 års strategiske mål, prioriteter og værktøjer på uddannelsesområdet i Europa.
· Lad mig kort gennemgå udspillet omkring de strategiske mål, prioriteter og værktøjer.
· De fire nævnte strategiske mål er 1) at realisere livslang læring og mobilitet, 2) at uddannelsesudbuddet og resultaterne skal effektiviseres og have et kvalitetsløft, 3) at alle skal have mulighed for at tage aktiv del i samfundet og sidst men ikke mindst 4) at fremme innovation og kreativitet, herunder etablering af egen virksomhed. Det er områder, vi på nationalt plan arbejder med og lægger vægt på.
· De midlertidige prioriteter for 2009/2010 skal drøftes på det Rådsmødet den 16. februar og efterfølgende på de kommende møder i Rådets arbejdsgruppe. Jeg henviser til meddelelsen for en nærmere gennemgang af de midlertidige prioriteter, der er nævnt i udspillet. Som eksempler kan jeg nævne arbejde med nationale strategier for livslang læring og udvidelse af mulighederne for elevers og studerendes mobilitet.
· Det vigtigste værktøj, vi har til at gennemføre rammen, er uddannelsesprogrammer så som Erasmus og Comenius. Herudover spiller indikatorer og benchmarks også en vigtig rolle. Dem bruger vi under den nuværende strategiramme til at implementere arbejdsprogrammet. Kravene til benchmarks er, at de skal være realiserbare, relevante og målbare.
· Den nuværende ramme, som vi arbejder under indtil 2010, har fem benchmarks. Refleksionsprocessen indtil Rådsmødet i maj, hvor en opdateret strategiramme gerne skulle vedtages, skal derfor fokusere på en revision af de fem nuværende benchmarks samt en eventuel opdatering og udvidelse af disse benchmarks.
· Der er nævnt nogle muligheder for nye benchmarks i den opdaterede strategiske ramme, men disse er langtfra færdigdrøftet. Revitaliserede eller nye mulige benchmarks vil igen ligge under for de krav, der hidtil har været gældende: De skal være realiserbare, relevante og målbare.
· Jeg vil gerne i denne sammenhæng understrege, at uddannelsespolitik er og forbliver et nationalt område. Der er altså, som hidtil, udelukkende tale om fælles, europæiske målsætninger og ikke bindende mål for det enkelte medlemsland.
· Vi vil fortsat lægge vægt på den åbne koordinationsmetode, frivillig udveksling af erfaringer og eksempler på god praksis, som vi har gjort hidtil. Udspillet til en opdateret strategiramme er et godt grundlag for at definere de kommende, fælles målsætninger for de næste 10 år på uddannelsesområdet.