Konference: It og medier i undervisningen – barrierer og ressourcer
- hvorfor bruges it og medier ikke som en naturlig del af undervisningen, når teknik og potentiale er til stede?
Afholdelse: 22. april 2009
Sted: N. Zahles Seminarium, København
Arrangør: Professionshøjskolen UCC og AVU-kopier
Alle er enige om at it og medier er fremragende til brug i undervisningen, og mange udviklingsprojekter har peget på betydningen af, at medier i højere grad integreres i skolens arbejde.
Erfaringer fra nyere undersøgelser viser imidlertid, at danske lærere nok har adgang til medier, men alligevel undlader at integrere teknologien i undervisningen på grund af manglende ressourcer. Skolernes manglende brug af ny teknologi dokumenteres bl.a. i en undersøgelse, som det nationale forskningscenter DREAM og Nationalt videnscenter for læremidler offentliggjorde 19. januar i rapporten Digitale læringsressourcer i folkeskolen.
Lærere bruger stadig tavle og kridt
Mange lærere viger tilbage fra at undervise med medier, bl.a. fordi de mangler de ressourcer til at skabe gode og meningsfulde undervisningsforløb. Mange lærere har således berøringsangst i forhold til it, og der mangler generelt viden om hvordan nye læremidler kommunikerer i forskellige sammenhænge.
Konferencen â€It og medier i undervisningen – barrierer og ressourcer†tager problemstillingen op omkring den manglende brug af medier – med fokus pÃ¥ de barrierer og ressourcer, der knytter sig til temaet: videreuddannelse, implementering af teknologi, ledelsesstrategier, den pædagogiske udfordring m.m.
Oplægsholderne repræsenterer et bredt spektrum af aktører fra uddannelsesverden som på forskellig måde arbejder med problemstillingen eller har problemerne inde på livet i hverdagen.
Information og tilmelding
Konferencen afholdes på Zahle Seminarium d. 22. april 2009. Konferencen er opdelt i en traditionel konferencedel fra 9.30 til 13.00 og en workshop-del fra 13.30 til 15.00. På workshoppen vil fagfolk og forskere demonstrere det pædagogiske potentiale i nye medier. Man vil kunne tilmelde sig én eller begge dele af konferencedagen. Deltagelse er gratis.
Konferencen er arrangeret i et samarbejde mellem Professionshøjskolen UCC og AVU-kopier.
Tilmelding sker til kommunikationsansvarlig ved AVU-kopier Hans-Christian Christiansen, [email protected]
For yderligere information: Kommunikationsansvarlig ved AVU-kopier Hans-Christian Christiansen: 34 44 14 50, og lektor ved Professionshøjskolen UCC Ole Christensen: 21 36 28 99
Program
9.25-9.30: Velkomst ved forvaltningschef v. AVU-kopier, Jacob Hedebrink
9.30-9.50: Chresten Kruchov, Prorektor ved Professionshøjskolen UCC: Forbedring af it- og mediekompetencer i uddannelsessystemet
9.55-10.15: Bjørn Ilsøe, Chef v. CFU: Teknologi uden strategi
10.20-10.40: Jens Jørgen Hansen, Nationalt videnscenter for læremidler: It i lærerkulturen: barrierer og potentialer
10.40-11.00 Anja Lundberg Andersen, Projektleder v. Danmarks Radio: Reportage fra felten: perspektiver på digitale læringsressourcer
11.00-11.15: Pause
11.15-11.45: Stig Hjarvard, Professor v. Københavns Universitet: Når medier ændrer norm og adfærd
11.50-12.10: Anders Balle, formand for Skolelederne: Integration af it: strategi og ledelse
12.10-12.40: Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri: It i undervisningen: Udfordringer i uddannelsessystemetÂ
12.40-12.55: Ebbe Schultze, Chefkonsulent v. UNI-C: It og medier i undervisningen: fra vision til virkelighed
13.00-13.30: Frokost
13.30-15.00: Workshops: Forskere og fagfolk demonstrerer perspektiver i nye mediers læringspotentiale (iPods, computerspil, Web 2.0 m.m.)
-------
Professionshøjskolen UCC er en uddannelsesorganisation med syv professionsbacheloruddannelser samt efter- og videreuddannelse inden for især det pædagogiske og sundhedsfaglige område.
AVU-kopier er en selvstændig virksomhed under
paraplyorganisationen Copydan.
AVU-kopier håndterer ophavsrettigheder i audiovisuelt materiale målrettet mod
undervisning.