Til uddannelsesudvalget.                                                                                              26.01.2009.

 

Vi forarges med rette, når vi hører om forkyndende og beskyttede metoder med den hensigt at binde skoleelever til en bestemt politisk holdning, og vi taler da om en grov krænkelse af personlighedens frie og alsidige udvikling. Men disse metoder er forkastelige, hvad enten målet er at danne bestemte politiske eller religiøse indstillinger. Vi ønsker en skole, som giver eleverne mulighed for alsidig personlighedsudvikling, intellektuel selvstændighed og åndsfrihed. Det er da også et formål i den gældende folkeskolelov.

 

Men de overordnede formål udelukker Haarders kraftige opfordring til at starte skoledagen med salmesang og morgenbøn. Begge aktiviteter er udpræget forkyndende. Forkyndelse blev med bred politisk opbakning afskaffet med folkeskoleloven i 1975, dvs. folkekirke og folkeskole blev adskilte. Bøn og salmesang hører kirken og privatlivet til. Når Haarder nu hævder, at det et et spørgsmål om frihed modsat forbud, så er det en forkert og vildledende problemformulering.Visse aktiviteter som forkyndelse er ganske enkelt udelukket ifølge skolens formål! Lokale aktiviteter skal harmonere med folkeskolens formålsbestemmelse.

 

Faget kristendomskundskab harmonerer heller ikke med skolens formålsformulering. Faget har en læseplan med en klart indoktrinerende karakter, der sløres med ordet kristendomskundskab.

 

Se en saglig analyse i vedhæftet fil.

 

Venlig hilsen Erik Elten, Humanistisk Debat.

Â