21. januar 2009

PRESSEMEDDELELSE

 

Åbne samråd om tilsynsberetning om udenlandske studerende og FN´s tiår om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

 

Uddannelsesudvalget har kaldt undervisningsminister Bertel Haarder i samråd om hhv. tilsynsberetning om udenlandske studerende og FN´s tiår om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Samrådene er åbne for alle og finder sted tirsdag den 27. januar 2009 i vær. S-092 på Christiansborg. Samrådene begynder kl. 14.00.

 

Det første samråd er indkaldt på baggrund af Tilsynsberetning om udenlandske studerende på Roskilde Handelsskole, Køge Handelsskole, Selandia – Center for erhvervsrettet Uddannelse og Professionshøjskolen Metropol/SUHR’s. Udvalget har bedt ministeren om at redegøre for ministerens holdning til den skarpe kritik, der rejses i tilsynsrapporten, hvilke initiativer ministeren vil tage for at forhindre fremtidig udnyttelse af udenlandske studerende, og hvilke initiativer ministeren vil tage over for de konkrete eksempler, hvor uddannelsesinstitutioner har overtrådt loven.

 

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra medlem af Uddannelsesudvalget, Christine Antorini (S). Samrådsspørgsmålet kan læses her:

http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/UDU/samspm/W/index.htm

http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/UDU/samspm/X/index.htm

http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/UDU/samspm/y/index.htm

 

Tilsynsrapporten kan læses her: http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/UDU/bilag/116/index.htm

 

Udvalget har endvidere bedt ministeren om at redegøre for regeringens strategi og konkrete initiativer i forhold til FN´s tiår om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.

 

Dette samrådsspørgsmål er stillet efter ønske fra medlem af Uddannelsesudvalget, Pernille Vigsø Bagge (SF). Samrådsspørgsmålet kan læses på Folketingets hjemmeside under Uddannelsesudvalget, alm. del, samrådsspørgsmål Z.

 

SamrÃ¥dene er Ã¥bne for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser gÃ¥r efter ”først til mølle princippet”. Hvis man ønsker at overvære de Ã¥bne samrÃ¥d, kontaktes udvalgets sekretariat pÃ¥ tlf. 33 37 55 36 eller via mail ([email protected]) senest mandag den 26. januar 2009 kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, mÃ¥ der beregnes ekstra tid pÃ¥ grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.

 

Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådenes afvikling i øvrigt. En cd med lydoptagelse af de åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.

 

Yderligere oplysninger:

 

Udvalgssekretær Jørgen Nielsen, tlf. 33 37 55 28.