FORTROLIG - indtil offentliggørelse af UVM
Rapport nr. 3 fra Monsterudvalget
Gymnasieskolernes Lærerforening
Gymnasieskolernes Rektorforening
Undervisningsministeriets gymnasieafdeling
December 2008
Strukturen af prøve- og eksamenssystemet spillede en væsentlig rolle i de politiske forhandlinger frem til gymnasieforliget. På baggrund af erfaringerne fra de første gennemløb har Monsterudvalget vurderet, i hvor høj grad intentionerne opfyldes i den eksisterende ordning, og drøftet forslag til mulige justeringer af prøve- og eksamenssystemet.
Erfaringerne fra de første forløb dokumenterer, at eksamen fylder mere end tidligere – både i tid og administration. Der er flere faktorer, der spiller ind her:
Derudover har følgende punkter været fremme i debatten:
På baggrund af ovenstående har Monsterudvalget adresseret følgende fem spørgsmål:
Spørgsmål 1: Lever prøve- og
eksamenssystemet op til intentionerne i reformen?
Det er et mål, at hver elev møder en bred vifte af de eksisterende prøveformer (traditionelle skriftlige og mundtlige prøver, prøver med lang forberedelsestid og flerfaglige prøver – både mundtlige og skriftlige) gennem uddannelsesforløbet.
Derudover er det et mål, at hver elev møder progression i prøveformerne gennem uddannelsesforløbet. For eleverne i de 3-årige gymnasiale uddannelser finder Monsterudvalget, at dette er opfyldt, mens det ikke fuldt ud er tilfældet i hf. Prøven i den naturvidenskabelige faggruppe, der aflægges efter 1.hf, må anses for at være en mere krævende prøveform end en af de sædvanlige enkeltfaglige prøver, der aflægges efter 2.hf. EVA’s evaluering af den naturvidenskabelige faggruppe peger ligeledes på problemer med prøven i denne faggruppe, dels hvad angår det faglige samspil, dels de enkeltfaglige aspekter i prøven.
Variationen i de fag, der udtrækkes til prøve, har været til debat – især for elever, der har fem fag på A-niveau. Eksempelvis er nogle af disse elever hverken blevet udtrukket til skriftlig eller mundtlig prøve i et af deres fag på A-niveau. Med de seneste justeringer af gymnasiereformen indebærer principperne for udtræk af prøvefag, at nogle elever på forhånd kan regne ud, hvilke fag de skal aflægge prøve i ved afslutningen af 3.g. Dette er en konsekvens af den øgede brug af vintereksamen i 3.g samt ændringen, hvorefter engelsk på B-niveau kan afsluttes i løbet af gymnasieforløbet og ikke er bundet til afslutningen af gymnasieforløbet.
For at sikre progressionen i prøverne på hf anbefaler Monsterudvalget, at den mundtlige prøve i den naturvidenskabelige faggruppe ændres i retning af det igangværende forsøg. Herved bliver udgangspunktet for eksaminationen et kendt projekt, som er udarbejdet i undervisningsforløbet, og dermed må det forventes, at prøveformen bliver mindre krævende end den eksisterende samtidigt med, at eksaminationens fokus på samspillet mellem fagene styrkes.
For at sikre variationen i de fag, der udtrækkes til prøve, anbefaler Monsterudvalget, at alle skriftlige prøver kan indgå i udtrækket på en sådan måde, at fag, der kan afsluttes med såvel mundtlig som skriftlig prøve, altid udtrækkes i mindst én af prøverne. Udtrækket af prøvefag skal foretages på en sådan måde, at hver enkelt elev aflægger mindst tre skriftlige prøver i det samlede forløb.
Det er Monsterudvalgets vurdering, at eksamensperioden – især sommerterminen, der strækker sig over maj og juni måned – er for lang.
Monsterudvalget anbefaler, at eksamensperiodens længde reduceres ved at udnytte følgende muligheder:
· På hf anbefaler Monsterudvalget, at eksamensprojektet og prøven i kultur- og samfundsfaggruppen afholdes som én prøve med udgangspunkt i eksamensprojektet. Erfaringen viser, at størstedelen af kursisterne vælger at skrive eksamensprojekt inden for fagene religion, historie og samfundsfag. Forslaget vil indebære, at dette valg af fag i eksamensprojektet bliver et krav.
Det vurderes, at en fuld udnyttelse af ovenstående muligheder vil kunne bevirke, at sommereksamen kan placeres på fire uger, så maj normalt vil kunne friholdes for prøver.
På baggrund af den debat, der har været ført om censur ved flerfaglige prøver, har Monsterudvalget drøftet censur ved flerfaglige prøver, herunder om nogle af disse prøver skulle ændres fra at være prøver med ekstern censur til at være interne prøver. For nærværende finder Monsterudvalget ikke anledning til at foreslå ændringer vedrørende brug af ekstern censur.
Monsterudvalget har endvidere drøftet lærer- og censorroller ved prøven i den naturvidenskabelige faggruppe. Drøftelserne har drejet sig om behovet for justeringer i læreplanen, og hvorvidt eksaminationen skal foretages under medvirken af alle faggruppens lærere samtidig med, at den ene eksterne censor bevares.
Monsterudvalget har derudover drøftet karaktergivning ved studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave. Disse drøftelser har primært drejet sig om muligheden for at lade bedømmelsen foretage af to eksterne censorer i stedet for en vejleder og en ekstern censor.
Monsterudvalget anbefaler, at
Indførelsen af nye prøveformer og nye principper for censur (ved flerfaglige
prøver) har ført til en debat om, hvorvidt elevernes retssikkerhed er bevaret.
Retssikkerheden i eksamenssystemet er blandt andet knyttet til læreplanernes
gennemskuelighed, herunder at eksamenskravene er klare for eleverne, samt
medvirken af eksterne censorer. Derudover er retssikkerheden i prøve- og
eksamenssystemet tæt knyttet til eksaminandens mulighed for at kunne klage over
bedømmelsen, eksaminationsgrundlaget og eksaminationsforløbet. De gældende
klageregler giver eksaminanderne udtømmende mulighed for at klage, hvorfor Monsterudvalget
vurderer, at retssikkerheden er bevaret. Den udstrakte klageadgang, der gives i
eksamensbekendtgørelsen, rejser spørgsmålet om rimeligheden af, at det er risikofrit
for eksaminanderne at klage over bedømmelsen.
Monsterudvalget anbefaler, at klagereglerne ændres, således at det ikke er risikofrit at klage. Med andre ord skal en klage over bedømmelsen kunne resultere i, at den endelige karakter er lavere end den først afgivne (forudsat at klageren tager imod et tilbud om ombedømmelse).