Gymnasieskolens Inspektorforenings kommentarer til UVM /Gymnasieafdelingen vedrørende evt. ændringer af gymnasiereformen

 

 

 

Indledning

Overordnet finder GI, at det var positivt med en reform af gymnasiet fra en færdighedsorientering til en kompetencorientering, således at de studiekompetencer eleverne erhverver sig i gymnasiet matcher dels de videregående uddannelser, dels arbejdsmarkedets forventninger og efterspørgsel.

 

Efter første gennemløb af reformen ser GI på trods af en ”tilrettelæggelsestung” gymnasiereform – øget individualisering af studieforløb – et bæredygtigt gymnasium, hvor der nu er behov for at nyskabelserne NV, AP, AT, og SRP kan kultiveres og finde deres form.

 

Vi tror det er vigtigt, at der gives tid til denne proces, at man ikke her ved første større revision forcerer processen ved at gå ind med radikale ændringer, idet vi endnu ikke fuldt ud har viden om, hvordan disse elementers potentiale vil folde sig ud. Ting tager tid.

Tid til at realisere studieretningsgymnasiet, som vi knap nok er begyndt på, og som bliver vores næste udfordring. Vi skal arbejde med spørgsmål som, hvordan og hvor meget skal studieretningerne være forskellige – og hvad er deres fælles kerne?

Og hvordan matcher studieretningsgymnasiet de nye og forskellige elevtyper, så vi bringer dem fra deres udgangspunkt til de ønskede faglige niveauer?

 

Gymnasiet er blevet mere komplekst og det er åbenbart, at der stilles større krav til elevernes planlægning, idet de oftest har 2-3 lag i undervisningen, som de skal forholde sig til, fx: almindelig undervisning i fagene, + AT med deltests/evalueringer  + SRO/SRP med tilhørende vejledning – eller andre kombinationer af lag. Derved får skolen en skærpet udfordring med at lære eleverne at håndtere dette som en del af deres almene og personlige studiekompetencer, der kvalificerer dem både til at gennemføre gymnasiet og til videregående uddannelser.

Det, at vi stiller skarpt på elevernes personlige studiekompetencer er en hjælp for svage elever, idet der sker en langt højere grad af tydeliggørelse af forventninger, krav og anvisninger på arbejdsprocesser. Så der er altså ikke nødvendigvis tale om akademisering af uddannelsen, måske i virkeligheden tvært imod.

 

 

Grundforløb

GI ønsker at bibeholde grundforløbet i dets nuværende form, hvor det er muligt at kvalificere elevernes endelige valg. Hvis vi ikke bibeholder grundforløbet skubbes valget af studieretninger ned i grundskolen, hvor eleverne præsenteres for fagene i en bestemt kontekst, der ikke nødvendigvis svarer til den måde gymnasiet og hf forvalter fagene. Der er også fag i gymnasiet, som ikke eksisterer i grundskolen, derfor er det vigtigt at holde fast i grundforløbet som en forudsætning for det rigtige valg af studieretning

Det at eleverne har mulighed for at skifte studieretningsklasse vil formodentlig også betyde at flere kommer på den rette hylde, hvilket alt andet lige vil virke positivt i en fastholdelse af eleverne.

 

 

 

 

AT

GI ønsker at bibeholde AT med dets nuværende timetal.

På detailplanet vil GI gerne have bedre tid til planlægning af AT-eksamen, men vi finder det er vigtigt at opretholde kravet om ekstern censur, idet det er en forudsætning for at opretholde fagets status i det faglige samspil på lige fod med andre fag med store timetal. Den eksterne censur er endvidere af afgørende vigtighed for, at AT kultiveres, at AT efaringer brydes og mødes, så vi gradvist får opbygget landsdækkende konsensus om AT.

Indadtil i skolen har AT i høj grad været med til at udvikle fagligt samspil samt tydeliggøre fagenes arbejdsmetoder for eleverne.

Det har i høj grad været i AT samarbejdet, at udviklingen på skolerne har fundet sted, og denne udvikling er af stor betydning for de faglige samspil og lærersamarbejdet. I AT ligger endvidere en unik mulighed for at udfordre de dygtige elever samt hjælpe svage elever med nødvendige redskaber.

 

 

 

AP og NV

AP fungerer generelt rigtig godt, hvor NV mange steder er ved at finde en brugbar form. Der er dog stadig behov for udveksling af best/good practice i NV.

P.g.a. AP og NV’s placering i grundforløbet får en del lærere ofte et meget ujævnt arbejdsforløb over skoleåret, hvor efteråret er hårdt belastet, hvilket der planlægningsmæssigt ikke altid er mulighed for at gøre noget ved.

 

 

 

SRP

I SRP er det godt med indførelsen af vejledning i skriveperioden, hvilket hjælper måske især de svage elever. For alle elever er det sandsynligvis en forbedring af de studiekompetencer, de erhverver sig, som mere ligner de forhold mange kommer til at opleve på de videregående uddannelser. Planlægningsmæssigt er det vanskeligt at skabe optimale rammer, hvor to lærere vejleder samtidigt, idet vejledningen foregår samtidig med lærernes anden undervisning, med mindre vejledningen lægges uden for skoletiden.

GI foreslår, at der også kan tages udgangspunkt i et fag på B-niveau, så der er lidt større fleksibilitet.

 

 

 

Tværfaglighed, SRP og AT

GI savner en tydeliggørelse af forskellene mellem de tre elementer og en præcisering af, hvilke særlige elevkompetencer det er, der skal trænes ved de forskellige former.

 

 

 

Elevtyper  – studie- og ordensregler

Studieretningsgymnasiet rummer nye elevtyper, der er karakteriseret ved stor forskellighed fra studieretning til studieretning – og indenfor den enkelte studieretningsklasse. Skolerne har allerede skærpet fokus på, hvordan man både udfordrer og fastholder eleverne. Dette arbejde foregår på mange niveauer lige fra arbejdet i lærerteam -  både i klasserne og på langs i studieretningerne -  til mentorordninger, elevsamtaler, studievejledning mm. Og måske vigtigst af alt i selve undervisningssituationen.

GI vurderer, at der er stærkt brug for yderligere udvikling på dette område såvel skolekulturelt samt efteruddannelsesmæssigt for lærerne.

De nye og forskellige elevtyper betyder også at der er brug for klarhed  i de rammer, som er for deltagelse i uddannelsen.

Med de eksisterende regler om studie- og ordensregler er det svært at håndtere kravet om tilstedeværelse og skriftlig aflevering på fornuftig vis. Forvaltningen af systemet er meget administrativt tung og sanktionsmulighederne er i bedste fald ringe og i værste fald ingen. I forbindelse med bortfald af begrebet ”fuldt pensum” er også den væsentlige del af effekten af, at eleven kan komme op i alle fag bortfaldet. For nogle elever i 2g betyder det endog, at man af strukturelle årsager ikke kan komme op i flere fag, end man i forvejen skulle.

Registreringen af forsømmelse og manglende skriftlige afleveringer opleves af mange skolers administration og ledelse som meget tidskrævende. Lærerne oplever forsømmelserne som manglende ansvarlighed fra eleverne, hvilket virker forstyrrende på sammenhængen i undervisningen.

GI vil anbefale, at der sættes fokus på problemstillingen med henblik på ændring af regelsættet omkring studie- og ordensregler, så skolerne får bedre rammer og sanktionsmuligheder, der virker.

 

 

 

 

Ny skriftlighed

Med hensyn til skriftlighed anbefaler vi, at man sætter ressourcer ind på det paradigmeskift, der reelt er tale om ift Ny skriftlighed i gymnasiet, idet lærerne giver opgaver for, ’som de plejer’ groft sagt, men skriftligheden skal ind i alle fag og forbindes meget tættere med den faglige undervisning – her vurderer GI, at der er et oplagt efteruddannelsesområde.

PÃ¥ skolerne er det ligeledes vigtigt at der skabes en realistisk overensstemmelse mellem den tildelte elevtid og den tid eleverne faktisk bruger.